En dansers sande kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien handler hovedsageligt om Emma, en 18 årig pige der lever og ånder for dans. Historien handler om hende, hendes hold, venner og familie og hvad der sker når man drømmer stort nok.
Er dens store kærlighed nok, når valget kommer? Ham eller drømme jobbet?

4Likes
6Kommentarer
674Visninger
AA

2. Kapitel 2.

”Skal i have et lift til stationen?” Emma og Mathilde så op fra deres sko.

”Ja tak” mumlede de begge idet de fik rejst sig op. Josephine blev hentet af sine forældre og Sarah kørte selv. Henrik plejede at kører Emma og Mathilde til stationen så de kunne nå deres bus og tog. I dag var ingen undtagelse.

”Vi ses på lørdag” Råbte Emma til Karin idet de forlod danse salen. Hun vinkede igen og smilte til dem.

Det var blevet mørkt udenfor og den kolde sensommerluft strøg om deres kolde og våde kroppe. Henrik’s bil lyste op i mørket da han låste den op.

”Ja man kan altid se hvor Henrik holder,” grinte Mathilde.

De steg ind og Henrik startede bilen. Klokken var mange og de skulle skynde sig hvis Mathilde skulle nå hendes tog. Emma’s bus kørte kun hvert time, så hun skulle vente en halv time på stationen. Hun sagde farvel til Henrik og derefter til Mathilde, da de splittede op.

Stationen var mørk og kold. Emma var stadig svedig, og kunne mærke en dråbe løbe ned af hendes pande. Hun fangede den med ærmet på hendes studietrøje. Hun havde musik i ørene og lyttede lige nu til det mix, Karin havde lavet til hende, som hun kunne øve til derhjemme. Hun så rundt på stationen. Der var altid spændende folk på denne tid af aftenen.

På en bænk ikke langt fra hende sad et par ældre mennesker, kvinden så ud til at græde og manden prøvede ihærdigt at trøste hende.

”Gad vide hvad der er sket,” tænkte Emma for sig selv.

Pludselig kom en vagabond hen og satte sig på bænken ved siden af hende. Emma prøvede at holde vejret men opgav. Han stank langt væk af øl og smøger. Hun tog sig selv i, at ville holde sig for næsen, op til flere gange. Hun tvang sig selv til ikke at gøre det, da det ville være meget uhøfligt. Tiden trak ud og endelig kom bussen. Emma rejste sig op og tog sin taske over skulderen, så hurtigt som hun kunne, uden at virke flygtende. Hun viste sit kort i bussen og gik videre ind.

Vagabonden fulgte hende ind i bussen og satte sig på et af de forreste sæder. Det fik Emma til at rejse sig, og sætte sig ned bag i bussen. Hun havde siddet og holdt ham ud i 10 min. En bustur på 30 ville dræbe hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...