Trapped - 1D [ Hostage 2 ]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2013
  • Status: Færdig
Louis og Amy er nu blevet kærester. De har lagt kidnapningen bag sig og er kommet videre i livet. Det samme er One direction, deres forældre og resten af verden. Men når Leon en dag ringer til Amy, kommer alt frygten tilbage. For Leon er undsluppet fængslet. Og han vil have hævn.

32Likes
48Kommentarer
4317Visninger
AA

16. 14

Jeg åbner langsomt øjnene og kniber dem sammen igen, pga lyset. Jeg åbner dem langsomt og blinker, mens jeg kigger rundt. Jeg ligger på et hospital. Louis sidder og sover ved siden af mig. Han åbner langsomt øjnene og det giver et sæt i ham, da han ser mig. "Amy, gudskelov, du er vågen" siger han lettet og smiler. "Jeg troede jeg havde mistet dig forevigt" mumler han og synker en klump. "Kevin og Leon skred efter han havde smidt dig ud foran lastbilen" siger han og jeg synker en klump. "Kom jeg til skade?" Spørger jeg stille og han nikker. "Du skulle have en del blod" siger han og kigger væk. "Og du" han stopper og kigger væk. "Du har brækket benene" siger han og kigger tilbage på mig. Jeg ånder lettet ud og han rynker panden. "Troede det var et eller andet alvorligt, siden du kiggede væk" siger jeg og han smiler langsomt. "Du er vågen" siger en stemme og jeg kigger til siden. Min mor og far kommer gående. "Mor! Far" siger jeg glad og de kommer hen til mig. Jeg hulker og de krammer mig. "Jeg elsker jer så højt" siger jeg og de smiler. "Hvorfor fortalte i ikke at far ikke er min biologiske far" siger jeg stille og de rynker panden. "Hvad snakker du om?" Spørger min mor og jeg sukker. "Jeg ved det godt, bare sig det" siger jeg og min mor sukker. "Sagde Leon det?" Spørger hun og jeg nikker. "Din far er din rigtige far." Siger hun og jeg kigger på min far. "Men han sagde" begynder jeg og synker en klump. "Han sagde jo også at han havde dræbt din far" siger Louis og jeg fugter mine læber. "Han lyver sikkert" fortsætter han og jeg nikker. "Jeg er din biologiske far" siger min far og smiler. "De skulle bruge lidt af mit blod til dig" tilføjer han og jeg nikker. "Jeg har savnet jer så meget" siger jeg og smiler. 

•••

Jeg kigger rundt på mig velkendte værelse og smiler. Louis krammer mig bagfra og mit smil bliver størrere. Det er nu en uge siden jeg så mine forældre igen og jeg er endelig kommet hjem. Fri fra Leon og Kevin, fri fra den konstante frygt. "Det er slut nu" siger han og vender mig rundt. Jeg smiler og han kysser mig. "Jeg har sørget for en bodyguard til dig og din familie. De får alle sammen deres egen" siger han og jeg smiler. "Tak" siger jeg og kysser ham. Bagefter slår jeg armene om ham, mens jeg giver ham et klem. "Jeg elsker dig" hvisker jeg og kysser ham. "Mine forældre kommer først hjem om nogle timer, så vi har huset for os selv" hvisker jeg og rykker mig lidt væk. Han smiler og skubber mig blidt hen mod sengen, hvor jeg lægger mig. Han kysser mig på halsen og derefter munden. Jeg kører blidt mine hænder nedover hans arme og ned mod hans bælte. Det ringer på og han griner. "Typisk" hvisker han og jeg fniser. Han flytter sig og jeg rejser mig op. "Skal jeg ikke åbne?" Spørger han og jeg ryster på hovedet. "Hvad hvis det er Leon" spørger han og synker en klump. "Leon ved ikke hvor jeg bor, så det er ikke ham" siger jeg opmuntrende og går nedenunder. Jeg går hen til døren og åbner den. Jeg stivner og slipper langsomt håndtaget. "Nej" råber jeg og smækker døren i, mens jeg hurtigt låser. Jeg styrter ovenpå og ind i armene på Louis. "Hvad sker der?" Spørger han og jeg hulker. "Leon" hvisker jeg og hulker. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...