Painful love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2013
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
Arriana's liv er faldet sammen efter hendes forældres død, og hun er fanget i et slot-lignende hus. Hun har mistet håbet for et bedre liv, og har glemt, hvordan det er at føle.
Hvad vil der ske, da hun mister hukommelsen, og ikke genkender den person, der har fået hende til at lide mest? Og da hun begynder at kunne føle igen.

8Likes
16Kommentarer
1602Visninger
AA

9. Tågede minder

Hans stemme rystede lidt. Jeg mærkede mine kinder blive røde.

Han lænede sig ind til mig. Duften af liljer ramte mig som vinden.

Et splitsekund dukkede et billede op bagerst i mit hoved. Det næste sekund var det væk.

"Din beskidte, uduelige pige!" rungede i mine ører, og fik mig til at gispe.

Hans ansigt stoppede få centimeter fra mig. "Hvad er der?"

Uvilkårligt rykkede jeg mig tilbage. "J-jeg..!" stammede jeg, ude af stand til at sige noget. Af en eller anden grund fik jeg en klump i halsen.

Han vendte sig væk. "Jeg er din kæreste, så har jeg ikke ret til at kysse dig, eller hvad?"

Hvis ikke jeg havde bemærket den vrede tone under hans stemme, så ville jeg nok ikke have følt mig så ydmyget.

Jeg stirrede ned på mine hænder.

Hvad var der med mig? Han var min kæreste, og jeg havde åbenbart elsket ham. Men Trey... Var mine følelser for ham bare forsvundet efter mødet med Tyler? Men Trey, han var...

Endnu et gisp undslap mine læber.

Jeg huskede hans ord og de triste øjne, men smilende læber.

Tårerne vældede op i mine øjne.

Trey, din idiot! Hvorfor skulle du også dø?

Et par arme lagde sig om mig.

"Undskyld, det var ikke min mening at..." lød det sagte ved mit øre.

Igen kunne jeg dufte ham, denne gang stærkere og kraftigere. Hans duft gjorde mig svimmel.

"Arriana..?"

Jeg trak mig lidt væk, og så op på ham. "Ja?"

"Hvorfor fortalte du mig ikke om din sygdom?"

Jeg sank en klump. Havde han fundet ud af det?

Men jeg kunne ikke huske noget. Intet, sort, nul.

"Noget så vigtigt, det siger..."

Jeg fór op. Hvor vovede han..?! Når han vidste, at jeg ikke kunne huske noget som helst! "Du glemmer, at jeg har hukommelsestab, og at jeg rent faktisk ikke har nogen anelse om, hvem du er, og hvad der er sket mellem os!"

Han gik i stå, og kun min heftige vejrtrækning kunne høres.

"Du har ret," sagde han blot, og drejede om på hælen.

Da døren gik i, sank jeg sammen på sengen, og prøvede uden held at stoppe min krops rysten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...