Painful love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2013
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
Arriana's liv er faldet sammen efter hendes forældres død, og hun er fanget i et slot-lignende hus. Hun har mistet håbet for et bedre liv, og har glemt, hvordan det er at føle.
Hvad vil der ske, da hun mister hukommelsen, og ikke genkender den person, der har fået hende til at lide mest? Og da hun begynder at kunne føle igen.

8Likes
16Kommentarer
1639Visninger
AA

7. Hvem er du..?

Det var mørkt, og jeg kunne hurtigt genkende hospitalslugten. Der var forbundet en drop til mit håndled, lagde jeg mærke til. Jeg drejede hovedet, og udstødte et støn, da smerten skar igennem mit hoved.

"Lad være med at bevæge dit hoved," lød en dyb stemme fra min side.

Jeg kunne kun se hans skikkelse. "Hvad skete der?" Min stemme lød rustent og ubrugt. Jeg hostede.

"Du slog dit hoved."

Han lænede sig ind, og tændte sengelampen. Da hans ansigt blev badet i lys, gik jeg i stå.

Han havde et så guddommeligt ansigt, at jeg ikke kunne lade være med at stirre, før han afbrød mig.

"Er du tørstig?"

Jeg mærkede efter, og nikkede.

Det klinkede, da han hældte vand i et glas. Mens han gjorde det, betragtede jeg hans ansigtstræk.

"Ehm..." begyndte jeg.

Hans blik gled fra glasset til mig.

"Hvem... er du?"

 

Tyler

Jeg stivnede. "Hv-hvad mener du?"

Hun så tilbage på mig med forvirrede øjne. "Kender jeg dig?"

Jeg lo nervøst. "Selvfølgelig gør du da det. Jeg er din.." Jeg gik i stå. Hvad skulle jeg sige?!

Da jeg ikke fortsatte, sagde hun: "Min hvad?"

"Din.. Eh..."

Det bankede på døren, og jeg udstødte et lettet suk. Reddet!

Det var lægen.

"Miss Redwood? Er De kommet til bevidsthed?" spurgte han, og smilede.

Arriana satte sig til med ét op, da hun så lægen. "Doktor Phil?!"

"Åh, så du husker mig?" sagde han overrasket.

Hun nikkede.

Et smil bredte sig på lægens ansigt. "Det føltes som i går, at jeg for første gang så dig. Du var ikke højere end sådan her," sagde han, og målte højden med hånden.

"Du gemte dig bag dine forældre," lo han.

Arriana synes at gå i stå, da han nævnte hendes forældre. Hun så væk.

Det gik op for Doktor Phil, at han havde sagt noget forkert. "Åh, det må De undskylde. Jeg var ikke klar over.."

"Nej, nej. Det er okay," smilede hun anstrengt.

En sygplejerske kom ind, og kaldte på lægen.

"I må lige have mig undskyldt," smilede han venligt.

Da han var gået, lagde en kvælende tavshed over rummet.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hvem var Trey? Da hun var kommet til bevidsthed, var det hans navn, hun havde gispet. Havde han været en speciel person i Arriana's liv? Havde Arriana haft følelser for ham? Eller havde han blot været en god ven? Men hvis han havde været det, hvorfor havde det så været hans navn, hun havde sagt?

Jeg havde en masse ubesvarede spørgsmål kørende på hjernen.

Til sidst kunne jeg ikke længere holde ud at være i lokalen mere. Jeg fór ud af rummet, og indhentede hurtigt lægen.

"Doktor, jeg har et spørgsmål."

"Selvfølgelig, hvad er det?"

"Er det muligt kun at glemme én person efter en hjernerystelse?"

Han så lidt tænktsomt ud i luften. "Jeg ved ikke med personer, men det er muligt at glemme noget specielt. I miss Redwood's tilfælde, kan hun have villet glemme noget, og da hun fik et slag i hovedet, var det så den ting, hendes hukommelse mistede. Men hvorfor spørger du?"

Jeg var rystet efter hans forklaring.

Betød det... at Arriana havde villet glemme mig så meget? Havde jeg virkelig såret hende så meget, at hun havde bedt om at dø?

Åh gud...

Jeg stavrede væk fra lægen, ude af stand til at sige mere.

Jeg opdagede ikke, hvor mine ben førte mig hen. Før jeg åbnede hendes dør.

Det overraskede mig mere end normalt, da jeg så hende græde. Det var ikke den gråd, jeg havde hørt et par dage siden på den samme hospitalsseng. Denne gang var det en hikstende og snøftende gråd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...