Dear Harry - One Shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
''Dear Harry. Når du læser dette, er jeg væk. Ude af denne verden. Død...''
Sådan starter Gina's selvmordsbrev til Harry. Det er snart halvandet år siden de gik fra hinanden, og Gina kan ikke holde noget ud mere. Hendes familie forlod hende da hun kom sammen med Harry, og vil ikke have noget med hende at gøre. Derfor ser Gina den eneste løsning som selvmord. Dette er det brev Gina skriver til Harry inden hun tager pillerne.

29Likes
30Kommentarer
1040Visninger
AA

2. 'Dear Harry'

 

'Dear Harry.

Når du læser dette, vil jeg være væk. Ude af denne verden. Død. Det er min beslutning. 

Men jeg synes, at du har ret til at vide, hvorfor jeg har valgt at gøre, som jeg gør. 

Harry, i det her brev vil jeg fortælle dig alt det, jeg ikke fortalte dig dengang.

Harry, den gang jeg forlod dig, græd jeg. Ikke kun på grund af vores brud, men også fordi jeg ikke havde nogen at gå til. Ingen veninder jeg kunne spise is sammen med, ingen familie der kunne trøste mig. Ingen.

For sandheden er, at jeg ikke har nogen familie. De forlod mig. Da jeg var med dig. De vil ikke have noget med mig at gøre. 

Jeg troede det skulle være os. Forevigt. 

Det var derfor, jeg var ligeglad med min familie. Det var derfor jeg ikke fortalte dig noget om det. Jeg ville ikke have, at du fik det dårligt over det.

Du må ikke få dårlig samvittighed Harry. Det er min skyld. Det er mit valg.

 

Undskyld hvis min håndskrift begynder at ryste, eller hvis papiret bliver lidt vådt.

 

Kan du huske en af de gange, vi var ude og shoppe? Den gang hvor du købte den sorte kjole til mig? Den jeg havde på, da vi var til Brit Awards sammen? Hver gang jeg tager den på, føler jeg mig smuk. Fordi du altid fortalte mig, at jeg var smuk i den kjole. 

Jeg kan huske, da jeg kom ud af prøverummet. Hvordan du kom over til mig, lagde armene om min talje, og hviskede til mig, at jeg var smuk, og at du elskede mig. Hvordan du bagefter kyssede mig, som om jeg var den eneste for dig.

Eller den gang hvor vi gik en tur i regnen. Hvordan vi dansede rundt i vandet. Hvordan du kyssede mig, og bagefter fortalte mig, at et af dine ønsker lige var blevet opfyldt.

Og jeg husker mest af alt den gang ve mødtes. Du ved, den gang jeg kom til at gå ind i dig så jeg spildte min kaffe ud over dig? Jeg kan huske hvor pinligt jeg syntes det var. Hvordan jeg bare havde lyst til at gemme mig i et hul. Men at du bare grinede af det, og spurgte om du ikke skulle købe en ny til mig. Og at du skrev dit nummer på koppen før jeg fik den.

Jeg har stadig den kop.

 

Jeg savner dig Harry.

Jeg savner én at kunne tale med. Én at kunne kramme når jeg blev ked af det. Én som dig.

Hvad er grunden til at jeg ikke ringer til dig så? Hvad er grunden så til at jeg ikke sover på dit dørtrin så?

Jo, Harry. Det har jeg gjort. Jeg HAR prøvet at ringe. Jeg HAR sovet på dit dørtrin. Flere gange. Men hver gang jeg gør det, lægger jeg på eller løber væk før du kan nå at svare eller stå op.

Jeg er bange Harry. Og såret.

Da du bekræftede i radioen at vi ikke længere var sammen, knuste det mit hjerte fuldstændig.

Det er stadig knust. I en million stykker. Og det kan aldrig limes sammen igen.

Jeg har prøvet på alle måder. Jeg har drukket. Jeg har taget stoffer. Jeg har haft en masse one night stands. 

Intet virker.

Jeg tror den eneste måde at få det her til at virke, er ved at tage de piller.

Jeg tager dem efter jeg har afleveret dette brev til dig.

Jeg glæder mig faktisk lidt. Det er det eneste jeg kan se frem til.

Mit liv er et helvede.

Harry, du skal vide at det her IKKE er din skyld! Det er min egen, hundrede procent. Du skal ikke føle dig skyldig.

Jeg tager min sorte kjole på i dag. Jeg vil føle mig smuk i mine sidste minutter.

Jeg elsker dig Harry.

Din Gina.'

 

Jeg tørrede mine øjne og læste brevet igennem igen. 

Jeg smilede et lille smil og lagde brevet i en konvolut, og skrev 'Harry' udenpå.

Jeg ville selv gå hen og smide det ind under hans dør. Jeg ville også lige se på London en sidste gang inden jeg døde.

 

Jeg tog min jakke på og gik udenfor. Vinden ruskede i mit hår men jeg var ligeglad. Jeg fik fat i en taxa og sagde Harry's adresse.

Jeg kiggede ud på London og lagde mærke til hver eneste lille detalje. Hvordan bladene så småt var ved at blive røde og gule, hvordan folk gik og skævede op mod himlen for at se om det blev regnvejr og hvordan en flok turister gik og tog billeder af alt.

Jeg smilede lidt. Det er jo rart at andre kan nyde livet, når man ikke selv kan.

Da taxaen stoppede foran Harry's hus og smed brevet ind under døren og løb ned i bilen igen.

Da taxaen kørte hjem til mig igen kiggede jeg en ekstra gang ud af bagruden. Hans hus var stort. Jeg sukkede og kiggede fremad igen.

Da jeg kom hjem betalte jeg chaufføren en masse i drikkepenge, jeg skulle jo alligevel ikke bruge dem mere.

Jeg låste mig ind og gik ind i mit soveværelse, hen til mit skab. Jeg tog min sorte kjole ud, klædte mig af, tog den på og kiggede mig i spejlet. Alle minderne strømmede frem og jeg huskede alle detaljerne fra den dag.

 

''Kom nu bare ud skat!'' Jeg kunne høre at han grinede lidt. Jeg sukkede.

''Okay, men så må du ikke grine!'' Jeg kiggede mig i spejlet igen.

''Jaja det lover jeg! Kom nu bare ud!'' sagde han. Jeg sukkede og åbnede døren til prøverummet. Først gav han mig elevatorblikket hvorefter han begyndte at gå hen til mig. Han kom helt tæt på, lagde armene rundt om min talje og hviskede i mit øre: ''Du er så smuk, ved du godt det?'' Jeg rødmede og han grinede lidt af mig. 

''Jeg elsker dig'' hviskede han til mig inden han kyssede mig.

 

Jeg kunne mærke en tåre på min kind, men jeg var hurtig til at tørre den væk. Jeg sendte mit spejbillede et lille smil.

Jeg gik ud i køkkenet og tog glasset med pillerne. Jeg hældte cirka ti piller op i min hånd. Jeg tog en dyb indånding.

Jeg fyldte et glas med vand og tog pillerne i munden. Jeg tog vand i munden og slugte det hele.

Jeg begyndte at grine.

Grine, fordi mine lidelser snart var ovre. Fordi jeg snart ville være et bedre sted. Fordi mit knuste hjerte snart ville falde til ro.

 

Jeg gik ind og lagde mig midt på min seng. 

Jeg lukkede øjnene og smilede, mens jeg mærkede mørket strømme ind over mig.

''GINA!'' hørte jeg som en svag hvisken inden alt blev sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...