you safe me (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2013
  • Opdateret: 5 sep. 2013
  • Status: Igang
Isabella er en pige på 17 år. Hun går på high school. Hun bliver mobbet vær dag i skolen. Hun skærer i sig selv og er på kanten til selvmord. Men hvad sker der da Isabella en dag støder ind i selveste Justin Bieber. Isabella er ikke beliber. Men hvad ser der når Justin ser hendes ar. Får de følser får hinanden. følg med og se. (det er min første movella)

2Likes
2Kommentarer
342Visninger
AA

1. kapitel 1

Bib.....bib......bib mit vækkeur ringer men jeg har enligt ikke lyst til at stå op. Når men jeg må nok heler stå op klokken er 06.00. Jeg går hen til mit skab og finder noget undertøj en grøn top, et par lange bukser i sort, en langærmet trøje i hvid og en halskæde med en fugl. La mig presenter mig selv jeg hedder Isabella, jeg er 17 år, jeg er brunette jeg er fra danmark men mine forældre flyttet til L.A da jeg var 5, jeg har ingen venner nu tinger i nok alle har da en ven men det har jeg altså ikke. Da jeg havde været i bad tog jeg mit tøj på. Jeg gik i skole, men vis jeg skulle ærlig gad jeg ikke, hvorfor det skal jeg forklare jer 1.jeg er elendig til alt  2. jeg er bange for at komme i skole  3.jeg bliver mobbet, nu tinger i nok hvorfor jeg ikke siger det til nogen jo nu skal i høre, mine forældre er aldrig hjemme, og som sagt har jeg ikke nogen venner og det ville heller ikke hjælpe når nu tilbage til virkelig heden. Jeg er lige ankommet jeg går ind i klassen alle stirre på mig. Jeg sidder mig aller bagerst. Jeg har fransk det er bare det værste fag der findes. Timen snegler sig afsted. Vi er nok igennem halvdelen af timen da der lander et stykke papir forand mig det såre mig virkelig der står.

Hvorfor begår du ikke bare selvmord, din luder. Ingen kan lig dig, self dine forældre gider ikke være sammen med dig.

Jeg vil ikke gi dem æren af at se mig græde. Endelig skolen er lige færdig nu har jeg weekend. Jeg går hurtigt men ikke hurtigt nok. Jeg kan høre drengen fra klassen. De såre mig ikke ligsom pigerne såre mig. Pigerne såre mig psykisk og drengene såre mig fysisk. Så som i nok kan forstå er rigtig bange, lige pludselig er der nogle der holder mig fast og en af drengene Martin kommer foran mig da jeg prøver at komme fri strammer ham som holder om min arme jeg vil satse på det er Mathias, med en spinkel stemme siger jer:"Slip mig" gæt hvad de gør det griner. Men til sidst skubber de mig ned i jorden. Jeg kigger efter dem da de er væg rejser jeg mig og løber hjem. Jeg låser op og låser igen. Jeg løber op på badeværelset finder barberbladet, og lader det køre først over mit håndled, og derefter på min hofte. Tårene løber stille ned af mine kinder, da en stor smerte kommer men, selv om tårene løber ned af mine kinder smiller jeg.       

                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...