You have my key

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2013
  • Opdateret: 20 sep. 2013
  • Status: Igang
Denne novelle handler om Evelyn, hun er danser og får tilbudt et job.
Det største nogen pige kunne tænke sig, hos Justin Bieber.
Hun er ikke vild med ham, men bliver hans danser.
To måneder, to personer, to sandheder.
Kan det ændre alt?

33Likes
23Kommentarer
2267Visninger
AA

18. Hvorfor skal det ske?

Mandag morgen var et helvede at stå op.

Jeg slæbte mig ud af sengen og fandt hurtig mine Adidas bukser og en langærmet grå bluse.

Ud i bad, make up, tøj på, morgenmad også var jeg afsted igen igen.

Det var lidt glat på vejene så jeg kørte lidt langsomt, hvilke var ok fint.

Efter næsten en time var jeg ved salen.

Bella var den eneste der var her.

"Hej Bells" sagde jeg.

"Hey" svaret Bella og krammede mig.

"Caroline og Justin?" spurgte jeg.

"Caroline er her, Justin er her ikke" svaret hun.

"Hvor er hun så henne?" spurgte jeg.

"Toilet" svaret Bella.

Caroline kom ind og kiggede ondt på mig.

"He' my boy, he's miiiiiiine" sang hun.

Jeg var pisse træt af hende.

Jeg gik over til hende og tog med to fingre hende ved hagen og holdt hende op så hun blev nød til at kigge på mig.

"Hør her din bitch, han er min kæreste og du får ikke på nogen måde lov til at røre ham, forstået?!" spyttede jeg nærmest ud på hende.

"Nej" sagde hun.

Jeg strammede mit greb.

"Ok! Ok! Jeg rører ham ikke!" gav hun sig.

Jeg gav slip og gik over til Bella igen.

Hun så meget chokerede ud.

Min mobil ringede, det var et nummer jeg ikke kendte.

"Hej det er Evelyn" sagde jeg.

"Evelyn Peterson?" spurgte en dame.

"Year?" svaret jeg.

"Du kender vel Justin Bieber ikke sandt?" spurgte hun.

Argh, sikkert et sladderblad.

"Jo, hvad vil du med ham?" spurgte jeg neutralt.

"Han har været ude for en bilulykke" svaret damen.

Alt stoppede.

Verden.

Tiden.

Mit hjerte.

Alt.

"Hvad så, hvad skal jeg gøre?" spurgte jeg panisk.

"Du skal køre hen til det nærmeste hospital, vi har fået af vide af Scooter Braun at du skal tage en vis Bella med. Kom så hurtigt du kan" svaret damen og lagde på.

"Bella...Vi...Vi er nød til at...kø..køre" stammede jeg greb min taske og Bellas hånd.

"Hvad skal vi?" spurgte hun og nået lige at få sin taske med.

"Forklar senere" svaret jeg kort.

Jeg satte mig ind i bilen og speedede godt op og kørte.

"Sæt dog farten ned! Det er mega glat!" udbrød Bella.

Jeg ignorerede hende og kørte lidt hurtigere.

"Kan du i det mindste fortælle mig hvad vi skal?" spurgte Bella.

"Justin har været i en ulykke, vi skal hen til det nærmeste sygehus nu!" sagde jeg.

"Så drej her!" råbte Bella næsten.

Jeg bremsede hårdt og kørte til højre.

"Er du ude på at dræbe os begge?!" spurgte Bella og holde godt fast i sædet.

Der kom en stor hvid bygning, det måtte være sygehuset.

Jeg fandt efter noget tids søgning og brokering en parkeringsplads.

Jeg nærmest sprang ud af bilen og løb over til indgangen.

Bella løb med og tog min hånd.

Jeg kiggede rundt, hvor fanden skulle vi hen?!

Bella trak mig med over til en skranke.

"Hey piger" sagde en stemme bag os.

Scooter.

"Scooter, hvad er der sket er? Er han ok? Overlever han? Hvor..."

"Rolig, Evelyn!" afbrød han.

Hvordan skulle jeg dog være rolig?!

"Følg med" sagde Scooter, Bella tog min i hånden og gik efter Scooter.

Vi skulle helt op til 7. etage.

"Vi har ikke fået noget at vide endnu, men vi venter" sagde Scooter imens vi gik ned af en lang gang.

Sygehuset lignede et helt normalt sygehus, men lugten var værre her.

"Pattie!" sagde Bella og gik hen til en dame der sad uroligt på en stol.

"Bella!" sagde Pattie? Og krammede hende.

"Det her er Evelyn" præsenteret Bella mig.

"Hej, jeg hedder Patricia, men du kan bare kalde mig Pattie" sagde den brunhåret dame.

"Hej Pattie. Jeg er virkelig ked af det med Justin" sagde jeg.

"Justin har fortalt meget om dig. Jeg ked af vi mødes på den her måde, men hvad kan vi gøre?" sagde Pattie og fik med ét tårer i øjnene.

Jeg smilede lidt.

"Hør, Evelyn, vi skal bare tro på ham. Han er en stærk mand, han vil overleve" sagde Pattie og gav min hånd et klem.

"Ja, vi tror på ham" smilede jeg stille.

Jeg satte mig på en stol.

Tankerne fløj rundt i hovedet på mig.

Hvad nu hvis han ikke overlevede? Hvad nu hvis han blev handicappet? Hvad nu hvis han blev lam? 

Alle hans fans ville...Åh jeg kunne slet ikke holde tanken ud om alle de fans der ville græde i 100 år, og...og, nej jeg ville vide noget nu!

"Pattie, ved du noget om ham?" spurgte jeg Pattie der sad på en rød stol ved siden af.

Hun rystede på hovedet.

Bella satte sig på huk for at kunne se mig i øjnene.

"Han overlever, det bliver okay igen" beroligede hun mig.

- Hvilke ikke hjalp det mindste.

"Cause Everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight. Be alright, ai-ai-ai-aight. Through the sorrow. And the fights. Don't you worry,Cause everything's gonna Be Alright,ai-ai-ai-aight. Be Alright,ai-ai-ai-aight.." mumlede jeg stille.

"Nemlig" sagde Bella og smilede forsigtigt.

Jeg lukkede øjnene, det eneste jeg kunne se var Justin.

"Hey,  hey. Evelyn, der kommer en sygplejske!" udbrød Bella.

Endelig! Det føles som om der var gået flere timer siden vi kom!

Jeg rejste mig.

"God formiddag alle sammen" sagde damen, "Vi har endnu ingen resultater, så I må desværre vente lidt længere"

Argh! Seriøst?!

"Tak" sagde Pattie og hun gik igen.

"Hvad er klokken?" spurgte Bella.

Jeg fiskede min mobil frem "Halv to"

"Wow" sagde Bella og dumpede ned i en slags lænestol.

"Kom Evelyn, lad os hente noget vand" sagde Pattie.

Vi gik ned af den lange gang igen og drejede ind i en lille stue med fjernsyn, mad og drikkelse.

Jeg tog fire kopper og tænde for vandmaskinen.

Pattie havde taget fire kopper kaffe også var vi af sted igen mod Bella og Scooter.

Scooter stod lidt væk fra os andre og snakkede i telefon.

"Puha, det er hårdt at have en verdens kendt indlagt" sagde Bella og fulgte en løbende sygeplejeske med øjnene.

"Hvorfor siger du det?" spurgte jeg og drak mit vand.

"Don't know" svaret Bella og trak på skulderne.

Jeg satte mig tungt ned på en stol.

"Ej Evelyn skal vi ikke tage personaleelevatoren?" spurgte Bella.

"Hvorfor?"

"Fordi det er sjovt" 

"Nej tak, du"

Tiden sneglede sig afsted, der var ingen der fortalte os noget.

Scooter, Pattie, Bella og mig spurgte helt vildt mange om de viste noget, Bella kom en da til at spørger en dame der slet ikke var sygeplejeske.

Jeg tjekke klokken på min iPhone, halv syv.

Der måtte sgu snart ske noget!

Jeg var ved at blive sindssyg.

Efter mange timers søgning havde vi alle fire sat os ned på stole og sofaer.

Ryan, Justin gode ven var også kommet.

"Og I ved intet?" spurgte han.

"Nej, der ingen der fortæller os noget" svaret Bella.

Ryan satte sig nervøs ned.

"Patricia Malette?" sagde en dame i hvidt tøj.

Pattie rejste sig, "Ja, det er mig"

"Vi har resultater fra deres søn, Justin Drew Bieber" sagde damen.

Jeg fik et sug i maven.

"Year?" sagde Pattie med enormt meget håb i stemmen.

Damen kiggede på sine papirer.

"Han er ikke død. Han vil komme sig, men han skal på ingen måde optræde eller øve eller noget som helt! Justin må ligge på en sofa eller en seng, i en uge. Også skal han til nogle prøver, også må vi se derfra" forklarede hun og så op på os.

Jeg havde lyst til at rejse mig op og danse og skrige af glæde.

"Hvad, kan han ikke optræde?!" spurgte Scooter.

Damen rystede på hovedet.

Scooter gik lidt væk.

"Hvornår kan vi se ham?" spurgte mig og Pattie i kor.

"Han ligger stadig til opvågning, men vent lige så spørger jeg" svaret hun og gik.

Bella og mig krammede hinanden.

Pattie gav mig også et kram, hvilke var dejligt, fordi hun duftede lidt ligesom min mor også at hun nok godt kunne lide mig.

Sygplejsken kom tilbage "I må gå ind til ham kort, jeg skal nok hente jer ud igen"

Bella, Pattie og jeg gik ind til ham.

Justin lå i en stor hvid seng med en masse 'værktøj' rundt på sig.

Han så så fredlig ud.

Pattie gik op og aede ham på kinden.

Jeg fik tårer i øjnene, tænk hvis han ikke havde overlevede.

Sygeplejersken hentede os alt for hurtig ud igen.

"Hvornår regner I med at han vågner?" spurgte Pattie.

Jeg kiggede hurtig på hendes navneskilt, hun hed Katherine.

"Hmm, en halv time eller mindre" svaret Katherine.

Pattie nikkede, og Katherine gik igen.

Scooter kom tilbage til os.

"Vi bliver nød til at aflyse på fredag" lagde jeg ud.

"Hvordan i al verden skal vi nå det?" spurgte Scooter.

"Vi må jo skrive det" svaret Pattie.

Scooter tænkte lidt.

"Vi kan ikke skrive ud til så mange" sagde han.

"Nej, vi skriver det på Twitter, Facebook og Instagram" forslog Bella.

"Og er I så sikker på at alle dem vil tjekke Twitter, Facebook eller Instagram inden på fredag?" spurgte Scooter.

Vi nikkede.

Scooter tænkte lidt mere.

"Der vil blive så meget omtale i pressen, folk vil finde ud af hvor vi er, og for resten er Justin gået på scenen med feber" sagde Scooter.

"Scooter! Jeg har normalt meget respekt for dig, men helt ærligt Justin havde feber og kastede op på scenen, ja. Men han kan ikke gå på scenen sådan her. Nu må du altså styre dig!" udbrød Pattie.

Scooter lignede en der lige havde fået en mavepuster.

"Ja, det kan jeg selvfølgelig godt se. Jeg skriver ud nu" sagde Scooter nervøst og hev sin iPhone frem og gik lidt væk.

"Men Scooter har jo ret. Pressen vil finde ud af det i løbet af to sekunder, han vil overhovedet ikke kunne få fred" sagde jeg.

"Hvor ville Justin godt kunne lide at være i en hel uge, og det må ikke være hjemme ved ham selv?" spurgte Pattie.

Bella kiggede straks over på mig, "Han ville elske at være ved Evelyn"

Pattie kiggede også på mig "Må han godt det?"

"Ja selvfølgelig! Jeg har jo ikke noget arbejde hele ugen indtil han er rask igen" smilede jeg.

"Super!" smilede Pattie stort.

"Hør, jeg er nød til at gå. Vi ses og hils Justin mange gange" sagde Scooter og gik.

Katherine kom over til os igen "Han er vågen og spørger efter jer"

Jeg blev med et helt rød i hovedet, don't ask why.

Vi gik langsomt ind til ham.

"Hej Justin" sagde Pattie og styrtede over og gav ham et kram.

"Mor! Hvad laver du her?" spurgte Justin hæst.

Han så bleg ud, men samtidlig rigtig glad.

"Ja altså min søn havde været i en bilulykke så jeg skyndte mig herover" smilede Pattie.

(Skriver ikke at Pattie fløj eller kørte da jeg ikke hvor Pattie bor i forhold til New York)

Justin grinede lidt, underligt nok.

Han fik øje på mig og lyste så op.

Jeg gik over til ham.

"Evelyn" hviskede han og kyssede mig.

"Du lever" hviskede jeg, men min stemme knækkede over.

"Ja" smilede han og tørrede en tåre væk fra min kind.

Vi kiggede hinanden i øjnene i et lang øjeblik.

Jeg rettede mig op, Bella og Pattie stod og kiggede intenst og smilende på os.

Bella fik også givet ham et kram.

"Nå, my little bad boy" sagde Pattie og trak en stol ud, "fortæl"

Katherine afbrød og kom over til Justin, hun fjernede nogle ledninger fra ham.

"Må hun sidde her?" spurgte Justin og pegede på hans seng.

Katherine nikkede smilende.

Hun var nok lidt smiget over at Justin Bieber var her.

"Hvis du har ondt det mindste sted så siger du bare til, okay?" sagde Katherine.

Justin nikkede svagt og hun gik igen.

Jeg satte mig op ved siden af Justin, han lagde en arm om mig.

Jeg puttede mig længere ind til ham og nød det bare.

Bella hev en lænestol over ved siden af Pattie og satte sig.

"Okay altså jeg skulle jo på arbejde her i morges, også kørte jeg vist liiidt for hurtigt så der kom en bil ud fra venstre, også brast vi bare sammen også ved jeg ikke hvad der skete"  fortalte Justin.

"Hvad har du lært af det, Justin?" spurgte Pattie, rigtig mor artigt.

"Jeg har lært at jeg ikke må køre for hurtigt, især ikke når det er glat og jeg skal kigge mig godt for" svaret Justin.

Bella og mig fniste lidt.

Justin kiggede på mig, og smilede så.

Bella forklarede hvad vi havde aftalt og det var han helt cool med.

Katherine fortalte at de gerne ville beholde ham én dag mere, hvilke var fint.

"Hvem vil du gerne have til at blive natten over?" spurgte Katherine.

Justin smilede, "Evelyn"

Jeg blev helt rød i hovedet.

"Fint, sov godt. For resten kommer jeg ind med medicin i morgen klokken seks" smilede Katherine drillende.

Justin grinede hæst og kyssede mig på håret.

Det skulle nok blive helt fint igen alt sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...