You have my key

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2013
  • Opdateret: 20 sep. 2013
  • Status: Igang
Denne novelle handler om Evelyn, hun er danser og får tilbudt et job.
Det største nogen pige kunne tænke sig, hos Justin Bieber.
Hun er ikke vild med ham, men bliver hans danser.
To måneder, to personer, to sandheder.
Kan det ændre alt?

33Likes
23Kommentarer
2281Visninger
AA

16. En ulykke kommer sjældent alene

Den næste dag, altså onsdag vågnede jeg ved nitiden.

Det var dejligt at onsdag skulle jeg først møde klokken halv et.

Min mobil ringede, det var Maria?!

Jeg tog rystenede mobilen op til øret, "Hallo"

"Evelyn, vi er lød til at snakke nu, kom her over" og med det lagde hun på.

Jeg var forvirret, men stod ud af sengen og gjorde mig klar.

Efter en halv time stod jeg udenfor Marias lejlighed.

Jeg havde en sort cardigan på, den gik helt ud til mine tommelfingre spisder, en grå top og sorte meget meget stramme jeans.

Mit hjerte bankede for vildt og jeg rystede.

Jeg ringede på, og Maria åbnede med det samme.

"Evelyn, kom ind" sagde hun koldt.

Jeg gik ind og lagde armene over kors.

"Hvad vil du, Maria?" spurgte jeg hårdt.

Maria lukkede døren.

"Jeg vil have sandheden" svaret hun.

"Hvilken sandhed?"

"Ja, at du dater Justin"

"Vi er kærester"

"Ja ja whatever, luder

Jeg kunne mærke varmen komme op til mine kinder, på den dårlige måde.

"Hvad kaldte du mig lige?!" spurgte jeg.

"Luder!" råbte Maria.

"Den eneste luder her er dig!" råbte jeg tilbage.

"Siden hvornår?!" råbte Maria, "Jeg tog ikke min bedste venindes kæreste!"

"I var ikke kærester mere!" råbte jeg hårdt.

"Og hvad så?! Du kunne da i det mindste fortælle mig det!"

Jeg viste ikke hvad jeg mere skulle sige.

"Det ved jeg godt" mumlede jeg.

"Hvorfor sagde du det så ikke?!" råbte Maria igen.

Jeg rystede på hovedet.

Maria kom over og slog mig på kinden, altså en lussing.

Jeg kunne mærke det sidrende på kinden.

Jeg tog mig til kinden og lukkede øjnene hårdt i.

"Hvem er du, Maria?" spurgte jeg.

"Jeg er den samme Maria, men min bedste veninde lyver for mig!" sagde hun hårdt.

"STOP SÅ MED AT SIGE AT JEG HAR LØJET!" råbte jeg så højt jeg kunne.

"Det har du jo!" sagde hun isnende koldt, "Du er så fucking falsk, Evelyn!! Jeg hader dig, hader hader hader dig!" 

Nu var det nok, jeg gik så hurtig ud af lejligheden som jeg kunne.

Jeg satte mig ind i bilen og trykkede speederen i bund.

Det eneste jeg tænkte på nu, var at se Justin.

 

Jeg bankede hårdt på døren.

Tårende sved i mine øjne.

Justin åbnede døren, han så helt vildt træt ud, hans hår var totalt uldet.

Justin kiggede skræmt på mig.

"Justin...Jeg har brug for at snakke" stammede jeg.

Caroline kom til syne i døren, i undertøj.

Jeg blev på et split sekund forvirret.

Jeg kiggede skiftevis på Caroline og Justin.

"Nej, det...er ikke...rigtigt" sagde jeg.

Jeg bakkede langsomt.

"Evelyn!" råbte Justin efter mig.

"Har I haft...sex?!" råbte jeg højt.

Justin lavede store øjne og sank så sammen.

Jeg følte en trang til at skrige.

Istedet løb jeg hen til min bil.

Jeg startede og kørte.

Justin løb efter lidt, men stoppede på vejen.

Jeg kørte alt for hurtigt, men jeg var faktisk ligeglad.

Jeg havde lige mistet min bedste veninde og jeg mistede hende til en der lige havde været mig utro.

Det er fandme flot!

Jeg overvejede at køre hen til Lola, så jeg bremsede hårdt og kørte ind til hendes lejlighed.

Da Lola åbnede døren kunne jeg ikke holde det tilbage, jeg bare græd og græd.

Lola lyttede så godt hun kunne.

Efter jeg nok havde grædt uafbrudt i tre timer var der bare ikke flere tårer tilbage.

"Bella, godt du kom" kunne jeg høre Lola sige.

Jeg lå på sofaen med en dyne over mig.

"Selvfølgelig, hvor er hun?" spurgte Bella.

"Her"

Bella satte sig ned siden af mig.

"Søde, hvad skete der?" spurgte hun.

Jeg forklarede det hele.

"Det er jeg altså rigtig ked af, skal jeg ringe til Justin?" spurgte Bella og fandt sin mobil.

"Nej! Jeg vil aldrig snakke med ham igen" snøftede jeg.

"Det bliver du altså lød til" sagde Bella.

"Jeg siger op"

"No way! Så er jeg alene med dem" sagde Bella.

Jeg smilede.

Bella grinede lidt.

"Sorry" sagde hun og krammede mig.

"Hvad skal jeg gøre, Bella?" spurgte jeg.

Bella tænkte.

"Du bliver lød til at snakke med ham" sagde hun, "Ikke nu, men i morgen"

Jeg kiggede rædsensladet på hende.

"Ok, så på fredag" gav hun sig.

Jeg stønnede og lagde mig ned.

"En ulykke kommer sjældent alene" mumlede jeg.

Bella smilede lidt.

"Hør, tag hjem med hende" sagde Lola og smilede lidt.

Bella nikkede og vi gik ud til min bil.

"Jeg ringer" sagde Lola og krammede mig.

Jeg satte mig ind foran, Bella kørte.

"Så er vi her" sagde Bella efter en halv time.

Jeg slæbte mig ind i lejligheden og gik direkte i seng.

Jeg lukkede mine øjne og sov med det samme.

 

"Evelyn? Evelyn?" sagde en stille stemme.

Jeg åbnede mine øjne lidt.

"Det er fredag" sagde stemmen igen.

Fredag?! Wtf?

"Hvordan kan de være fredag?" spurgte jeg og satte mig stille op.

"Du har sovet over et døgn" sagde Bella.

Jeg nikkede, men jeg forstod ikke helt.

"Gå i bad, du skal snakke med Justin i dag" sagde Bella.

Jeg vågnede strakt op da hun sagde Justin.

"Nej!" sagde jeg bestemt.

"Jo!" sagde Bella og smed en pude i hovedet på mig.

Jeg grr'ede af hende og gik tungt ud på badeværelset.

Da jeg så badekaret kom tårende frem igen.

Jeg gik op i badekaret og lod ikke engang vandet løbe til det blev varmt, gik bare ind.

Efter mit bad tog jeg det samme tøj på som om tirsdagen.

Jeg gik ud til Bella igen.

"Sådan" mumlede jeg.

Bella smilede forsigtigt.

"Hvad er klokken?" spurgte jeg.

"Halv elleve" svaret Bella og åbnede et blad.

"Fint" mumlede jeg og tog mine bilnøgler.

"Hey!" sagde Bella og kom op foran mig, "Held og lykke"

Jeg smilede lidt og trak mine hvide Converse på.

Efter tyve minutter var jeg ved hans hus.

Jeg bankede på døren.

Mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig, det fløj sommerfugle rundt i maven på mig også var jeg bare ved at besvime.

Døren blev åbnet og der stod han.

Justin så trist ud, han havde sorte hængerøvbukser og en sort t-shirt med sin guld halskæde på.

"Skal vi køre en tur?" spurgte jeg.

Han nikkede.

Der var lidt stilhed, hvorfor fuck sagde han ikke noget?

"Vi var fulde, Evelyn" mumlede Justin.

"Fulde?" gentog jeg.

"Ja, du ved..."

"Ja det ved jeg godt, narrøv" afbrød jeg ham.

Stilhed.

"Men hvorfor, Justin?" spurgte jeg stille.

"Vi var fulde som sagt" svaret han.

Jeg var ved at være træt af de fucking ord.

"Ej seriøst?! Fulde year I know! Du må sgu da have noget bedre" vrisset jeg.

"Kan du huske vores one night stand? Der var vi også fulde! Og der var jeg en da sammen med din bedste veninde" sagde Justin.

Pis, hvorfor skulle han lige bruge den som forsvar?

Jeg kørte lidt hurtigere.

"Evelyn, det eneste jeg siger at vi ikke viste det, ok?" sagde Justin.

"Jeg er sikker på Caroline drak dig pisse fuld så hun kunne have sex med dig!" sagde jeg hårdt.

"Hvad fanden mener du?!" 

"Caroline er pisse vild med dig!" 

Stilhed.

"Og hvad så?" spurgte han stille.

"Hallo, er du totalt blind?!" råbte jeg.

Jeg kiggede på ham, jeg mødte nogen triste og forvirret øjne.

"Ja det er jeg åbenbart!" sagde han.

"Jesus! Hun er vild med dig, også hænger det jo ligesom sammen ikke?!" vrisset jeg.

"Men jeg er ikke vild med hende!" sagde han.

Jeg fjernede blikket fra ham og hen på vejen.

"Jeg elsker dig, Evelyn" sagde han stille.

Jeg stoppede bilen hårdt og hurtigt.

Jeg kiggede på ham.

"Elsker du mig?" spurgte jeg.

"Ja, af hele mit hjerte" svaret han og tog mine hænder, "Jeg er så ked af det der skete med Caroline, undskyld en billion million gange, Evelyn"

Jeg tænkte hurtig, han elskede mig, skulle jeg være glad? Skulle jeg råbe op? Skulle jeg sige tak? Skulle jeg sige i lige måde? Jeg var forvirret.

Jeg steg ud af bilen der var kun mark så langt jeg kunne se.

Jeg roede op i mit hår og lukkede øjnene.

Det begyndte at regne.

Jeg var ligeglad.

Justin kom om bag mig og lagde armene om livet på mig.

"Jeg elsker kun dig" hviskede han i mit øre.

Regnen tog til, nu styrtede det ned.

Jeg blev stående det samme gjorde Justin.

"Jeg elsker dig, Evelyn" hviskede han igen.

"Jeg elsker dig" blev han ved.

" There's nothing like us. There's nothing like you and me. Together through the storm. There's nothing like us. There's nothing like you and me together" sang Justin stille.

Tårende begyndte at løbe ned af kinderne på mig.

Justin vendte mig imod ham, han tørrede mine tårer væk og kiggede mig dybt i øjnene.

"Jeg elsker også dig, Justin" sagde jeg og græd lidt videre.

Han smilede stille og kyssede mig blidt.

   

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...