Jade Hastings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2013
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Igang
17 årige Jade er lige kommet ud af et ret svært forhold med en af de lokale drug dealere da hun møder Gale på ferie i Tyrkiet.
De to uger bliver hurtigt to meget romantiske uger i mellem hende og Gale.
Dagen før hjemrejsen går det op for Jade at hun måske kun har en dag tilbage med Gale?

3Likes
4Kommentarer
402Visninger
AA

1. Summer, Sun And Football Fun

"Skal jeg tage en drink med til dig?" Ordene er nemme at tyde, også selvom musikken banker ind i mine ører, og lukker omverdenen totalt ude. Et enkelt nik også er han allerede strøget af sted. Tosse. Han ville ikke kunne klare en dag uden alkohol. 
Jeg skæver over til min yngre søster, Catharine som er i gang med sin 4 roman på 2 dage. 
Hun er helt fortabt i den nye serie "Vampires From Hell"

Jeg rejser mig op, og tager en kort top på, som kun lige dækker toppen af min bikini, og bevæger mig ned mod stranden. Stien som består af mellemstore flade sten, der går fra hotellet til stranden. Stenene er godt varme og brander næsten. Det er en ren lettelse, da jeg når ned til sandet. Selvom det nu heler ikke særlig koldt, så er det bedre end stenene. Jeg går hen i mod ham. Det er som om, vi hænger sammen. Det siger alle i hvert fald. Hvis han skal et sted hen, så skal jeg med og omvendt.

"Skal du være med til fodbold?" Altid det samme spørgsmål. Jeg smiler, og nikker i mens jeg stiller mig ved siden af ham. Han ligger som altid, armen om mine skuldrer ligesom da vi var små. Det gør mig tryg når han gør det, som om han altid vil passe på mig, og være der for mig. Vi har været venner i snart 16 år, det er næsten hele mit liv. Han var den første, jeg havde sex med. Mindre charmerende men vi var begge 14 år, og havde endu ikke prøvet det. Jeg kan stadig huske, hvordan han reagerede, da jeg sagde, at jeg var jomfru. Han sad bare, og stirrede på mig som om jeg lige havde sagt, at jeg var fra Mars. Vi skrald grinede, og det hele skete så pludseligt. Men jeg er glad for, at jeg gjorde det, med ham. Det har gjordt vores venskab stærkere, selvom jeg alt for ofte har været tæt på at miste ham. 
Men han var der altid ved min side selvom jeg ikke altid, har været ved hans. 
"Pæn kæreste Dean" Den sædvandlige drenge replik.
"Hun er min ven ikke andet" Jeg kigger over på de andre drenge, og spørger så ængsteligt og flirterne om de havde tænkt sig, og snakke hele dagen eller om vi skulle spille fodbold. Det var det magiske ord, en af drengene hiver en boldt op af sin taske, og kaster den videre til en af drengene. Jeg har ikke set ham før. Høj, muskuløs, mørkhåret og mørkebrune øjne. Det må være Gale, som alle pigerne snakker så meget om. Nu kan jeg se, hvorfor de snakker så meget om ham. For der er da også en del at snakke om. Han er som taget ud af et eventyr. Den kongelige unge prins. Hvad tænker jeg på? Jeg har lovet mig selv, ikke og tænke på drenge i mens jeg var på ferie. Men der er et eller andet over ham noget helt specielt. Jeg har aldrig følt mig, rigtig tiltrukket af en fyr før. Hvorfor er jeg det så nu?

Dean står for at dele os op i lige hold, så vi cirka er lige gode. Selvom der ikke er nogen dårlige, så er der stadig nogen, der er bedre end andre. Jeg er endt på det modsatte hold en både Gale og Dean, hvilket jeg er en smule skuffet over. Men jeg trækker på skulderen og går hen mod mit hold.

"Jade du er forsvar" Jeg ville protestere, men så kommer den typiske "Piger er ikke lige så gode til fodbold som drenge. Bum" Så jeg stiller mig hen ved på min plads. Jeg kan se ud af øjenkrogen, at vi har fået en af de mindre koncentreret som målmand, for han er godt i gang med at prøve at kigge efter muslinger i sandet. Jeg vender øjne af ham, og retter i stedet blikket mod modstanderholdet. Dean og Gale som Angreb. Efterfulgt af et par spinkle drenge som ser ud til at være omkring 15 også målmanden. Noget af en basse som næsten fylder halvdelen af det lille strandmål. Hvis jeg ikke hurtigt bliver rykket op, ved jeg godt hvem der vinder den her kamp. Jeg kigger tilbage på målmanden, som allerede har fyldt en lomme med en masse sten og skaldyr. Videre hen til den anden forsvarsspiller som vidst også ser noget fortabt ud. Vi er døde. Mere når jeg ikke at tænke på, før Dean kaster bolden op i luften, og vi tæller sammen ned 3..2…1.. Begynd. Gale har allerede kastet sig over bolden, og de to angrebs spillere fra mit hold ser nærmest hjælpeløse ud i forhold til ham. Han dribler den i mellem ham og Dean, også til en tredje dreng som skyder den væk, som om det var en bombe. Bolden rammer hen til en af mine medspillere, og jeg tager chancen, og løber hen i modsatte side af drengen med bolden og råber fri. Da det ikke ser ud til han har andre muligheder, skyder han den modvilligt hen til mig. Jeg modtager den, og løber frem mod målet. Jeg kan se Dean komme fra siden af, så jeg skal være hurtigt og præcis, hvis han ikke skal få fat i den. Jeg kan hører en fra mit hold råbe mit navn, og skyder bolden den vej råbet kommer fra. Han modtager den og får sig fintet uden om modstanderens målmand og scorer. Vi trækker os tilbage til vores egen halvdel, og bolden bliver givet op igen. Jeg løber frem igen, men inden jeg når at se mig om, kommer Gale løbene og vælter ind i mig, og jeg mærke et jag af smerte i mit hoved og rammer jorden tungt. Jeg er ikke typen der klynker, men da jeg prøver at komme på benene sortner det får mine øjne, så jeg vælger at blive liggende. Jeg kan se en kreds af drenge rundt om mig. Dean og Gale får båret mig ud i siden, og sætter sig ved siden af mig i mens de andre spiller videre. Efter noget tid får jeg taget mig sammen, til at prøve og kommer på benene igen. Denne gang lykkes det med støtte fra begge sider. De får slæbt mig afsted op mod hotellet igen. Solen er på vej ned, så klokken må allerede være passeret 18. Alle gæsterne er enten på deres værelser, eller i restauranten for vi møder ikke en person på vej hen til elevatoren. Det er egentlig, også meget godt hvad mon de ville tænke, hvis de ser to drenge komme slæbene med en pige, hvis hovede sikkert ligner en tomat. Jeg slipper taget i begge drengene og begynder lige så stille at gå selv.
"Det må du altså virkelig undskylde. Jeg så dig slet ikke" Det er første gang jeg hører hans stemme rigtigt. Den er charmerene men også sød.

"Gør ikke noget" Jeg prøver at smile, så godt jeg kan men mit ansigt skriger af smerte, så jeg opgiver hurtigt. Da vi træder ind i elevatoren, kan vi se de andre komme op fra stranden. Dørene glider sammen, og vi kører op ad. Da Dean bor to etager under mig, stiger han af før os. Han kysser mig på den mindst skadet kind og lister ud af elevatoren. 

"Bare en ven" Jeg kan ikke lade være med at grine over Gales tonefald. 

"Er du da Jaloux?" Jeg kigger på ham, i håbet om at han vil sige ja, men selvfølgelig vil han ikke det. Vi kender knap nok hinanden. Han tøver men læner sig alligevel frem og kysser mig blidt på munden. Det hele sker så pludseligt, og smerten gør det også svært at gengælde kysset, men jeg nyder alligevel de få sekunder det varer. Gale trækker sig væk og elevatoren stopper hvor efter vi begge træder ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...