When you see it

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2013
  • Opdateret: 26 aug. 2013
  • Status: Færdig

1Likes
1Kommentarer
207Visninger
AA

1. Slutningen og begyndelsen

Jeg har det som om at jeg endnu engang sidder og ser ud på verden, som i en dis. En tung tåge samler sig for øjnene af mig, og jeg kan ikke længere bare række ud og nå de personer der før stod lige foran mig. De forsvinder langsomt væk, længere og længere væk svæver de, indtil de til sidst er helt ude fra min synsvinkel.

 

Jeg begynder at kunne mærke min arm der gør ondt, det er en klam, stikkende fornemmelse. Det er som om at den bliver mere og mere kold. En klam lugt af råddent kød og jern rammer min næse, jeg ved hvad det er. Jeg sætter mig tilbage, lader mig falde ind i rusen, imens en høj hyletone samler sig i mine ører, så endnu en sans er væk. Langsomt, men sikkert forsvinder mine følelser også, fysiske som psykiske. De prøver at række ud efter mig, men de virker underligt fjerne og mere og mere ligegyldige. Jeg har på fornemmelsen at jeg græder, men jeg kan ikke se, jeg kan ikke høre mig selv snøfte og jeg kan ikke mærke smerten, når mine lunger trækker sig sammen i krampe agtige anfald.

 

Det burde gøre ondt, men imens jeg svæver længere og længere væk bliver jeg også mere og mere ligeglad. Jeg undrer mig kort over hvor jeg egentlig er, og med et er jeg tilbage...

 

Jeg sidder lige foran dig. Du stirrer på mig, som om jeg er en freak. Jeg ser ned på min arm, og kan mærke den dejlige gysen der kommer op igennem hele min krop, og alt jeg kan er bare at smile skævt til dig. Jeg kan stadigvæk mærke rusen. Jeg falder langsomt sammen, og endnu engang forsvinder mit syn. Jeg kan mærke en ro i min mave, som om alt er faldet på plads. Som i en drøm kan jeg høre skrig rundt om mig, mærke at der bliver rusket i mig, men det er allerede for sent.

 

Jeg er på vej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...