Mørket sniger men fuglen stiger

Det er bare et lille digt som jeg har skrevet. Det er for at udfordre mig selv. Jeg deler denne med jer. Den er sørgelig men ment godt.

0Likes
2Kommentarer
252Visninger
AA

1. Det sidste menneske syn

Jeg husker ikke meget, fra mit liv.

Kun ganskE få ting. 

Store glæder. Og sorg. 

Men det jeg hUsker bedst, var den lille hvide fugl. 

Nogle tid før jeg forSvandt fra jorden, så jeg den.

Den bragtE mig lykke. 

Den sangnåR jeg var bange, for mørket.

Den sang om lyse dage. Varme sommer. 

Jeg Husker den en gang, gav mig lov at røre den.

DEn var næsten luft.

Men blødeRe end noget andet.

Den var som skyrene. Så hvId, blød og alligevel ikke virkelig.

Jeg fortalte miN mor om fuglen, få dage før mørket kom. 

At Den sang for mig. 

Jeg var ikke længere bange for hvad der ville skE bag lyset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...