Theatre of Backstage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 25 aug. 2013
  • Status: Færdig
Juliet Farell er en af Englands mest berømte skuespillere, på det famøse Kings Theatre. En kort historie om hendes liv, backstage.


2Likes
0Kommentarer
381Visninger
AA

1. Theatre of Backstage | Oneshot

 

"He was my sky. My earth, he owns my heart. No one will ever know how much i love him."

 

Juliet Farell løftede op i det babylyserøde skørt, hun havde iført sig inden hun havde indtaget scenen. Få mennesker stod på gangen og småpludrede om hendes præsentationer, der kom da også nogle lykønskninger indimellem. Hun satte de høje støvler mod beton-gulvet, indtil hun nåede den hvide dør, med stjerne skiltet: Juliet. Hun åbnede den, og fandt som sædvanlig sit omklædningsrum fyldt med blomsterbuketter, i alle mulige farver. Hun læste nogle af kortene, og ryddede så sin plads, så hun kunne sidde ned. Hun betragtede sig selv i spejlet. Makeuppen skjulte alt. At hun var træt, mentalt udmattet, havde ikke lyst til ikke at være sig selv mere. Hun samlede en tabt vatrondel op. Kom noget pand på, og fjernede den mest synlige foundation på hendes kindben. Langsomt som hun kørte rondellen rundt i ansigtet, kom det sande jeg frem. bekymringsrynker, rynker på halsen af spændinger, og øjnene, der før havde haft en fantastisk glans, var nu matte og grå. Hvad man dog kunne dække med creme og stift. Hun hev i gummi-hatten, der skulle holde hendes hår, når hun havde paryk på. Hendes lange mørke hår faldt ned over hendes skuldre, og dækkede den bare ryg. Hun rejste sig, og tog skoene og tøjet af. Sukkede kort, og bed sig tvivlende i læben ved at skulle vælge kjole til premiere-festen.

 

 Pludselig braste døren op. "Juliet! Dette er en beundrer. Georgia Willsington. Georgia, dette er den berømte Juliet Farell." Mary, Juliets sekretær  med de røde æblekinder smilede overdrevet til  de to kvinder der nu stod over for hinanden. Juliet skyndte sig febrilsk at tage en tilfældig kjole fra stativet bag hende. Hun fik den hurtigt på, og smilede så, sådan som hun havde lært det af sin lærer på teaterskolen da hun var ung. "Georgia! Smukt navn. Det glæder mig, at du kan lide min optræden." Georgia blev helt varm i kinderne. "Jeg elsker Dem!" Brusede det ud af hende. "Jeg mener, De er fantastisk!" Hun smilede skævt, og håbede på at skuespilleren foran hende ville give hende et godt råd i livet. Mary puffede Juliet i siden. "Jeg er sikker på, at du bliver til noget godt i livet, bare tro på det." Juliet sagde det hun plejede, 0g afsluttede dermed samtalen, både med Georgia og Mary.

Hun stod lidt og kiggede ned ad sig selv. Kjolen hun havde taget på, var rød, og havde en slids hele vejen op til lænden. Stopper var der ingen af. Hun tog den af, og fandt sin BH, den der sad dejligt og behageligt, inden hun iførte sig den røde sag igen. Hendes mors gamle guldsmykker passede perfekt til, og hun satte sig igen hen til det fine sminkebord.

Hun markerede svagt kindbenene, og lagde et tykt lag af forskellige mascaraer, sammen med en omgang pudder og mørk øjenskygge. Håret satte hun op i curler, og tænkte at hun kunne lade det krølle imens hun tog imod blomster, selvom det ikke just virkede charmerende.  Hun gik i bare tæer ud på gangen, og tog imod blomsterne i forskellige farver, mest røde roser og gule liljer.

Harold, eller, Harry, som man kaldte ham, fulgte Juliet ind på sit værelse igen, for at hun curlerne ud, inden de skulle til premiereaften. De to havde altid sjov, og Harry kommentere Juliets noget frække slids. Hun grinede, og redte krøllerne, så de sad helt perfekt. Halsen fik et sidste sprøjt med Moontolet Shadows,  inden hun gik med ham ud i hans Cadillac.

På Hotel Monte Fermino har der latter, klingende glas og jubelsråb. Og det hele blev fordoblet, da stjernen trådte ind. Hun blev straks budt på champagne, som hun nippede lidt til. Harry havde et fast greb om taljen på hende. "Jeremy Carter, " præsenterede værten sig selv, og Juliet nikkede tilbage. Mary var her ikke, gad vide hvor hun så var.

Blandt alle de mennesker der troede at de havde kendt hende altid, følte hun en rungende trang til bare at forlade stedet, og blive ét med sin nu korte ungdom. Hun lænede sig op ad Harry, og hviskede, om de ikke skulle gå. han stirrede lidt på hende, men gav så hendes hånd et klem, og førte hende ud ad døren. Ingen så dem forsvinde, og de to havde selv ingen idé om hvor de skulle hen, de kom bare til stranden.

Juliet satte sig ned, og klappede på pladsen ved siden af sig. Hun børstede noget sand af hænderne, mens hun kiggede ud over vandet. Sådan sad de i et stykke tid, hånd i hånd, uden at sige noget

"Juliet?" Harry så op.

"Mhm?" Hun flyttede blikket kort.

"Er.. Er du lykkelig?" Spørgsmålet kom som et chok, og hun satte sig brat op, og tænkte over sit svar. Hun var jo ikke lykkelig? Hun ville gerne have mand, barn, hus, venner..Men alligevel..

Hun lagde armene rundt om halsen på ham, og trak ham med i et langt, dybt kys.

"Ja, jeg er lykkelig. Jeg har alt hvad jeg kunne ønske mig, lige her."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...