The girl backstage - One Direction.

Estelle Waters er en helt normal og stille pige, mens den berømte Harry Styles er den mest charmerende og flirtende fyr på jordkloden. Estelle møder Harry ved et tilfælde backstage, da hun diskuterer med sin lillebror ude på et af drengetoiletterne. Harry lytter diskret med, hvilket han ved er forkert. Han får alt for mange oplysning fortalt omkring denne ukendte pige og han får hurtigt ondt af hende. Harry føler sig ansvarlig for hende, hvilket han ved er skørt og mærkeligt. Vil Estelle vælge at stole på Harry, når han giver hende et meget stort løfte? Et venskab bliver skabt mellem Harry og Estelle, men er det nu også nok for den ene af de to hovedpersoner?

30Likes
18Kommentarer
1146Visninger
AA

5. Kapitel 4

Estelle's synsvinkel.

"Så du er den pige, som Harry hænger så meget ud med?" udbrød Louis Tomlinson og trak mig ind i et hårdt knus.

Jeg lavede en lille grimmasse og løftede forvirret mine øjenbryn. Hvad skete der lige? Louis trak sig fra mig og jeg tyggede lidt på min læbe. Jeg tog bedre fat i min taske og kiggede op på Harry. Han havde et stort smil på læberne og trak mig ind til sig i et knus.

Harry og jeg havde et godt venskab og det kunne ikke være bedre. Det var dejligt at have Harry hos mig og nej, det skulle ikke menes som om at jeg ville dele resten af mit liv med ham. Det var bare dejligt at have en så god ven, som Harry var.

Vi havde hurtigt lært hinanden og kende og jeg vidste allerede at han kunne lide katte. Han var endda helt vild med Bisse. Han havde faktisk givet Bisse mere opmærksomhed end jeg selv havde fået. Men det gjorde ikke så meget, for jeg havde grint meget af det.

"Hvordan har du det?" spurgte Harry i mit øre.

Vi trak os fra hinanden og jeg smilede stille til ham uden at svare. Jeg havde det måske ikke så vildt godt i dag, da jeg gik hjemmefra med feber. Jeg havde taget metroen til London, da forlystelsesparken var åbnet i hovedstaden. Alle de mennesker der havde været i metroen havde været ved at tage livet af mig, men jeg kom frem i live. Jeg skulle bare tage den lidt med ro i dag. Jeg ville gerne have en hyggelig dag.

Det var ikke særlig længe siden at jeg havde fået leukæmi, så jeg skulle stadig vende mig til, at jeg ikke kunne de ting, som jeg normalt kunne. Og det irriterede mig så grænseløst. Jeg kunne bare ikke vende mig til det.

Jeg fik hilst på dem alle, både Niall, Liam, Louis, Zayn og så deres piger, som for resten var utrolig søde. Især Perrie, virkelig en snakkende og grinene pige. Hun havde givet mig et kram med det samme og havde kommenteret min nye næsepiercing.

"Ej, du har en næsepiercing!" udbrød hun og klappede i sine hænder.

"Jeg fik den her i går." smilede jeg og bemærkede de andres blikke på os. "Den er nok meget lille, men jeg er ikke så glad for de store slags."

"Den er rigtig flot. Som en lille diamant." smilede Perrie og trådte tilbage til Zayn, som lagde en arm om hendes talje.

"Den klæder dig." kommenterede Harry og blinkede til mig.

Vi alle betalte for indgangen og fik taget vores armbånd på. Niall var så sød og hjælpe mig, da jeg ikke rigtig selv kunne tage det på. Vi alle kendte vel de der papir-armbånd? Jeg hadede dem, men hvis jeg skulle have den på en enkel dag, så var det vel det.

Der var mange mennesker i forlystesesparken, især familier og en masse unge mennesker. Alle kunne vel genkende drengene, Perrie og Eleanor. Dog, holdte jeg mig lidt i baggrunden. Jeg kunne fornemme Harry's blik på mig det meste af tiden, men jeg ignorerede det.

Vi fik prøvet en del forlystelser og jeg hyggede mig virkelig meget. Sophia og Eleanor var også virkelig de kæreste piger på jorden, men jeg kunne virkelig bedst lide Perrie. Jeg vidste ikke hvorfor, men sådan var det bare.

"Vil du med mig over og købe candyfloss?" spurgte Perrie og tog min hånd, inden jeg overhovedet nåede at svare.

Jeg grinede, imens Perrie trak mig igennem al menneskemængden. De andre drenge og pigerne kiggede efter os, da vi bare gik. Harry og Zayn grinede lidt og skubbede til hinanden, før Harry's blik fandt mit. Jeg vinkede kort og vendte om med Perrie.

"Er der noget du vil have?" spurgte hun og smilede til mig.

"Jeg bestiller bare bagefter." forsikrede jeg.

Perrie fortalte manden i boden, at hun gerne ville have en lyserød candyfloss. Manden bad os om at vente 5 - 7 minutter for candyflossen var ikke helt færdig i maskinen. Perrie vendte sin opmærksomhed om mod mig og kiggede mistroisk på mig.

"Hvad?" grinede jeg.

"Dater Harry og dig?" spurgte hun forventningsfuld.

"Nej, nej." skyndte jeg mig at sige. "Sådan er det ikke."

"Ikke?" spurgte hun med et drillende glimt i øjet.

"Nej, vi er bare venner." forklarede jeg og bestilte en sodavand, da manden gerne ville tage imod min bestilling. "Men han er virkelig flink. Vi har startet et godt venskab op på kort tid."

"De andre mener ellers, at I virker som et par," forklarede Perrie. "men jeg bliver ved med at fortælle dem, at det ikke er sandt. Men Harry virker meget glad i dit selskab. Altså ikke, at han ikke er det normalt, men han er bare anderledes. Og han kigger hele tiden på dig."

Tell me about it..

Perrie fik taget imod sin candyfloss og jeg fik min cola. Vi gik snakkende over til de andre og så gik vi videre. Drengene blev engang imellem stoppet op for at få taget billede og fik skrevet autografer. Det var ikke tit, så det gjorde ikke så meget, men jeg syntes selv at det var meget mærkeligt. Jeg var heller ikke vant til alt det fame og popularitet.

"Hvem er det?" spurgte en pige på vores alder, som stod med sin veninde og kiggede på drengene og bagefter på mig. Jeg vendte min opmærksomhed mod pigen og Harry lagde en arm om mig.

"Hun er min bedste veninde."

"Jeg er Andy." hilste pigen og sendte mig et falsk, men samtidigt ondt, smil, imens hun rakte hånden frem mod mig.

Jeg brød mig ikke rigtig om hendes personlighed. Godt nok, kendte jeg hende ikke, men det eneste hun tænkte på var drengene, nok mest Harry, for hun ville nok bare gerne gøre et godt indtryk. Jeg kiggede neutralt på hende og nikkede stille, uden at tage hendes hånd.

"Estelle."

"Vi må nok også videre." afbrød Andy's veninde ind og sammen forsvandt de ligeså stille.

Jeg rystede lidt på hovedet af det der lige var sket og grinede sammen med de andre. Louis og Liam grinede bestemt meget, men større var det jo heller ikke. Jeg afviste en pige, som kunne havde dræbt mig med sit blik. Det var ikke nogen fight, det var en redning.

Drengene ville over til den vilde rutsjebane, så pigerne og jeg gik med på den. Liam, Zayn, Niall, Louis, Sophia, Eleanor og Perrie valgte at tage en tur, imens jeg blev tilbage. Jeg ville ikke op i en vild rutsjebane, når jeg ikke havde det så godt. Harry var blevet hos mig, så jeg ikke skulle sidde tilbage. Det var virkelig sødt af ham.

Vi satte os på en af bænkene tæt ved rutsjebanens udgang, så vi kunne se de andre når de kom ud. Jeg krydsede benene og holdte med begge hænder om min kakao, da det var begyndt at blive koldt. Det var måske også lidt for koldt at tage i forlystelsespark på denne tid af året, men det var alligevel ret hyggeligt.

"Du svarede aldrig rigtig på mit spørgsmål?"

"Hvilke spørgsmål?" spurgte jeg Harry og tog min kakao op til munden.

"Jeg spurgte dig for nogle timer siden, hvordan du havde det, og du svarede ikke." Han kiggede på mig og jeg kunne ikke helt gennemskue hans blik. Jeg trak lidt på skulderen og bed mig i læben.

"Jeg gik ud af døren med høj feber. Det er bare det."

"Vil du hjem?" spurgte Harry.

"Nej, jeg hygger mig." Jeg rystede stille på hovedet og smilede til ham.

Harry's synsvinkel.

"Lad os se en film."

Sophia hoppede op fra sofaen og gik direkte over mod reolhylden med dvd'er og cd'er. Hun kiggede dem lidt igennem og Liam kom gående over til hende. Han lagde armene om hendes talje og kyssede hendes skulder, eftersom at han stod bag hende. De var virkelig glade for hinanden. Liam var i hvert fald blevet gladere efter sit break med Danielle, som jeg stadig syntes var en fantastisk pige.

"Hvilken en?" spurgte Estelle, som sad i skrædderstilling på gulvet.

Hun kiggede op på os andre og smilede lidt til mig. Jeg satte mig ned på gulvet ved siden af hende, så hun ikke sad alene. Jeg kastede et tæppe over vores ben og hun grinede sødt. Jeg elskede hendes latter. Selv hvis hun grinede ironisk for sjov, hendes stemme var bare.. ja, anderledes og fin.

Estelle var hurtigt blevet gode venner med de andre. Især Perrie og Niall. De havde hængt ud meget af tiden imens vi havde været i forlystelsesparken, men da det begyndte at blive koldt kørte vi hjem til mig. Bare for at hygge os. Estelle havde sagt, at hun havde taget hjemmefra med feber, men der var ikke rigtig sket noget. - Hvilket jeg var godt tilfreds med.

"Vi skal se She's the man!" udbrød Eleanor og snubbede filmen ud af hylden.

"Gud, Charming Tatum er så lækker!" medgav Sophia.

Estelle så forvirret op på dem og hendes øjenbryn løftede sig på den måde, som de altid gjorde når hun undrede sig. Jeg syntes selv at hun så virkelig sød ud, når hun var forvirret. Ikke at hun altid var det, men det var bare sødt.

"Er den ikke lidt kedelig?" spurgte hun så. "Jeg vil altså ikke se den. Altså.. jeg mener, det er jo ikke fordi, at vi ikke har set den 100 gange før i fjernsynet."

"Jeg gør mig enig med Stel." svarede Perrie og rakte en hånd i vejret.

Vi fik sat en gyser på, imens Niall og Estelle hentede chips og drikkelse. De kom tilbage ligesom at filmen skulle til at begynde og slukkede lyset. De gav chips skålene til Zayn og Louis og Estelle satte sig ved siden af mig på gulvet igen. Niall satte sig ved siden af hende, så hun sad i midten af os begge. Hun grinede lidt, men fulgte så med i filmen.

Igennem det meste af filmen sagde ingen af os rigtig noget. Liam og Sophia var taget hjem, da Sophia var ved at falde i søvn. Perrie var faldet i søvn op ad Zayn, imens han også selv var faldet i søvn i sofaen. Louis og Eleanor var gået ind for at sove på gæsteværelset og Niall lå med sin arm om en sovende Estelle, som så utrolig fredfyldt ud. Hun havde hovedet lagt på hans skulder, så hun var sikkert bare faldet i søvn sådan for at støtte sit hoved.

"Skal vi slukke for det?" spurgte Niall og tog fjernbetjeningen frem.

Vi slukkede på fjernsynet og der blev helt mørkt i stuen. Jeg lagde Estelle's arm om min hals og tog fat i hendes ben, inden jeg fik hende løftet op. Jeg smilede til Niall og gav ham tæppet.

"Vil du overnatte på sofaen eller tager du hjem?" spurgte jeg med sovende Estelle i armene.

"Jeg overnatter bare."

"Du ved hvor dyner og puder er."

Jeg sagde godnat til Niall og fortsatte ned af gangen og videre ind på mit værelse. Jeg lagde Estelle forsigtigt på sengen og tændte for sengelampen. Jeg tog hendes hårelastisk ud af hendes hår, da den ville være ubehagelig at sove med, og tog forsigtigt hendes jeans af. Jeg lod hende ligge i hendes T-shirt, så hun ikke ville komme til at fryse for meget i nat.

Jeg knappede min skjorte op og fik taget den af. Jeg gik en tur ud på badeværelset for at børste tænder og fik vasket mit ansigt lidt. Jeg fortsatte ind på værelset og mødte en halvvågen Estelle. Jeg smilede forsigtigt til hende og satte mig på hendes side af sengen.

Estelle sagde ikke rigtig noget, men havde halvlukkede øjne. Hun rakte sin ene hånd ud mod mig og jeg tog imod den. Hun havde virkelig kolde hænder. Jeg vidste ikke hvad det var, men hun havde altid kolde hænder, når hun havde det skidt eller når hun var træt. Ikke noget, som hun havde fortalt mig, men noget jeg var kommet frem til.

Hun åbnede øjnene lidt mere denne her gang og smilede svagt. Jeg vidste ikke om det var ved synet af mig eller hvad, men hun så bare.. så sød ud. Jeg kunne virkelig ikke holde det for mig selv.

"Godnat Harry." svarede hun så træt og gabte.

Hun krympede sig under dynen og sukkede tilfreds, da varmen skyllede ind over hende. Jeg kyssede hende kort på hendes ene tænding og gav så slip på hendes hånd. Jeg fik taget resten af mit tøj af og fik lagt mig i sengen. Med et sidste kig på Estelle, slukkede jeg lyset og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...