The girl backstage - One Direction.

Estelle Waters er en helt normal og stille pige, mens den berømte Harry Styles er den mest charmerende og flirtende fyr på jordkloden. Estelle møder Harry ved et tilfælde backstage, da hun diskuterer med sin lillebror ude på et af drengetoiletterne. Harry lytter diskret med, hvilket han ved er forkert. Han får alt for mange oplysning fortalt omkring denne ukendte pige og han får hurtigt ondt af hende. Harry føler sig ansvarlig for hende, hvilket han ved er skørt og mærkeligt. Vil Estelle vælge at stole på Harry, når han giver hende et meget stort løfte? Et venskab bliver skabt mellem Harry og Estelle, men er det nu også nok for den ene af de to hovedpersoner?

30Likes
18Kommentarer
1091Visninger
AA

4. Kapitel 3

Estelle's synsvinkel.

"Det her er altså simpelthen for mærkeligt." svarede jeg og rejste mig fra min stol.

Jeg kunne ikke helt forstå hvad der skete. Vi havde nærmest kun lige mødt hinanden og så stod han og gav mig det største løfte, som man overhovedet kunne gi'?

"Estelle, prøv lig.."

"Harry, det er fint nok." svarede jeg og kiggede på ham. "Du hørte nogle ting om mig, som du ikke burde have hørt, men jeg bebrejder dig ikke. Det er helt fint, men fordi at du har en smule dårlig samvittighed eller hvad ved jeg, så betyder det ikke at du kan give mig det løfte. Det er virkelig sødt af dig og du er sikkert et virkelig flinkt og betænksomt menneske, men lige nu har jeg ikke brug for en beskytter og jeg har altså mine egne ting, at tage mig af, og det har du jo også."

Jeg sendte ham et lille undskyldende blik og tog min jakke på. Harry så ret forvirret ud, men samtidig forstående. Han sukkede lidt og rejste sig også fra sin plads. Jeg kiggede uforstående på ham. Han sendte mig et eller skævt smil.

"Lad mig køre dig hjem." svarede han og trak sin egen jakke på.

Jeg nikkede stille og svang mit halstørklæde rundt om halsen. Vi fik betalt for vores drikkevarer og vores mad, som aldrig rigtigt nåde at blive spist. Eller Harry fik betalt, for han tillod mig ikke at betale selv. Vi fortsatte ud af restauranten og den kolde aftenbrise tog i mit hår. Det var godt nok begyndt at blive koldt på det seneste. Vi fandt bilen og Harry fik hurtigt låst den op, inden vi satte os ind.

Jeg fandt situationen meget mærkelig og jeg kunne vel ikke rigtig tænke på andet ind Harry. Jeg var hverken sur eller vred på ham, men jeg var irriteret på mig selv. Hvorfor, vidste jeg ikke. Jeg følte bare, at det havde været en virkelig hyggelig dag med Harry. Vi havde snakket, som havde vi kendt hinanden siden børnehaveklasse. Det var ikke alle man kunne det med. Jeg var vel nok bare lidt trist over, at den skulle ende sådan her.

Jeg hadede hvis folk havde ondt af mig, ligesom Harry havde. Fordi at jeg var syg og kæmpede med nogle forskellige ting, så skulle man ikke gøre det større ind det var i forvejen. Jeg mener, hvorfor træde i det? Ikke fordi at Harry gjorde det, men det var der nogle folk som kunne finde på. Man kunne ligeså godt se positivt på det.

Harry og jeg sagde ikke specielt meget til hinanden. Der var helt stille i bilen siden at jeg havde fortalt ham min adresse. Vi skulle sådan set til Dartford, så i noget tid skulle vi sidde i samme bil. Jeg ville ønske, at jeg havde mødt Harry på et helt andet tidspunkt. Det ville have været så meget lettere.

"Det her ændre altså ikke noget."

Harry kiggede over på mig og havde forvirret løftet et øjenbryn. Han fugtede sine læber og kiggede ud mod vejen igen. Han så dybt koncentreret ud og kiggede så på mig igen.

"Hvad mener du?"

"Jeg mener, at det her ikke ændre noget. Du ved nogle ting om mig og ja, det er så det. Jeg vil stadig gerne være din ven, hvis du også vil være min, for jeg hyggede mig rigtig meget i dag, Harry. Jeg vil bare ikke have at du lover mig sådan nogle ting. " sukkede jeg og kiggede lidt ud af vinduet.

Det var blevet meget mørkt udenfor og det eneste der oplyste vejen var bilens forlygter og nogle få gadelys. Man kunne for alvor mærke at det var efterår. De orange blade på træerne og i det hele taget at det var koldt, det havde taget noget tid at varme bilen op i hvert fald.

Harry tøvede lidt og bed sig i læben. Han kiggede over på mig igen og kørte så ned af min vej. Han stoppede ved nr. 33 og tog fat i håndbremsen, men lod motoren stå tændt. Han fugtede sine læber og smilede så et, efter min mening, charmerende og flot smil.

"Jeg har også hygget mig, Estelle." svarede han og pillede lidt ved sin læbe. "Jeg havde det som om, at jeg havde kendt dig i flere år og det var måske også derfor, at jeg gav dig det dumme løfte, som jeg ved, at jeg ikke kan overholde."

"Det var ikke et dumt løfte, Harry." smilede jeg forsigtigt. "Det var sødt af dig, men jeg kender dig bare ikke godt nok endnu til at kunne stole på dig og misforstå mig ikke, du er virkelig flinkt og,"

"Jeg har forstået det, Estelle." grinede Harry, hvilket fik et smil frem på mine læber. Nu vidste jeg, at alt var okay mellem os, at det ikke ville blive akavet at være sammen med ham igen.

"Vi ses snart igen." svarede han og trak mig ind i et kram. for derefter at give slip igen.

"Yup." smilede jeg og smækkede bildøren i.

Harry's synsvinkel.

"Hvad vil I lave i dag?" spurgte Louis, som lå på den ene sofa og kastede en bold op i luften, for derefter at gribe den igen. Nogen gange tabte han den dog.

"Jeg har ingen anelse." svarede Zayn, med hovedet begravet i sin telefon.

"Vi kunne spise?" spurgte Niall, hvilket fik mig til at grine. Niall var tit sulten og var noget af et madhoved, men det forhindrede ham ikke i at lave jokes med det, selvom han tit tog det meget seriøst.

"Vi kunne tage en tur i den der forlystelsespark?" forslog Liam og smilede. "Sophia og jeg skulle derind i dag, men I kunne jo godt tage med. Du kunne invitere Perrie, Zayn, og du kunne invitere Eleanor med, Louis."

"Det lyder slet ikke som en dårlig idé." mumlede Louis og satte sig ordenligt på i sofaen. "Men skulle I ikke bare være alene?"

"Jeg er sikker på, at I godt kan komme med." forsikrede Liam.

"Jamen, så er jeg den eneste som ikke har en med?" forklarede Niall sig og vi andre drenge kiggede underligt på ham.

"Jeg har da heller ikke nogen med?" spurgte jeg forvirret og kiggede skeptisk på ham.

"Skal du ikke have hende din nye Chick med?" spurgte han grinene.

"Nåååårh, ja.." udbrød Louis. "Hvad er det nu hun hedder? Este.. Estal?"

De andre drenge grinede overdrevet og højlydt, imens jeg bare himlede med øjnene af dem. De var simpelthen for langt ude sommetider. Jeg grinede med, men afbrød dem så.

"Estelle. Og nej, Niall, hun er ikke min nye Chick. Hun er en veninde." forklarede jeg med et smil på læberne.

Hver gang der blev sagt Estelles navn eller hentydet til hende, fik jeg automatisk et smil på læben. Vi havde kendt hinanden i lidt over en uge og havde været sammen op til flere gange. Hun havde åbnet sig og faktisk været meget mere snakkende og grinene. Hun var virkelig en sand ven, der var intet der.

"Hun er ikke min nye Chick." efterabede Zayn, hvilket fik de andre til at flække af grin.

"Du har været mere sammen med hende, end du har været sammen med os på det sidste." forklarede Liam og løftede sine øjenbryn i takt med hinanden, så den skulle misforstås.

Jeg havde intet fortalt om Estelles og mit meget mærkelige møde på drengetoilettet. Jeg havde fortalt dem, at jeg havde mødt hende backstage og at der ikke lå meget mere i det. De havde kigget skeptisk på mig, men havde ikke sagt mere til det. Jeg plejede at fortælle alt til drengene, men det her var noget andet. Jeg ville ikke plapre om Estelles liv.

"Hold op." grinede jeg opgivende og smed en sofapude efter ham. "Er det måske ikke i orden at have en god veninde?"

"Kan det ikke være lige meget?" spurgte Niall smilende og hentydede til drengenes drillerier. "Tager du hende så med eller hvad?"

Jeg trak lidt på skulderen og kiggede ned på min telefon. Drengene sukkede højt og irriteret. Jeg kiggede op på dem og fik hurtigt øjenkontakt med Louis.

"Vi vil altså også gerne snart møde hende!" sagde han og de andre drenge nikkede anerkendende.

Estelle havde ikke mødt drengene endnu, men det var der også en naturlig grund til. Estelle var syg og nu da jeg vidste at hun havde leukæmi, så vidste jeg også, at hun tit blev træt. Hun orkede tit ikke de helt store ting, hvilket jeg respekterede. Jeg havde ikke ladet hende møde drengene, fordi at der hele tiden var gang i den. De ville ikke kunne forstå det.

Louis rakte ud efter min telefon og fik fat i den. Jeg bedte ham om at få den igen, men selvfølgelig gav han den ikke tilbage. Hvad havde jeg regnet med? Jeg sukkede, men blev siddende.

"Stel?" læste Louis op. "Er det hendes kælenavn? Det er også meget lettere at udtale."

Louis lagde min mobil på bordet og satte den på højtaler. Jeg himlede med øjnene, da drengene så spændt til. Niall havde et drillende smil på læben og Zayn rodede lidt i mine krøller, før at jeg fik stoppet ham og rettet på det.

"Hey, det er Louis Tomlinson." hilste Louis med sin mest charmerende accent, så vi alle var ved at flække af grin. "Liam Payne, Niall Horan, Zayn Malik, Harry Styles og jeg, vil gerne inviterer dig med i forlystelsespark."

"Kan jeg snakke med Harry?" spurgte hun og jeg greb hurtigt ud efter mobil.

De andre drenge brokkede sig, da jeg slog højtaler fra og gik ud af stuen. Jeg fortsatte ind på mit værelse og lukkede forsigtigt døren. Jeg lagde mig i sengen og tog mobilen op til øret.

"Hej Stel." hilste jeg.

"Forlystelsespark? Huh?" grinede hun.

"Ja, drengene vil gerne snart møde dig." smilede jeg ved lyden af hendes grin.

"Mmh." svarede hun. "Jeg ville gerne, men jeg skal passe Dea i dag. Meredith er på date."

"Kan du ikke få din bror til at passe hende?" spurgte jeg bedende.

"Jeg kan se på det." svarede hun.

"Okay, ring tilbage om lidt."

"Skal jeg nok."

Jeg lagde på og rejste mig fra sengen. Jeg trak i en grå sweater og ordnede mit hår lidt. Jeg tog min iPhone i baglommen og åbnede døren til mit værelse. Niall, Liam, Zayn og Louis faldt ind af den og ømmede sig, da de lande oppe på hinanden. Jeg grinede højt og kunne ikke lade være igen.

"Sådan er det, når man lytter ved andre folks døre, Guys."

0o0

Jeg tror seriøst, at jeg skal dø. 'This is us' har lige haft premiere i dag og jeg havde ikke fået lov til at gå ind og se den, da min mor mente at jeg var for syg til at tage af sted. Men heldigvis kommer jeg til at se den om nogle dage og min mor betaler. - Lille deal vi har lavet, ha ha.

Jeg håber, at I kunne lide det her meget lille kapitel, men jeg syntes altså, at I skulle vide hvordan de andre drenge så på alt det her ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...