The girl backstage - One Direction.

Estelle Waters er en helt normal og stille pige, mens den berømte Harry Styles er den mest charmerende og flirtende fyr på jordkloden. Estelle møder Harry ved et tilfælde backstage, da hun diskuterer med sin lillebror ude på et af drengetoiletterne. Harry lytter diskret med, hvilket han ved er forkert. Han får alt for mange oplysning fortalt omkring denne ukendte pige og han får hurtigt ondt af hende. Harry føler sig ansvarlig for hende, hvilket han ved er skørt og mærkeligt. Vil Estelle vælge at stole på Harry, når han giver hende et meget stort løfte? Et venskab bliver skabt mellem Harry og Estelle, men er det nu også nok for den ene af de to hovedpersoner?

30Likes
18Kommentarer
1101Visninger
AA

2. Kapitel 1

Estelle's synsvinkel.

Jeg samlede sukkende mit hår sammen og satte det op i en høj hestehale. Mit hår kunne ikke rigtig lide mig i dag. Alle havde vel den dag, hvor ens hår bare var lort. Jeg trak i mine sorte jeans og i min hvide, langærmede trøje. Jeg gad ikke at gører specielt meget ud af mig selv i dag. Jeg skulle vel heller ikke rigtig noget, men hvis der var noget jeg hadede, så var det at se grim ud, selv hvis jeg bare var hjemme.

Jeg boede sammen med min tante og mine søskende. Ja, det lyder nok lidt.. Ehm, underligt, men sådan var det. Min tante, Meredith, var virkelig sød. Jeg kaldte hende altid bare Meredith. Jeg havde min lillebror, Beck, og så havde jeg min lillesøster, Dea. Der var nogle år imellem os alle sammen, men det ændrede ikke rigtig noget. Jeg var 21, imens Beck var 17 og Dea var kun lige var blevet 6. Men vi kunne alle sammen godt enes, hvilket betød en del. Jeg havde et stort ansvar for de andre,

"Stel, kan du ikke lige komme herned!" råbte Meredith efter mig.

Jeg hoppede stille ned af trappetrinene og kørte en hånd igennem mit pandehår. Jeg fortsatte ned af gangen og ud i køkkenet hvor Meredith og Dea sad. Jeg lænede mig lidt op af dørkarmen og fik et lille smil sat op. Meredith kiggede stille på mig og Dea blev ved med at mumle lidt for sig selv, imens hun spillede på iPad'en, som lå på bordet foran hende.

"Hvordan har du det?" spurgte hun kærligt og sendte mig et smil.

"Jeg har det fint nok." svarede jeg ligegyldigt og trak lidt på skulderen.

Jeg rettede mig op fra dørkarmen og fortsatte over til kaffemaskinen. Jeg tog et krus ud af køkkenskabet og hældte kaffe i den. Jeg tog den i begge hænder og tog forsigtigt en tår. Det var ikke altid at jeg drak kaffe, men nogle gange havde jeg brug for koffeinen.

"Dea, kan du ikke lige lade Tante Meredith og Stel snakke lidt." spurgte min tante, som om intet var galt.

Jeg tog en tår til af min kaffe og lænede mig op af køkkenlågerne. Dea tullede ligeså stille ud af køkkenet med iPad'en i hånden og videre ind i stuen. Jeg lod som om, at jeg ikke bemærkede Meredith's blik på mig og tog en tår til.

"Hvornår skal du derop igen? Er det ikke den 29?" spurgte hun.

Meredith rejste sig fra sin plads og tog de to tallerkener i hånden, som de lige havde spist frokost af. Hun stillede dem i vasken og kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede kort og tog et æble i hånden.

"Jeg har styr på det." forsikrede jeg hende og smilede.

Jeg var ikke i bedste humør i dag, men jeg havde prøvet værre. Nogle dage var så slemme, at jeg bare blev liggende i min seng. Det var ikke kun mit humør som irriterede mig, det var også min manglende søvn. Trang til at sove hele tiden. Jeg hadede det.

"Kan du gøre mig en tjeneste?" spurgte hun og kiggede på mig. Jeg nikkede bekræftende og tog en bid af mit æble. "Vil du ikke nok hente Beck? Jeg kan ikke rigtig gå fra Dea."

"Jo, selvfølgelig."

Meredith sukkede kort, men kastede bilnøglerne over til mig. Jeg greb dem og gav hende et kort kys på kinden. Jeg måtte normalt aldrig køre i hendes audi, så når jeg fik chancen, sagde jeg altid ja. Jeg fortsatte ud i gangen og trak i mine sorte coverse, samt min blå cardigan. Det var køligt, da jeg kom ud af hoveddøren. Vejret i England var nok heller ikke altid det bedste af det bedste.

Efter en lille times køretur og flere minutters efterforskning efter en ledig parkeringsplads, fandt jeg endelig en.. Eller ikke rigtig, men hvis jeg fik en parkeringsbøde senere, så stod den på Beck's regning. Jeg smækkede bildøren i og låste. Jeg fortsatte ud på den store plads og så en masse mennesker samlet. Min bror havde sagt at One Direction ville indtage scenen i aften, så det var vel dem der optrådte lige nu. For at være helt ærlig, så interesserede kendte mennesker mig ikke det mindste.

Jeg møvede mig igennem alt mylderet og nåede over til en midaldrende, bredskuldret mand. Jeg kendte ham i forvejen, da Beck arbejdede som roadie ved de helt store koncerter. Manden hed Dave og han var vel flink nok, men folk, der ikke kendte til hans fantastiske personlighed, ville nok være lidt bange for ham. Alle og en hver ville ikke bare sende mig ind, men de vidste nok alle sammen, at jeg ikke gjorde en flue fortræd.

Jeg tog fat i hegnet, som ikke var alt for lavt, men heller ikke for højt og kravlede op, inden jeg svang min krop over det. Jeg lande på begge fødder og rettede lidt på min cardigan og hestehale, imens jeg fugtede mine læber. Jeg kunne allerede mærke, at jeg blev helt slap et øjeblik.

"Skal du se din bror?" spurgte Dave igennem alt menneskelarmen, da folk havde set mig springe over hegnet. De ville vel også, men hvis man var klog, så holdte man sig væk. Men hvem vidste hvad Directioner var i stand til?

"Yup." svarede jeg og klappede ham kort på skulderen, inden jeg gik videre ind backstage.

Folk myldrede rundt omkring og flere af dem snakkede i munden på hinanden. De stressede rundt og jeg kunne faktisk ikke forstå hvorfor.. Altså, jeg mener, drengene fra One Direction var ude på scenen og stadig levende. Der var intet at stresse over.

Jeg gabte kort og kiggede lidt rundt omkring. Beck var ikke rigtig til at se nogle steder, men koncerten var vel heller ikke slut endnu. Jeg var vel bare kommet for tidligt. Beck havde været med til at sætte scenen op, så det ville sige at nogle andre ville tage over, når scenen skulle tages ned.

Jeg gik over mod boden med mad og drikkelse. Hvis jeg skulle vente på chips, så kunne jeg vel ligeså godt spise noget andet. Jeg tog en vand og et grønt æble. Jeg tog en stor bid af den og lagde mig over i den ene, af de to, sofaer. Jeg tog min mobil frem og låste den op. Jeg ringede kort Beck op og tog den op til øret. Han tog ikke engang sin mobil?

Jeg sukkede og lagde mig ned igen. Jeg støttede hovedet på en god pude og spiste resten af mit æble. Den høje musik var stoppet, så jeg havde ikke noget at lytte til og jeg havde glemt mine hovedtelefoner. Det gik godt i dag. Jeg rejste mig irriteret op efter et par minutter og rettede lidt på min hestehale. Jeg måtte rundt for at lede efter ham. Jeg kunne simpelthen ikke klare alle de stressende mennesker. Det var uudholdeligt at se på.

Harry's synsvinkel.

"Tror I, at jeg kan passe denne her?" jokkede Niall og holdte bh'en op foran sig, som var blevet smidt op på scenen til os.

Vi var lige blevet færdige med vores koncert, som havde varet lidt over 3 timer, med nogle få pauser, selvfølgelig. Vores fans og directioners havde været vanvittige i dag. Jeg så endda en eller anden pige springe over hegnet, let som ingenting. Det var faktisk ret flot klaret, hegnet var vel de 4 meter højt. Lidt af en street girl, efter min mening. Men jeg havde jo kun set hende på lang afstand af, så jeg lagde ikke mere i det. Jeg havde troet at det var en sindssyg fan, men da sikkerhedsmanden havde givet hende adgang, var det vel heller ikke værre.

Vi andre drenge grinede og Niall gik ellers i gang med projekt få-en-ukendt-persons-bh-over-hovedet. Han fjollede rundt og vi andre grinede og rystede sukkende på hovedet.

"Du har hvis brug for en lektion, Mate."

Jeg gik grinende over mod ham og tog den lyserøde bh ud af hånden på ham. Jeg åbnede beslutsomt hæfterne og svang den rundt om hans brystkasse.

"Kvinder plejer normalt at hæfte den foran og dreje den rundt, så hæfterne sidder omme bagpå. Derefter stikker de armene ind i stropperne og op på skuldrende." forklarede jeg og hjalp ham.

"Meget præcis sagt." grinede Louis.

"Når, men jeg skal lige på det lille hus." svarede jeg. "Vi ses om lidt."

"Ja, okay." svarede Zayn.

Jeg svang hen af den lange gang og nåede hen til drenge toilettet. Jeg løftede øjenbrynene lidt, da en Pigen gik derind. Jeg vidste ikke helt om, jeg skulle gå derind, men jeg tog springet og gjorde det alligevel. Jeg ville jo helst ikke snage, men.. Jeg ved ikke, jeg gik derind alligevel.

Jeg åbnede stille døren og kom ud til de store toiletter. Pigens stemme stoppede mig og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg nok ikke skulle være til stede i denne her situation. Jeg gik ikke helt ind, men gemte mig bag væggen. Jeg kunne stadig se og høre hvad der forgik, men jeg var ikke stolt af at lytte.

"Beck, du er fucking skæv." svarede hun irriteret og vred. Hun tog fat om drengens hage og kiggede ind i hans udvidede pupiller. "Du er på arbejde. Du mister det snart, hvis du bliver ved. Bare vær' glad for, at jeg passer på dig."

"Måske skulle du til at passe bedre på dig selv og din sygdom." svarede han ondt og skulle til at træde forbi hende. Hun stoppede ham og sendte ham et opgivende blik.

"Beck, det er stofferne der taler. Du er skæv. Det hele er falsk. Denne Beck er flask. Du behøver ikke at lade som om, at du er noget, som du ikke er." tøvede hun.

"Hvis der er nogen som er falsk, så er det dig, Stel." svarede han hårdt, hvilket fik lukket munden på hende. "Du lader som om, at du er det gladeste menneske hver evig eneste dag, imens at du er ved at dø indeni. Jeg skal leve med en hverdag uden forældre og.."

"Jeg har da også mistet mine forældre, Beck!" afbrød hun ham vredt.

"Yeah, right." hvæsede han og stoppede op ved siden af hende. "Hele fire forældre." Han trådte forbi hende og gik mod udgangen.

Fyren gik direkte forbi mig, uden viden om, at jeg stod lige ved siden af ham. Han smækkede døren i til drengenes toiletter og jeg holdte lidt øje med pigen. Hun var utrolig køn. Hun havde en blanding af olivenfarvet - og chokoladebrun - hud, som passede utroligt godt til hendes brune øjne og hår. Hun havde noget ganske normalt på, men stadig stilfuldt.

Hun lænede sig sukkede ind over håndvasken og trommede lidt med sine fingre på vaskens kant. Jeg fik med det samme ondt af hende og jeg skammede mig over, at jeg havde lyttet efter. Jeg skulle jo bare på toilettet. Jeg sukkede lidt, men valgte at træde frem fra mit skjulested.

Pigen løftede sit ansigt og kiggede ind i spejlet. Hun tog sig til hjertet og vendte sig chokeret om. Jeg sendte hende et lille skævt smil og hun tøvede.

"Du hørte det? Gjorde du ikke?" spurgte hun og kiggede stille på mig.

"Hørte hvad?" spurgte jeg og smilede charmerende.

Pigen kiggede lidt på mig og bed sig i læben. Jeg var så dårlig til at lyve og jeg hadede mig selv for det lige her. Pigen smilede stille og pustede lidt ved sit pandehår.

"Ikke noget, det er ligegyldigt." forklarede hun og smilede et smil, som jeg med garanti vidste ikke var ægte.

"Hvad laver du overhovedet herude? Jeg mener, det er da drenge toilettet ikke?" spurgte jeg "forvirret."

"Jo," grinede hun og jeg fik et lille smil på læberne. Hun havde et sødt ansigt og en fantastisk latter. "Det er en lang historie."

"Jeg er Harry." præsenterede jeg mig og gik frem mod hende med strakt hånd. Hun tog stille imod den og ligeså snart hun lagde den i min, gik en lille gnist igennem min krop. Hun havde virkelig kolde hænder, dog sagde jeg ikke noget til det.

"Estelle."

"Et yndigt navn til en yndig pige." komplimenterede jeg og sendte hende et flirtende og charmerende blik.

0o0

Det var så det første kapitel, som jeg lige fik tid til at lave. Jeg er lidt trist og i det hele taget ked af det her i øjeblikket, men jeg håber virkelig ikke at det kommer til at gå ud over denne her movella, da jeg virkelig gerne vil have den til at fungere. Men jeg ville bare sige tak til jer der læste med på første kapitel. Det kunne være rigtig dejligt med en kommentar fra jer, både ris og ros :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...