Half a Heart | Harry Styles (Short Story)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
(Bonushistorie til IDD) Cassidy Barry er netop blevet opdaget af selveste Simon Cowell, da hun midt på gaden i Liverpool sang for nogle venner. Straks bliver hun fløjet til London hvor hendes karriere skal til at begynde. Men hvad hun ikke ved er, at hun bliver tvunget til at være Englands nye diva. Det handler alt sammen om at vise sin hårde side, også selv om det er skuespil. Harry Styles møder til gengæld Cassidy, før hun ændrer sig til en ægte rockstar. Er deres første møde nok til at overbevise ham om, at hun er en pige, han ikke lige sådan skal glemme? // Dette er en bonushistorie til min IDD serie. Denne Short Story giver jer en forståelse i Harry og Cassidys forhold.

118Likes
81Kommentarer
5908Visninger
AA

4. 2/4



3. september 2013

En dyb stemme fyldte lufthavnens travlhed, da vi sammen blev ført igennem gangene. Vores bodyguards var omkring os, men lod os samtidig gå for os selv. Parykken kløede i hovedbunden, og jeg prøvede inderligt ikke at brokke mig over det. Jeg lod i stedet mine tanker bemærke Harrys fingre, der flettede sig sammen med mine, og hurtigt glemte jeg alt andet.

Hans brune krøller var gemt bag nogle blonde lokker, der fik hans øjne til at skinne endnu mere på grund af kontrasten. Et smil var til at finde på hans læber, da han kiggede på mig. Jeg lod et blidt kindkys ramme hans hud, og mærkede som altid kriller i min mave.

”Er du parat?” spurgte han, mens han lod sin arm tage fat om min talje og trække mig ind til ham. ”Først tur til Amerika,” grinede han kort og kyssede min pande, tilfreds med der ingen paparazzier var til stede. Faktisk var det mærkeligt, ikke at få et kamera i ansigtet, eftersom jeg elskede opmærksomheden.

”Jeg kan ikke rigtigt fatte det,” konstaterede jeg med en spændt fornemmelse, da Harry og jeg stillede os i kø til Check-in. 

Endelig skulle jeg til Amerika. Min karriere havde i den grad taget fart, og pludselig på nogle få måneder stod jeg her. Det var ikke til at tro, at jeg Cassidy Barry fra Liverpool i dag var verdenskendt, og nu kunne invitere mine Amerikanske fans til koncert i deres eget land. Men noget af det vigtigste var nok, at Harry var ved min side hele vejen.

”Hvilket fly skal vi med?” spurgte jeg efter Check-in, da vi så småt var ved at påføre os vores jakker igen efter security. Harry smed sin jakke over skuldrene, og fandt nogle papirer frem. Vi havde haft muligheden for VIP fly og det hele, men Harry havde insisteret på, at vi prøvede det på den her måde. Med kløende parykker og mørke solbriller. Utroligt ingen havde genkendt os endnu. Jeg havde ellers troet mit ansigt var nemt at kende, selv om det var tildækket med solbriller.

Harry fjernede papirerne efter at have kigget på dem, ”er det så vigtigt for dig at vide, hvilket fly det er?” spurgte han mig med et kort grin. Han tog begge vores kufferter, og vi skulle nu igennem endnu et menneskemylder. Hvorfor skulle det være så svært at tage flyet? Aldrig havde jeg prøvet sådan noget her før. Min første flyvetur var fra Liverpool til London, da jeg blev opdaget, hvilket havde været Simons jet. Den her tur ville i den grad blive speciel: for hvert sekund ville vi være tættere på Amerika.

Harry trak mig med ned på to ledige stole. ”Jeg skal flyve med det bedste af det bedste, Harry,” brokkede jeg mig og ønskede at vide flyselskabet.

Med et ryst på hovedet, fandt Harry papiret frem igen, mens jeg lagde mit hoved på hans skulder. Han pegede på flyselskabet og jeg smilede tilfreds. Management vidste heldigvis hvad jeg ønskede.

”Jeg hader allerede den her ventetid,” brokkede jeg mig og sukkede højlydt. En hel time til flyet ville lette, hvordan overlevede normale folk dette?

Harry rejste sig og kom kort tid efter tilbage med noget vand på flaske. ”Her, måske vil det her hjælpe dig.” Han gav mig et kort smil og satte sig igen ved siden af mig, og jeg mærkede straks glæden ved hans tilstedeværelse.

Da jeg tog i mod flasken skulede jeg til den. ”Er det rent?” Harry himlede med øjnene, og jeg vidste godt jeg gik for langt. Derfor fandt jeg mit gamle mod tilbage, og skruede låget af flasken. Jeg var vandt til ægte kildevand, hvor end jeg var, men nu måtte det blive ækelt vand fra lufthavnen. ”Klør din paryk ikke helt vildt?” brokkede jeg mig, og havde en stor trang til at hive den af, så mit brune hår kunne blive synligt. Den her blonde hårfarve passede ikke til mit image eller til mig, for den sags skyld.

”Det er det værd. Elsker du ikke bare at være alene, uden nogle der kommer og afbryder os?” Jeg kunne se i Harrys øjne hvor lykkelig han var. Selvfølgelig elskede han sine fans, men det måtte være fantastisk at have en off-dag i det offentlige. Jeg måtte indrømme det også var morsomt, at høre folk snakke om mig, men ikke anede, at jeg stod lige ved siden af.

”Det vel fint nok.” Han gav mig et blidt kindkys og gav min hånd et klem. ”Hvornår flyver vi?”

Igen hørte jeg et kærligt suk fra Harry. ”Der er kun gået fem minutter siden sidst.”

***

New Yorks lufthavn var enorm og fantastisk! Det kunne godt være at London kunne prale med Heathrow, men dette var fænomenalt. ”Wow,” røg det ud af min mund, da Harry og jeg endelig var fremme til vores destination. Her skulle vi bruge de næste tre dage som fridage, indtil resten af Harrys band ville flyve hertil. Vi havde tre dage til os selv i sådan en her fantastisk by.

”Er det ikke skønt?” hørte jeg fra Harry, da han lod sine fingre flette sig ind i mine. Vi var her endelig – sammen.

”Det er fantastisk. Hvornår kan vi komme ud?” spurgte jeg, da jeg kun havde dette syn af lufthavnen. Tænk når jeg først kom ud.

Harry grinede af mig, og jeg rynkede brynene af ham. Hvad var der galt? ”Cass, du har indset at vi skal vente på vores kufferter ikke?”

Jeg måtte have lavet store øjne af ham, for endnu et grin kom fra ham, da han blidt kyssede min pande. Han fik mig til at slappe en smule af, indtil jeg huskede parykken på mit hoved.

Jeg tog Harry ordentligt i hånden og trak ham mod toilettet. Det falske hår havde irriteret mig i for lang tid nu. Det var et toilet for begge køn, så heldigvis kunne jeg trække Harry hele vejen. ”Hvad har du gang i, Cass?” spurgte han undrende, da jeg kiggede mig selv ind  spejlet. De blonde lokker passede virkelig ikke til mine pæne brune øjne.

”Jeg tager det her af. Harry jeg har klaret det i flere timer nu,” brokkede jeg mig og hev parykken af håret. Harry kiggede hurtigt rundt på toilettet, og vi lagde begge mærke til nogle drenge, der fik sig en overraskelse. De havde nok ikke troet at selveste Cassidy, pludselig ville vise sig på et toilet i New Yorks største lufthavn. Dette toilet var jo for normale mennesker. ”Se, meget bedre,” sagde jeg fornøjet og lod en børste re gennem mit brune hår.

Jeg hørte Harry sukke ved siden af mig, hvilket gav mig en god grund til at smile, da jeg vendte mig rundt og så de smukke brune krøller på hans hoved, eftersom han gav op. ”Se det var meget bedre, skat.” Harry kiggede sig selv i spejlet, og så også ret tilfreds ud med at se sig eget jeg igen. ”Lad os gå.” Jeg flettede vores fingre og gjorde klar til at en masse mennesker ville få øje på os, fordi vi nu lignede os selv. Jeg kyssede blidt Harry på kinden, og han tog armen omkring mig.

Paparazzierne nåede ikke frem til lufthavnen før vi kunne sætte os ind i bilen, der ventede på os. Harry havde ikke været glad for situationen, da det havde taget os en ekstra halv time at komme ud. Alle de fans, der til deres held havde befundet sig i lufthavnen det rigtige tidspunkt, havde bedt om billeder og autografer. Og selvfølgelig havde vi begge givet dem det.

”Se!” Jeg hvinede, da jeg til min side så den første gule taxi i levende live. Harry så det selvfølgelig ikke som noget stort, da han havde været her mange gange før. ”Jeg er så spændt, Harry.” Vi mærkede begge mit skift i humøret, da jeg nu kunne være alene med min kæreste i en bil, igennem New Yorks gader. Jeg elskede mine fans, men i nogle få timer kunne det også være rart med stilhed omkring mig.

Harry kiggede mig ind i øjnene, ”så er det godt, at jeg har planlagt en overraskelse til dig.” Jeg følte hans øjne smilede til mig, da han tog min hånd og kyssede mig. Jeg gjorde det en smule dybere og blev krammet af Harry imens. Mine hænder fandt vej frem til mit hår, mens jeg fumlede med at lade mine fingre køre rundt i det. Hans dejlige krøller er dejlige at røre ved.

”Jeg håber den er god.”

***

Timerne gik og efter at have smidt vores ting på det luksuriøse hotel, havde Harry ikke brugt lang tid på at overtale mig, til at opleve New Yorks gader. Selv om jeg var en smule træt på grund af den lange tur, og at klokken i England ville være over midnat, sagde jeg ikke nej til sådan et tilbud. Især ikke da Harry havde fortalt mig, at jeg snart skulle se min overraskelse.

”Hvad skal vi her?” brokkede jeg mig, da Harry hev mig med ind i parken. Parken var ikke særlig kendt, men alligevel så jeg en masse familier lege rundt på græsarealerne. Harry trak mig mod en sti til højre, der førte hen til en legeplads. Han mente ikke vi skulle ruche vel?

Heldigvis stoppede han foran et træ. ”Have noget privatliv,” smilede han og pegede på det store træ foran os.

Med rynkede bryn lod jeg mine fingre glide ud af hans. ”Men der er jo mange mennesker?” spurgte jeg ham, da ordet ’privatliv’ ligesom havde det i ordet, at det skulle være privat. Jeg havde intet i mod at være med Harry i offentligheden, men forstod ærligtalt ikke, hvad han snakkede om.

Han gik hen til træet, mens jeg blev stående og studerede det. ”Vi skal have tid alene, kom nu.” Han vinkede mig over, og pludselig så jeg en rebstige hænge ned fra en af træerne grene.

”Men vi har jo lige været alene i flere timer,” pointerede jeg, da jeg havde mild højdeskræk, der stammede fra min barndom, og ikke ville op i træet. Jeg havde gjort det klart for Harry flere gange, men havde han glemt det?

Harry ignorerede min pointe, da han kom hen til mig og blidt kyssede mig på panden. ”Jeg vil være alene med min kæreste, uden nogen form for udklædning, der dækker hendes smukke hår.” Som altid fik han mig til at smelte indeni. Bare med nogle få ord, kunne han få min forelskelse til ham til at blomstre på ny.

”Du må da indrømme, at parykken klædte mig,” grinte jeg kort og fulgte først nu med Harry hen til træets stamme. Han grinede med mig, før han gav mig mod til at røre rebstigen. ”Bare rolig, Cass, jeg har styr på det her, bare kravl op.” En dyb vejrtrækning udtrykte min uro i hele kroppen, og ikke engang Harrys ord, hjalp mig i den her situation. Harry mærkede det straks, og tog blidt fat om min hage, så han kunne dreje mit ansigt mod hans. Vores blikke smeltede sammen, og det var som om alt om os stoppede. Han kiggede dybt ind i mine øjne mig, og jeg mærkede hans fingre flette sig ind i mine, før han gav min hånd et blidt tryk. ”Stoler du på mig?” hviskede han, og fik hurtigt et nik fra mig. ”Du kan godt Cassidy, du skal bare kravle op, så venter overraskelsen deroppe.” Hans smil gjorde mig blød i knæene, og da han lod sine læber røre mine, følte jeg mig klar. Jeg kunne sagtens kravle op i det træ. Harry trak mig ind til sig, og lod en hårlok blive skubbet bag mit øre. Først derefter trak han sig væk og kiggede beroligende på mig. ”Du kan godt, bare vær dig selv og tro på det.”

Han havde ret. Jeg kunne godt.

Efter en svær vej op til det, der viste sig at være en lille hytte gemt blandt træets grene og blade, kunne jeg endelig slappe af. Harry var hurtigt oppe efter mig, og satte sig til rette ved en guitar. Hvordan og hvornår havde han haft mulig til at planlægge det her? Men da han satte sig ned med krydsede ben og guitaren på sine lår, glemte jeg alle mine spekulationer.

”Du ved nok, at os drenge snart har en ny single ude,” startede Harry og holdt øjenkontakten. Jeg gav ham et nik, da det præcis var derfor drengene skulle til Amerika denne gang. Drengene ville komme om nogle få dage, hvor de ville filme musikvideoen til deres nye single, jeg endnu ikke havde fået noget at vide om. Harry havde virkelig været hemmelighedsfuld, men nu vidste jeg endelig hvorfor. ”Jeg vil gerne synge den for dig, da den er meget speciel for mig.” Først nu lod han blikket falde på guitaren, han kun lige havde lært at kunne spille nogle få sange på. Jeg måtte indrømme, at hans øvning 24/7 havde været lige ved at drive mig til vanvid, men jeg havde holdt ud. Og nu var det, det værd.

 

Maybe it's the way she walked

Straight into my heart and stole it

Through the doors and past the guards

Just like she already owned it

 

Jeg forstod straks, hvorfor denne sang var speciel for Harry. De første linjer var fra vores første møde. Den første gang vi havde snakket med hinanden. Den dag jeg var taget hjem med en god fornemmelse af stjernelivet. Kun på grund af Harry, der virkelig havde vist sin ægte side for mig. Den han også viste frem i spotlightet. Han var drengen, der stadig havde vist interesse i mig, selv efter jeg var blevet kendt som Englands Diva. En rolle, jeg desværre var blevet smittet af i mit ægte jeg. Heldigvis var Harry der til at nedtone det, så jeg faktisk kunne føle mig som Cassidy Barry, og ikke bare Cassidy.

 

☯☯☯☯☯☯☯☯☯☯

Det var så andet kapitel af Half a Heart! Håber I kan lide den indtil videre :)

Men dette kapitel viste så en dag i Hassidy's forhold, hvad tænker I om det? Og hvad tænker I om den person Cassidy er blevet til?

Og 100 favoritlister allerede, wow, tusind tak! x

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...