Half a Heart | Harry Styles (Short Story)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
(Bonushistorie til IDD) Cassidy Barry er netop blevet opdaget af selveste Simon Cowell, da hun midt på gaden i Liverpool sang for nogle venner. Straks bliver hun fløjet til London hvor hendes karriere skal til at begynde. Men hvad hun ikke ved er, at hun bliver tvunget til at være Englands nye diva. Det handler alt sammen om at vise sin hårde side, også selv om det er skuespil. Harry Styles møder til gengæld Cassidy, før hun ændrer sig til en ægte rockstar. Er deres første møde nok til at overbevise ham om, at hun er en pige, han ikke lige sådan skal glemme? // Dette er en bonushistorie til min IDD serie. Denne Short Story giver jer en forståelse i Harry og Cassidys forhold.

118Likes
81Kommentarer
6050Visninger
AA

3. 1/4



14. januar 2013

På en kold vintermorgen fandt jeg mig selv placeret i en kontorstol med et krus kakao foran mig. Mine læber brændte en smule, da jeg lod den varme drik løbe ned igennem min hals, og straks give min krop en ny varme. Januarkulden havde vundet over mig denne vinter, da jeg hvert andet minut skulle sidde og pudse næse. Derfor lod jeg ikke min hånd give slip omkring koppen, da jeg stillede den på bordet.

”Nu skal I bare høre, drenge!” Mens jeg sad og frøs i mit tæppe, lyttede jeg til det foredrag, der snart ville starte, holdt af en af vores manegers. ”Vi har besluttet at I skal skrive jeres nye single selv.” En tung vejrtrækning undslap min mund og lød som et suk, hvilket fik en masse blikke til at stirre på mig. Jeg gav dem et venligt smil, for at sige, de ikke skulle have den opfattelse. Vores maneger fortalte os nyheden, og straks efter gav drengene nogle spændte klap fra sig. Sådan var det altid, når vi selv kunne skrive vores musik. ”Har I selv nogle idéer til, hvad den kan handle om?” lød spørgsmålet, og de to blå øjne kiggede straks skiftevis på os drenge, der var til stede. Liam, Niall, Zayn og jeg. Louis var sammen med sin kæreste, Eleanor.

Niall satte sig til rette i den knirkende stol og rullede tættere mod bordet. ”Måske noget med at blive forelsket?” Niall udvekslede sin idé med foredragsholderen, Harvey, der gjorde klar til en brainstorm på tavlen. Jeg vidste godt, at det ikke var et foredrag, men når kulden udefra kunne mærkes indenfor, føltes det sådan.

Liam kom med forslaget fest, Zayn sagde det skulle være en aften man aldrig ville glemme, og jeg skulle nu salme puslespilsbrikkerne. ”Så en dreng og en pige mødes til en fest, de danser måske og-”

”Best Day Ever!” Niall smilede af sit forslag til titlen, mens Harvey i stedet rystede på hovedet.

Liam kom til gengæld med en god idé. ”Hvad med at kalde den Best Song Ever? Ikke fordi sangen er den bedste, men fordi de dansede til den bedste sang?” Mens jeg drak noget mere af min dejlige varme kakao, gjorde drengene sig enige i hans forslag. Jeg måtte indrømme, at jeg også godt kunne lide det.

En halv time efter sangens handling var blevet fastslået, lå jeg i sofaen for at prøve at få verset til at fungere. Alle skulle vi skrive noget, og så ville det bedste blive udgangspunktet for resten. Men som jeg kiggede ned på min blok, regnede jeg ikke med, at mit ville blive det endelige. Det var forfærdeligt.

 

                                  Maybe it's the way she felt

                                  Straight into my heart and took it

 

Med et suk skulle jeg til at bladre til en ny blank side, da døren til lokalet gik op. Og til alles overraskelse trådte Simon Cowell ind. Han var iført det sædvanlige, og tog straks de sorte solbriller væk fra øjnene. ”Hej drenge,” hilste han og fik os alle fire til at sætte os op i sofaerne, klar til at høre hvad end han ville sige. Det var ikke tit han besøgte os, og når det så var, havde han altid et eller andet vigtigt. Som i dag.

”Jeg har en speciel person med i dag, som jeg gerne vil have I bruger tiden med, og lærer hende tingene man skal vide om fans og berømmelse.” Mere fortalte han ikke, før en smuk brunhåret pige kom til syne i dørkarmen. Håret bølgede ned over hendes skuldre, og med nogle pæne brune øjne, havde jeg svært ved at fjerne mit blik fra hende. Hun måtte være en af Simons nye fund. En ting vidste jeg, når Simon fandt et nyt stjerneskud: de var født til at synge. De var født til at stå på en scene, og om nogle måneder havde denne pige taget verden med storm. Det var sikkert.

”Det her er Cassidy Barry, Englands kommende stjerne,” præsenterede Simon hende og hendes mundvige gled op i et forsigtigt smil. Hun virkede så uskyldig. Noget, der snart ville blive ødelagt.

Simon gik kort efter og vi blev efterladt med Cassidy, der ikke så ud til at vide, hvad hun skulle tage sig til. Lige indtil vi fik øjenkontakt og med et kærligt smil vinkede jeg hende over. ”Mit navn er Harry,” hilste jeg og gav hende hånden. Jeg prøvede så godt som muligt, ikke at pudse næse eller virke syg, det var ikke det første råd til en god præsentation. 

”Cassidy.” Hun præsenterede sig selv denne gang, og tog en plads ved siden af mig i den bløde sofa. 

”Jeg gætter på Simon har lovet dig en karriere?” spurgte jeg forsigtigt, og havde ikke nogen hensigt i at gøre hende ked af det. Det skulle virke som et venligt spørgsmål. Jeg kunne nemlig ikke huske, hvornår Simon sidst havde haft en sanger, der ikke var nået til tops.

Hun smilede, ”det hele er gået så hurtigt. Det er svært at følge med.” Før jeg vidste af det havde Cassidy fortalt mig alt om hendes rejse hertil. Hun var født og opvokset i Liverpool, hvor hun var blevet opdaget, da hun sang på gaden. Ret så anderledes fra min rejse igennem verdens spotlights, som hun i øvrigt kendte alt til. ”Hvordan er det egentlig?” Hun kiggede mig ind i øjnene og prøvede forsigtigt at give mig et smil, der desværre var umuligt for hende. Hun var genert, og kiggede med det samme ned i gulvet. Hun virkede ikke som pigen, der var meget for at virke overgearet. Derfor kunne jeg godt lide hende. Hun var ikke som de mange piger, jeg mødte, hvilket forhåbentligt ville forblive sådan, selv når hun blev kendt.

"Hvad mener du?"

Hun lod forsigtigt hendes fingre drejede med sine kuglesorte armbånd, der hang rundt om hendes håndled. ”Altså at være kendt.”

Uden jeg opfattede min opførsel, havde jeg trukket på skuldrene. ”Nu er det jo her, at jeg skal give dig en perfekt beskrivelse af kendis-livet, men du skal vide, ikke alting er perfekt.” Jeg havde ikke rigtigt fået spørgsmålet om præcis det i længere tid, så at det var det første, hun spurgte om, gav mig et positiv følelse indeni. ”Selvfølgelig er det mest af det positive, men hvis du ikke passer på, så ændrer berømmelsen dig. Det er min første råd: bliv ved med at være dig selv.”

Hun gav et overrasket, men samtidig forstående nik fra sig og kiggede ud i rummet. Liam og Niall var taget hjem uden jeg havde lagt mærke til det, og Zayn snakkede i telefon med sin mor. Jeg havde ondt af ham her for tiden, eftersom han lige havde slået op med Perrie. Heldigvis var de stadig venner, hvilket de begge følte var bedre for dem.

”Skriver du?” Cassidy hev mig ud af mine tanker, og fik mig til at kigge ned, så vi begge havde vores blikke på noteblokken på mine lår. Det resulterede i, at jeg hurtigt stregede det over, jeg i forvejen havde skrevet. ”Kom nu, lad mig se,” sagde hun med et grin og tog blokken fra mig, før jeg kunne nå at give hende tilladelse. 

”Skriver du da selv?” spurgte jeg og studerede hende som hun tog blyanten fra mig.

Hun trak på skuldrene, mens hun omskrev mine to linjer. ”Jeg skrev digte som lille.” Og med en fin håndskrift kiggede jeg ned på blokken og så to linjer, der blot med to udskiftede ord, allerede viste sig at være meget bedre.


                                  Maybe it's the way she walked

                                  Straight into my heart and stole it

 

Hvordan var det muligt for hende at få en meget bedre sang frem ved bare at ændre to ord. Jeg følte mig dum, at jeg ikke selv kunne have set at gøre den bedre. Og det var mig, der havde skrevet tusindvis af sangen før, ikke hende. 

Tiden gik, og før jeg vidste af det, blev døren åbnet uden et bank. Ind kom en mand i jakkesæt med to andre mænd, jeg aldrig havde set før. Den forreste havde brunligt hår, sat med noget voks, og viste sig som ham med mest indflydelse. ”Det ser ud som om, du har lært hende en masse, Harry. Det var godt,” takkede han, mens Cassidy rejste sig fra sofaen for at gå hen til ham. Kendte de hinanden? Det måtte de vel gøre.

”Ja, mange tak for i dag, Harry. Det var hyg-,” smilede hun, men blev straks afbrudt.

”Nej, Cassidy. Ingen søde ord.” Hun kiggede overraskende på manden og løftede øjenbrynet. ”Fra nu af er du Cassidy, Englands nye diva.” Livet blev med ét suget ud af Cassidy, da hun hørte sin manegers ordre. At skulle forandres til en diva, gik aldrig godt. Og det vidste hun godt.

Nu havde jeg lige siddet og belært Cassidy om, hvordan det handlede om at forblive sig selv. Det fik hun ikke muligheden for nu. Stakkels pige. Hendes drøm var allerede ødelagt fra start. 

***

Jeg kom hjem til en lejlighed med en masse flyttekasser over det hele. Louis havde virkelig brugt dagen godt, og var stort set færdig med at pakke alle tingene. Med et indvendigt suk, lod jeg mine fingre glide hen over en af papkasserne, der havde ’Køkkenting’ skrevet henover. Det var vores køkkenting, dem vi som bedste venner havde delt i nogle år efterhånden. Stedet virkede pludselig så tomt, nu når han flyttede ud, for at bo med Eleanor.

”Harry!” En smilende Louis kom ud fra toilettet, hvor han havde pakket noget overskyende tandpasta. ”Gik det godt i dag?” spurgte han og puttede poserne ned i en halvfyldt kasse.

Jeg slog mig ned i sofaen, der snart ikke ville have den ene halvdel fyldt, når jeg ville være efterladt til mig selv. Alle de negative tanker bombarderede mit hoved. ”Det var fint nok, vi skulle skrive på vores nye sang,” forklarede jeg ham, og blev straks glad, da han satte sig ved siden af mig. Nok for sidste gang i denne sofa.

”Best Song Ever? Liam skrev til mig, at du arbejdede længe,” kommenterede han og lagde sine fødder på sofabordet, klar til at lytte til mig.

Jeg fastgjorde Liams sandhed med et nik, ”men mens jeg var i gang, kom der en pige, så-”

”-En pige? Hvem?” spurgte Louis og løftede sit ene øjenbryn. Liam havde nok undladt at fortælle ham om Cassidy, da de andre drenge nok ikke havde nogen interesse i hende. Nu da jeg tænkte over det, var jeg også den eneste, der havde snakket med hende.

”Hun hedder Cassidy. Simon opdagede hende i Liverpool, så nu bliver hun Englands nye diva,” startede jeg forklaringen om Cassidy Barry.

Louis stoppede mig pludselig i min historie, da han grinte med et sødt smil. ”Harry, du kan jo lide hende!” påstod han og gav mig et klap på skulderen.

”Hvad? Nej,” protesterede jeg mod hans påstand, og rynkede brynene af ham. Hvorfor troede han dog det?

Han rejste sig, mens han blidt rystede på hovedet af mig. ”Jeg ved ikke om du selv lagde mærke til, hvordan du beskrev hende. Men lad mig sige én ting, du kan lide hende.”

Louis lod mig sidde alene tilbage, da han skulle have det sidste på plads med flyttemændene, og gav mig mulighed for at tænke over hans påstand. Det var umuligt for mig at se, hvordan jeg allerede kunne lide Cassidy efter et møde. Jeg kendte hende jo knap nok. Men alligevel var der en lille del inden i mig, der begyndte at tro på det. 

 

☯☯☯☯☯☯☯☯☯☯

Det var så første kapitel! Er så spændt på den her serie, og håber I har fået lyst til at læse med, når den begynder med Royal Flush x

Oppe i toppen lagde I måske mærke til, at jeg havde skrevet dedikeret til? Det er noget nyt jeg vil prøve af, så i hvert kapitel til mine nye historier, vil jeg dedikere kapitlet til en af jer! Det vil nok mest være personen med den bedste kommentar til det forrige kapitel :D Dette kapitel er dedikeret til søde Frederikke, da hun har hjulpet mig med denne her historie, og bare er en super sød veninde x 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...