It's a complicated game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Igang
You have to learn the rules of the game. And then you have to play better than anyone else...
De fortalte mig altid, at jeg skulle holde mig fra ham, at han var en wamanizer, hvis eneste formål i livet var at udnytte piger, piger som jeg selv.
De sagde det om den næste, jeg oplevede det om den tredje, og til slut besluttede jeg mig for ikke at være det svage køn.
Hvorfor er det kun fyre der er berygtet for seksuel udnyttelse, jeg skal vise dem, dem alle sammen at jeg skam også kan reglerne til den leg.

Qustine's tanker er klare, hun vil ikke længere lægge under for det mandsdominerede spil at udnytte godtroende piger, istedet er hun blevet pigen drengene frygter, skønt de alle falder når først hun har udvalgt dem, rollerne er skiftet og selv ikke drengene, fra One Direction, kan undgå det endeløse spil, når de en aften træder ind på Qustine's stambar.

0Likes
2Kommentarer
410Visninger

2. 2

Jeg slår roligt mine øjne op, min krop snurrer rundt under dynen, og lader sig falde ned på gulvet.

"Av for fanden" mumler jeg, og rejser mig irriteret op, godt nok er jeg så heldig jeg ikke får tømmermænd, men desværre er min stedfornemmelse ikke vildt fantastisk efter en lang nat i byen, og tro mig, min krop har fået mange mærker pga. det.

Min mobil ringer på bordet, der burde være ved min side, men som i steder er over mig, da jeg stadig lægger på gulvet, hurtigt får jeg fat i den og tager den.

"Yea?" mumler jeg.

"Qustine?" lyder Ed's forvirrede stemme.

"Mmmh, hvad og for guds skyld kald mig ikke det?" siger jeg hårdt.

"Lige stået op?" spørg han flabet.

"Luk nu, du ødelægger min da, kom til sagen, jeg troede du var sur?" siger jeg tonløst.

"Det er jeg også, men Harry sov hos mig, og han spørg om dig, jeg gider ikke at hjælpe dig med at ødelægge ham" svarer han igen.

"Det var synd for ham, det går noget tid inden jeg møder ham igen, hvordan ser hans hals ud?" griner jeg.

"Den har du godt nok fået lavet flot" mumler han og forsætter så højt og tydeligt "Jeg hjælper ikke dig, jeg hjælper Harry, du mødes med ham i baren om to timer" kommandere han.

"Øhh, for det første 2 timer? Jeg ved ikke engang hvad klokken er, men min krop er smadret, for det andet, du er ikke i en position til at give mig ordre." siger jeg koldt.

"Det tror jeg bestemt jeg er, jeg har valgt ikke at fortælle Harry om præcis hvad du gør, jeg kender ham, og jeg kender dig, og hvis jeg har ret dropper du dine fordomme og dit lille spil, så snart du lærer ham at kende" siger han hårdt.

"Jeg er ikke med, du tror du kan bestemme over mig fordi?" spørg jeg irettesættende.

"Jeg udfordre dig, en måned, hvor du er sammen med Harry, lærer ham at kende, ikke afsløre dit spil, og vigtigst at alt ikke må du ikke være sammen med andre fyre" ler han.

"Godt du morer dig, det var min plan uanset hvad, måske ikke en måned, men jeg skal kende ham, han skal kende mig, før jeg kan vinde, jeg troede rent faktisk at du vidste hvad jeg lavede?" smiler jeg hånligt.

"To timer, jeg gætter på du har travlt" mumler han og lægger på, jeg sukker dybt.

Mit spil er ikke at bruge min ædrutid på fyrer som Harry, det er min fulde tid, hvordan skal jeg nogensinde klare det her? En fyr som ham, en player, der ikke vil andet end at udnytte mig, min facade er god, men god nok til at holde en måned?
Jeg skal nok klare det her, jeg mener hvor svært kan det være, jeg ved hvordan han er, der er ingen chance for at jeg nogensinde vil falde for sådan en fyr igen.

Jeg skynder mig i bad, og finder en stor hættetrøje, og et par stramme jeans, jeg hurtigt kommer i, får hurtigt tørret mit hår, så det sidder i mine vilde krøller, makeup tager jeg ikke noget på af, da jeg allerede er i tidsnød.

Jeg får hurtigt låst døren til lejligheden, og tager trappen ned, da mine tømmermænd sikkert ikke føler for en tur i elevatoren.

Jeg slår døren op til baren, og sukker lettet, da der ikke er andre end bartenderen derinde, et smil danner sig automatisk på mine læber, da han blik stryger på mig, og han nikker anerkendende.

"Hey" smiler jeg og sætter mig på stolen overfor ham i baren.

"Halløj smukke, er du ikke tidligt på den?" spørg han, jeg kigger undrende på ham, han lyder til at kende mig, men jeg kender bestemt ikke ham, godt nok ser han godt ud, men ikke en jeg har lagt mærke til før, hvilket vist også bare er hans held.

"Jeg er tvunget til at mødes med en" mumler jeg.

"Tvunget?" spørg han undrende.

"Ja, stikker du mig lige en vand, og panodil?" spørg jeg og skær ansigt, ved den pludselige hovedpine, hurtigt står det foran mig, jeg sluger hurtigt et par piller og drikker noget vand.

"Jeg får nok også brug for et shot vodka, hvis jeg skal overleve det her" mumler jeg da jeg ser Harrys skikkelse ude ved vinduet.

Bartenderen griner kort, inde  han også stiller det foran mig, jeg blinker kort til ham.

"Måske er det for tidligt at begynde, men fuck det" smiler jeg, og bunder idet Harry træder ind.

Jeg finder min pung frem, og roder lidt i den.

"Det er på min regning" smiler Harry hæst, og rækker bartenderen nogle penge.

"Jeg kan godt selv betale" mumler jeg irriteret.

Harry sætter sig ned ved min side, og kigger indgående på mig.

"Shot kl. 2?" let han, og afslører sine smilehuller.

"Jeg var ikke sikker på jeg kunne holde dig ud uden" svarer jeg flabet igen.

"Nånå" mumler han.

"Hvad vil du så lave i dag?" spørg jeg tonløst.

"Det du har lyst til prinsesse" smiler han stort.

"Harry, stop det sukkersøde lort der, det er ikke lige mig" siger jeg hårdt, det er ikke helt løgn, engang var det mig, men det blev ødelagt, som jeg nu vil ødelægge Harry.

"Hmm, har du tømmermænd?" spørg han hurtigt, som om det var en undskyldning for mit humør, og ikke det faktum at jeg var tvunget til at være sammen med ham.

"Jeg får ikke tømmermænd, lad os komme videre" siger jeg hårdt, og finder min vej ud af baren.

"Q? Hvad er det en forkortelse for?" spørg han, da han når op på min side.

"Hvem siger det er en forkortelse?" spørg jeg flabet

"Øhh, det gik jeg bare udfra, du ved, navne plejer at være på mere end et enkelt bogstav?" griner han.

"Qustine" siger jeg tonløst, og drejer af mod mit lejlighedkompleks, jeg åbner hurtigt døren, og Harry når lige at smutte med ind inden den smækker igen.

Jeg drejer mod trapperne, og sender Harry et smil, da han forvirret kigger på elevatoren.

"Øhh, trapperne er hurtigere" mumler jeg, og går op af de første.

Vi når endelig lejligheden, og jeg får døren låst op med mindre besvær, og nogle små provokerende kommentarer fra Harry.

"Wow" udbryder Harry da han kommer ind i lejligheden, jeg kigger mig kort om, jeg burde nok have ryddet op.

"Uhhm, undskyld rodet" siger jeg roligt, og smider mig i sofaen, min eneste sofa hahah.

Harry løfter op i mine fødder og placerer dem der efter i sit skød.

"Så Qustine, fortæl om dig selv" Smiler han, og nusser mit ben, med sin store hånd, og jeg gentager STORE hånd!

"Stop stop, stop lige der! Det er det dummeste du kan bede en person om, virkelig, hvad fortæller man om sig selv, jeg ved det aldrig, jeg ved ikke om jeg er den eneste, så Harry fortæl om dig selv?"

"Øhhh, du kan ikke spørge efter jeg har spurgt? Sådan fungere det ikke?" udbryder han.

"Ha! du vidste ikke hvad du skulle sige vel?" griner jeg, og puffer til ham med min fod.

"Ej seriøst Qustine, jeg vil gerne vide noget om dig?" smiler han.

"I lige måde Harry, det første du får at vide, er at kalde mig Q, som alle andre, medmindre du har et ønske om at få flået bollerne af" siger jeg dybt seriøst, men Harry ødelægger det lidt, men sit tåbelige grin.

"Ok Q, ret G det. Hvad laver du i den fritid?" smiler han sød.

"Øhh, ikke rigtig noget, eller det vil sige jeg rent faktisk går i skole, men vi har juleferie lige nu" smiler jeg roligt og tilføjer hurtigt og dumt: "Hvad med dig?"

"One Direction du ved? Rejser rundt og spiller for vores fans over hele verden? Ringer der en klokke?" griner han, og får mig til at føle mig virkelig dum..

"Daah, det ved jeg nok godt, jeg mente sådan når du har fri, ligesom nu, for du har fri nu ikke? Det er ikke sådan du skal til Kina i morgen vel?" det sidste lyder ret panisk, for så vil jeg umuligt have nok tid.

"Rolig, jeg har ferie, det næste lange stykke tid, det vil sige vi har en enkelt koncert her til jul, men ellers ikke det store" beroligerer han mig.

"Godt at vide Styles, hvad med piger?" spørg jeg uden at tænke over det, faktisk tænker jeg ikke, jeg har bare en helt almindelig samtale med Harry, som jeg vil have med enhver anden af mine venner.

"Piger er der nok af, det er bare den rigtige der mangler, måske har jeg allerede mødt hende, men bare ikke fået hende endnu" mumler han, og gider ned på sine hænder, der er noget over hans blik, noget dybt, noget der fortæller han har været noget specielt igennem, og hvis jeg ikke tager fejl er dem med en pige, en speciel pige.

"Så hvad er hendes navn?" spørg jeg hurtigt, Harry kigger hurtigt op og ryster kort på hovedet af mig.

"Ikke din eneste ene, pigen der sårede dig, gav dig det blik der fortæl mig om det?" spørg jeg om, og kigger gennemtrængende på ham.

"Det er lang tid siden" mumler han, men til min overraskelse forsætter han "Hun betød alt for mig, en dag var hun bare væk, helt væk, der er efterhånden gået et år, men jeg tænker stadigvæk på hende hver dag, men jeg ved hun er et bedre sted nu" mumler han, og først nu går det op for mig at hun ikke skred fra ham, men døde fra ham, uden tanke sætter jeg mig op, og knuger ham ind til mig.

"Åhh Harry, undskyld, virkelig meget undskyld, det var ikke min mening" siger jeg hurtigt, mens jeg holder ham tæt, til min overraskelse trækker han sig væk fra mig.

"Det er okay Q, det er lang tid siden, jeg har brugt tid og penge på at komme mig, faktisk har jeg brugt 50000 bare på at lære at sige, jeg er vred over hun forlod verden og mig" ler han og ryster fjollet på hovedet af sig selv.

"Du ved det er okay, at være vred ikke?" spørg jeg bekymret, pludselig kigger han mig direkte i øjnene.

"Hvad blev der af den hårde pige jeg mødte på baren, pigen der var så overbevist om at hun var skræmmende?" spørg han, jeg rykker mig hurtigt væk fra ham.

"Hun er her skam stadig, hun har bare andre sider udenfor druk, husk på det" smiler jeg.

"Jeg ved ikke hvilken side jeg bedst kan lide af hende" mumler han.

"Du har knapt nok set noget af hende endnu" smiler jeg lumsk.

"Hvad med dig og fyrene?" spørg han så, jeg sænker hurtigt mit blik, dum reaktion, men jeg ka ikke gøre for det, det er så kort tid siden, han forlod mig, han ydmygede mig, gjorde mig til grin og mest af alt spillede spillet bedre end jeg.

Jeg ryster kort på hovedet og bider mig i læben, før jeg kigger på ham igen.

"C'mon, du kan godt give mig lidt, jeg fortalte dig en helt del" tigger han, jeg får hurtigt min facade op igen og kigger hårdt på ham.

"Josh" siger jeg klart og tydeligt, Harry kigger på mig og forventer jeg forsætter, men jeg glor bare tilbage.

"Og?" spørg han.

"Og du burde vide hvor grænsen går" siger jeg skarpt og rejser mig, for at bestille pizza, tiden er fløjet afsted, og klokken er allerede ved at være 8.

Vi har spist pizza, og lægger nu og ser en film, faktisk ser vi 'Sex and The City' hahah.
Jeg lægger på Harry, stadigvæk kun en sofa du ved.

"Q, du har ikke fortalt om din familie?" mumler han pludselig, jeg sukker dybt, kan godt forstå han undre sig, da jeg faktisk har fået hele historien om hans familie.

"Vi snakker ikke om min familie, aldrig!" siger jeg irettesættende.

"Okay, hvad er klokken?" spørg han i stedet.

"Halv 2, vi burde gå i seng, eller altså, det jeg prøver, nej okay, vil du sove her eller?" fumler jeg mig igennem sætningen, hvorfor fumler jeg nu med ord? Det er ikke mig, sådan er jeg ikke?

"Ed ville sikkert sætte pris på jeg kom hjem, men bare for sjov, så sover jeg her" griner han, og jeg kan mærke hans bryst løfte sig op og ned i en bestemt rytme.

"Kom" smiler jeg, og rejser mig, jeg tager automatisk hans hånd og fører an ind på mit værelse, som mildest talt er et bombet lokum.

"Øhh, jaa" griner jeg, og slipper hans hånd, for så at klæde om, og gå ud og børste tænder.

Da jeg kommer tilbage, lægger han allerede i sengen, med et stort smil, jeg betragter kort den del af hans overkrop, som er blottet over dynen, før jeg lægger mig ned ved hans side, og langsomt falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...