Maskeraden

Maskebal er altid romantisk og mystisk. Og dette bal er ingen undtagelse. Mens nogen leder efter deres livs kærlighed er der andre, som kun flirter rundt. Charlotte dukker op uden planer om for evigt, men vil Alexander ændre hendes syn på hendes liv, og hvordan det skal leves?

vores første sammen

8Likes
5Kommentarer
928Visninger
AA

5. Kapitel 5

Charlotte gik ned til frokost hvor resten af hendes familie ventede. Hun smilede glad til alle sammen idet hun satte sig ned, ved det store langbord af egetræ. Overfor hende sad Alicia med et varmt smil, inden hun vendte sig mod sin højre side, hvor deres mor, dronningen, sad og bød den yngste prinsesse velkommen. Da tjeneste folket kom ind med mad og stillede det på bordet, begyndte de andre at snakke. Kate var den første. ”Jeg har hørt rygter om at vi har fået en ny staldknægt, og de siger at han ikke er dårlig for øjet.” Sagde hun til sin yngste søster, Charlotte som sad på hendes venstre side. ”Hvad? Jeg har da intet hørt om en ny staldknægt.” udbrød hun overrasket og så over op sine forældre. ”Det er rigtigt nok,” lød det fra kongen mens han så på Charlotte, ”han kom ind for at arbejde for et par dage siden.” Han tog en bid af sin mad, mens han vendte ansigtet mod sin kone.

Alexander kom ind og bukkede høfligt, og gik mod køkkenet efter æbler til hestene. ”Sir De har vel ikke nogle små læder punge jeg kan bruge, til sukker til hestene, så alle kan få sådan en pung” sagde Alexander høfligt. Hans hår bånd var faldet ud af hans hår, så hans hår hang bare løst over hans eneste skulder. Charlotte så over på den nyankommne og da hun ikke kunne kende ham, konkluderede hun at det var den nye dreng som arbejdede i staldene. Desuden, hvis det ikke havde været for hans udseende så var det hans mangel af manér der afslørede ham. Hun så over på sin søster Alicia og sendte hende et blik. Ingen af dem kunne gøre for det, men i næste øjeblik, der sad de og fnisede. Charlotte så på Kate og man kunne se på hende at hun virkelig kæmpede for ikke at gøre det samme. ”Så er det nok piger. I er prinsesser og derfor fniser I ikke ved bordet.” lød det fra deres far som ikke havde fjernet blikket fra staldknægten. ”Det er et problem du skal snakke med staldmesteren om, og næste gang du vil snakke med mig om noget så trivielt, så vær venlig at gemme det til EFTER middagen.” sagde han irettesættende. ”Tusind gange undskyld deres højhed, jeg går med det samme til staldmesteren for afstraffelse” sagde han og bukkede, og gik mod stalden. Han åbnede sin skjorte, som om han vidste hvad slags afstraffelse, der var ham i vente.

Da middagen var færdig kom en ældre stald dreng ind. Han bukkede for dem alle. ”Jeg håber ikke jeg forstyrre min konge, men alle hestene er i panik, og der er blod i høet, og vi kan ikke finde den nye stald dreng, vi har fundet en meget blodig pisk” sagde den ældre stald dreng, og viste kongen den blodige pisk, som dryppede med blod. Imens i stalden var hestene i panik, Alexander lå ovre i et hjørne helt blodig. Staldmesteren var blevet rasende på ham over han havde forstyrret kongen, så han havde gennem pisket Alexander, så Alexander nu lagde i sin egen blodpøl. Kongen sukkede imens dronningen sagde, ”Nu er han altså gået for vidt. Charlotte, hent hoflægen og kom ned til stalden.” Charlotte satte i løb ud af salen, og dronningen i hælene på hende med kursen mod stalden. ”Tak fordi du kom med det.” sagde kongen som også var på vej ud af salen, på jagt efter en hvis staldmester.

Charlotte løb op til venstre fløjen af slottet med kurs mod lægen, og da hun kom ind så hun at han var i gang med at undersøge en ung pige. ”Undskyld jeg forstyrre Don, men vi har en såret mand et eller andet sted i stalden og dronningen sendte mig herop for at hente dig.” Han så op på hende med sin mørke øjne og nikkede til hende. ”to minutter så er jeg færdig med den unge dame her, og så kan jeg gå med.” Don gik over og fandt noget salve og gav til pigen, inden hun gik ud. Charlotte ventede på ham i mellemtiden og da han var klar satte de kursen mod stalden.

I mellemtiden var dronningen nået ned til stalden som ganske rigtigt havde blod i noget af høet. Hestene var dog ved at blive så udmattet og de andre staldknægte stod og prøvede på at berolige dem, så de ikke larmede så meget. Hun begyndte at gå længere ind i stalden og ledte efter Alexander. Alexander var så småt ved at komme til sig selv, men han var ør i kroppen. Han rakte sin blodige hånd mod en af hestene, som stejlede, men Alexander fik fat i dens man og fik hevet sig op. Han holdt sig til siden, og nåede kun lige at se dronningen, før han sank på knæ og faldt om af sine smerter. Staldmesteren vaskede sine arme over i en vask, han tørrede sine hænder, og gik ud fra vaske rummet, og stødte på kongen. ”Jamen deres højhed, deres ridning plejer først at være efter Deres aftens vin, hvad laver De dog her ude ved staldene nu” sagde han.

Charlotte gik forrest og en smule hurtigere end Don. Hun var nysgerrig efter at se hvad der var sket. Der gik rygter om at staldmesteren var en der elskede at straffe folk, men det har aldrig været så slemt som det åbenbart er nu. De havde i hvert fald aldrig før haft brug for Don til at hjælpe. De kom ind i stalden og hun kunne lige skimte kanten af sin mors kjole, ved en af boksene. Hesten, hendes egen Shaila, var meget panisk. Hun tog et tag i hoflægen for at få ham til at skynde sig hen til boksen, hvor dronningen sad og prøvede på at få kontakt til manden. Charlotte greb fat i rebet på Shaila og med megen besvær, fik hen trukket ud af boksen. Så ville de andre få mere plads og hoppen ville måske også falde til ro. Hun ledte hende hen til en anden tom boks og begyndte at kæle for hende, for at få hende til at falde til ro. Don tjekkede Alexanders ryg. ”Han skal op til mit kammer så han kan få renset såret.” Han nåede næsten ikke at blive færdig med sætningen gik ud for at finde nogle vagter, der kunne hjælpe med at bære ham op til læge værelset.

Kongen så på staldmesteren, inden han sagde med et sten hårdt ansigt og hård stemme, ”du er gået for vidt denne gang! Jeg har vendt et blindt øje til dine straffe metoder, fordi du aldrig har overdrevet dem, men nu er det gået for langt. Du er forvist fra slottet og ser jeg dig her igen, så bliver du forvist fra landet.” Han trådte til siden så han kunne gå forbi og ventede så på at staldmesteren ville smutte. Staldmesteren gik forbi ham. ”Jeg tager den unge stald dreng med mig” sagde han koldt og gik hen for at finde Alexander. Men han fandt ham ikke, men han fandt Alexanders hest, og tænkte han ville dræbe den før han forlod slottet, som en lille hævn mod den dreng, der var skyld i at han nu havde mistet sit job.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...