Maskeraden

Maskebal er altid romantisk og mystisk. Og dette bal er ingen undtagelse. Mens nogen leder efter deres livs kærlighed er der andre, som kun flirter rundt. Charlotte dukker op uden planer om for evigt, men vil Alexander ændre hendes syn på hendes liv, og hvordan det skal leves?

vores første sammen

8Likes
5Kommentarer
845Visninger
AA

4. Kapitel 4

Charlotte blev budt op til endnu tre danse, hun holdte mask oppe hele aftenen, af ren og sker stædighed. Hun ville ikke lade sin hånd falde, for det var jo en leg, at mændene ikke vidste hvem hun var. Hun så en af de mænd hun havde danset med, blive ført ud af en ældre mand, men inden hun kunne tænke mere over det, var hun budt op igen. Ballet var ved at nå dens slutning, og da hun så ud efter sine søstre, fandt hun Alicia uden på gulvet, mens hun dansede. Endelig var Charlottes eneste tanke. Hun spejdede efter sin ældste søster, men kunne ikke se hende nogle steder. Da hun var begyndt at blive lidt træt gik hun over til sine forældre, stadig med masken foran ansigtet. ”Jeg er træt og tror jeg trækker mig tilbage. Har i set Kate?” Spurgte hun sine forældre, mens hun igen så ud i lokalet. ”Hun er ude på balkonen med en prins fra Selkan provinsen. Men smut du med dig. Det har været en lang aften for dig også,” lød svaret fra hendes mor, og hun kyssede Charlotte på panden. ”Tak for i aften og sov godt. Vi ses i morgen.” Sagde hun med et smil til sine forældre, inden hun vendte rundt og gik med kurs mod trapperne, og de private gemakker der er for enden af trapperne.

Alexander sad på sit kammer hjemme hos hans forældre, hans far var rasende over Alexanders handlinger. ”Hvordan kunne du dog finde på, at ville skære din hestehale af, og så lige til ballet, hvad hvis vores konge, dronning og prinsesserne havde set det” sagde hans far. ”Jeg havde en knude i klemme, og folk griner af, at jeg er lang håret, de siger at kun kvinder har langt hår” sagde han, og smed sin far ud af kammeret og satte sig i sit vindue med sin børste, og tog båndet ud af håret. Han begyndte at redde sit hår, imens han så ud på himlen, han kunne ikke glemme den unge kvinde, han havde danset med. Charlotte satte sig foran sit spejl mens hun nynnede et af sangene fra ballet af. Hun kunne ikke helt mindes hvornår hun hørte sangen, men hun vidste at det var fra ballet. Hun tog hårnålene ud og lod sit hår falde ned. Det blonde hår nåede lige til under skuldrene. Hun lod sin ene hånd glide gennem håret, mens hun fandt en børste frem, inden hun begyndte at redde det. Hun fortsatte med at nynne den samme sang, og hver gang den sluttede begyndte hun forfra. Da hun var færdig med at rede sit hår, kaldte hun Kimperlee ind for at hjælpe hende af med kjolen. ”Var det alt, frøken?” spurgte hun mens hun nejede kort. ”Ja det var det, tak for i aften Kimperlee, og du behøver ikke at møde tidligt op i morgen. Bare du kommer med middagsmad,” svarede Charlotte med et smil, imens hun trak sin natkjole. Hun fulgte sin tjenestepige til døren og lukkede den bag hende. Hun gik over foran vinduerne og trak gardinerne for, mens hun var begyndt at nynne igen. Hun gik stille over til sengen og lage sig under dynen, stadig med sangen i hovedet. Det frustrerede hende lidt, at hun ikke kunne komme i tanke om hvor hun havde hørt sangen før. Hun faldt rimelig hurtigt i søvn og hendes drømme var plagede af dans, sang og en ung mand med hestehale.

Den følgende dag sadlede Alexander sin hest op. Han ville ride en tur i skoven, da han igen havde skændtes med sin far. Han fik sin hest til at galoppere ud i skoven. Han stoppede på skovens tinde, som førte ned til dalen, som førte hen til slottet. Han så der imod, og sukkede. ”Mon jeg nogensinde får den unge kvinde at se igen,” sukkede han trist. Han holdt godt fast i tøjlerne, og lænede sig over Stars hoved, og slappede lidt af. Charlotte sad i vinduet og så ud mod skoven. Kimperlee gik i baggrunden og pludrede løs om alt og intet, mens hun ryddede op inde på Charlottes værelse. Charlotte havde en børste i hånden, mens hun sad og børstede håret. Hendes drømme havde været livlige, og fulde af en mystisk mand med maske og hestehale. Hun overvejede at snakke med sin mor, for at se om det ville være muligt at kunne identificere ham, men hun tvivlede. Der var jo mange mænd med masker den aften. Hun sukkede og lod endnu en gang børsten glide gennem håret.

Alexander red op på slottet, og bukkede. Han blev ført ind til kongen og dronningen. ”Deres højhed, jeg er kommet for at søge arbejde her på deres skønne slot” sagde Alexander med den dybeste respekt. Han hævede ikke blikket, da han jo ikke var i samme rank som kongen. Kongen så på sin kone, inden han rejste sig fra sin trone og begyndte at gå ned mod Alexander. ”Lord Alexander, søn af Lord Charles. Hvad regnede du med at ville arbejde som?” Spurgte han nysgerrigt og lidt forvirret. ”Hvad siger din fader til at du vil arbejde på slottet, som en anden bonde?” Lød det varmt fra dronningen. Hun mente det ikke hånligt, hverken for Alexander eller bønderne, men det var jo oftest bønderne der kom op og arbejdede på slottet. ”Min fader hader mig, og ser mig ikke længere som sin, jeg ønsker blot at tjene Dem deres højhed” sagde Alexander høfligt, dog var hans blik stadig sænket. *Min far hader mig, efter jeg nær havde skåret min hestehale af, han vil sikkert sige til folk, at han ikke har en søn* tænkte Alexander, og sank for ikke at blive ked. Kongen så på dronningen med et hævet øjenbryn, inden hun bevægede sig ned til sin mand. De begyndte at hviske sammen, så Alexander ikke hørte hvad det var de diskuterede. ”Jeg har ondt af ham, Lord Charles er gået for vidt!” Lød det fra dronningen, mens hun kastede et blik til manden foran dem. ”Jeg ved det, men jeg frygter at hvis vi tager Alexander herind til at arbejde for os, at vi så mister Lord Charles støtte, hvilket vi ikke kan undvære. Hans land er jo det område, der dyrker mest korn. Mister vi hans støtte kan vi ikke brødføde hele vores rige.” Kongen lød bekymret og splittet. På den ene side ville han gerne hjælpe Alexander, men han ville for alt i verden ikke miste Charles støtte. ”Jeg ved det, men vi bliver nød til at gøre noget.” Dronningen tog et skridt frem mod Alexander mens hun sagde, ”Hvis du virkelig gerne vil arbejde for os, så kunne de bruge noget hjælp i stalden, til at passe hestene.” ”Deres højhed, kornet tilhøre ikke min fader, det tilhøre mig, det er dyrket med mine egne hænder, da min fader ikke ser de normale borgere som noget vigtigt” sagde Alexander venligt. Han tog et papir op af sin lomme og rakte dem det. Det var skødet på rigets 6 største marker, hvor kornet kom fra. Han bukkede og bakkede lidt tilbage, for ikke at overskride deres grænser.

Kongen tog imod papiret og så, at det ganske rigtigt var skødet på landet. Han rakte det til sin kone så hun også kan se det, imens holdte han øje med Alexander. ”Som sagt så vil vi gerne tilbyde dig et job i staldene, da det er det sted der har mest brug for det. Hvis jeg husker rigtigt fra da du var yngre så havde du nemt ved at håndtere heste. Der er desuden nogle værelser som du kan leve i, mens du arbejder der, hvis du er interesseret.” sagde kongen alvorligt. I mellemtiden havde dronningen læst dokumentet og da hun kunne konstatere at det var ægte, gik hun over til bordet i siden af lokalet og lagde det der, sammen med nogle andre dokumenter. ”En ære Deres højhed” sagde han og bukkede. ”Jeg vil straks gå til gemakkerne og klæde om, så dette kun er mit fest tøj” sagde han venligt og blev fulgt til et kammer, som der skulle være hans på slottet, et lille kammer, hvilket han var helt tilfreds med, for han kom til at arbejde med det han elskede, nemlig de skønne heste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...