Maskeraden

Maskebal er altid romantisk og mystisk. Og dette bal er ingen undtagelse. Mens nogen leder efter deres livs kærlighed er der andre, som kun flirter rundt. Charlotte dukker op uden planer om for evigt, men vil Alexander ændre hendes syn på hendes liv, og hvordan det skal leves?

vores første sammen

8Likes
5Kommentarer
852Visninger
AA

2. kapitel 2

Den følgende dag var Alexander næsten ved at bide hoved af sine forældre. ”HVORFOR SKAL JEG MED TIL DET!” råbte han rasende. Hans forældre ville have han tog til maskeballet, og det gad han bare ikke. Han ville heller jage eller læse, og ikke et bal hvor der var kedelige unge jomfruer. Det var bare ikke noget for ham, hvorfor kunne hans forældre dog ikke fatte det. Han smed en bog efter sine forældre, og gik så ind i sit kammer, og lagde sig på sengen. ”Jeg skal ikke med til sådan et jomfru bal, jeg gider det ikke, jeg vil bare være for mig selv” mumlede han og endte med at falde i søvn på sin seng, da han havde fået sig selv helt op og galoppere i det røde felt. Charlotte sad sammen med Alicia inde på sit , og Alicia var i gang med at rede sin lillesøsters hår. ”Hvad så er du spændt på ballet?” spurgte hun mens hun langsomt førte børsten gennem Charlottes korte lyse hår. ”Egentlig ikke. Jeg synes baller er kedelige. Jeg ville meget hellere ud og ride.” lød svaret fra Charlotte, mens hun lænede sit hoved lidt længere tilbage så Alicia kunne få pandehåret også. De havde lige ordnet Alicias lange mørke hår. Det var noget de begge synes var hyggeligt. ”Hvad med dig?” Spurgte hun nysgerrigt, mens hun åbnede det ene øje og så op på sin storesøster. ”Jeg er da spændt på at se om jeg ikke kan finde en fyr som jeg kan falde for,” sagde hun med et venligt smil, inden hun lagde børsten på bordet og tog stolen ved siden af Charlotte. ”Jeg er jo ved at nærme mig de 22 år. Det er på tide jeg finder en at slå mig ned med. Om det bliver en hertug, en lord eller en prins, er jeg sådan set ligeglad med. Du har det ikke på samme måde, da du lige er fyldt 19 Charlotte.” Alicia tog sin lillesøsters hånd i sin. ”Tro mig, du ville ikke fortryde det, hvis du fandt en mand til ballet.” Hun gav hendes hånd et klem, inden hun rejste sig op og begyndte at gå over mod døren. ”Jeg skal lige hjælpe mor med noget, så jeg ser dig vel senere,” hun sendte hende et smil, inden hun forlod Charlottes gemakker. Charlotte så efter hende, inden hun fandt nogle hårnåle og forsøgte at sætte sit hår op.

Alexander vågnede, og tænkte han hellere måtte gøre sig klar, ellers ville han få problemer. Så han gik ud på sit bad og fik sig vasket og redte sit lange sorte hår, men han havde intet bånd at putte i det. Så selvom han var kommet i sit fine tøj, så gik han ned af gangen og hen til sin mor, og bankede på hendes kammer dør. Han lagde sit hår bag sit ene øre, og håbede virkelig at hans mor ville hjælpe ham med håret. Han vidste at han nok ikke skulle tale med sin far, da det bare ville ende galt mellem de to. Hans mor åbnede sin dør og så på ham. ”Kom ind Alexander, jeg kan se, at du har brug for hjælp til håret” sagde hans mor kærligt. Alexander nikkede og gik med sin mor ind. Hun redte hans hår om, og tog et flot silkebånd og bandt det i hans hår, så han fik en nydelig hestehale. ”Sådan Alexander, så Ser du virkelig nydelig ud, men få nu talt ud med din far” sagde hun. Alexander nikkede, og gik så hen til sin fars kammer, og bankede på. Charlotte var ved at gå ud af sit gode skin. Hendes hår ville bare ikke som hun ville. Hver gang hun fik sat et lok hår op med en hårnål, faldt en anden lok ned. Hun tog en dyb indånding og tog så ALLE nåle ud igen. Hun ruskede håret for, at kunne få et bedre tag i det, mens hun forsøgte at sætte det. Igen ville det ikke som hun ville. Hun var så irriteret over at hun ikke hørte at døren gik op bag hende, så da hun så sin ældste storesøster Kate, kigge på hende gennem spejlet, tabte hun den hårnål hun havde i hånden. Kate bøjede sig ned og samlede nålen op og tog så lokken ud af Charlottes greb. ”Tricket er ikke at bruge vold, men at dreje det nogle gange,” sagde Kate blidt, mens hun begyndte at sno den lok hun havde i hånden. Da hun var tilfreds satte hun den fast med nålen hun havde samlet op, og lokken sad på plads. Kate fortsatte og snart sad Charlottes hår, præcis som det skulle. Hun smilede op til sin storesøster og rejste sig for at give hende et kram. ”Tak for hjælpen” sagde hun til Kate. ”Det var skam så lidt,” sagde Kate med et smil, ”Kunne jo se at du havde brug for hjælp.” Charlotte så på Kate, ”er du nervøs for i aften?” Spurgte hun, men da Kate så underligt på hende fortsatte hun, ”jeg mener, far lægger så stort et pres på dig, med at finde en mand., og..” Kate afbrød hende inden hun fortsatte, ”og far har helt ret. Jeg er 2 fuldmåner fra at blive 26 år. Jeg kan ikke fortsætte med at være den ugifte datter. Som den ældste har jeg rent faktisk et ansvar, og jeg hader ikke far for at minde mig om det ansvar.” Hun lagde sin hånd på Charlottes skulder og kyssede hende på panden, inden hun tog sit mørke bånd af halsen og lagde den om Charlottes hals. ”Måske vil du forstå det ansvar som jeg har, en dag. I aften, skal du nyde at være ung. Dans med en masse flotte mænd og se hvad der er at vælge imellem.” Kate blinkede til sin lillesøster inden hun gik ud af rummet. Charlotte løftede sin hånd og rørte ved det bånd hun nu havde om halsen.

Da Alexander havde fået talt med sin far. Gik han ned i køkkenet og tog sig et æble fra frugt kurven. Han bed i det, og tænkte på de fremmede han mødte kort i skoven dagen før. Han havde godt nok kun se den unge lady kort, men han kunne ikke få hende ud af hoved, og når han tænkte på hende, følte han sit hjerte hamre en del. Han havde aldrig haft det sådan før, og gik så hen til gartneren og bad ham finde de smukkeste roser. For dem ville han have med til ballet i aften, han håbede på at møde den unge lady igen. Charlotte stod og så efter sin søster og rettede så på sin purpur farvede, lange kjole som hun skulle have på til ballet. Hun gik over til spejlet og fandt den lille flaske olie der var og tog en lille smule på sine fingre, inden hun lod fingrene glider over sine øjenvipper for at få dem til at skinne lidt. Hun fandt noget af den røde farve og lagde den over kindbenene. Da hun var tilfreds, kiggede hun en sidste gang i spejlet og gik så ud af sit kammer. Hun kom hen til sine forældres gemakker og bankede ærbødigt på og ventede med hænderne bag ryggen, på at der blev åbnet. Hun ventede ikke længe, før en tjener åbnede op, ”Hi James,” sagde Charlotte glad, mens han åbnede døren lidt mere. Hun kom ind og så begge sine søstre stå ved sin mor, med hver deres maske i hånden. Kate i sin lange grønne kjole og Alicia i sin lange blå kjole. De var smukke, begge to. Charlotte sukkede indvendigt, og ønskede at hun kunne være lige så smuk som sine søstre, med deres lange lyse hår bølgende ned af ryggen, uden at se for uglet ud.

Alexander gik ind i den store sal, hvor hans forældre stod. De stod med en æske. Han tog imod den og åbnede den. Det var en rigtig flot maske, han tog den op, og smilede virkelig glad. Han bukkede for sine forældre, og kyssede blidt sin mors hånd. ”Jeg siger mange tak, fordi I har givet mig en chance” sagde han blidt, og rettede sig op. Han ville ikke gøre dem flove, nu skulle han bare have ordnet sine sko, og så ville han være helt klar. Så han gik til en tjener, som så pudsede dem, og fik dem til at skinne helt. Hendes familie så op fra hvad de havde gang i og begge hendes søstre strålede af stolthed over at se deres lillesøster klar til bal. Hun manglede bare den fine maske som hendes mor havde passet på for hende. Hun trådte hen til de andre med et forsigtigt smil, men hun nåede kun at tage fem skridt, før hendes mor havde hevet hende ind i en omfavnelse. ”Hvor er du fin,” sagde hun og trak sig tilbage så hun rigtig kunne se på hendes yngste datter. ”Du kommer til at vælte mændene med storm. Kate grinede fjoget, ”lad nu være med at knuse for mange hjerter i aften, ikke lillesøster,” deres far lo ved det. ”Du tager efter din mor Charlotte, du har hendes skønhed, selv i denne unge alder.” Nu kunne Charlotte ikke holde til mere. Hun begyndte at rødme, så den røde farve på kinderne slet ikke kunne ses. ”Hey, vær god ved vores lille pige,” sagde dronningen og så over på sin mand. Charlotte så på Alicia, som nu stod med sin blå maske oppe ved ansigtet. Hun havde den slags maske der var på en pind, så hun var nød til at holde den oppe det meste af aftenen. Kate havde samme slags bare i en velvet grøn farve. De skulle jo begge to finde en mand, så det var vigtigt for dem at kunne fjerne masken hurtigt, hvis det blev nødvendigt. Charlotte var så optaget af sine søstre, at hun slet ikke så sin mor komme hen med hendes maske. Hendes havde et bånd så den kunne sidde fast hele aftenen, hvilket også var meningen. Den var en lysere farve lilla end hendes kjole, med to hvide fjer til hver side. Der var et skinnende hvidt broderi i kanten på masken. Charlotte var helt betaget af masken, at det hun næsten glemte at takke for den. Hendes mor satte den på plads og bandt båndet omme ved baghovedet, uden at ødelægge hendes hår. ”Så,” lød det fra hendes mor, ”er du klar til ballet.” Charlotte smilede til sine søstre og hun fik smil igen. ”Kom lad os gå ned, ballet er lige så stille begyndt,” lød det fra Kate, som tog begge sine søstre ved armene, og sammen gik de ned mod indgangshallen hvor dørene til fest salen stod på vid gab og musikken roligt bevægede sig ud mod dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...