Maskeraden

Maskebal er altid romantisk og mystisk. Og dette bal er ingen undtagelse. Mens nogen leder efter deres livs kærlighed er der andre, som kun flirter rundt. Charlotte dukker op uden planer om for evigt, men vil Alexander ændre hendes syn på hendes liv, og hvordan det skal leves?

vores første sammen

8Likes
5Kommentarer
853Visninger
AA

1. Kapitel 1

Året var 1716, den unge lord Alexander Valentine var ude på jagt med sine tjenere, han sad på sin sorte hingst, og så sig rundt efter den hjort, som de havde jaget hele morgen. Han var meget ung af en lord, han var næsten kun lige fyldt enogtyve, selvom hans ældre brødre, anså ham som en af pøblen. Charlotte Lady Swan red sammen med sin tjenerinde, Kimperlee, gennem skoven, med 3 vagter efter dem. Som den yngste prinsesse i den kongelige familie, var hun under konstant opsyn, når hun var uden for citadellets mure. Hendes hvide hoppe travede roligt af sted under hende og hun kunne mærke hestens muskler arbejde. Hun trak i remmene og tvang Shaila, som var hestens navn, ned i skridt mens hun gjorde tegn til tjenerinden og vagterne om at de skulle gøre det samme. Det var en smuk formiddag og solens stråler strømmende ned gennem trækronernes mange blade. Charlotte var taknemmelig for at kunne få lov til at ride ud denne morgen og smilede til Kimperlee, som hun så som en veninde, selvom der var forskel på deres status.

Alexander så hjorten, og smilede meget tilfreds. Han sigtede på den med sin bue, da han var mere til at jage med bue, end med andre våben. Hjorten lyttede, og skulle lige til at løbe. Men Alexander skød sin pil af sted, og ramte hjorten i siden. Han red hen og hoppede af sin hingst Starra, og gik hen til den sårede hjort. Han tog sit sværd, og skar halsen over på hjorten, så den ikke skulle lide. Charlotte red i midten sammen med Kimperlee, mens vagterne placerede sig som en trekant. To forrest på hver side af pigerne og den sidste bagved. Hun sendte sin tjenerinde et smil, mens de red stille gennem skoven, og hun lyttede til naturen. Selvom hun var prinsesse og egentlig skulle blive indendørs og lære om gode manér og etikette, så elskede hun naturen og det at være udenfor. En lyd lød ud fra skoven. Det lød som noget tungt var faldet ned i jordbunden. De forreste vagter stoppede pigerne, mens de anspændt ventede og frygtede det værste.

Alexander tog den døde hjort op på sin hest, og red mod sit palæ, han så nogle mennesker, men gad ikke tænke over sådan en omgang pøbel. Han satte Starra i galop og red hjem, han fik nogle tjeneste folk til at tilberede hjorten. Imens trak han Starra hen i stalden og striglede ham ren, og gav ham en god omgang halm, og nogle æbler. De så en mand komme ridende med en hjort over hesten, og vagterne slappede af igen. Charlotte så på manden, men vendte hovedet mod vagterne da de begyndte at tage samme opstilling som før. De satte i gang igen, efter manden var forsvundet og tjenerinden red hen ved siden af hende. ”Det var godt nok spændende. Hvem tror du det var?” Spurgte hun spændt. ”Jeg ved det ikke,” svarede Charlotte, ”han virkede ikke bekendt.” De red videre ned af stien mens Charlotte nød naturen med et smil.

Den aften sad Alexander i sit bibliotek og læste, han var en dygtig fægter, men også meget belæst. Han så at der lå et brev på hans bakke med te, så han tog det og åbnede det med sin brevkniv. Han så det var en invitation til et maskebal, så han lagde bare brevet igen. Hvad var der overhoved sjovt ved den slags bal, man kunne jo ikke se hvem der var hvem. Charlotte nød sin tur i skoven, men de skulle jo vende hjem ad på et tidspunkt. Efter at have fået noget at spise, vendte de snuden hjem i rolig trav. Kimperlee ville ikke holde mund med den mystiske mand, og Charlotte var ved at blive træt af hende. Hun elskede sin veninde, men nogen gange blev hun for meget. Da slottet endelig nærmede sig blev der stille mellem dem og de kom frem til slottet kort tid før aftensmaden. Slottet var bygget af hvide sten og en stor mur uden om slotsgården, med et tårn i hjørnet mod vest. De red ind gennem porten og Charlotte lod en af staldknægtene tage sig af Shaila og gik op af trapperne. ”Jeg vil gerne have et bad inden middagen,” sagde hun til en forbi gående tjener og han bukkede, inden han forsvandt ned af gangen. Hun begyndte at gå op til sine gemakker og ventede på at hendes bad var klart. En kammer pige gjorde badet klar til prinsessen, og lagde en fin silke kjole frem. ”Deres højhed, hvordan var Deres ridetur med tjenestefolkene i dag?” spurgte kammer pigen og viste hende ind i badet, og hjalp hende af de smukke klæder. Den unge tjeneste pige gav hende en silkeblød svamp, og bandt hendes hår op, sådan at det ikke ville blive vådt af vandet. ”Deres veninde, sagde noget om en ung herre som red forbi dem i dag” sagde kammer pige, og frygtede lidt, at hun måske havde snakket over sig. Charlotte lod hende ordne sit hår og satte sig så i badet. ”Ja, det var lidt underligt. Han red bare fordi, men det virkede som om han lige havde været på jagt.” Hun nød vandet omkring hendes nøgne hud, og fandt så vaskekluden og begyndte at vaske sig over kroppen. ”Han hilste ikke en gang på dem, deres højhed?” spurgte hun, mens hun fandt et håndklæde frem, og stillede sig over og holdte de frem, mens hun lukkede sine øjne. ”Nej han red bare videre” sagde den yngste prinsesse mens hun rejste sig og tog håndklædet og begyndte at tørre sig. Kammer pigen gik over til den røde silke kjolen og for at hjælpe Charlotte i den. Da den sad rigtigt bandt hun en sløjfe på ryggen med et bånd i en endnu mørkere rød en kjolen. ”Sådan, De er klar til middagen, Deres Højhed.”  ”Tak,” sagde Charlotte og gik forbi kammer pigen og ud på gange i retningen af spise salen. Hun kom ind og så sine 2 ældre søstre Alicia og Kate, som allerede sad ved bordet sammen med kongen og dronningen. Hendes mor sendte hende et smil og Charlotte satte sig ved siden af Alicia, som var den næst ældste, på venstre side af bordet. Maden kom ind på fade og de begyndte at spise. Kongen rømmede sig og så på alle sine piger. ”Piger, det er på tide at I begynder at tænke på at finde jer en mand. Især dig Kate, du er den ældste, dit ægteskab vil sikre tronfølgen. Han så fra den ene til den anden til den tredje. ”Hvad har du i tankerne?” Spurgte Alicia mistænksomt. ”Et maskerade bal. Jeg har inviteret herremænd og deres familier til en bal under næste fuldmåne.” Denne gang så han på Kate, ”jeg forventer at især du finder en mand der kunne vække din interesse, min ældste datter.” Charlotte var lige så stille begyndt at miste appetitten. Hun hadede at hendes far lagde så meget pres på Kate. Hun vidste godt at han var ked af ikke at få nogle sønner, men han burde ikke behandle sine døtre sådan. Hun gemte det bag en maske, et smile der virkede spændt, mens hun løftede sit glas mod sin far. ”Jeg kan ikke vente,” sagde hun med falsk smil, og håbede på at hun var den eneste der kunne høre falskheden i hendes stemme

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...