Maskeraden

Maskebal er altid romantisk og mystisk. Og dette bal er ingen undtagelse. Mens nogen leder efter deres livs kærlighed er der andre, som kun flirter rundt. Charlotte dukker op uden planer om for evigt, men vil Alexander ændre hendes syn på hendes liv, og hvordan det skal leves?

vores første sammen

8Likes
5Kommentarer
864Visninger
AA

12. Epilog:

Alexander gik rundt i kammeret, han skulle være i indtil de skulle giftes. Han var urolig og nervøs. den sædvanlige bryllups nervøsitet, som næsten alle oplever. Han var i flot tøj, og havde fået et flot blåt bånd om sit hår så han havde det i en hestehale. Han kunne ikke fatte, at han virkelig skulle giftes med Charlotte. Han havde tidligere været på besøg ved sine forældre, bare for at give dem nyheden, og han havde sat sin far på plads endnu en gang.Da hans far endnu engang, havde sagt at Alexander ikke ville du, og især ikke til en prinsesse som CHarlotte. Alexander havde også haft et møde med kongen, som havde givet ham en påmindelse om at hvis Alexander sårede Charlotte på nogen måder, så ville kongen få ham henrettet. En tjenste dreng bankede på døren og sagde fra den anden side, "Det er tid, my lord." Alexander rettede sit bånd i håret, og gik derefter ud til alteret og ventede spændt på hende, tænk han skulle have Charlotte som sin brud. Han stod og ventede foran alteret og det føltes som om minutterne sneglede sig afsted, uden at have nogen ende. Så lød der trompet lyd og han vendte sig rundt idet dørene slog op.   Charlotte så på sig selv i spejlet og hvis hun ikke havde vidst, at det var hende selv, så ville hun ikke have troet på det. Den hvide kjole, sad tæt til hendes krop, fremhævede hendes former, og Kimperlee var stadig i gang med at sætte hendes hår. Alicia stod bag hende, med hænderne samlet og med et bredt smil på læberne, hendes korte blå kjole nåede hende til knæene. Kate sad på en bænk ovre i højre side af rummet. Hendes lange grønne kjole var enkel og kedelig i forhold til Charlottes hvide kjole, som både havde et blomster mønster og en masse fine detaljer. Det var vel nok også meningen, så  hun ikke tog opmærksomheden fra Charlotte. "Jeg havde ikke regnet med at du ville være den første," Lød det fra Kate mens hun så på Kimperlee sætte Charlottes hår, "Jeg mener, du er den yngste. Det er ikke fair at du er den første af os, der bliver gift." sagde Kate, men Charlotte kunne høre at der intet ondt var ment, ved det. De sidste måneder havde fløjet afsted, efter den aften de havde snakket sammen, og Alexander havde fundet ud af hvem han havde danset med.    Det meste af tiden, blev brugt på at lære hinanden at kende, og at hjælpe ham med at få det sidste af sin hukommelse tilbage. Det havde også hjulpet, han havde næsten fået hele sin hukommelse igen. "AUV!" Udbrød Charlotte, idet Kimperlee kom til at trække lidt for hårdt i et tot hår. "Undskyld, deres højhed," lød det bag hende, hvor tjenestepigen var i gang med at sætte håret. Chalotte ville have nikket anerkendende, så hun vidste hun var tilgivet, men det ville nok ikke være så smart, når Kimperlee stadig var i gang med at sætte håret. "Det er iorden." sagde Charlotte, men sad stadig og ømmede sig sig lidt. "Argh flyt dig," lød det fra Alicia, der skubbede Kimperlee væk, og begyndte at sætte de sidste totter op. Det gik lidt hurtigere og Charlotte kunne ikkr forstå hvor fra Alicia havde lært det. Det bankede let på døren og hun kunne se sin far komme ind i rummet. "Lad os være alene," sagde han og Kimperlee nejede, inden hun gik ud af rummet, med lige i hælene. "Jeg skal lige ordne det sidste ved hendes hår, far. Så er jeg også gået."    Det tog mindre end to minutter, og så kunne Charlotte ikke længere mærke sin søsters hænder i sit hår, men i stedet for hørte fodtrin, tæt efterfuld af en dør der lukker. "Det er tid," lød det fra hendes far, og hun vente sig om og så på ham. "Du ser virkelig smuk ud og tænk at du en gang var en lille baby der ikke fyldte mere end min underarm." Sagde han, mens han så på sin yngste datter. "Tak far," sagde hun idet hun tog hans arm og han fulgte hende ud foran den store sal. Hun tog en dyb indånding og hun kunne mærke sin fars øjne  på sig, "du ved, jeg havde faktisk ikke regnet med at du ville blive den første af dine søstre, der blev gift," sagde han ærligt og Charlotte kunne ikke stoppe smilet der brød frem på hendes læber. "Kate sagde nogenlunde det samme." svarede hun og i det samme kunne hun høre trompet lyde på den anden side af døren, og hun kunne pludselig mærke nervøsiteten springe frem i hende, men hun kunne ikke dvæle på det længe for i det samme åbnedede dørene og hendes far ledte hende op af gulvet. Hun lagde mærke til alle de mennesker der var i lokalet, hendes familie som sad forrest, men det var ikke det hun fokusserede på. Hun havde kun øjne for den mand som stod ved alteret og så på hende. Det var kun hendes far der holdt hende oppe, for hendes ben føles som gele, men det var Alexanders øjne, der gav hende mod til at fortsatte. Det var hans øjne og det de lovede, der gav hende styrke til at sætte den ene fod foran den anden, og pludselig følte hun sig klar til at få sin evighed sammen med ham.   Slut
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...