Don't tell the world!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det her er mit bidrag, til konkurrencen ”Backstage”.

Jennifer Anderson også kaldet Jenny, er blot 20 år og hun er blogger, hun blogger omkring mode, sig selv og hvad der ellers fanger folk i hendes alder. Men der er noget andet over hende, hun kan synge og ligger tit sange op på youtube og hendes blog. En dag støder selveste Louis Tomlinson, tilfældigt forbi en af hendes sange på youtube og det fanger hans interesse, ikke kun den smukke blonde pige, men også hendes stemme. Han viser resten af drengene det og en mulighed kommer for Jenny. Hun bliver tilbudt at opvarme for dem, på deres nye Tourné, en mulighed som ingen andre får. Hun kommer helt tæt på verdensstjerne og får en mulighed for at blogge om dem, ikke mindst alle de dybeste hemmeligheder. For er drengene som medierne siger? Eller er de helt anderledes? Hvad sker der, når hun finder ud af sandheden om dem og hvad sker der, når de finder ud af sandheden om hende?

87Likes
37Kommentarer
17719Visninger
AA

17. The Press conference.

*Beklager de mange stavefejl, som kan forekomme - men er lige kommet hjem fra Jylland i dag, så har haft lidt travlt - men synes ikke i skulle snydes!:)*

 

”JENNY!!!!! Jenny!!” her ligger jeg slatten og kold, nøgen og våd, hvid og rød. ”Jenny!!!!” han fumler med mobilen ”Hjælp…. Hjæ.. mi… min.. søster.. hu... hun bløder… pilleglas…tomt” ordene bliver bare fremstampet, så godt som muligt og min livløse krop blev løftet op, han lagde sin mund mod min, for at give mig mund til mund, men intet hjalp ”Jenny… ikke forlad mig… hvad har du gjort…” inden længe var der ambulance mænd, alt blev taget i brug ”Faaar… det… det… det er Jenny… hun er på vej på sygehuset.”
Jeg blev lagt på en båre og båret ned, ned i ambulancen, folk kiggede og han fulgte med.

Alt var sort og alt var bare koldt, de forsøgte, alt hvad de kunne. Men det var for sent, eller de vidste det ikke.
Ambulancen stoppede og ud kom jeg, de løb ind på sygehuset, han løb efter, han blev stående ved min side.  Stød gik i gennem kroppen Jeg lod blikket hvile på ham, vent, hvorfor kunne jeg se ham? Hvorfor kunne jeg se Jasper, hvad lavede han her? Hans mund råbte bare Jenny. Mine øjne var åbnet, men kun for kort sekundet og det blev sort igen.
Her døde Jenny Anderson!
 

Sveden løber ned af mig og i ét sætter jeg mig op med et skrig, hvor tårerne bare rammer ned af mine kinder, inden længe mærker jeg arme omkring mig og en tryghed jeg aldrig rigtig har haft.
”Sssh Jenny… der var bare en drøm” jeg trykker mig bare indtil ham og lader tårerne falde, ja det var en drøm – men den skete i virkeligheden. Samme drøm som sidst, hvorfor skal fortiden følge mig?
”rolig Jenny… sssh” han vugger mig lidt frem og tilbage i mens han bare holder om mig.
”Fortæl mig hvad du drømte” han drejer stille mit hoved, hvor han fjerner mine tårer og kigger i mine øjne, inden jeg langsomt fortæller ham det hele, fra starten af drømmen og til det med Jasper kom hjem, faktisk alt der var i drømmen. Han kysser mig stille i panden, inden han klemmer mig mere indtil ham.
”Måske du skulle fortælle Jasper det? Det du så? måske det derfor du drømmer det”
Hans ord sidder i mig, måske har han ret, måske drømmer jeg det, fordi Jasper ikke ved den del, den del at jeg hørte det han sagde og jeg så ham. Men jeg kan ikke, han vil knække sammen.
”Jenny, det skal nok gå… jeg er her” han kysser beroligende min kind og jeg lader mine øjne ramme hans, inden jeg lidt nikker og forsøger at ligge mig ned igen, inden han ligger sig og lader sine arme holde om mig.
”Prøv og sov, jeg sover ikke, ikke før du sover igen”
Hvorfor er han så god? Hvorfor behandler han mig så godt? Han er perfekt og det er ikke fair, for jeg er ikke perfekt.
”Okay” siger jeg stille som svar, inden jeg prøver at lukke mine øjne og mærker bare hans tryghed, hvor han pludselig begynder at nynne, han nynner for at få mig til at sove, han er bare mere og mere perfekt.

Jeg åbner langsomt øjne og mærker ingen arme om mig, inden jeg vender mig rundt og ser efter Harry, han er her ikke. Et suk forlader mine læber, specielt da jeg hører grin ude fra stuen. Godt de er glade igen. Jeg klemmer dynen omkring mig og ser bare tomt i mod mobilen, hvor endnu en sms ligger der. Men denne gang trykker jeg ikke på den.
Jeg rejser mig så op, inden jeg finder min bh og tager den på, finder et par ligegyldige hotpants og en eller anden top, jeg må tage et bad, i hvertfald lidt senere, ikke lige nu. Jeg sætter hurtigt mit hår op i en knold og tager min mobil, jeg lovede det og jeg må holde det.
Jeg går stille i mod døren, inden jeg åbner den og de alle ser straks i mod mig.
”Godmorgen Jenny-mus!” siger Perrie og smiler til mig, inden de andre også hilser med et godmorgen, dog søger mit blik rundt efter Harry, hvilket de andre opdager, inden Zayn peger mod badeværelset og jeg nikker kort, inden jeg bare går i mod det. Dog vender jeg mig kort i mod dem.
”Godmorgen” jeg sender dem et lille smil og begiver mig bare ud på badeværelset, døren er ikke låst, men han regner vel heller ikke med nogle bare går ind, dog gør jeg det selv og låser døren bagefter.
”Hvem der?” hans hoved stikker kort ud fra forhænget.
”Åh! Godmorgen skat!” han sender mig et smil, men det bliver straks standset af bekymring, hvor han træder ud af badet og lægger et håndklæde om livet.
”Noget galt?” han ser på mig og jeg rækker ham min mobil, jeg må jo holde det jeg lovede og han tager straks i mod den, inden han ser på mig og jeg giver ham et nik, et nik til det er i orden. Han tager blidt fat i min hånd, inden han åbner beskeden og åbner sin mund.


”Freak… så svare du ikke engang. Er du bange? Pretty little Liar… tror du din hemmelighed er skjult for altid? Lille Jennifer, du kan ikke skjule dig for altid… verden hader dig og alle hader dig… din familie er så lykkelige, for du er der ikke ved dem… nej du er ude og ødelægge andre mennesker, verdens mest populæreste boyband. De tog dig jo kun med, pga. dit lille stunt, ingen gider dig og Harry knalder nok allerede udenom. Dø sæk”
Under hele vejen i mens han læser den højt, holder han mig bare indtil ham og tårerne er allerede nede af mine kinder.
”Jenny… det her… ja det her finder jeg mig ikke i… 1) Louis vidste intet, så nej du er her ikke fordi vi har ondt af dig 2) jeg knalder ikke udenom, jeg er ved dig eller drengene og arg!”
Hans øjne stråler straks vrede, inden han bare trækker mig med ud til alle andre og alle ser forbløffet på ham.
”Hvad sker der?” kommer der straks bekymret fra Ellie, inden Niall rejser sig op og griber fat i min mobil.

”Det her… det skal stoppes!” hvæsser han irriteret.
”Hvad står der?” spørger Louis virkelig vredt, inden Niall begynder at læse den op, men han når ikke det hele, ikke før et bip lyder og endnu en sms sikkert kommer. Niall læser færdig, inden han læser den næste:
”Tror du Perrie og de andre tøser er dine rigtige venner? De hænger jo kun ud med dig, ja fordi du er ’Harrys’ eller retter hans sexlegetøj… forsvind nu bare Jennifer, alle ønsker det, ingen elsker dig.”
”ARG! Dem der skriver det der…” Perrie rejser sig i en vrede og bare sparker til det nærmeste hun kan, alle ser chokeret på hende, inden Zayn rejser sig og ligger en hånd på hendes skulder.
Harry har bare lagt begge sine arme om mig og vender blikket i mod dem.
”Vi er nød til at sige det til Paul Jenny…” kommer der stille fra Liam og jeg giver blot et nik fra mig.
”Også skaffer vi fanme et nyt nummer til dig, som kun vi og din familie får… også kan Paul have denne her, gøre alt for at vi finder frem til den skyldige!” kommer det straks fra Niall. Jeg nikker bare til det de siger og ser lidt i mod dem, inden jeg mærker at en anden overtager mig, eller retter at Louis kaster armene om mig og klemmer mig indtil ham.
”Okay Jenny, du tager lige et bad… og Harry du får tøj på, i mens ringer vi Paul herop… vi skal have pressemødet senere, så gør det intet at vi snakker med ham nu” kommer der fra Louis inden han blidt kysser mig i håret.
 

Jeg har nu været i bad, hoppet ned i et par jeans med lynlås bag på, de er sorte, derudover har jeg en grå top på, hvor ud over, at jeg har en løs hvid top, hvor jeg derudover, tager en cardigan på, det bliver dog ikke lige nu, men når vi skal til pressemødet. Mit hår har jeg sat i en knold igen.
Jeg står lige nu på badeværelset og ligger det sidste på mit make-up, inden jeg går ind i stuen til de andre og Paul er allerede kommet. Jeg sætter mig i sofaen ved siden af Louis og på den anden side af mig, ja der sidder Harry.
”Godmorgen Jenny” smiler Paul roligt til mig, de andre har han jo hilst på, det var kun mig som skulle være færdig. Jeg nikker blot hilsende tilbage og han ser på os alle.
”Så hvad skulle jeg her op for, altså nu og ikke senere?” han kigger lidt alvorligt på os alle, inden Liam vender hovedet i mod ham.
”Kender du Jennys fortid?” jeg ser blot i mod ham, det burde han ikke gøre og han ser i mod mig, inden han ryster på hovedet. Thank god! At mine forældre ikke har sagt noget. Han vender blikket i mod mig og jeg ser kort på ham.
Niall tager så ordet og fortæller så min fortid til Paul. Ikke at jeg ønsker det, men hvis det er det de ønsker, de ønsker at hjælpe mig. Han fortæller alt, også de ikke vidste det, men begyndte at se det og sådan. Ikke mindst at jeg forsvandt i går.
”Ja og nu modtager hun så sms’er…” Louis rækker ham bare min mobil, fedt de har taget mobilen fra mig. Paul begynder at læse alle sms’er, inden hans øjne forandres.
”Jenny, hvorfor fik jeg intet at vide?” jeg ser blot på ham.
”Jeg bad mine forældre ikke at sige noget… for alt var stoppet siden ulykken… men… ja jeg gad ikke ses anderledes på…” jeg vender blikket i mod jorden og mærker Louis arm om mig, inden han nusser mig og Harry klemmer min hånd. Han nikker kort, som om han forstår mig.
”Men det her skal stoppes, for vi kan ikke miste opvarmeren og jeg lovede dine forældre at passe på dig” hvor er han forstående. Hvorfor er de alle det?
”Vi tænkte du kunne beholde mobilen og vi skaffer en ny til hende, med nyt nummer og det bliver hem…”

”… Zayn… mit nummer er hemmeligt, det er det som er problemet, for aner ikke hvor personen har mit nummer fra” et suk forlader mine læber, inden en tåre falder.

”Ja men det her… det skal nok blive stoppet Jenny… jeg ved eller det kan jeg se på dig, du ikke meget for folk ved det… men jeg synes, at det en del der skal ud, ud til pressemødet og at du ikke længer skal skjule dig” Paul ser alvorligt på mig og jeg ser på ham, inden jeg ryster på hovedet, nervøs og bange, men måske har han ret? Så kan folk se hvor meget de har ødelagt mig? For jeg er med dem her og dem vil alle se?
”Jeg synes det lyder som en god idé, og vi alle sidder ved bordet, eller drengene gør, men Perrie, Ellie og jeg, ikke mindst Danielle, vil stå på sidelinjen.”
”Danielle?” Paul kigger frem og tilbage på os, inden Liam peger på mig.
”Hun stjal min mobil i går og ringede til hende, og ja, hun elsker mig stadig og vil gerne give det en chance igen” et stort smil forlader hans læber, hvor Paul nikker smilende.

”Det godt Liam, men så har du noget at forberede dig i dag.” han nikker og mit blik lander kort på Paul.

”Den sang vi skal skrive… synes jeg skal være i én og samme sang i stedet… også synes jeg Perrie og Ellie skal synge med, så romantikken i mellem dem og Zayn & Niall også er der… ikke mindst danser, så Danielle kan vises frem. Ikke mindst, at Eleanor skal lærer at, danse og være med på scenen” okay emne skift. Men, ja så kan alle se drengene, se at de elsker deres kærester.
”Det mener du ikke!” El ser straks op i mod mig, hun sidder i mellem Louis ben og Louis sender hende et tilfreds smil.
”Åh kom nu skat… det bliver så fiiiint!”
”Det lyder squ som en god idé, virkelig!” kommer der hurtigt fra Niall og et smil forlader hans læber, ikke mindst de andre gør ham enige.

”Så det kun om Danielle vil”.

”Vil hvad?” døren går op og en pige med mørkt krøllet hår kommer ind, inden længe springer Liam op og går i mod hende.

”Du sku…”
”Jeg ved det… men jeg fandt et tidligere fly” deres øjne mødes, i mens kigger vi andre bare spændt og de står bare lidt akavet og ser på hinanden, men så kommer det, det uventede kys, inden drengene jubler og Liam trækker hende med over.

”Hey Guys!” siger hun smilende og får et kram af dem alle, en efter en. Inden hun går hen og ser på mig.
”Og du kan og må kun være Jennifer!” siger hun, inden hun trækker mig ind i et kram og hvisker tak, et smil forlader kort mine læber.
”Hyggeligt at møde dig!” siger jeg med et smil og giver hende også hånden, men trækker den tilbage, da jeg ikke har ur eller armbånd på og panikken skylder over mig.
”Jenny… Liam har fortalt mig det og du afslørede selv lidt i går” hun sender mig et skævt smil, inden jeg stille nikker og Liam ser i mod mig, inden han smiler beroligende til mig.
”Når, men hvad er det jeg ikke vil?”
”Jenny forslog bare, at drenge og hende lavede én sang sammen, og springer kærestesangen over, hvor i stedet, at Perrie og Ellie skal synge med, hvor der skal danser til og du skal danse + Eleanor, så fansene kan se, hvor meget i betyder for drengene” siger Paul hurtigt, med et stort smil på læben.
”Det vil jeg da rigtig gerne!” siger hun med et smil, inden El ser skeptisk på hende.

”Skat, du kommer til at se smuk ud!” siger Louis drillende og nusser hende i håret, inden et smil forlader mine læber.
”Jeg synes i skal gå i gang og Jenny… så ordner jeg det her i mens!” jeg nikker lidt og han går.

 

Der er nu gået timer og vi har trænet, eller pigerne har trænet og ikke mindst sammen med et par andre danser, i mens har vi andre lavet en sang.
Et vers som handler om Harry og jeg, et der handler om Niall og Ellie, Zayn og Perrie. Det der handler om El og Louis, Liam og Danielle, er lavet sådan, at pigerne og drenge danser sammen, det fedt og vi synes det er fedt! Dog øver vi senere, for lige nu er vi til pressemødet, eller vi er ved at blive gjort klar, af Lou – stylisten.
”Jenny, det skal nok gå” siger Louis inden han krammer mig og jeg nikker kort.
Inden længe bliver de præsenteret og vi går alle sammen ud.
Først sætter Niall sig, så Louis, Zayn, Jeg, Harry, Liam og til sidst Paul. Jeg sidder i midten, så jeg splitter bandet op, upsi! Ej, det synes de bare var pænest, og det ville se smukt ud, at jeg sad ved siden af Harry.
Straks ryger folks arme i luftet og Paul giver de forskellige lov at snakke. En eller anden som hedder Michella Fokz, lagde ikke mærke til hvad hendes blad hedder, er også ligeglad.
”Det her spørgsmål er til Harry. Hvordan var det at møde Jennifer og hvordan er Jeres forhold?” han ser på mig, inden han sender mig et smil og ser i mod hende Michella.
”Jamen hun var meget stille – dog kunne hun være ret så rapkæftet, når det kom til stykket. Faktisk irriterede hun mig lidt, bare en smule. Men så lærte jeg hende at kende og ja, så så jeg bare det fantastiske i hende. Vores forhold er rigtig godt synes jeg, jeg er meget glad for hende og glad for at Louis opdagede hende, selvom vi andre var skeptiske overfor det, men bare sagde ja, for at lukke kæften på ham” et smil forlader hans læber og et grin fra Louis, men selv falder et smil fra mine læber over han beskriver mig som han gør.
Paul peger igen en anden ud og denne gang er det en mand.
”Spørgsmålet er til Jenny. Hvordan var så dit syn på Harry? Hvad tænkte du den gang Louis dukkede frem?” jeg bider mig lidt i læben og ser kort på Paul, inden jeg ser på Harry og derefter Louis, inden mit blik lander på ham manden, som vidst kaldte sig John eller noget.
”At han var belastende… virkelig belastende, faktisk var de alle sammen det, der var ikke rigtige nogle som var åbne, kun Louis også alligevel ikke og det samme med Niall… virkelig besværlige drenge og provokerende.” et smil forlader lidt mine læber, da jeg faktisk tænker tilbage på starten.
”Men ja, de alle kom jo ind i mit hjerte til sidst og hvis det ikke var for Louis, ville jeg jo ikke side her og det er også det, som har gjort at han er blevet min bedsteven… og Harry, ja han var bare skide irriterende og lagde an på mig hele tiden, og ja nu er han bare fantastisk og forkæler mig hele tiden” Harry lænder sig i mod mit hoved, inden han kysser mig og man kan bare høre klik og ikke mindst et nuurh, fra mange af dem.
”Så har jeg også et spørgsmål til dig Louis, hvad var det du så i Jennifer?”
Louis kigger i mod mig og sender mig et smil.
”Vores rigtige opvarmer, var jo blevet syg, så vi manglede en, jeg sad bare og hørte musik på youtube også dukkede hun op, hvor jeg klikkede og straks kom sangen ”Bring me to life” som hun sang med sine brødre, den sad bare og jeg blev rigtig rørt, hvor jeg så gik ind i hendes profil og fandt flere sange, jeg kunne straks høre der var noget specielt ved hende og ikke mindst, at hun måske var den vi alle havde brug for. Hvilket det viser sig at det var og at hun er Vores lille engel og ikke mindst min bedsteveninde”

Et smil forlader bare mine læber, sikke mange ros på så kort tid!

Spørgsmål bliver bare stillet igen og ikke mindst til alle, inden spørgsmålet Liam frygter, kommer.
”Hvordan går det med dig og Sophia?”
”Det går godt… eller retter Sophia og jeg har aldrig været kærester… det var blot et dække, dække over pigen jeg rigtig elsker, hvilket drengene altid har vidst, fordi jeg påstod der var en anden, men det var der aldrig og sandheden kom kun på bordet pga. Jenny, for jeg følte mig udenfor og jeg har ikke kunnet komme over Danielle. Hvilket Jenny ændrede på i går, ved at stjæle min mobil og ringe til Danielle. Hvor det så vidste sig, at hun stadig elskede mig og ikke kunne komme over mig… så jeg kan faktisk offentlig gøre i dag, at Danielle og jeg, igen er kærester!”
Han kigger ud i mod hende, inden han sender et luft kys og et smil forlader hans læber.
Men så kommer det jeg frygtede.

”Jenny, hvad lavede du før du kom her? Hvordan var dit liv og hvad tænkte du over drengene, det må være spændende, altså de jo populære!” jeg mærkede Harry klemme min hånd og Zayn lagde sine ene arm om ryglænet på min stol og begynder at kærtegne mig lidt. Paul vendte kort blikket i mod mig og nikkede lidt.
Jeg tager en dybindånding, inden jeg åbnede min mund.
”Faktisk var jeg ligeglad, jeg kendte ikke til dem, eller jov, af det man hørte i radioen eller fra folk, men ellers ikke. Så det betød ikke meget, det eneste der betød noget, var at skulle væk fra min familie i flere måneder…”
”Det siges din bror er soldat?”
”Han var… men kom ud af sin kontrakt før tid… det jeg lavede førhen, var High School hvor j-jeg, blev mobbet… både f-fy-fysisk og p-psykisk” jeg bed mig igen i læben og Harry klemte bare min hånd endnu mere og Zayn tog så den anden til sidst.

”Det var faktisk så slemt, at jeg… ja ikke ville være her mere… og tog den beslutning, at tage en masse piller, ikke mindst skære i mig selv… og min bror kom tidligere hjem og fandt mig… hvor han så stoppede…” jeg synker en klump og flere billeder tages og jeg kan bare mærke blitzene.
”Men jeg er over det… så godt som muligt, det et år siden og nogle måneder, drengene vidste intet… Niall fandt ud af det som den første… så gjorde Harry og L…” min stemme knækker og tårerne er på mine kinder.
”Jenny, skære du stadig i dig selv?” var et af de mange ting, der pludselig kom og mit hjerte gik i stå, ikke bogstavligt, men det gjorde ondt.

”Nej det gør hun ikke, vi synes det var vigtigt det kom ud, inden andre fandt ud af det, før hun selv kom ud med det” tak Paul, tusinde tak.
”Faktisk er vi alle chokeret, for folk er begyndt igen og der er løbet sms’er ind på hendes mobil, med folk der opmuntre hende til at dræbe sig selv…” kommer der hurtigt fra Niall, inden Paul fortsætter.
”… Som vi har fået politiet på sagen nu… for det ødelægger Jenny, men også resten af bandet, som Louis sagde tidligere, så er Jenny en engel som har reddet drengene, som har været i skænderier og diskussioner om at bryde med hinanden – men Jenny har samlet dem alle og vi kan love for, at der kommer mere musik fremover, ikke mindst også snart en ny dokumentar.”
 

Da pressemødet sluttede, forsvandt jeg bare igen, dog denne gang op i sengen og bare lagde mig, jeg trak bare dynen over mig, inden jeg knurrede den om mig. Alle de spørgsmål, alle de spørgsmål der kom, det var forfærdeligt. Virkelig slemt! Det var… bare lort. De fleste var om mig eller om Harry/jeg… seriøst hvad rager det dem? Vi lige blevet et par, må vi lige have lov? Et suk forlader mine læber, idet døren går op og jeg hører mit navn bliver nævnt, selvfølgelig Harry.
”Jenny?” siger han lidt igen, inden jeg mærker at han sætter sig på sengekanten og han fjerner lidt dynen fra mit hoved, hvilket får mig til at dreje mig rundt, så jeg kan se på ham.
”Hvad?” siger jeg stille og kigger lidt på ham, inden han kærtegner min kind.
”Tag dig ikke af dem, sådan er pressemøder…” siger han stille, inden han finder min hånd under dynen og tager den.
”Prøv at forstille dig, den gang de spurgte til Larry, som skete næsten hele tiden… det var virkelig... ja bare træls. De vil bare vide hvem jeg dater og ikke mindst hvem vores opvarmer, er” han sender mig et smil igen, inden jeg sætter mig stille op.
”Men helt ærligt… de spurgte om jeg stadig gjorde det!” jeg ser på ham og mærker han nusser mig over arene.
”Jeg ved det, sad ved siden af…” han kysser mig kort på munden og ser roligt på mig.
”Kom med ud, vi skal øve sangen og indspille den til Danielle og El” han smiler kort til mig igen og jeg nikker kort, inden jeg kort giver ham et kys.
Jeg rejser mig op eller jeg får hjælpen til at komme op, inden jeg ligger armene om hans hals og planter et kort kys på hans kind.
”Jeg vil lige skype til mine forældre, hvis det er okay?” han nikker og slipper mig, inden han begynder at gå, men jeg tager bare fat i ham.
”Du skal ingen steder…” han skal da møde mine forældre!
”Men du skal jo… åh du vil have jeg skal se dem?” jeg klasker kort til ham.

 

Jeg sætter mig på sengen og tager fat i min bærbar, hvor jeg så bare ringer op til mor og far.
De sidder nærmest og venter, ej, jeg lovede at ringe til dem efter pressemødet.

Harry sætter sig bag mig, så jeg sidder i mellem hans ben og der går ikke længe, ikke før de tager den.
”PHILLE!!!” siger jeg smilende, da det er ham der tager den.
”JEEEEEEEEEEEN!” siger han ligeså glad, inden han åbner sin mund og kalder på de andre, et smil forlader mine læber, da Marissa kommer på skærmen, ikke alene, men med Sophia.
”Heeej Jen!! Sophia, vink til faster” endnu et smil forlader mine læber og jeg vinker bare igen.
”Heeej Rissa og Soffi!”
”Harry, det her er Jaspers kone Marissa og deres nuttede datter Sophia!” et smil forlader bare mine læber.
”Hyggeligt at møde Jer to! Jenny fortæller meget om Jer” et smil forlader hans læber, men fjernes af nervøsitet, da min far dukker op.

”Daaaaaddy!” siger jeg smilende og han smiler ikke rigtig, men giver nærmest elevatorblikket til Harry. Seriøst. Akavet.
”Far det er Harry og Harry det er min far.” jeg bider mig kort i læben, godt de ikke skal ses ansigt til ansigt endnu. For det ville virkelig blive bare underligt!
”Hyggeligt at møde dig Mr. Anderson!” siger han så endelig med et smil på læben.
”I lige måde Styles” ikke godt, ikke godt… fanden også tage overbeskyttende far.
”NEEEEJ er du Harry!!!! Hvor ser du bare dejlig ud!!! Hvor er min datter heldig!!!!” kommer der fra min mor og et stort smil forlader hendes læber.
”I lige måde Mrs. Anderson og det er mig der er heldig, heldig over Jeres datter vil mig” siger Harry smilende og min mor klasker til min far, så han kan tage sig sammen. Inden et smil falder på hendes læber.
”Så hvordan gik pressemødet skat?” jeg bider mig kort i læben, jeg ved Jasper og Phillip er lige ved siden af, kan jo se dem, den vrede Jas får nu vil jeg nødig se, for han vil smadre og råbe, ja råbe! Jeg mærker Harry tage min hånd, hvilket de heldigvis ikke ser.
”Der er begyndt at dukke sms’er op igen…” Siger jeg stille og man kan straks se vreden i deres øjne og bekymringerne.
”Men bare rolig Mrs. & Mr. Anderson, godt nok forsvandt hun i går, men hun har det okay og vi har sagt det til Paul, som nu er i gang med at stoppe det… vi ved alle endelig fortiden, så vi er 100 på det og jeg vil beskytte Jeres datter og søster alt hvad jeg kan!” et lille smil forlader mine læber og ikke mindst i deres øjne, men de er stadig vrede.
”Paul sagde det var en god idé, ja at sige det til pressemødet, men det er okay, det dejligt at komme ud med det og jeg er glad for Paul ved det, ikke mindst drengene og pigerne, jeg har det virkelig godt…” siger jeg forsikrende.
”Harry… du har at passe på min søster! Forstået! Ellers fortryder jeg, at jeg gav lov!” et nik forlader hurtigt hans hoved.
”Selvfølgelig, jeg elsker hende!” min far smiler stort, faktisk stort.
”Håber jeg du gør, bliver min datter såret, så bliver jeg sur, meget sur!” Harry nikker kort og samtalen slutter her.

 

Jeg klapper computeren i og ser på ham, inden han kysser min kind, jeg læner mig indtil ham og mærker bare hans hænder om mig.
”Turtelduer, kommer i eller skal i have en omgang først?” omg. Zayn… jeg kigger straks i mod ham og Harry peger kort i mod døren, inden et grin forlader Zayns læber, hvor han lukker døren efter sig.

”De skal vist lige ordne hinanden først!”
”Zayn.” kommer der hurtigt fra Perrie.

”Typisk ham…” mumler jeg til Harry, hvor en latter flyder ud af hans læber og han kysser mig på munden, inden jeg kysser med.
”Harry, vi må hellere” siger jeg med et smil, inden jeg rejser mig og trækker ham med ud.
Mit blik lander lidt på de andre og de ser i mod mig, ikke mindst Harry.
”Så hva så?” kommer der hurtigt fra Louis, Liam kigger ikke rigtig, for ham og Danielle, ja de er helt væk i hinanden.

”Harry har lige ’mødt’ mine forældre.” siger jeg kort og ser på Harry, hvor drengene kigger.
”Hvordan gik det så Harry? Hader Mr. Anderson dig?” Blinker Louis drillende.
”Faktisk… ja det tror jeg lidt han gør” han klør sig i nakken, inden jeg kort smiler, hvor jeg bare går hen og stjæler Louis fra El, ved at sætte mig på ham.
”Måske lidt… han var i hvertfald ikke helt glad, ikke før han sagde han elskede mig, men så blev far igen alvorlig… også ved de det med pressemødet og telefonen, de ikke glade” Louis ligger armene om mig, inden han kort nusser mig.

”Det forståeligt… men det godt i fortalte det… desuden, så kan hendes far godt lide mig!” kommer der hånende fra ham.
”Faktisk Louis… så er han lidt sur, sur over du tog mig væk fra ham, men også glad, fordi jeg gør det jeg elsker” et grin forlader Harrys læber, inden han så bare sætter sig ved El, som hurtigt sætter sig indtil Harry.
”Stjæler du min og jeg tager din” siger hun drillende, inden et grin forlader rummet, mit blik rammer bare Liam og Danielle, som har tungen i munden på hinanden.

”Gå nu på værelset man…” kommer der irriteret fra Zayn og Liam vender kort i mod ham.
”Det skal de ikke nu… vi skal have ordnet det her!” kommer der hurtigt fra Niall, som prøver at lyde voksen og bestemmende.
”Jeg synes godt vi kan sige de kan gå deres vej!” gør El hurtigt Zayn enig i, inden Louis kigger på hende og ryster på hovedet.
”Skat, du SKAL danse, sådan er det bare!” siger han grinene og smiler til hende, inden han læner sig over mod hende og kysser hendes kind.

Mit blik lander lidt på Harry, som bare sidder og ser smilende på mig, jeg ryster kort på hovedet og ser væk. Inden jeg rejser mig op og går hen i mod Liam og Danielle, inden jeg blot sparker ham over benet, hvilket får ham til at fare lidt til siden.
”AW!” de andre griner og selv kommer der et grin fra mig, ikke mindst fra Danielle,

”I kan have tungerne i hinanden senere… vi skal i gang med det her” jeg sender dem et undskyldende smil, inden de kort nikker.
”TIL KONCERTSALEN!” kommandere Niall med, inden han rejser sig og peger i mod døren, inden vi fniser, men tager os sammen og får vores overtøj på og tager af sted.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...