Don't tell the world!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det her er mit bidrag, til konkurrencen ”Backstage”.

Jennifer Anderson også kaldet Jenny, er blot 20 år og hun er blogger, hun blogger omkring mode, sig selv og hvad der ellers fanger folk i hendes alder. Men der er noget andet over hende, hun kan synge og ligger tit sange op på youtube og hendes blog. En dag støder selveste Louis Tomlinson, tilfældigt forbi en af hendes sange på youtube og det fanger hans interesse, ikke kun den smukke blonde pige, men også hendes stemme. Han viser resten af drengene det og en mulighed kommer for Jenny. Hun bliver tilbudt at opvarme for dem, på deres nye Tourné, en mulighed som ingen andre får. Hun kommer helt tæt på verdensstjerne og får en mulighed for at blogge om dem, ikke mindst alle de dybeste hemmeligheder. For er drengene som medierne siger? Eller er de helt anderledes? Hvad sker der, når hun finder ud af sandheden om dem og hvad sker der, når de finder ud af sandheden om hende?

87Likes
37Kommentarer
17726Visninger
AA

8. Love is hard - Part 2.


Jeg lå bare på sofaen og blev rigtig forkælet af drengene, Harry havde været i bad i over en time nu, så slemt var det da ikke? Han kunne bare lade hver med at kilde mig, hans egen fejl! Paul var i hans egen vogn, han har jo også en, sammen med de andre, fastansatte, som vi kan kalde dem.

Perrie har ikke andet været som en veninde, hun har lagt neglelak på mine negle og mine tæer. Venlig er hun.
Zayn og Liam, har brugt langtid på værelset og kommer først ud nu ”Så Niall, nu kan du sove” et smil bedre sig på hans læber og han løber ind i værelset, typisk Niall. Liam kommer i mod mig og løfter min ryg op og sætter sig bag mig, så jeg kan ligge hovedet på hans bryst og Zayn, ja han sætter sig i fodenden, så jeg kan have benene over ham ”Måske jeg skulle være syg noget mere?” ser på dem med et lille kækt smil ”Nej du skal ej… for jeg skal ikke brækkes på igen!” kommer Harry brokkende ind og vi kigger på ham med et grin, men stivner lidt, han har kun et håndklæde om sit liv og hans overkrop er stadig våd, samt hans hår, han er flot og har en pæn krop ”Jenny er vist forelsket i din krop…” kommer det drillende fra Liam og jeg reagere faktisk ikke, jeg er måske lidt væk, ja i drømmeland ”Hun hørte dig vist ikke Liam, så ja det tror jeg også” jeg kommer lidt til mig selv, da Harry kommer med et lumsk smil og går herover, inden han planter sine læber på mine og jeg langer ham faktisk bare en ”Naarh, jeg tror hun er vågen” de begynder bare at grine og jeg ser forvirret på dem ”Du savlede over Harry” kommer det fra Perrie.

Ryster bare på hovedet og ser alvorligt på dem ”Så er der mad” vores blikke lander mod døren, da Louis kommer ind og duften af Pizza kommer, og jeg får det dårligt, men Niall er hurtigt ude og jeg er hurtige oppe og inde i sengen på 0,5.

”HELLE for Jennys pizza!” forhelvede Niall… madglade gris. ”Jeg skal lige have tøj på” kan jeg høre Harry sige, men bider ellers ikke mærke i det og tænker faktisk helt over, at jeg er på ham og Nialls værelse.

 

Inden længe står Harry på værelset og smider faktisk håndklædet, hallo, har han glemt mig ”kvinde til stede” mumler jeg og han vrikker bare med røven ”Kan du lide hvad du ser?” han drejer sig og jeg dækker straks mit hoved til ”HARRY! Få tøj på!” han griner bare lidt og det gør de vist også inde i stuen.
Inden længe kan jeg mærke, at han ligger oven på mig og jeg går i panik og fjerner dynen ”Flyt dig.” … ”Jeg har underbukser på… ej du skulle have set dit ansigt!” han begynder at grine og smiler til mig ”jeg brækker mig…” truer jeg. Men han flytter sig ikke og kigger bare på mig ”Du helt rød i hovedet, skal du have et kys mere, eller et syn mere?” siger han med et charmende blik i øjet ”Flyt dig…” brokker jeg mig lidt og prøver at få ham væk, men det er lidt svært. Jeg ætter mig utilfredsest op, da han endelig flytter sig og han har så løjet ”HARRY få så tøj på!!!!” vifter med armene og ligger hænderne for mine øjne ”IW!” man kan bare høre grin inde i stuen, indtil Nialls stemme trænger mine øre ”Jenny og Harry, sidder i et træ og K-Y-S-S-E-R!” arg, den lille idiotiske blonde fyr! Hvor stor er hans hjerne lige! ”NIALL, det er DIN seng!” og inden længe, står en blondie døren ”INTET SNAVS HER!” Han ser helt panisk ud ”Så få spaden der, til at få tøj på og gå!” mumler jeg og ligger mig igen ”Åh Jenny, du kan lide det” siger han bare flabet, inden han så får tøj på, det regner jeg med han gør, for der er et par bukser som lynes og han går ud.

”Jenny… er du sul…” … ”Niall, du må godt få min pizza” mumler jeg stille og lukker kort øjnene i.
 


”Jenny, din lille brilleabe… hvad laver du? Tror du virkelig jeg er interesseret i dig?” et grin forlader hans læber og jeg ser ned, nej.. men.. du inviterede mig selv ud? Jeg kiggede rundt og så pigerne, det var et game, en leg ”HAHA, tror du virkelig, nogle vil date en nørd som dig!” det værste er, jeg er ingen nørd, jeg går bare med briller. Min krop ryster lidt, jeg var bare en leg, han kyssede mig, for at afvise mig, han inviterede mig ud, for grinskyld og billeder.
Katelyn kommer gående i mod mig, sammen med hendes slæng af piger, inden hun kaster sin smoothie udover mig ”Taber Jennifer…” griner hun og de andre gør det samme som hende. Jeg prøver at holde inde, men tårerne presser på, hvorfor troede jeg på han var vild med mig? Hvorfor?

Mit hjerte sad ikke i min krop, det var væk og i et vente hun sig om ”Nærmer du dig ham igen, og dit liv er i stykker, men nej vent, den advarsel havde du vidst fået før… misfoster. Skrid nu bare med dig, ingen elsker dig, og din bror er sikkert ikke engang i live, jeg forstår godt, hvorfor han gik i militæret, når man har sådan en grim søster til dig…” Jasper er ikke død! Hun kan ikke… men jo det kan hun, hun kan alt, hun har magten over alt og alle og ingen tør at sige hende i mod ”Nuurh, skal lille Jennifer tude?” kom det fra Tristan, en af gutterne også kom det fra Will ”Ja det tror jeg hun gør, hun kan ikke klare en spøg…. HAHA taber, skrid nu bare med dig Jennifer, ingen gider dig!”

Min krop rystede og jeg tog bare min jakke, inden jeg løb ”FARVEL TABER!” kunne høre alle grine og tårerne ramte mine kinder!


Jeg kom hjem og smed mig i sengen, tårerne væltede ned af mine kinder og følte mig virkelig ensom. Hvorfor mig! Jeg valgte at gå på nettet, men jeg havde fortrudt det, en side dukkede op, en side som var blevet sendt over min facebook, af Katelyn og dum som jeg var, åbnede jeg den. En side om mig, en side med billeder og videoer, ting der gjorde nar af mig og meget andet. Der stod fedeko, gravidesæk, kærestetyv, luder og mange andre grimme ting og de havde oveni, ændret mange af billederne af mig. Her gik alt over gevind, det havde stået på i 3 år, i 3 fuckinge år og det blev værre og værre.
Jeg satte hænderne for hovedet og rev i mit hår, jeg kunne ikke mere, jeg blev offentlig ydmyget og det var planlagt, jeg var bare en leg for Will, hvorfor hoppede jeg på den? Når jo, han sagde han altid har betragtet mig og han ville trodse Katelyn, pga. mig… han var så dejlig og sød og lod mig tro, at vi havde noget, i en måned, i stedet er jeg bare blevet gjort til grin?
Min krop rystede bare, jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere. Hvad er det her liv overhovedet værd! Jeg satte mig hen til mit skrivebord og tog min mappe frem.

Kære Mor, Far, Jasper og Phillip.

Jeg er ked af, at jeg nu må forlade Jer. Jeg har skjult noget for Jer i 3 år og jeg er ked af det, jeg er blevet mobbet, overnettet, i skolen, sparket og slået, kaldt de værste ting, i troede jeg havde venner, men sandheden er, jeg havde ingen venner. Jeg blev dømt som nørd, bare fordi jeg havde briller også selvom mit tøj er moderne.

Jeg troede jeg kunne det, men jeg kan ikke mere! Will, jeg fortalte om, det vidste sig at være en leg, at jeg bare var en leg og de ville såre mig.
Det er ikke Jeres skyld og ved at Du Jasper vil føle det, fordi du tog væk, jeg ved Phillip du også vil føle skylden, men det skal i ikke… jeg elsker jer, i er mine brødre! Men jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere…

Jeg kom hjem i dag.. og i det jeg loggede på facebook, kom der en besked fra Katelyn, en besked indtil en side… en side om mig, med alle de grimmeste ord i verden og billeder… jeg kan ikke mere… jeg er så knust, jeg kan ikke mere og jeg ved jeg knuser Jer.
Men i må forstå, jeg kan ikke mere, jeg kan ikke leve i en verden, hvor jeg skal behandles som lort og føle mig alene.Jeg elsker Jer alle sammen rigtig højt! Og håber i kan komme videre i livet, for det må i, for min skyld!
Kys Jeres Jenny.


Med de ord rejste mig op, der var tegnet roser og ja kreativitet var på den, bare så de kunne huske den jeg var. Jeg tog trappen ned, ned i køkkenet og tog kniven. Vores hunde lod ikke mærke til noget, ikke rigtig, de sov og katten var ude. Jeg gik op på badeværelset og så mig i spejlet ”Du er ikke noget værd Jennifer Anderson, du er intet værd, du er bare en grim nørd, en alle ikke kan lide, en alle ser forsvinde… hvad er livet værd? Du er grim og fed… du er et nul…” jeg citerede alle ord, jeg havde fået at vide og jeg blev ved. I mens skar jeg en streg i højre håndled og derefter venstre. Tårerne var ned af kinderne, jeg mærkede ikke noget, kun smerten i hjertet ”Du skal bare dø, du er intet væd, ingen elsker dig, du er et nul.” jeg fandt nogle piller, smertestillende til hovedet, jeg fyldte mit tandbørstekrus op med vand, jeg satte mig i vandet, som jeg havde tændt og jeg tog pillerne, alle i en og med vand til.

Vandet blev langsomt rødt og synet blev sløret, jeg var væk.

 

”JENNY!!!!! Jenny!!” her ligger jeg slatten og kold, nøgen og våd, hvid og rød. ”Jenny!!!!” han fumler med mobilen ”Hjælp…. Hjæ.. mi… min.. søster.. hu... hun bløder… pilleglas…tomt” ordene bliver bare fremstampet, så godt som muligt og min livløse krop blev løftet op, han lagde sin mund mod min, for at give mig mund til mund, men intet hjalp ”Jenny… ikke forlad mig… hvad har du gjort…” inden længe var der ambulance mænd, alt blev taget i brug ”Faaar… det… det… det er Jenny… hun er på vej på sygehuset.”

Jeg blev lagt på en båre og båret ned, ned i ambulancen, folk kiggede og han fulgte med.

Alt var sort og alt var bare koldt, de forsøgte, alt hvad de kunne. Men det var for sent, eller de vidste det ikke.

Ambulancen stoppede og ud kom jeg, de løb ind på sygehuset, han løb efter, han blev stående ved min side.  Stød gik i gennem kroppen Jeg lod blikket hvile på ham, vent, hvorfor kunne jeg se ham? Hvorfor kunne jeg se Jasper, hvad lavede han her? Hans mund råbte bare Jenny. Mine øjne var åbnet, men kun for kort sekundet og det blev sort igen.

Her døde Jenny Anderson!
 


Jeg vågner med et skrig og sætter mig op, Niall springer forskrækket op af sengen og ser på mig ”Jenny, er du okay?” han ser helt forskrækket ud og kigger på mig, sveden løber ned af kroppen på mig, jeg rejser mig op, tager mine converse på og en cardigan ”Jenny” siger Niall forvirret, men jeg forsvinder bare, han skal ikke vide, ingen skal vide! Jeg begiver mig ud af vognen og tårerne finder vej til kinderne.
Alt kom tilbage, hvorfor kom den drøm igen? Jeg havde for længst glemt den og nu kom den igen. Det var som om, ja alt gik i stå og jeg så alt ske for mig igen, mobningen, siden, mig selv i spejlet, blodet og det tommeglas. Min bror, som stod bag skærmen ved operationen og kiggede på mig, Jasper ved ikke jeg så ham, men det gjorde jeg, jeg vågnede og jeg så ham! Så blikket i hans øjne, han havde skuffelse og sår, han var såret, og skuffet, over mig eller sig selv, jeg ved det ikke, men jeg så blikket i hans øjne, han var skræmt, han troede han mistede mig, han så alt! Han så hele operationen, han fortalte mig det selv, at han overvågede alt.

 

Jeg lagde armene lidt om mig selv, det var koldt eller det er koldt og jeg har kun hotpants på. Jeg valgte jeg ville gå lidt rundt om bussen. Jeg kiggede i mod mine hænder, inden jeg stille fjernede armbåndet og uret, de har intet sagt til, at jeg sover med ur, de har intet nævnt om det. De var der stadig, tårerne faldt bare ned på kinderne og jeg satte mig stille ned, på en bænk i nærheden. Jeg trak stille benene op under mig. Katelyn må være Jaloux. For hun er vild med drengene. Det kan jeg huske. De fik også en straf, både bøde og samfundstjeneste.
Lige nu kunne jeg godt ligge mig ved Louis, det hans skyld jeg er her, hans skyld jeg gør noget jeg drømmer om! Eller ligge i Harrys arme og føle en anelse tryghed.

Eftersom Perrie var her, havde Liam overtaget sofaen, men ikke rigtig set jeg havde forladt stedet, men da jeg kom ind i vognen vågnede han langsomt og så i mod mig ”Jenny, hvad laver du?” hvisker han stille, for ikke at vække de andre. Jeg lød min hånd glide over låsen, så jeg kunne låse, sofaen var faktisk en sovesofa, faktisk dejlig bus. ”jeg trængte til luft” jeg lod øjnene glide på ham, men han troede vist ikke på den ”kom her” mumler han lidt og løfter sin dyne. Jeg lod mine skridt gå i mod ham, inden jeg smed mine converse og lagde mig under dynen ”Hvad er der?” jeg rystede blot på hovedet og et suk forlod hans læber, han har været så sød i mod mig, ikke mindst skældt drengene ud og holder sig altid roligt ”Snorkede Niall?” spurgte han lidt drillende ”også det” mumler jeg lidt, inden jeg bare putter mig indtil ham, bare for at føle mig tryg, har lyst til at fortælle, men jeg kan ikke. Hvad hvis de bedømmer mig og smider mig væk, som skrald? Mine venner dumpede mig, de var bange for jeg ville gøre det igen og blev skræmt. ”lov mig, at du siger det, når du er klar til det” han løftede mit hoved lidt og så alvorligt ind i mine øjne ”vi lytter alle sammen” jeg så lidt på ham og lod mig så lyve i stedet ”jeg savner bare det derhjemme” jeg fik fremtvunget et smil og det så vist ud til han hoppede på det, ellers opgav han bare.
Jeg lukkede bare mine øjne i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...