Don't tell the world!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det her er mit bidrag, til konkurrencen ”Backstage”.

Jennifer Anderson også kaldet Jenny, er blot 20 år og hun er blogger, hun blogger omkring mode, sig selv og hvad der ellers fanger folk i hendes alder. Men der er noget andet over hende, hun kan synge og ligger tit sange op på youtube og hendes blog. En dag støder selveste Louis Tomlinson, tilfældigt forbi en af hendes sange på youtube og det fanger hans interesse, ikke kun den smukke blonde pige, men også hendes stemme. Han viser resten af drengene det og en mulighed kommer for Jenny. Hun bliver tilbudt at opvarme for dem, på deres nye Tourné, en mulighed som ingen andre får. Hun kommer helt tæt på verdensstjerne og får en mulighed for at blogge om dem, ikke mindst alle de dybeste hemmeligheder. For er drengene som medierne siger? Eller er de helt anderledes? Hvad sker der, når hun finder ud af sandheden om dem og hvad sker der, når de finder ud af sandheden om hende?

87Likes
37Kommentarer
17884Visninger
AA

7. Love is hard - Part 1.


Der var gået nogle dage, eller retter sagt 3 uger... og må indrømme, jeg var træt, jeg var træt af mandehørm. Jeg mener virkelig mandehørm, det stank virkeligt!
Der har været skænderi, hver evig eneste dag, specielt i mellem Louis og Harry, men også med de andre og Harry har sagt flere gange nu, at han vil forlade bandet, hver gang har jeg taget fat i ham og beroliget ham. Hans øjne var triste og gløden i dem, var der ikke, ikke som de var på billeder, men selv Louis var trist, det var ikke dem der havde svigtet hinanden, men fansene.

Selvom de benægtede det, men det gjorde andre drenge ikke og det irriterede mig… faktisk mega meget, jeg kunne ikke gøre noget og alt hvad jeg kunne, ja det var at blogge og blogge, og jeg gjorde de, hver dag og fortale folk alt. Jeg ved jeg var ond, men jeg ville rede dem, og det blev mit mål, der var ingen der for mig, for jeg var bange, jeg var bange, de skulle intet vide, men det skulle ikke ske for dem.

Jeg ville rede det her band, 5 drenge venner, jeg vil give humøret i dem igen og gør dem glade og lykkelige! Det var alt jeg kunne gøre, specielt, efter de har givet mig håb og denne mulighed.

Perrie var kommet og de så lykkelig ud, hende og Zayn, drengene var som jeg forstillede mig, alt hvad deres fans sagde, var sandt, undtaget det med Louis og Harry, mest med Harry var player, for han virker blød, virkelig blød og perfekt, Louis er den sjove og Niall er madglad, Liam og Zayn var kærlige gutter og Liams historie havde jeg fået, tror jeg nok, men manglede Zayns.
Ikke at jeg kunne bruge tid med ham nu også manglede jeg Niall, men det kræver at man skal spise, hvilket jeg ikke kan 24/7...

 

”Jenny?” jeg kiggede i mod døren, da en Louis kom ind ”Der er mad” han smilede til mig og jeg smilte kort, inden et host forlod mine læber, vi var på vej til Frankrig. Han kiggede lidt undrende på mig og gik i mod mig ”Er du okay?” jeg rystede lidt på hovedet og satte mig op ”Du ser også svimmel ud” han lagde hånden på min pande ”Du er brændende varm” han kiggede bekymret på mig ”jeg klare mig, jeg vil bare gerne sove, vi skal først spille i morgen ikke?” han sendte mig et nik og kiggede uroligt på mig ”Se, så klare jeg mig også” inden længe kom Harry også, han så forvirret på mig og bekymret, inden han smed sig i sengen ved mig og Louis forsvandt. ”jeg er okay, jeg vil bare gerne sove” men jeg fik det så dårligt og vendte rundt, inden der røg opkast op og ned på gulvet. Harry farede op og tog fat i mit hår ”DRENGE!” råbte han og inden længe kom alle 4 ind, med Perrie, ikke mindst Paul ”Du ser skidt ud Jenny!” kom det fra ham og Louis satte en spand foran mig, rigtig hurtigt.

Hvorfor skal alle være her og kigge på jeg kaster op! Inden længe, lød der også opkast lidt væk og det var Niall. Må han squ selv om ”Niall…” brokkede Liam sig ”Ikke på mine nye sko!” jeg kunne ikke lade hver med at grine, men det gjorde bare ondt og jeg kastede op igen ”Har i haft sex eller hvad…” kom det lidt beklagende fra Niall, de kiggede straks på mig og ikke mindst Harry. Sex… mig… sex… aldrig i livet, jeg er jomfru… thanks good! ”Nej Niall” brokkede han sig ”vi har ikke engang kysset” kysset, vil han kysse mig? ”Jaja… right” mumlede Zayn kort og Perrie, kom hen til mig ”Jeg synes i drenge skal skrubbe ud, og lad os tøser være, men i kan vel tørre brækket op?” hun kiggede på dem alle, inden de sagde javel.
Paul gik ikke, han satte sig bare ned på hug, foran mig ”Jenny?” han så bekymret på mig og jeg rystede på hovedet ”de taler sandt… det kan man se på hende” hun holdte mit hår og han lagde en hånd på min pande ”Perrie, kan du finde nogle piller?” hun nikkede og forsvandt, og inden længe var hun tilbage og gav mig dem, med et glasvand. Paul lagde mig stille ned og puttede mig godt, som om han var min far eller noget ”Jeg tror bare, at jeg er blevet køresyg” de kiggede på mig og de vidste jeg var køresyg, det havde de fundet ud af ”hvorfor har du ikke taget piller?” han kiggede på mig ”Har ikke flere” han sukkede lidt ”Jenny, sådan noget skal du sige” han smilede roligt til mig ”Jeg lovede dine forældre, at passe på dig, som jeg gør med drengene. Nu køre vi til det nærmeste sted og køber det til dig” han smilte roligt og Perrie satte sig ved mig.
”Prøv og sov, som Paul siger” hun smilede beroligende til mig ”Kan Harry lide mig?” okay, det fløj ud af munden, men… jeg ved ikke. Hun kiggede overraskende på mig ”Det tror jeg, men han indrømmer ikke sådan noget, han vil ikke knuses.” hun smilede til mig, inden hun gik.

 


Jeg vågnede, da bussen stoppede og kiggede forvirret rundt, jeg havde det stadig skidt. Mine øjne faldt i mod døren ”Det nærmeste sted, blev sygehuset… ” kommer Paul med og en læge kommer ind ”Når, lad mig se på dig Jennifer” lægen satte sig på sengen og begyndte at lytte til mit hjerte, tage min temperatur og sådan, inden han nikkede lidt for sig selv ”Det virker ikke til alvor, nok køresyg, eller måske influenza, men tag de her piller, de er de bedste mod køresyge” lægen smilede venligt, inden lægen gik.
Jeg kiggede mod døren, da en bekymret Harry kom ”hey…” han kiggede roligt på mig og jeg sendte ham et smil, Louis var blevet min bedsteven på kort tid og de andre venner, Harry vidste jeg ikke, men det som om, at samtalen med ham havde hjulpet.

Han satte sig på min seng og jeg kiggede lidt på ham. ”Hvorfor kan i ikke bare prøve… for min skyld” jeg lukkede øjnene i og jeg hørte ham sukke, men intet svar. Han lagde sig bare ned, bag mig og lagde en arm om mig ”Sov” mumlede han, jeg var forvirret, hvorfor skal han være sådan her, når vi er alene og være led, når de andre er der? Har Perrie ret? For jeg ved ikke, hvor jeg har ham eller noget. Mest følelser, jeg kan ikke med følelser.
Jeg har skjult mig selv, jeg beder dem om at sige sandheden og jeg skjuler mig selv, jeg har den dårligste smag i munden, men… min veninde forlod mig, hvorfor skulle de så ikke også? Hvis de fik sandheden?

 

”Harry?” jeg vender mig lidt om, inden jeg kigger på ham og prøver at fange hans øjne ”ja?” han kigger stille på mig, og ligger sig selv på siden, inden han støtter sit hoved med sin ene arm ”Hvorfor er du god, når vi er alene og tavelig, når de andre er her?” han var blevet bedre, men ikke meget og et suk forlod hans læber ”hvorfor kan du ikke droppe det? Vi kan ikke være venner, ikke med de rygter, folk vil tro det værste. Og jeg ønsker ikke, at Louis skal være i et tvunget forhold med Eleanor” han kigger lidt på mig og jeg ser alvorligt på ham ”Tvunget… hvorfor siger du det ikke til ham?” han ryster lidt på hovedet ”Louis, vil ikke droppe det, har prøvet det… og jeg ved han stadig er forelsket i hende og hun er i ham… men Larry-rygterne har ødelagt hende ligeså meget” jeg kigger forvirret på ham, hvorfor har Louis ikke sagt det? ”Så den del har Louis ikke fortalt dig?” et ryst forlod mit hoved og jeg så på ham ”Så de elsker hinanden” et nik forlod hans hoved og kiggede på mig ”Ja, de elsker stadig hinanden, men det er svært, så hun prøver at komme videre, men det er det Louis tror, faktisk, har hun ikke kæreste på, hun har blot sagt det, for at han ikke skal bekymre sig.”

Jeg spærre øjnene op, inden jeg sætter mig stille op ”Jenny, du kan intet sige, jeg har lovet hende det…” dasker blot til ham ”Lovet hende det?… hvorfor lyver Louis for mig..” et suk forlader mine læber ”Fordi han forsøger, forsøger på at få Larry væk, men det er svært, for de holder fast i det… og du skal sove, for du skal være rask, til i morgen”

Han skubber mig ned igen og putter mig ”Sov” jeg lukker bare lidt mine øjne, selvom jeg ikke kan sove, taler Harry sandt? Hvorfor siger Louis ikke bare sandheden til mig? Hvad tænker jeg på? De er One Direction, de er et skide band, med fem drenge og det er godt nok egoistiske svin!
Jeg fjerner hans arm og sætter mig op ”Okay, Jennifer, hvad fanden er der galt?” han sætter sig op og ser let sur ud og jeg kigger blot på ham ”Intet… ikke med mig, men med Jer…” rejser mig stille, men føler mig svimmel, måske dumt af mig og går langsomt og forsigtigt ud af værelset, de andre ser på mig og giver mig også bekymrede blikke ”Løgner…” ser bare på Louis, inden jeg går ud på toilettet og låser mig inde. Jeg ser lidt i mod wc’et, inden jeg høre de skændes ”Hvad fanden har du sagt til hende Harry!?” … ”JEG sagde sandheden! Omkring dig og Eleanor… find nu tilbage til hinanden… eller du er måske faldet for Jennifer?” … ”Jeg er ikke faldet en skid for hende… men det er du måske… for du render op og ned af hende konstant…” … ”Det er vel også derfor du tog hende med? Eller retter ville have hende, når vi andre sagde nej! Louis, du kan ikke stoppe rygterne og vi bliver ikke venner igen, fat det… at skaffe en kæreste til mig og leve i et fake-forhold med Eleanor er latterligt, hun har ikke engang en kæreste, hun har bare sagt det til dig… så find dog sammen!” WHAT! Jeg var ikke ønsket? Var jeg bare et spil? En brik? Bare for de kunne blive venner? Louis og Harry forelsket i mig? Tankerne køre rundt, i mens de bare skændes derude.

”Louis og Harry, stop det… hvis ikke er klar over det, så sidder Jennifer, inde bag den dør!” Niall, han er nu kær ”I har virkelig klokket jer, begge to” Liams stemme virker koldt overfor dem og inden længe banker en på døren ”Jenny?” Perrie. Jeg rejser mig stille og åbner døren, inden jeg går ud.
Kan mærke mine øjne er våde og jeg er, ser lidt frem og tilbage på dem ”Jenny… j…” ser bare lidt på Louis ”At du er en løgner?... og du er ikke beder selv” kigger på Harry, da han fik et smørret smil på ”Så jeg er her kun, for at Harry kan få en kæreste og i kan blive venner… det har intet med min sang at gøre?” jeg kigger lidt på Louis og han ryster kort på hovedet ”Nej… måske først, indtil jeg mødte dig og du virkede til at have brug for at opleve noget”

Fægter blot med armene og ser på dem begge ”hvad vil folk ikke tænke, hvis jeres opvarmer, tager hjem…” mumler jeg blot og ser lidt koldt i mod dem ”Niall, kan jeg bo ved dig, så kan de to bo sammen” mumler jeg lidt, inden jeg bare går ind i Nialls seng, for jeg har det stadig dårligt.
SÅ er jeg bare ligeglad! De må bare selv flytte mig hvis de er utilfredse når! Sådan bliver det bare!


Åbner lidt øjnene, i det jeg mærker øjne på mig ”Det var ikke min mening at lyve, men vi kender dig ikke og… ja..” Louis sender mig et undskyldende blik ”Hvorfor siger Harry du er vild med mig?” han går lidt i mod mig og sætter mig sig på sengen ”Fordi det er Harry. Vi skændes hele tiden og det har du vist lagt mærke til… men jeg mente hver ord, det var bare det med Eleanor og jeg… jeg kunne ikke sige sandheden.. og nu når han siger hun er single og kun sagde det for at jeg ikke skal være bekymret… men jeg vil ikke miste hende og det gjorde jeg pga. rygterne” sætter mig stille op og ser på ham ”Du kunne have sagt sandheden… jeg skal være her længe og ingen af jer fortæller sandheden..” mærker stille en hånd på min pande ”Du stadig varm” og han skifter emne. ”Jeg tilgiver dig ikke Louis… hvis du virkelig vil være ven med mig, kan du og Harry bo sammen, som i gjorde førhen og blive venner…”

Han kigger opgivende på mig, inden vores blikke lander på døren, da en krøl håret fyr står der ”Louis, kan jeg snakke med Jennifer?” et fnys forlader mine læber, inden jeg ligger mig ned igen ”jo.”


Efter Louis er gået, bliver døren lukket og Harry ligger sig ved siden af mig ”Du ligger i min side af sengen” han sender let et smil og jeg ser blot på ham ”Så det derfor det stinker af en idiot” vender lidt med ryggen til ham og lukker mine øjne i ”Undskyld Jennifer.” jeg ignorer ham blot, for jeg gider ærlig talt ikke det der ”Jennifer” mærker lidt prikken i siden og inden længe kilder han mig ”St……..op” skriger jeg, og lidt dumt af ham, for det giver kvalme og ja jeg kommer til at kaste op på ham ”IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIW!” et grin forlader mine læber og inden længe kommer de andre ”IW! Ikke i min side af sengen! AAAAAAAD!” De andre begynder at grine, i mens Niall ser sur ud og Harry ligner, en som skal til at tude ”Din egen fejl…” siger jeg blot og ser på Zayn, da han sætter sig på hug ved mig, inden han mærker min pande og løfter mig op ”Zayn… hvor skal jeg hen…” men han bære mig bare ud i sofaen, inden han ligger tæppe over mig ”Så bliver du her…” han sender mig et lille smil og han forsvinder indtil drengene.

Kan tydeligt høre dem snakke ”Du stinker Harry, du skal i bad” kommer det fra Perrie og de griner lidt ”Det er ikke sjovt, det ulækkert!” … ”Niall, underhold Jenny, inden du selv kaster op, også skal vi nok ordne sengen og du Louis, du kan skaffe mad.”
Det skal siges, at vi åbenbart er nået frem, i mens jeg sov, eller ikke frem til hotellet endnu, men bare til et midlertidigt sted, hvor vi skal sove.


***************************************************************************************************************
Jeg ved det kom i går og jeg slettede det igen, men kunne ikke bestemme mig, men jeg besluttede mig for, at der bliver en part 2, ikke fordi historien slutter, for det gør den langt fra! Vi mangler de tre andre gutter endnu!
Men synes lidt det er sødt, at hun kaster op ud over Harry ;P. måske også lidt klamt, men følte lige for det passede lidt ind.

Hvad synes i? Gerne læs min kommentar og håber I vil svare på den, for det vil betyde meget! Også med likes og det hele!
Jeg beklager stavefejlende, har ikke rigtig lige haft tiden til at rette i gennem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...