Don't tell the world!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det her er mit bidrag, til konkurrencen ”Backstage”.

Jennifer Anderson også kaldet Jenny, er blot 20 år og hun er blogger, hun blogger omkring mode, sig selv og hvad der ellers fanger folk i hendes alder. Men der er noget andet over hende, hun kan synge og ligger tit sange op på youtube og hendes blog. En dag støder selveste Louis Tomlinson, tilfældigt forbi en af hendes sange på youtube og det fanger hans interesse, ikke kun den smukke blonde pige, men også hendes stemme. Han viser resten af drengene det og en mulighed kommer for Jenny. Hun bliver tilbudt at opvarme for dem, på deres nye Tourné, en mulighed som ingen andre får. Hun kommer helt tæt på verdensstjerne og får en mulighed for at blogge om dem, ikke mindst alle de dybeste hemmeligheder. For er drengene som medierne siger? Eller er de helt anderledes? Hvad sker der, når hun finder ud af sandheden om dem og hvad sker der, når de finder ud af sandheden om hende?

88Likes
37Kommentarer
18498Visninger
AA

11. I'm scared.

Perrie kiggede alvorligt på mig ”Jenny…” jeg bed mig i læben ”Det skete bare… jeg er bange, hvad hvis han ikke kan lide mig” jeg kiggede ned i jorden og hun satte sig foran mig ”Hvad sagde jeg tidligere, han kan lide dig og jeg kan se, at han har givet dig hans armbånd, det er hans ynglings, han har aldrig taget den af, ikke siden han fik den, det fortalte Zayn, haft har haft det siden 1Ds begyndelse i x-factor” hun skulle bare vide, jeg fik det kun pga. arene. Så det siger jo intet… han så mine ar, han kyssede dem og han gik ikke, han kyssede mig i stedet. Måske jeg skulle tro hende? Jeg kan vel ikke være bange for altid ”det skræmte mig… altså i morgs.” hun så på mig med et lille smil ”Ingen siger i skal have sex… ingen, men drenge vågner bare op med det der…” hun sendte mig et smil ”Ved jeg godt… men det skræmte mig stadig” har mine brødre, men det er aldrig sket, måske fordi de ved jeg er søster og ikke et køn de kan lege med?
”Perrie? Hvordan vidste du, at Zayn var den rigtige?” jeg kiggede alvorligt på hende og hun rødmende en smule ”Jeg ved det ikke, jeg har bare følt det, jeg kan ikke se andet end fremad, jeg elsker ham så meget og han er alt for mig, også da han friede, fik jeg det bare bekræftet, at han også vil leve resten af sit liv med mig… jeg kunne mærke det på mit hjerte, at han var den rette” jeg nikkede en smule og bed mig i læben ”Niall er altså ond-.- jeg synes ikke han skal have aftensmad!” hun begyndte bare at grine, selv det gjorde jeg også.
Vi rejste os op, inden hun gik ud til de andre, jeg skulle først lige finde et brev, et brev, jeps et brev og jeg fik det lagt i min baglomme og gik ud. De andre kiggede på mig og Harry var væk, jeg kiggede undrende på Louis, som pegede i mod Liam og hans værelse ”Intet se…” hans kæft blev lukket, i det jeg gik i mod der, har aldrig troet at Liam skulle sige sådan, eller vent lidt, de har perverse tanker hele tiden. Jeg bankede stille på døren og åbnede den langsomt, han kiggede i mod mig, med lidt store øjne og jeg lukkede døren bag mig, jeg låste den så også.
For ingen skal komme ind, for at tage billede – NIALL! Jeg bed mig i læben og stod faktisk lidt stille, han rejste sig lidt op, inden han gik i mod mig ”Jenny?” han kiggede mig ind i mine øjne og jeg i hans ”jeg er bange” fik jeg stille frem og han smilede en smule ”Skal du ikke være, jeg vil ikke presse dig” selv om jeg var ældst, var han højre, han var nu også en mand, men han virkede også mere moden og ældre, han satte sine hænder på mine hofter og jeg så bare ind i hans øjne ”Harry… jeg… je.. var dø…” jeg to en dybindånding og fik tåre på kinderne, fatter ikke jeg siger det, men han så mine ar… og hvis han er vild med mig, så skal han vel vide det ”… jeg var død i 21 minutter” jeg får det endelig ud og ser lidt ned. Jeg skammer mig så meget.
Niall læste på nettet, men Harry skal ikke vide det… ikke at jeg blogger, jeg tog brevet langsomt frem og rakte ham det. Han kiggede stille på det og han fik faktisk lidt tåre i øjnene, jeg gik stille hen og kiggede ud af vinduet, som faktisk var rullet for, altså gardinet, pga. der ikke skulle filmes ind.

 


Jeg kiggede på brevet hun gav mig, hun forsvandt hen i mod vinduet og jeg så kort i mod hende. Død i 21 minutter. Så var det et selvmordsforsøg? Jeg gik hen på sengen og satte mig, hvor jeg straks læste brevet:
 

Kære Mor, Far, Jasper og Phillip.

Jeg er ked af, at jeg nu må forlade Jer. Jeg har skjult noget for Jer i 3 år og jeg er ked af det, jeg er blevet mobbet, overnettet, i skolen, sparket og slået, kaldt de værste ting, i troede jeg havde venner, men sandheden er, jeg havde ingen venner. Jeg blev dømt som nørd, bare fordi jeg havde briller også selvom mit tøj er moderne.

Jeg troede jeg kunne det, men jeg kan ikke mere! Will, jeg fortalte om, det vidste sig at være en leg, at jeg bare var en leg og de ville såre mig.
Det er ikke Jeres skyld og ved at Du Jasper vil føle det, fordi du tog væk, jeg ved Phillip du også vil føle skylden, men det skal i ikke… jeg elsker jer, i er mine brødre! Men jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere…

Jeg kom hjem i dag.. og i det jeg loggede på facebook, kom der en besked fra Katelyn, en besked indtil en side… en side om mig, med alle de grimmeste ord i verden og billeder… jeg kan ikke mere… jeg er så knust, jeg kan ikke mere og jeg ved jeg knuser Jer.
Men i må forstå, jeg kan ikke mere, jeg kan ikke leve i en verden, hvor jeg skal behandles som lort og føle mig alene.

Jeg elsker Jer alle sammen rigtig højt! Og håber i kan komme videre i livet, for det må i, for min skyld!

Kys Jeres Jenny.


Det kan være brevet ikke var langt, men det var nok, det var nok til at forstå hende, forstå hvad hun havde været i gennem. Jeg fælde tåre, ikke bare én, men mange og ikke sådan jeg græd på den måde, men jeg blev trist. Denne fantastiske pige, kunne jeg måske aldrig have mødt og ikke mindst drengene, hun kunne have ligget på en kirkegård, hun gav sit liv op. At vide hvad hun skjuler, det gør mig glad, men også trist, hvordan kunne nogle, ja mobbe hende så groft, så hun vil dø? ”Jeg forstår godt, hvis du synes jeg skal forsvinde…” jeg kiggede chokeret på hende ”Det gjorde mine nye venner, da de fandt ud af det... dagen før jeg mødte Louis…” hun mumlede igen og jeg rejste mig straks, jeg gik hen i mod hende og lage armene om hende bagfra ”Jeg vil ikke bare droppe dig Jenny… intet af det her ændre noget, jeg kan stadig lige dig, med ar på livet eller ej.

Jeg drejede hende om, for at kigge ind i hendes øjne og hun bed sig lidt i læben ”De gik… de ville tænke.. de var bange for jeg ville gøre det igen… men det to år siden, jeg har intet gjort siden… andet end at skamme mig og se mine brødre knust… Jasper kom hjem, for at overraske os, han var i militæret, han fandt mig… han så mig død… og siden har han ikke været i militæret… begge mine brødre bor tæt på hjem…” jeg lagde armene stille om hende ”Du skal ikke føle dig skyldig, de elsker dig jo. Det var også dem, som du sang med ikke?” jeg kunne mærke hendes nik og hun græd blot, jeg trykkede hende indtil mig ”Ikke være ked af det, jeg vil ikke droppe dig, for det her… for du viser, at du er en stærk pige og drengene vil også kunne forstå det, ikke mindst pigerne” hun trak sig væk og så direkte på mig ”De skal ikke vide det… de…” jeg nikkede lidt og hun stoppede ”Du skal ikke, hvis du ikke vil” jeg plantede et lille kys på hendes mund og hun gengældte det.
”Perrie… hun sagde du aldrig har taget armbåndet af, du købte det, da du begyndte x-factor…” jeg smilede lid over hende, da hun bed sig i læben ”Har jeg heller ikke, jeg ville ikke tage det af, ikke før der kom en speciel pige, som fortjente det…” hendes kinder blev røde og jeg smilede lidt over det, inden jeg tørrede hendes øjne ”så…” jeg valgte bare at afbryde hende ”… Du er speciel, det ikke kun pga. arene, men pga. dig… jeg er forelsket i dig” okay, jeg indrømmede det lige og et smil faldt på hendes læber, inden hun kyssede mig ”Jeg er også i dig…” jeg kyssede hende igen og bakkede os i mod sengen, ikke efter sex, men bare putte, jeg vil bare holde hende i mine arme og hun fulgte bare med, vi lagde os i sengen og jeg trak hende indtil mig.
Vi stoppede ikke kysset, ikke et eneste sekund.

***************************************************************************************************************

Ved det er kort, men det er lige lidt meningen, bare for lidt hyggens skyld! Men næste kapitel er også lang, virkelig lang, men fyldt med romantik og love!:)
Men tror I, at Niall skal dø eller om han vil overleve?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...