Don't tell the world!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det her er mit bidrag, til konkurrencen ”Backstage”.

Jennifer Anderson også kaldet Jenny, er blot 20 år og hun er blogger, hun blogger omkring mode, sig selv og hvad der ellers fanger folk i hendes alder. Men der er noget andet over hende, hun kan synge og ligger tit sange op på youtube og hendes blog. En dag støder selveste Louis Tomlinson, tilfældigt forbi en af hendes sange på youtube og det fanger hans interesse, ikke kun den smukke blonde pige, men også hendes stemme. Han viser resten af drengene det og en mulighed kommer for Jenny. Hun bliver tilbudt at opvarme for dem, på deres nye Tourné, en mulighed som ingen andre får. Hun kommer helt tæt på verdensstjerne og får en mulighed for at blogge om dem, ikke mindst alle de dybeste hemmeligheder. For er drengene som medierne siger? Eller er de helt anderledes? Hvad sker der, når hun finder ud af sandheden om dem og hvad sker der, når de finder ud af sandheden om hende?

87Likes
37Kommentarer
17722Visninger
AA

6. I miss the way things used to be.


Jeg var træt, træt af alt og jeg var begyndt at føle, at det her måtte stoppe, jeg kunne ikke mere. Alt gik over gevind, alt for gevind. Larry Stylinson over alt, der var intet andet. Spørgsmålene kom og kom, men ingen fattede nej.
Nej der er intet Larry… kun to bedstevenner, med et broderskab. Men ingen forstod det, ingen. Jeg var træt af det, jeg var træt i forvejen. Zayn er lykkelig med Perrie, Liam er med sin hjemmelig kæreste, som kun vi kender, Niall med mad også er der Louis, ja han var lykkelig, for vi var 5 drenge. 5 gode venner, dog trist over, at ham og Eleanor ikke holdte, men alle vidste det også ham selv, han benægtede det bare over for sig selv. Men så er der mig… den flotte krøllede brunhåret fyr med blå/grønne øjne, som er mere fremme end de andre, altså med populariteten, kåret som året mandlige hottie og årets smil, ingen af de andre, var taget i betragtningen til den. Det var mig de skreg efter, hvorfor, ved jeg ikke, men må jo være lækker.
Jeg elsker opmærksomheden, men alt er for meget, jeg kan det ikke mere og efter min solosang, har jeg overvejet det endnu mere, måske man bare skulle forlade drengene? Det jo det bedste.
Jeg kan få hvem jeg vil, men jeg vil ikke have hvem som helst, jeg vil have en speciel pige, en der vil elske og værdsætte mig, for den jeg er og ikke fordi jeg er Harry Styles.

Jeg vil have et forhold som Zayn, noget troværdigt. Noget som kan holde og ikke bare udnyttelse.

 

At sige stop til et venskab, er det sværeste jeg har gjort, men jeg kunne ikke mere, tankerne om fansene måske havde ret, gjorde det mere besværligt, ved jeg ikke tænker om ham sådan, men hvad hvis jeg benægter det? Ligesom Louis gjorde med Eleanor? Det er svært at være kendt og det ved vi alle sammen, på hver vores måde.
Må indrømme, at Louis virkelig har sat nerver på mig… jeg er træt af ham, træt af at høre ham snakke, eller nej det er jeg ikke, jeg er træt af, at vi ikke kan være venner, ikke uden der snakkes… jeg ved han er i fake forhold med Eleanor og han gør det for vores venskab, men det har ikke hjulpet, for ih nej, han er jo hende utro, med mig.
Det giver jo også mening!

 

Jeg ved Jennifer er en plan, en plan for at gøre mig glad og få mig som ven, men jeg kan se på ham, at han er interesseret og han nok benægter det igen. Jenny er lækker, hun er flot og hun er perfekt, hun har en perfekt krop og hun er sød, jeg kan intet udelukkende, men Louis fandt hende og sådan er det, man skal ikke pille ved andres piger, en regel vi har og jeg agter at holde den. Han er min bedsteven, selvom vi ikke er det mere.
Jeg kan se såreren i hans øjne og jeg kan selv føle den, det hårdt, virkelig hårdt og alt jeg har brug for, er ham… men, det kan jeg ikke, ikke uden rygter.
Alle tror jeg er en badguy, bare fordi jeg er sammen med mange piger og flirter… men det er jeg ikke, jeg er en følsom fyr, ligesom de andre, jeg viser det bare ikke, for det kan jeg ikke, jeg vil ikke såres og jeg vil ikke have alle ved, at jeg er en blød gut, tænk hvis de udnytter det? Det kan jeg ikke, vil jeg aldrig kunne.


Mine øjne ramte på dem alle, da de kom hjem fra deres shoppetur, selv lå jeg på sofaen og blot stirrede på dem. Mine øjne landede på Jenny, hun havde gjort sig pæn, hvorfor, ja det ved jeg ikke, men hun var pæn ”Hey breauty, og drenge” jeg valgte at sende hende et Harry smil, og hun rullede bare øjne af mig, hvilket nu var sjovt, ikke mindst at se Louis ansigt. Han ville sige noget, men kunne ikke og nok fordi jeg vil afvise det.
Han havde fortalt Jenny det, man kunne se det på hende, hun kiggede frem og tilbage på os, som om hun havde en plan eller bare ondt af os ”Vi købte også tøj til dig Harry!” ser i mod Niall, da han stiller 3 poser foran mig ”jeg skal ikke have noget nyt…” et fnis kom fra hendes mund, Jennys, det et kønt fnis og passer til hende ”Jenny har valgt det” Niall så nærmest trist ud, det samme gjorde andre, det tog jo også hårdt på dem. Men, ja, det jo hårdt og de ved det, de ser på os næsten hver dag.
Jeg valgte at rejse mig op, for at gå med Jenny ind på hendes værelse, hvilket også er Louis værelse, hvilket også gør, at Louis kommer ind. Jeg boede her før, men flyttede indtil Niall.
Hendes øjne så forvirret ud og hun kiggede på os begge ”Ja?” Louis rømmede sig bare ”Mit værelse også, så ville bare have mit tøj i skabet” jeg rullede lidt med øjnene af ham, han er en okay fyr, men ikke så god til piger, okay, kan jeg sagtens sige, når jeg ikke rigtig har haft en virkelig kæreste. Taylor Swift, var bare skuespil og det blev til en sang. Ligesom med mange af hendes andre kærester ”Louis, må jeg snakke med Harry?” hun sendte ham et sødt smil og han gik, som om hun vidste at jeg ville snakke med hende. Jeg lukkede bare døren efter ham og så på hende ”Louis har fortalt mig det.” hun så stille på mig, inden hun gik i mod mig, hvor hun lagde sine arme om mig og trykkede mig ind i et kram, jeg havde slet ikke bedt om det, men det var rart, og jeg fik da også tåre i øjnene ”Vent lidt, græder badboyen?” siger hun med et smil og nusser bare min ryg ”Jeg er ked af det…” siger hun stille og skubber mig lidt væk, inden hun tørre mine kinder ”Det må være hårdt” et nik forlod mig og i mod hendes spørgsmål eller konstatering ”Er du klar?” ser roligt på hende og hun ryster på hovedet og hendes nervøsitet dukker frem ”Nej”

Jeg valgte at sætter mine hænder på hendes side og se hende i hendes øjne ”Det skal nok gå Jenny”.


Mine øjne ramte på hende, da hun kom ud fra omklædningsrummet, sammen med vores stylist, hun var pæn, virkelig flot og hendes tøj var perfekt, hun havde armbånd på begge hænder, de klædte hende. Hun havde en flot kjole på, som lod hendes flotte ben komme frem, hun kunne sagtens ligne en model. Hendes hår var krøllet og sat pænt, hun var perfekt.
”Kan det her gå?” hun kiggede nervøst på os alle ”Ja det kan det” kom det fra Liam af, han sendte hende et smil, i mens kunne jeg ikke holde øjnene væk, hun var pæn.
”GODAFTEN ALLE SAMMEN! Er i klar til One Direction koncert!?” kom der fra velkomstmanden, inden han så fortsatte ”Men første n opvarmning, giv et stort bifald til Jenny Anderson!” et smil forlod mine læber og man kunne se hun var nervøs, Louis lagde en arm på hende og hviskede noget i hendes øre, sikkert noget med, hun bare skulle tage den med ro ”Det skal nok gå!”

Vi så alle sammen efter hende, da hun gik ud på scenen og hun præsentere sig selv, inden hun begynder at synge, det lød godt og hun så godt ud, hun var speciel, på sin egen måde.


Efter autografer og meget mere, var Jennifer væk, væk… jeg så hende ikke, Louis ledte vist også ved hende, det jo ham, der har bragt hende her og i denne situation. Vi blev stoppet af mange og igen kom Larry op. Og igen kom samme svar som altid, der er ikke noget Larry.

Vi kom alle tilbage til vognen og undrende os over der var lys, men vi kunne regne ud, at Jenny ville være her.

 

Jeg bevægede mig i mod døren til værelset, inden jeg bankede på og gik ind. Hun lå på sengen, med sin computer tændt, hun var faldet i søvn, hun så nu kær ud. Jeg gik hen i mod hende, inden jeg fjernede hendes computer og lagde dynen over hende. ”tak” kom der som en mumlen, jeg satte mig på sengen og så på hende ”Du var god” hun lagde sig stille på ryggen og så på mig ”var jeg?” et nik forlod mine læber, inden jeg smilede til hende ”Ja, det var du… rigtig meget”.
Hun kiggede stille på mig og smilede lidt ”tak” jeg betragtede hende kort, inden hun kiggede på mig ”Harry?” jeg nikkede lidt, inden jeg lod blikket hvile på hende ”ikke drop Louis… han holder af dig, som sin bedsteven og savner dig” hun smilte til mig og kiggede alvorligt på mig ”Jenny…” jeg rystede kort på hovedet ”Kan jeg ikke” et suk forlod hendes læber og hun så på mig, inden hun satte sig op ”Skal du være den egoistiske player, som folk siger du er, eller være den person, som Louis, siger du rigtig er? Og som du viser overfor mig, når vi er alene?” hun så helt alvorligt på mig og lagde armene over kors, jeg rystede lidt på hovedet af hende ”Jenny, du er bare normal, du forstår ikke engang, den verden vi lever i” jeg vendte mig om for at gå ”Så fortæl mig det og vis mig det... ingen af jer tager mig med ind… kun Louis og Niall, ja lidt i dag, men det var mere Sophia end jer, og du gad ikke og være en del af det.” jeg vendte mig om og kiggede på hende ”Du gik fra autografer, så hvorfor være med inde i det?” jeg kiggede bare på hende og hun rejste sig, hun bevægede sig over i mod mig ”Fordi, jeg er jeres opvarmer, og jeg kan ikke leve i en bus med 5 drenge, uden at de gider at, vise mig hvem de er… og slet ikke med den spænding der er og at du har sagt du vil droppe bandet” okay, Louis har vist fortalt hende alt, men det er bare så svært.

Jeg kunne lade hver med at kigge på hende, hun havde hotpants på og kun en bh, hvis hun ikke selv lige havde set det. Hun kiggede undrende på mig, inden hun så ned af sig selv og lagde armene over kors. Jeg smilte blot til hende ”Hvordan skal vi kunne stole på dig?” hun så på mig med lidt chokeret øjne ”fordi jeg ikke er en fan, og jeg kunne være mere ligeglade med jer… men er det ikke”

Jeg kiggede ind i hendes øjne, men blev afbrudt, pga. Louis, selvfølgelig, Louis! Okay jeg savner ham, men de her rygter er blevet for meget og jeg er næsten ved at tro dem, eller jeg ved det ikke. ”Åh…” kommer det fra hans mund af og sender et undskyldende smil ”Der er ikke ved at ske noget, Harry er bare ligeså egoistisk, som folk påstår han er” idet vendte hun sig om og gik hen i sengen, inden hun lagde sig.

Jeg gik blot bare ud til drengene, så kunne de være alene. Niall kiggede på mig, med store øjne ”Hvad?....” jeg må indrømme, jeg var blevet irriteret ”kan du lide hende?” jeg så på ham og rystede hurtigt på hovedet ”Nej for faanden….” en latter røg ud af Liams mund og ikke mindst Zayns ”Du roste hende i aftes, kan ikke lide hun er ved Louis, eller klare hun snakker med andre” mit blik landede stift på ham ”Jaja, hold du dig heller til din forloooooovede” et fnys forlod mine læber og drengene kiggede blot på mig ”Harry, vi vil gerne have dig tilbage…” Niall så bedene på mig og et suk forlod mine læber ”Harry er væk, han røg den dag, som Larry rygterne begyndte at blive for meget…” de forstår det ikke, eller også prøver de.

Jeg vendte mig blot om, inden jeg gik ind på mit værelse.

***************************************************************************************************************

Så kom der lidt fra Harry's side, hvad synes i?:) Og hvad mener i generelt om Movellasen?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...