Don't tell the world!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det her er mit bidrag, til konkurrencen ”Backstage”.

Jennifer Anderson også kaldet Jenny, er blot 20 år og hun er blogger, hun blogger omkring mode, sig selv og hvad der ellers fanger folk i hendes alder. Men der er noget andet over hende, hun kan synge og ligger tit sange op på youtube og hendes blog. En dag støder selveste Louis Tomlinson, tilfældigt forbi en af hendes sange på youtube og det fanger hans interesse, ikke kun den smukke blonde pige, men også hendes stemme. Han viser resten af drengene det og en mulighed kommer for Jenny. Hun bliver tilbudt at opvarme for dem, på deres nye Tourné, en mulighed som ingen andre får. Hun kommer helt tæt på verdensstjerne og får en mulighed for at blogge om dem, ikke mindst alle de dybeste hemmeligheder. For er drengene som medierne siger? Eller er de helt anderledes? Hvad sker der, når hun finder ud af sandheden om dem og hvad sker der, når de finder ud af sandheden om hende?

87Likes
37Kommentarer
17532Visninger
AA

15. Back to the past - part 1.

 

Vi var endelig kommet frem til hotellet, og vores 2 dage fridage var her. Sangen med Harry og ikke mindst den med 1D skulle skrives, må sige alt går strålende, dog sad piges ord stadig i mig også selvom Harry har beroliget mig.
Mit blik lander rundt på hotelværelset. Vi sidder alle i stuen og snakker og ser film, en eller random film, som Zayn har valgt. Jeg sidder i mellem Harrys ben på gulvet, eller vi begge sidder på gulvet og Perrie og Zayn sidder ved siden af os, på samme måde og på den anden side af dem sidder El og Louis, oppe i sofaen sidder de sidste tre.
Jeg mærker kort nogle læber på min hals, hvilket får mig til at dreje hovedet og se ind i de flotte grønne øjne, inden et smil forlader mine læber, hvor jeg planter et kys på hans læber, som han fint gengælder.
Jeg vender blikket i mod min lomme, da en sms tikker ind. Jeg trækker mobilen op og ser det er en ukendt, inden jeg går ind i smsen, når kun at læse noget med One Direction, inden jeg hurtigt rejser mig fra Harry, som fjerner sin hånd fra mig, det jo klart, for jeg rejser mig.
”Jenny?” høre jeg ham sige, men ignorer det blot, inden jeg går ind i vores værelse og lukker døren, inden jeg lænder mig op af den og åbner beskeden.
Mit syn lander på den første besked og en tåre falder, hvorfor? Hvorfor! Hvorfor nu! Hvem vil ødelægge min glæde? Alt var lige stoppet, hvorfor…
Jeg synker kort en klump og inden længe dukker en ny besked op, bare fordi jeg ikke svare.

Fortiden kommer op og smerten gør ondt, jeg kan mærke arene, de skriger smerte, hjertet skriger smerte. Jeg synker en klump og mærker bare smerten bliver større og lysten til at skære i mig selv, få mig væk fra denne verden. Skyldfølelsen dukker op, jeg ødelagde deres liv, min families liv… og Jasper droppede sin karriere pågrund af mig.
”Jenny, skat, smukke, Jennifer… må jeg komme ind?” kan høre Harry står ved døren og prøver på alle møder at få mig til at sige noget.
”Ikke nu… jeg skal lige ringe til Jasper, det var ham der skrev” siger jeg med et falsk glad tone.
”Okay, troede bare der var noget” jeg bider mig i læben, det er der også… men behøver han ikke at vide.
Jeg ligger mobilen på natbordet, inden jeg finder mit make-up puder frem, for at se mig i spejlet, nej mit make-up er ikke udover det hele.
Jeg rejser mig op og går ud til dem igen.
”Hva så? hvad ville han?” jeg sætter mig bare ved Harry og ser lidt på de andre.
”Bare hører hvordan jeg har det og hvordan det går med dig og mig…” siger jeg smilende, selvom det er løgn.
Efter filmens slutning, rejser jeg mig op og smiler kort til de andre ”Jeg smutter i seng, godnat” siger jeg kort, inden jeg går ind i soveværelset og smider mig i sengen, der er ingen beskeder dukket op endnu, dejligt! Håber personen bare lader mig være for altid.
Jeg ser kort i mod døren, da Harry kommer ind og lukker den efter sig, hvor han smider sit tøj, undtaget boxeshortse og smider sig i sengen ved mig, inden han ligger armen om mig og kysser mig i nakken.
”Er du okay?” jeg drejer mig kort og ser på ham.
”Jeg har det fint… det var bare dejligt at snakke med ham igen” jeg smiler kort, inden jeg kysser ham på læben, hvor jeg så drejer mig om og ligger med ryggen til ham.

 

 

Jeg vrider mig lidt, i det jeg høre en ny sms tikke ind og jeg ser kort på klokken, et suk forlader mine læber og det er igen fra en ukendt person. Jeg bider mig i læben, inden jeg åbner den. Først kommer der en besked om jeg er løgner, derefter endnu end, ja hele 6 beskeder, dukker op på få minutter og den er kun 5:11 altså klokken.

Mit hjerte slår et par slag over, inden jeg så bare rejser mig og glemmer alt om mobilen eller om at gå ud af sms’en. Jeg går bare hen og tager mine joggingbukser på, inden jeg finder min hættetrøje og tager den på, jeg tager min hue og går ud i gangen, hvor jeg får mine sko på og bare forlader suiten og ikke mindst hotellet, måske jeg burde have lagt en besked, men hvad skulle jeg skrive?
Jeg er gået, jeg har fået sms’er om, at jeg bare ligeså godt kan dræbe mig selv, så hej hej.
Nej det kan jeg ikke… jeg vil ikke sårer dem, kun luft, kun luft, intet andet, end luft.
Tårerne falder bare på mine kinder. Mine hænder ryster, alt ved mig ryster, alt. Jeg ser nervøst og bange rundt, hvorfor…
Jeg begiver mig bare ned af en gade, måske ikke smart i et fremmed land. Jeg kommer frem til en havn og solen er på vej frem, jeg stopper op og ser ud over havet, inden jeg ser ned på mine ar og smerten køre bare rundt, det gør ondt, rigtig ondt. Arene begynder at klø og det gør det hele værre. Jeg er bare et nul, det burde jeg indse og sige farvel til varden.
Jeg har ødelagt alle. Jeg er bare en lille løgner, jeg lyver omkring mig selv og ikke mindst for folk, måske jeg bare skulle færdig gøre det, det som jeg ville den gang? Jeg har jo ødelagt alle.

 

Et grynt forlader mine læber og jeg ruller lidt rundt, hvor jeg kaster min ene arm over Jenny, men pladsen virker tom, hvilket også får mig til at vågne, jeg blinker kort med øjnene og ser lidt rundt, hun er her ikke. Mit blik vender i mod natbordet og hendes armbånd & ur ligger der, jeg sætter mig langsomt op og ser på klokken, 10. Måske er hun bare ude i køkkenet og laver mad til os alle? Det kunne jo godt ligne hende også sammen med Niall.
Jeg rejser mig og begiver mig ud i køkkenet, men hun er der ikke, til sidst vælger jeg badeværelset og heller ikke her er hun. Jeg går i mod Liams værelse, måske har hun bare sovet der? Jeg banker kort på og åbner.
”Harry… hvad vil du” mumler han svagt og her er hun heller ikke.
”Har du set Jenny?” han ser lidt irriteret på mig.
”Måske sover hun?” ej Liam, det var flot, hvor tror du så jeg har sovet?
”Nej… hun ligger der ikke, hun er ikke i køkkenet eller badeværelset” han trækker bare på skulderne.
”Prøv de andre…” jeg sukker kort over ham og går bare, inden jeg forsøger de andres værelser, denne gange Zayn og Perrie, jeg tænker ikke lige over at banke, så jeg åbner bare døren og en nøgen Perrie rammer mine øjne.
”UNDSKYLD!” jeg skynder mig at tage hænderne for øjnene.
”For helvede Harry, så banker man på!” høre jeg en vrissen Zayn sige.
”Jeg sværger, jeg så intet!! Men har i set Jenny? Kan ikke finde hende…”
”Hun er ikke her…” kommer det kort fra Perrie, et suk forlader mine læber og jeg går bare igen. Inden jeg banker på ved Louis og åbner, nu er de jo advaret.
”Harry, hvad vil du… det tideligt…”
”Har i set Jenny?”
”Harry… du har lige vækket os, så nej… spørger de andre”
Okay, det har jeg ikke andet gjort og nu er kun Niall tilbage. Jeg lukker døren efter mig, inden jeg banker på ved Niall.
”Er der mad?” er det bare det første han siger og jeg ryster kort på hovedet.
”Harry, hvad er der i vejen?” mit blik rammer Ellies og jeg ser kort på hende.
”Jeg kan ikke finde Jenny… hun er ingen steder og nu har jeg prøvet jer alle sammen.”
”Paul?” Niall ser bare på mig og jeg hæver et kort bryn.
”Hvad skulle Jenny ved Paul? Vi har fridag?” Han trækker bare på skulderne og et suk forlader mine læber. Selvfølgelig kunne hun måske snakke med ham, om pressemødet og sange eller hvad ved jeg, men det ligner hende ikke?
”Harry, hun er nok bare gået en tur, du skal se, hun kommer nok snart” siger Ellie beroligende og jeg nikker kort, inden jeg går. Ja selvfølgelig, hun kan bare være gået en tur, ikke være så panikken Harry, hun skal nok komme tilbage!

 

Jeg går bare ind på værelset igen og smider mig i sengen. Jeg vælger så i stedet at ringe til hende, okay måske desperat, men jeg savner hende allerede, okay underligt at sige, men jeg er også nervøs, hendes armbånd og ur, som jeg har givet hende, ligger på natbordet, hendes kuffert er her, så hun kan ikke have forladt mig. Jeg venter bare lidt på, at min telefon går i gennem til hendes og en lyd rammer mine øre, jeg vender blikket og ser hendes mobil. Gået uden sin mobil? Jeg ligger på, inden jeg tager Jennys mobil og lidt dumt af hende, at der ikke er kode på, skulle jeg? Nej bør jeg ikke… Men.. ja.
Jeg åbner bare mobilen og ser den er inde i en besked, hvilket jeg bare læser. Okay måske skulle jeg ikke. Men... en vrede kommer over mig, i det jeg læser den første, hvilket gør jeg ikke kan stoppe, indtil jeg når slut og jeg rejser mig op og går ud i gangen, jeps hendes sko er væk.
Jenny! Hun har… nej det ville hun aldrig gøre? Ville hun? For helvede Harry, hun har gjort det éngang før! Jeg løber bare ned af gangen og hammer på alles værelser.
”S.O.S! Jenny er væk!!!” panikken løber bare ind over og jeg kan bare høre inde fra Zayns værelse, at der bliver råbt:
”Harry… hun skal nok komme tilbage!”
Det samme kommer fra de andre værelser og jeg stopper op mit i gangen.
”Liv eller død S.O.S! Liam!” Jeg hammer hårdt på hans dør og åbner den.
”Harry… hvad skal alt det til for…” jeg kaster bare hendes mobil i sengen til ham. Han ser bare undrende på den, inden han så ser ned i den og hans øjne ændre sig.
”WHAT!” han farer op og ser på mig, inden han så løber ud på gangen og hammer på alles døre.
”Drengene det S.O.S… virkelig…”
jeg går bare frem og tilbage i mens panikken skylder videre over mig. Jeg går ind i stuen og sætter mig, lidt efter kommer Louis og El, som ser ret sure ud.

 

”Seriøst Harry…” mumler han lidt irriteret. Inden længe kommer Niall og Ellie, så Perrie og Zayn.
”Hvorfor skal vi vækkes… klokken er kun lidt over 10!”
Liam kigger lidt på mig og ser alvorligt på drengene, Niall ser undrende på os og resten, ja de ser mobset ud.
”Det der sker er at, Jenny ikke er her og der er kommet sms’er i…” mere når han ikke at sige, ikke før Niall stjæler mobilen og hans øjne ændres.
”For en i helvede…”
”Niall… vidste du det?” Jeg ser på ham med alvorlige øjne, et nik forlader hans hoved.
”Vidste hvad?” kommer der stift fra Zayn, som nok er ret så muggen 1) jeg gik ind uden at banke på og 2) jeg vækkede dem + så Perrie nøgen… okay den del glemmer vi lige.
”Hun fortalte mig det, før I fik det at vide.”
”Okaaaay… fik hvad at vide?” spørger Zayn blot igen og ser bare på os og resten med. Niall åbner sin mund og drejer sit hoved i mod mig, derefter Liam, inden han vender blikket i mod resten og hans øjne virker triste.
”Jo ser i… Jenny er blevet mobbet… hun blev stemplet som nørd i gennem High School… der kom mobning, hun blev slået og sparket, mobning over nettet… hendes bror Jasper var soldat… og væk i krig. Alt blev for meget for Jenny til sidst… så hun ville ikke leve mere…” jeg kan se på Niall, at han åbenbart ved bare lidt mere end mig og jeg er hendes kæreste! Eller også har det været så hårdt for hende.
Drengene ser på ham og jeg kan se de bliver kede af det.
”Hun lagde sig i deres badekar derhjemme… skar sig i sine håndled… og Jasper kom hjem, før tid, for at surprise sin familie, da han fandt Jenny…”
”Derfor styrtede hun rundt, den gang I havde været ude at shoppe Perrie…”
”… så derfor går hun med ur og armbånd” siger hun trist, hvor Zayn ligger en arm om hende.
”Der fik Harry det at vide og jeg så det tilfældigvis den anden dag, samme dag, som Harry og jeg kom op at toppes… og nu har Harry set hendes mobil og…”
Niall begynder straks at læse sms’erne op og Louis rejser sig straks i vrede, man kan se på han er vred, såret og ked af det.
”Vi skal finde hende drenge… før hun gør noget…” kommer der fra El og jeg nikker lidt.
Liam vælger bare at tage ordet, for jeg kan ikke, jeg kan ikke snakke.
”Okay, vi siger intet til Paul, ikke nu, for han ringer til hendes forældre… Perrie kan du blive på hotellet?” hun nikker lidt og er glad for Liam ordner opdelingen.
”Louis og El, i følges, det samme gør i Ellie og Niall. Vi andre tre opdeler os i hver sin retning okay?”.

Det er ved at være aften og intet syn af Jenny endnu, jeg er kommet tilbage til hotellet og er gået ind i elevatoren, mit hjerte sidder helt i halsen og nervøsiteten er blevet værre. Jeg er bange, bare for hun har gjort noget, gjort noget som er for sent at redde.
Da elevatoren stopper ved vores etage og dørene går op, går jeg ud og i mod vores suite, jeg låser mig stille ind.
”Fundet hende Harry?” jeg ryster kort på hovedet og ser på Perrie, Ellie og El.
”Drengene leder stadig…” jeg slår mig bare trist ned ved dem og de ser på mig, inden de krammer mig enkeltvis.
Mit blik rammer mod døren, da dørhåndtaget går ned og en glæde kommer frem, men bliver hurtig ødelagt, da det kun er Liam, han ryster kort på hovedet og slår sig ned ved os.
Der går en halv time mere også kommer Zayn, også uden held.
En time senere igen, så kommer Louis og nu er klokken 18:43.Da klokken slår 19.22 kommer Niall ind af døren også uden hende.
”Jeg tog mad med… selvom det ikke hjælper…”.

 


************************************************************************************************************************

Så kom kapitelet endelig! Det kom først nu, fordi jeg ikke kunne bestemme mig, om det var perfekt eller ej... det er som sagt delt op i 2 parter, da jeg synes det ville blive forlangt, hvis de blev samlet i én :).
Der er endelig også kommer en trailer og håber i kan lide den? For mit moviemaker er lort, så vil det ikke virke også virker det, det bare træls!

Som I kan se har jeg prøvet noget nyt, jeg har prøvet at rykke det de siger, ned på en ny linje, for at gøre det letter, det ved jeg ikke om I synes om?
Sig rigtig gerne Jeres mening!

Og tusind tak for alle de likes, favoritter og læser jeg har fået! Det virkelig, bare tusinde tak!!! Håber flere vil falde over den og vil synes om den!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...