Skygger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2013
  • Status: Færdig
Skygger

0Likes
0Kommentarer
245Visninger

1. Skygger

Jeg tabte en af mine små chokoladecookies på gulvet. Jeg havde købt posen for mine egne penge. 14,95 helt præcis. Selvom det var for mine egne penge, holdt jeg dem alligevel hemmelige. Bare for en sikkerhedsskyld. Og ja, så måske også lidt fordi jeg ville være fri for min lillebrors plageri.
”Må jeg ik’ nok få en? Bare én!” eller: ”Kom nu, kun én! Så lover jeg at gå! Ellers sladrer jeg til mor!”
Jeg kunne lige se, hvordan det skulle ende.
Og det var i det øjeblik, hvor jeg hoppede ned fra sengen og lagde mig på knæ for at finde min cookie, før min lillebror skulle finde den, at jeg opdagede krystallen …

Der, inde under sengen mellem alle nullermændene, lå min cookie. Men den var ikke alene. Længst inde mod væggen lå der noget. En underlig sten lignede det. Den var mat i farven. Måske på størrelse med en lille knytnæve … bare mere kantet. Men det var svært at se. Jeg blev så grebet af at finde ud af hvad det var, at jeg helt glemte min cookie.
Jeg fandt en kost og stak skaftet ind under sengen. Med tungen i mundvigen fik jeg skubbet stenen hen, så jeg kunne nå den. Den var støvet. Meget støvet. Det så ud som om, den havde ligget der i flere generationer. Men så længe siden var det altså ikke siden, at jeg havde støvsuget. Jeg tørrede noget af støvet af og opdagede nu, at under det beskidte lag havde stenen - eller nej, man kunne ikke kalde det en sten, mere en krystal - en smuk, dybblå farve som man næsten forsvandt ind i, når man kiggede på den.
Det var den nat, hvor jeg drømte drømmen første gang.

 

Jeg står ved siden af et grantræ. Det er mørkt, og der er fyldt med grantræer. Det er kun det svage månelys, som trænger gennem træernes toppe, der gør det muligt at se. Jeg begynder at gå, for det blæser og er koldt, og jeg har kun min tynde bluse på og et par bukser på. Pludselig kommer jeg til udkanten af en lysning. I lysningen er der tændt et bål. En sky glider foran månen, og der er kun lyset fra bålet nu. To mørkegrønne telte står i træernes skygge. Omkring bålet sidder to personer, som sorte skikkelser. Begge sidder med ryggen til. Den ene ser ældre ud end den anden. Jeg vil tage et skridt frem mod dem, men så siger den ældste:
”Skygger.”
”Skygger?” svarer den anden spørgende. Han - for stemmen var en drengs - kigger på den ældstes ansigt, men den gamle mand stirrer bare ind i ilden - for en mand er det.
”Ja, skygger.”
”Hvad mener du med det?” spørger drengen.
”Jeg mener det, jeg siger.”
”Det forstår jeg ikke.”
Tavshed.
Efter denne dialog bliver alt sløret, og jeg trækkes tilbage gennem tågen og vågner i min seng.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...