Behind the famous

Kameraerne slukkes, den røde løber rulles sammen, og paparatzzierne er forlængst skredet. Stjernerne kan for en gangs skyld ånde lettet op, og være dem selv. Men hvordan er de egentlig bag kameraernes blitzen og den konstante opmærksomhed?
Emily Kate Parker er ny i denne verden, og prøver langsomt at vende sig til den, og dens mange udfordringer. Men hun finder hurtigt ud af, at det slet ikke forgår som i de mange magasiner hun læser. Og derfor må hun hurtigst muligt lære at begå sig i det ukendte miljø, hvis hun ikke vil ødelægge det for alle de andre, og i værste fald, afsløre hele kendisverdenens hemmelighed.

18Likes
9Kommentarer
1252Visninger
AA

3. Præmiere


Makeup børsten styger hurtigt, men dog forsigtigt ned over hele mit ansigt. Claire har været over mig som en høg, siden jeg stod op, ja ikke engang min morgenmad, fik jeg lov til at spise i fred. De sidste par dage er hun nok den, næst efter Andy selvfølgelig, det har stresset mest rundt. 

Okay kort ud sagt har alt faktisk været ret kaotisk her på settet, og ingen af os har kunne undgå at blive en smule smittet af hele situationen. Heldigvis har jeg Josh, når det hele er lige ved at gå op i limningen, sneget os væk, og i stedet kørt et eller andet sted hen, hvor vi så opholdt os i nogle timer, så vi håbede på, at det hele var tysset lidt ned når vi kom hjem igen. Og som regel har det virket. 

På de ture har jeg også lært Josh personligt at kende. En ting er at kende ham som kollega, hvor vi hele tiden skal være professionelle og leve op til nogle bestemte krav, en anden ting er at kende ham som person.

Engang som yngre så jeg et interview med ham, og han virkede utrolig sjov, men i virkeligheden er han umådelig klog. Alting ved han, selv de mærkeligste ting. Han har sjove facts om alt, og jeg mener, seriøst ALT!

"Hvor bliver du dog smuk Emily," sukker Claire. "Bare det var mig der skulle derud."

Jeg smiller opmuntrende til hende. "Tro mig Claire, hvis du fortsætter dit fantastiske arbejde, skal du nok kommer derud på et tidspunkt. Verden skal nok vente på dig."

Det er som om mine ord tænder en gnist i hende, for pludselig liver hun op, og begynder at arbejde på højtryk. Jeg kigger over på Des, der er ved at sætte Joshs hår, han nikker godkendende til mig, og giver mig en opadvent tommelfinger.

Des er nok den, der er mest nede på jorden af vores to stylister. Han er altid venlig og afslappet, og acceptere at ting tager tid. Hvor imod Claire er næsten modsat. Hun løber rundt for at nå det hele, og har samtidig hovedet fyldt af hundredesytten andre tanker. Men på en eller anden måde, er de det perfekte match for hinanden, og gør deres arbejde utrolig godt.

"Nå mine smukke stjerne, er I ved at være klar?" spørg Andy der pludselig står lige bag mig.

Jeg nikker forventningsfuldt til ham, mens Claire laver de sidste detaljer ved min makeup. Hun er virkelig omhyggelig med alting, men kan samtid også gøre det hurtigt.

"Så min lille stjerne nu funkler du" siger hun meget tilfreds, og begynder så småt at lægge sine makeuppensler og alt det andet på plads.

Josh er også lige blevet færdig, og waou, han ser godt ud. Han er iført en hvid smoking, der sætter perfekt på hans krop, og som prikken over i'et, har han en sort butterfly om hansen. Hans brun-sorte lokker er redt til venstre side, og giver ham et helt nyt look, end sædvanligt. Han ligner en prins.

Gad vide hvordan jeg ser ud? Jeg rejser mig fra stolen, og bevæger mig forsigtigt hen til det store spejl. Min kjole er kort. Den starter lige over mit bryst, og går glat ned til omkring min navle, hvor den puffer lidt ud, i nogle folder, som strækker sig ned til midt på lårene. Om maven har jeg et tykt sort bånd, og fra båndet og ned, er der fyldt med små blade-agtige mønstre. Og sjovt nok, passer kjolen til Joshs smoking. Vi er et match.

Mit lyse glatte hår er blevet krøllet, så jeg nu har nogle lange slangekrøller hængende ned over skuldrene. 

Min makeup er meget naturlig, hvilket jeg er glad for, da jeg aldrig rigtig har brudt mig om det stads.

"Så er vi vist klar," siger Andy og åbner døren for os, så vi kan gå ud. "Vi skulle jo nødigt komme forsent til vores egen filmgalla. 

"Nej det ville være upassende" siger Josh med et smil.

Vi følges ud, og et overraskende syn møder mig. Der, lige der foran mig, holder en lang hvid limousine. OMG! Jeg har lyst til at skrige af glæde, men tager mig istedet til munden, da det andet nok ville være lidt overdrevet, ville det ikke?

Chaufførren kommer ud, og åbner døren for os. Jeg måber ved synet af limoens indretning. Der er små lamper langs loftet, der oplyser den i et gulligt hyggeligt skær. Langs siderne er der sofaer og en stor bar, med alverdens drikkevare, og i midten, er der et stort bord, med en masse mad. 

Josh smiler til mig, og hjælper mig hen at side. Han kan garanteret se hvor overvældet jeg er. Et glas bliver hurtigt rakt til mig, og jeg tømmer nervøst glassets indhold. Smagen er sødlig, men også en anelse stærk. 

Josh fylder mit glas op igen, og vi skåler fælles. Mange af de andre skuespillere er også med, og ser allerede ud til at more sig. Men de er jo trods alt vant til det her liv. Hvorimod jeg er begyndt at blive nervøs, men samtidig er jeg også ved at eksplodere af spænding. Det her er bare så vildt!

Limo-turen slutter alt for hurtigt og pludselig står vi bare midt i det hele. Den røde løber er lagt ud, og små hegn er opstillet, så paparatzzierne ikke kommer alt for tæt på. 

Plitzerne skær allerede i øjnene, da døren ind til limoen bliver åbnet. Men Josh har fortalt mig, at jeg bare skal ignorer dem. Andy er den første der træder ud af limousinen. Jeg tager en dyb indånding, da jeg ved, at Josh og mig er de næste der skal ud, fordi vi er hovedpersonerne i serien. 

Josh tager mig under armen, og trækker mig med ud i kaosset. Den røde løber er vildt lang, mindst 300 meter, og folk står bag hegnet mens de råber og skriger i munden på hinanden. Mikrofoner bliver stukket lige i hovedet på os, og blitzene blinder mig næsten. Jeg smiler og prøver ihærdigt på ikke at blinke for meget med øjnene.

Josh trækker mig med videre, og havde det ikke været for ham, var jeg nok bare blevet stående, og havde ikke vidst hvad jeg skulle gøre af mig selv. 

Længere henne af løberen står en masse børn og skriger da vi kommer.

"Skal vi skrive et par autografer?" hvisker Josh til mig, jeg nikker.

Vi går hen til børne mængden, hvor de står og rækker blokke, og papir frem imod os, som vi med glæde tager imod, og skriver på. En pige, som ligner en på omkring de 13-14 år, spørg mig også om hun ikke må få et billede med mig, og ligeså snart jeg har sagt ja, rækker hun ivrigt sin mobil frem til mig. Jeg giver den videre til Josh, da jeg ikke er så god til selv at tage billeder, og han for det hurtigt overstået. 

Josh nikker længere ned mod løberen, hvilket nok betyder, at det er tid til at gå videre. Ærgerligt, jeg kunne sagten bruge længere tid her ved fansne. Egentlig utroligt at jeg har fans, jeg mener, serien har jo først premiere i dag, og stater først i tv i næste uge. Alting går bare så hurtigt.

Jeg bevæger mig langsomt videre, da fanskaren udbryder i et hav af skrig. Dette kan umuligt skyldes os, kan det? Jeg kigger længere ned ad den røde løber, og for øje på en ny limo, helt nede for enden. Og ud af den kommer... OMG, One Direction.

Jeg river i Joshs arm og peger ned mod drengene, mens jeg hviner og fangirler, lidt for meget. Men jeg kan simpelthen ikke lade være. De drenge har været mine guder siden X-factor, hvor jeg stemte på dem i hvert liveshow. 

Josh begynder at grine, og minder mig om alle pressefolkene, der tager billeder og filmer, hvilket for mig til at opføre mig nogenlunde normalt igen.

Det næste der møder os, er en meget lav dame, i en skrigende lilla kjole, der står midt på løberen, med en kameramand bag sig. Og da hun får øje på os, glemmer hun fuldstændig dem hun er igang med at interviewe og løber hen mod os, som var vi den sidste kage på tallerkenen.

"Her har vi dem endelig, aftenens sande stjerner, er i spændte på præmieren?" hun stikker uvilkårlig mikrofonen helt op i fjæset på os, og afventer spændt vores svar.

"Ja vi er meget spændte. Vi ved begge at Andy har gjort et kæmpe arbejde med filmen, og han har ikke ville vise os den før i aften" fortæller Josh med sit store tandpastasmil.

"Så I er altså ligeså forventningsfulde som resten af os," siger hun, og griner en anelse falsk ind i kameraet. "Emily du er jo ny i branchen, hvordan oplever du det hele?"

"Øhm," begynder jeg og bliver ramt af en anelse nervøsitet. "Det hele er virkelig stort for mig, og helt uvirkeligt. Alle dem der er her, er jo dem jeg altid har set op til, og nu står jeg iblandt dem" for jeg svaret.

Jeg kigger hurtigt på Josh der heldigvis smiler, hvilket nok betyder at jeg fik svaret rigtigt. Damen spørg videre, men Josh tager over. Mit blik glider ned ad den rødeløber igen, og fanger en korthåret pige i en lang beige kjole. 

Jeg tænker overhovedet ikke på damen, eller kameraet for den sags skyld, da jeg pludselig begynder at tale igen.

"Josh er det der virkelig Miley Cyrus?!" siger jeg mens mit blik klistre til pigen. 

Damen griner, og igen er det forfærdelig falsk. "Der er vist en, der lige skal vænne sig til stjernelivet" siger hun, og sender os videre, da hun får øje på den næste kendis.

Josh finder åbenbart mit stjerne-flip meget morsomt, for han smågriner hele vejen ned til enden af løberen, og ind i salen, hvor filmen skal visses. 

En klapsalme møder os idet vi træder ind, og jeg for øje på os, på det kæmpe lærrede, der sender live, af alle gæsterne der kommer ind. 

En mand hjælper os ned til vores pladser, hvor Andy allerede sider, sammen med en hel del ukendte mennesker. Tjenere kommer og tager vores bestilling af drikkevarer. Vi sidder og snakker mens de andre gæster kommer ind, og pludselig står Andy oppe på en lille opstillet scene og præsenter serien.

Alle klapper, og filmen kommer frem på skærmen. Det er kun første afsnit af serien der skal vises, da hele første sæson ville tage flere timer at se, og vi ville blive nød til at side her til tidligt i morgen. 

 

*  *  *

 

Fremvisningen er slut, og folk sider nu bare og snakker. De sidste kameramænd og interviewer er ved at pakke sammen, så om lidt bliver vi overladt til os selv. Josh trækker mig med hen til et andet bor, hvor nogle af hans tideligere kollegaer og venner sidder. 

"Josh" udbryder Jennifer Lawrence der straks rejser sig, og omfavner ham.

"Hey Emily, du var fantastisk" siger hun og giver også mig et kram.

"Mange tak" siger jeg og er overrasket over heldes ord, hun er jo selv en vildt god skuespiller.

"Kom er join os lidt" siger hun, og klapper på pladsen ved siden af hende. Vi sætter os begge, og Josh begynder at snakke med de andre. Alle film-bagmændene er også rykket sammen ved andre borde, så det nu er blevet delt op i "unge" og "ældre". Flere kendte sidder også med bordet. Cloë Moretz sidder og snakker med Selena Gomez og Taylor Swift. Og kort efter tilslutter mange andre sig også. Niall Horan dumper pludselig ned ved siden af mig, og jeg bliver så overrasket, at jeg udbryder i et lille gisp.

"Bare rolig Emily" siger han roligt, og smiler til mig.

Niall Horan kender mit navn! Det her er for vildt, tænk at det sker for mig. Det er altså for vildt.

Pludelig bliver min opmærksomhed flyttet fra Niall til Harry Styles, da han pludselig råber vredt af... er der Justin Bieber. Er Justin Bieber her også, okay det her kan ikke bliver bedre. 

"Hvad fanden mener du med det, du kan sku da selv gøre det, din gay" råber Harry højlydt, og skubber en anelse til Justin.

"Du skal fandme ikke kalde mig gay, din player" giver Justin igen.

Okay hvad sker der lige her? Hvorfor råber de af hinanden på den måde? Det burde de da ikke.

"Nu kan det altså være nok Bieber" råber Harry, og havde det ikke været for Justins sikkerheds vagter, havde han haft et blåt øje nu, for Harry har lige slået ud efter ham. 

"Josh hvad foregår der her?" hvisker jeg en anelse bekymret. 

Han ryster en anelse på hovedet. "Det er en påvirkning af stjernelivet. Når alle kameraerne slukker, kan vi være os selv. Og det der, er den måde de er på."

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

2. Kapitel.

Hvad syntes I om handlingen, og det lille smugkig på hvordan stjernelivet er når kamerarene slukkes? Vil gerne høre jeres mening. 

Vil også gerne lige sige, at der i kapitlerne er nogle af de kendte, der gør noget som de normalt ikke gør i virkeligheden, fx at Justin og Harry ikke kan lide hinanden.

Så ikke hate, hvis jeres idol ikke er venlig eller som de plejer, for det er det der er meningen med historien, at tingene ikke skal være som de plejer, eller man tror de er.

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...