Behind the famous

Kameraerne slukkes, den røde løber rulles sammen, og paparatzzierne er forlængst skredet. Stjernerne kan for en gangs skyld ånde lettet op, og være dem selv. Men hvordan er de egentlig bag kameraernes blitzen og den konstante opmærksomhed?
Emily Kate Parker er ny i denne verden, og prøver langsomt at vende sig til den, og dens mange udfordringer. Men hun finder hurtigt ud af, at det slet ikke forgår som i de mange magasiner hun læser. Og derfor må hun hurtigst muligt lære at begå sig i det ukendte miljø, hvis hun ikke vil ødelægge det for alle de andre, og i værste fald, afsløre hele kendisverdenens hemmelighed.

18Likes
9Kommentarer
1251Visninger
AA

7. Party hos Swift

 

Er på vej til fest hos @TaylorSwift, OMG glæder mig for vildt! Det må da være reklame nok. Jeg trykker på del, og twettet bliver sendt ud i den store verden. Efter sæsonpremieren, er mit antal af følgere steget gevaldigt. Førhen, altså inden jeg fik rollen som Sasha, lå tallet på omkring 500 stykker, men i går rundede jeg 60.000. Da jeg så det, var jeg lige ved at falde bag over på den stol jeg sad på, for det kom virkelig som et kæmpe chok.

Josh har lovet at han vil køre mig hen til festen, han skal ikke selv med, da han har lovet Andy at optage nogle ekstra scener, da vi er lidt bagud med arbejdet.

Men jeg kommer ikke alene. Ben, min manager, tager med mig derhen. Da han sagde at han gerne ville med, var jeg først lidt i tvivl, for tager man virkelig sin manager med til privatfester, vil det ikke være lidt akavet?

Men så fortalte han mig, at sådan gjorde man i denne branche, for det var den ultimative muglighed for at de kunne lave aftaler, med de andre stjerners managere. Så hvad kan der egentlig ske ved det, de sidder sikkert i et rum for sig, og snakker forretning.

"Du ser godt ud" siger Josh, og åbner bildøren for mig.

"Tak, jeg er stadig lidt i tvivl om kjolen er for meget" siger jeg usikkert og kigger ned ad mig selv.

I garderoben fandt jeg en bodorød kort kjole. Den sider meget tæt ind til min krop, og afslører dermed alle mine former.

"Overhovedet ikke. Den er perfekt, og den klæder dig utrolig godt" fastholder han, og sætter sig ind i sin bil, og drejer nøglen om.

"Tak. Jeg har ikke lyst til at skille mig ud af mængden, til min første kendisfest" siger jeg lettet og læner mig tilbage i det bløde sæde.

"Det kommer du skam heller ikke til, og uanset hvad, så bare smil og spil glad, sådan kommer du længst til sådanne fester" forklarer han.

Josh køre ud på motorvejen og sætter farten op. Taylors hus ligger ikke ret langt væk, har Josh fortalt, så vi vil være der om et kvarters tid.

Sommerfuglene begynder at flyve rundt i maven på mig, og nervøsiteten vokser. Hvad laver man overhovedet til sådanne fester? Hvad snakker man om? Næppe om skoleting og sådan. Jeg håber virkelig der kommer nogen jeg klinger godt sammen med, eller bliver det en meget lang aften.

Til premieren var jeg virkelig blevet overrasket over hvordan alle pludselig forvandlede sig. Især Harry. Tænk hvis de alle sammen var som ham, røg, drak og var afvisende over for dem der ikke var så gode som ham selv.

Sommerfuglene flyver hurtigere og hurtigere, og da vi holder på Taylors kæmpe store parkeringsplads, går de amok indeni mig.

Ben hjælper mig ud, og vi følges op til hovedindgangen. Lige nu er jeg faktisk glad for at have ham med, så er jeg da ikke helt alene.

Udenfor kan man høre basen fra den høje musik, og en masse menneskestemmer som snakker, råber eller synger med på musikken.

Jeg tager hånden op for at banke på døren, men når ikke engang at slå, før Taylor åbner den. Hun er iført en pink kjole, der er endnu kortere og en del mere nedringet ved brystet end min egen.

"Hey Emily" siger hun og giver mig et imødekommende kram.

"Hej" siger jeg nervøst og kigger samtidig ind i huset, der er propfyldt med mennesker.

"Kom indenfor" siger hun og træder et skridt tilbage så jeg kan komme til. Ben er allerede forsvundet, så jeg står nu helt alene, da Taylor også lige er gået for at byde nogle andre velkommen.

Jeg for øje på et bord med drink, og beslutter mig for at gå derover. Bordet er omringet af folk, og derfor en anelse svært at komme ind til.

"Hey, er du ude efter sådan en?" spørg en stemme bagfra og rækker mig en drinks i hånden.

Jeg ser op, og møder nogle lyseblå øje og et bredt hvidt smil. Niall. Jeg smiler stort og takker for drinksen.

"Vil du med over at sidde lidt" spørg han og nikker opfordrende over mod nogle sofaer, der står lidt afsides fra alt det andet.

Jeg nikker med det samme, da det virkelig vil være dejligt at komme lidt ud af mængden. Niall baner os vej ud af flokken, og vi går hen til sofaerne. Her sidder et par andre, men ikke nogen jeg kender.

Vi sætter os, og skåler med de andre. Niall smiler til mig, og hans blå øjne lyser op som stjernerne på nattehimlen, klare og smukke. Mine kinder bliver varme, og jeg ligner sikkert en rød tomat lige nu.

"Nyder du livet?" spørg han glad, og læner sig afslappet tilbage i sofaen.

"Faktisk, så ja" siger jeg, og mærker pludselig hvor tilfreds jeg i virkeligheden er, intet kunne være bedre end dette.

"Godt," siger han og nikker. "Det er sådan man overlever."

Overlever? Hvad mener han med det? Jeg har lyst til at spørge ham, men en af de andre fra sofaen tager hans opmærksomhed, med en morsom historie.

Jeg føler mig godt tilpas sammen med Niall og de andre, og bliver næsten skuffet, da en prikker mig på skulderen.

"Vil du med udenfor?" hvisker en ru stemme i mit øre, og jeg får kuldegysninger, da hans hår kilder min kind.

Jeg nikker. Her er faktisk blevet ret varmt herinde, nu da jeg ligger mærke til det, så lidt luft ville være dejligt.

Jeg rejser mig fra sofaen, og følger med Harry ud på en lille balkon. Den kolde natteluft kærtegner mit ansigt, og får mit hår til at blafre svagt. Jeg tager en dyb indånding, og sluger den friske luft i mig.

Herfra kan vi se ud over hele byen, og alle dens tændte lys. Her er utrolig smukt. En lille knitrende lyd bliver skabt, da Harry tænder en lighter og sætter ild til cigaretten i hans mundvig. Han ånder ind og puster derefter en lille hvid røgsky ud, der forsvinder med vinden.

"Hvor lang tid har du røget?" spørgsmålet er utrolig dumt, og jeg har lyst til at bide tungen af mig selv, så snart sætningen kom ud af min mund. Hvad fanden rager det egentlig mig.

"Jeg tror jeg begyndte en måneds tid efter vores første album kom ud. Hvorfor det, genere det dig?" spørg han og tager endnu et sug.

Jeg ryster på hovedet, selvom jeg i virkeligheden helst så ham kaste cigaretten så langt væk som overhovedet muligt.

"Nej, jeg troede bare ikke..." begynder jeg, men Harry afbryder mig. "At sådan en som mig røg, fordi jeg er verdens kendt, og det ville skabe et dårligt omdømme, og jeg ville være et dårligt forbillede for ca. halvdelen af jordklodens teenager piger?"

Jeg nikker. Og det ser ud til på Harrys ansigts udtryk, at det ikke kommer som nogen stor overraskelse for ham.

"Det siger de fleste" siger han og sætter sig ned på altalen, og lader sine ben dingle ud over det lille gelender. Jeg sætter mig ved hans side, og kigger spørgende på ham.

"Men hvorfor er det så ikke kommet ud i offentligheden, jeg mener, hvordan kan du overhovedet have holdt det hemmeligt med alle de fotografer?"

"Det er noget man lære med tiden. Jeg har kun røget de steder, hvor jeg ved at der ikke kommer paparazzier og pressefolk" fortæller han og lader de hvide røgskyer sive ud af hans mund.

"Men hvordan kan du så vide at folk ikke bare sladre om dig? Der ville være mange der kunne få en masse opmærksomhed for det."

"Fordi jeg kender de mennesker jeg omgiver mig med, hvilket vil sige, at jeg også kender til nogle af deres hemmeligheder," siger Harry lusket med et smil på læben. "Og tro mig, nogle af de hemmeligheder er altså værre end min."

"Men hvad så hvis der er en stikker, en du ikke kender noget til, men som lige har fundet ud af din hemmelighed" spørg jeg nysgerigt, og eftertænksomt.

"Det ville jo ikke være så godt, har du nogen mistænkte?" spørg han og rykker nærmere.

Jeg trækker på skuldrende. "Man ved jo aldrig med de der nye skuespillere, de kan jo være ret så mystiske" svare jeg og rykker lidt fra ham igen.

"Ja det ville nok være et problem, men hvis det var tilfældet så har jeg heldigvis en plan" han rykker sig lidt tættere på mig igen, og jeg kan ikke lade være med at smile.

Jeg begynder at kravle baglæns i takt med at han kommer tættere og tættere på. Tænk at det her overhovedet sker for mig.

"Nå hvad er det så for en plan Styles?" spørg jeg flabet, og løfter det ene øjenbryn en anelse i interesse.

"Jo ser du Parker, det forholder sig sådan at folk i denne verden elsker sladder, og jo saftigere, desto bedre."

"Så det du hentyder til, er at starte et falsk rygte? Helt ærligt, er det dit bedste nummer?"

Han trækker på skuldrende. Min ryg støder op mod husvæggen, og jeg kan dermed ikke kommer længere. Harry er henne ved mig med det samme, og vi sidder helt tæt. Hen trykker forsigtigt sin pande indtil min, og kigger mig dybt i øjnene.

Det føles som om mit hjerte går i stå, og mit blod stivner. Tanken om at Harry, ham jeg har været kæmpe fan af i et par år nu, er så tæt på mig, gør mig helt ubevægelig.

"Du ved vel at folk elsker en god historie, og især en god kærlighedshistorie" hvisker Harry med sin hæse forførende stemme.

Jeg bider mig selv i læben for ikke at skrige. For jeg har virkelig lyst til at skrige lige nu. Jeg fangirler indvendigt, og har lyst til at slippe det ud. Men jeg bliver nødt til at holde det inde, da det andet nok bare ville skræmme ham væk, og det ønsker jeg ikke at gøre.

"Og sådan en, er jo let at opdigte" slutter han med et skævt smil.

Vi sidder i noget der føles som en uendelighed, og bare kigger hinanden i øjnene. Lige nu er det kun mig og ham. Den øredøvende musik er pludselig forsvundet, og erstattet med stilhed. Men selvfølgelig brydes den hurtigt efter, da en stemme pludselig forstyrre os.

"Hey Harry, Selena spørg efter dig og... oh, det må I undskylde, har jeg lige ødelagt jeres øjeblik?" spørg en lidt usikker pigestemme, og kigger undskyldende ned på os.

"Øh, nej vi havde bare lige en snak om... det er lige meget" svare Harry og rejser sig op. Han stikker en hånd ned mod mig, og trækker mig sikkert op at stå. "Jeg må heller..." siger han, og jeg nikker blot, selvom jeg allerhelst ville have han blev.

Harry forsvinder ind i huset igen, men jeg bliver stående herude sammen med hende der sendte ham ind. Og det er faktisk først nu, da jeg kigger ordentligt på hende, at jeg ser hvem hun er. Gud, det er jo Miley Cyrus.

"Beklager hvis I to havde gang i noget, men Selena bad mig om at sende ham ind" siger hun stille og kigger genert på mig.

"Det går nok" forsikre jeg hende, og sender et opmuntrende smil.

Hun virker meget mere... stille, end jeg havde troet. Jeg føler at jeg er nødt til at sige noget, da stilheden pludselig bliver for meget for mig.

"Jeg kan rigtig godt lide din nye single, og musik videoen passer virkelig godt til din nye stil" det sidste er jeg lidt i tvivl om jeg skulle have sagt, men jeg føler bare, at når man roser sangen, er man også nødt til at rose videoen, selvom det ikke var en af mine favoritter.

"Tak, personligt er jeg nu ikke selv så vild med videoen," afsløre hun. "Helt ærligt så syntes jeg at den er alt for meget, alt for krænkende, og har du set hvad folk skriver om den. Det er ikke ligefrem søde kommentarer."

"Jamen hvorfor lavede du den så?" spørg jeg undrende, da hendes fortælling virkelig kommer bag på mig. Hvorfor lave noget man ikke selv er vild med?

"Det var min manager der sagde jeg skulle, han bestemmer stort set over hele mit liv. Det var også ham der foreslog min nye stil, da hans syntes den ville være bedre og mere voksen."

"Hvad?! Så du har ingen medbestemmelse overhovedet?"

"Nej desværre, men sådan er det jo bare. Det kender du vel også til" siger hun henkastet.

Jeg ryster svagt på hovedet.

"Bare vent, det kommer, det er en del af jobbet" fortæller hun kort før hun forlader mig alene på altanen.

En del af jobbet. Vil det sige at Ben snart vil bestemme alting over mig? No way, det skal han da ikke bare sådan lige få lov til!

Jeg stikker hænderne i lommen, da det næste vindstød kommer, og mærker noget dernede. Jeg tager fat i det, og tager det op. Det viser sig at være en sammenfoldet seddel. Hvordan er den havnet der? Jeg husker ikke at have lagt den i lommen. Mine fingre åbner den forsigtigt, og mine øjne læser de nedskrevne ord: Forsvind fra denne branche, du fortjener ikke stjernelivet! 

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

5. kapitel færdigt.

Håber I kunne lide det.

Nu har I set nogle af kendissernes andre sidder, håber det var interessant.

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...