Behind the famous

Kameraerne slukkes, den røde løber rulles sammen, og paparatzzierne er forlængst skredet. Stjernerne kan for en gangs skyld ånde lettet op, og være dem selv. Men hvordan er de egentlig bag kameraernes blitzen og den konstante opmærksomhed?
Emily Kate Parker er ny i denne verden, og prøver langsomt at vende sig til den, og dens mange udfordringer. Men hun finder hurtigt ud af, at det slet ikke forgår som i de mange magasiner hun læser. Og derfor må hun hurtigst muligt lære at begå sig i det ukendte miljø, hvis hun ikke vil ødelægge det for alle de andre, og i værste fald, afsløre hele kendisverdenens hemmelighed.

18Likes
9Kommentarer
1240Visninger
AA

2. Begyndelsen


Mine øjne smiler flirtene til Jake. Jeg kan selvfølgelig ikke selv se det, men jeg ved de gør, for det har jeg øvet mig på. Jakes berømte tandpastasmil lyser op, og de velkendte smilehuller viser sig i hans kinder, hvilket kan få enhver pige til at blive blød i knæene, endda mig, men kun en lille smule. 

Lyset står skarpt på os, og for hans brune , og en anelse pjuskede hår, til at se gyldent ud. Jeg har lyst til at røre ved det, men det ville nok være upassende. Jake nærmer sig mig, og står pludselig så tæt på mig, at jeg kan mærke hans ånde mod mit ansigt. 

Jeg kigger næsten forskrækket op, og ser direkte ind i hans utrolig pæne bambi-brune øjne. Waou, tænk at være udstyret med sådanne to, han kunne få hver en pige til at smelte. 

"Sasha, jeg elsker dig" hvisker han hæst, mens han lægger sine hænder på mine hofter. 

Jeg smiler genert, og kigger en anelse ned i jorden, men kan ikke modstå fristelsen, og møder kort efter hans øjne igen.

"Jeg elsker også dig Jake, men det er bare... du ved jo jeg ikke må. Jeg er ikke ligsom dig, jeg er ikke et normalt menneske, du fortjener en normal pige" jeg trækker mig langsomt væk, men hans ene hånd når at få fat i min og han hiver mig tilbage til sig. Hans læber møder mine, og han fremskaber et perfekt kys på mine læber. 

En brummende lyd toner frem i rummet, og Josh trækker sig tilbage. Scenen er slut. Nu er jeg ikke Sasha mere, nu er jeg Emily Kate Parker. Og Jake er ikke Jake, men i stedet Josh Hutcherson, ikke noget dårligt skift iøvrigt. 

"Fantastisk gutter, I to kommer til at smelte publikums hjerter!" råber Instruktøren, Andy, højt og klapper overvældet i hænderne.

Det er sært, Andy er en fuldvoksen mand, og alligevel kan han sommetider sidde og flæbe til en af vores scener, som en anden 7-årig pige, der lige har mistet sin hamster. 

Andys assistent meddeler at vi er færdige for i dag, og at vi gerne må forlade studiet, og i stedet gå over i vores campere. Eller vores små boliger, som min mor kalder dem.

Jeg går ud i garderoben hvor Claire og Des står og venter på mig. Claire gener mig hen til en tilbagelænet stol, hvor hun straks begynder at fjerne min makeup, med de mange cremer og flydene vasker, som hendes beautybox nu indeholder. Alt dette må da være skadeligt for min hud i længden, med alle de kemikalier og stoffer der er i nutidens makeup. Men så længe jeg ikke for udslæt, så går det hele nok, har Claire lovet mig. Og det er jo trods alt hende der er makeupartisten her, så hun ved vel hvad hun snakker om. Håber jeg.

Heldigvis er det hurtigere at få makeup og kostume af, end det er at få det på, så bare efter en halv time, befinder jeg mig i min camper. Her er efterhånden blevet ret hyggeligt, men det skyldes nok de mange ting, jeg har hugget, rundt omkring på settet. Hah, bare de ikke tror jeg er kleptoman, eller sådan noget, for så bliver min karriere nok ret kort.

Jeg smider mig slapt på sengen, og udstøder et suk. Det har været en lang dag i dag, med mange scener der skulle optages, og en del der skulle øves. Branchen er hård, men den er det værd. Jeg har jo altid drømt om at stå her, hvor jeg står i dag, så nu vil jeg knokle alt hvad jeg kan, for at blive her.

Jeg lukker træt øjnene i, og mine tanker falder tilbage på den dag, det hele begyndte. I hele min barndom har jeg elsket at stå på en scene, og har gjort alt hvad jeg kunne, for at komme til det. Så da jeg som 9-årig fik at vide af min mor, at jeg var blevet optaget i den lokale teaterklub, var jeg overlykkelig. Ja faktisk løb jeg skrigende rundt om huset, af bare glæde. Sikke fjollet jeg dog var.

Teaterklubben blev mit andet hjem. Her kunne jeg være mig selv, og lade mig overføre til forskellige universser, og alle de situationer jeg altid havde drømt om. Jeg kunne være hvem som helst. Hvis jeg ville være en drage, løb jeg rundt men udstrakte arme, og brølede i vildensky. Hvis jeg ville være en orm, lagde jeg mig på maven, og møvede mig hen ad det beskidte scenegulv. 

Alt kunne jeg være, og jeg lærte hurtigt, at det kun var fantasien der satte grænser. Og heldigvis for mig, havde jeg meget fantasi, så meget at jeg af og til delte ud af mine ideer. Faktisk var der en periode hvor min mor var overbevist om, at jeg havde damp, fordi jeg simpelthen snakkede og snakkede og snakkede. Men der var bare så meget jeg gerne ville have ud.   

Da jeg havde gået på teaterholdet i omkring to år, forslog min indstuktør mig, om det ikke var på tide, at jeg kom ud til en rigtig audition på en film eller en reklame. Jeg var målløs, og for en gangs skyld, formåede jeg at holde mig selv i ro. Var jeg virkelig god nok til det? Allerede? Men på den anden side, hvis hun mente det, for hun var jo voksen og uddannet inden for faget, kunne der måske være noget om snakken.

Jeg takkede ja, og kun en uge efter, havde hun arrangeret en prøvefilmning med en talentspejder, der var på udkig efter nye ansigter. 

Han var meget venlig, og instruerede mig som en professionel. Selve det jeg skulle gøre, var meget enkelt. Først skulle jeg bare side på en stol og kigge ind i et kamera, alt imens talentspejderen stillede mig nogle spørgsmål om mig selv og mine interesser. Bagefter fik jeg en lille tekst, som jeg skulle læse, og derefter fremføre, som var det en rigtig film. 

Teksten var kort og nem. Han fortalte, at den ikke havde noget med, hverken en film eller en reklame at gøre, men det bare var lavet for at se hvor talentful jeg var. Jeg skulle spille en lille pige, der lige havde mistet sin hund, og skulle være meget trist og opgivende. Ironisk nok, havde jeg to uger forinden, måtte sige et sidste farvel, til min elskede guldfisk Hr. Blobbe, før jeg skyllede hans lig ud i toilettet, og dermed overgav ham til gud.

Tanken om Hr. Blobbe fik den rigtige stemning frem i mig, og da jeg havde afgivet den sidste hjerteskærende replik, sad jeg med tåre i øjnene og gråd i stemmen. Talentspejderen blev så rørt, at han straks gav mig manuskriptet til hans kommende reklame. 

Jeg var henrykt, og kom glad hjem til mine forældre og fortalte dem om mit tilbud. De tog imod det med åbne arme, og allerede kun to måneder efter, kørte reklamen på tv. 

Det var en meget normal reklame, faktisk havde jeg kun én replik som lød på: "vælg Orel tandpasta, det er hvidt med hvidt på."

Og selvom den ikke ligefrem var noget stort, var jeg stolt. Så hver eneste gang jeg hørte indtroen på tv'et, tyssede jeg automatisk på alle, og skruede så højt op for volumen, at det overdøvede alt andet.

Jeg havde fået blod på tanden, og var straks klar til at kaste mig ud i mere, med frit fald og uden faldskærm, men pludselig var det som om, at alle jobbene bare var taget, og der intet var gemt til mig. 

Dette forekom de næste mange år og først igen som 14-årig fik jeg endelig en birolle i en ungdoms film. For anden gang i livet, mærkede jeg glæden ved skuespillet, og denne gang vidste jeg, at hvis jeg ville op ad rangstien, måtte jeg være villig til at kravle hurtigere.

Igen gik der nogle år, hvor ingen syntes at ville have mig, uanset hvor ihærdigt jeg prøvede. Der kom også eksamener og fritidsjob i vejen, og det var først som 17-årig, at jeg en dag tog chancen igen, og gik til prøvefilmning, til rollen som Sasha i en ny ungdoms serie, der var baseret på en af mine yndlings romaner, og hvor fedt ville det ikke lige være at få den rolle, når man i forvejen havde læst og elskede bogen. 

Jeg glemmer aldrig den dag i maj, hvor jeg sad på arbejdet, dengang arbejdede jeg som butiksmedarbejder i en dyre butik, og pludselig kunne jeg mærke min telefon vibrere i lommen på mig. Jeg kiggede mig hurtigt rundt, og konstaterede at der ikke ville ske noget hvis jeg tog den, da jeg ikke havde nogle kunder.

Jeg fik hurtigt revet mobilen op ad lommen, og svaret på den der kikset teenager måde: "hallo?" uden at sige hvem jeg var eller noget.

Men jeg glemte hurtigt alt om at være kikset, da det gik op for mig, hvem det rent faktisk var jeg talte med. Det var Andy, og han ville gerne se mig til endnu en prøvefilmning, sammen med tre andre piger, der også var 'gået videre'. 

Jeg var helt oppe i den syvende himmel, og havde det ikke været fordi butikken lukkede en halv time efter, havde jeg nok været død af bare spænding for at fortælle det til mine forældre.

Prøvefilmningen fandt sted to dage efter, og er nok det mest nervepirrende senarie jeg nogenside har været igennem. De andre tre piger var utroligt talentfulde, og formåede at udtrykke deres følelser foran et kamera.  

Efter jeg havde været på, var jeg slet ikke i stand til at bedømme om min præstation havde været god eller dårlig, faktisk kunne jeg næsten ikke huske hvad jeg lavede foran kameraet, men det må have været godt, for dagen efter ringede de mig op, og afslørede, at jeg var den heldige ejer af rollen som Sasha. 

Jeg skreg, og for anden gang, løb jeg skrigende rundt om huset. Okay, måske er jeg stadig ligeså skør, som da jeg var lille.

Resten kan man jo så regne sig til. Jeg har snart haft rollen i et halvt år og første sæson af serien, skal snart offentliggøres.

De seneste par måneder har vi alle arbejdet død hårdt, på det bedst mulige resultat, og de få gange vi har fået lov at smug kigge i klipperummet, har det set virkelig godt ud. Andy vil nemlig ikke have vi ser det færdige værk, før premieren, men det er jo næsten umuligt. 

Men som sagt er premieren tæt på, faktisk er det på onsdag, så den ligger kun et par dage væk, og er du sindsyg jeg er spændt. Det her er hvad jeg har drømt om hele mit liv. At gå på den røde løber, sammen med alle de andre kendisser, og vide, at man er på samme niveau som dem. Eller, måske er jeg ikke helt nået så langt som dem endnu, men jeg er da godt på vej.

For nogle uger siden, overværede jeg Andy, da han sendte invitationerne ud til de forskellige folk der skulle med, og jeg fik øje på navne som: Miley Cyrus, Jennifer Lawrence og One Direction. Hvor vildt er det ikke lige!

Disse mennesker, er personer jeg altid har set op til, og jeg stolt har kaldt for mine idoler. Og på Onsdag skal jeg rent faktisk møde dem, og de skal sidde og se en film, med mig i hovedrollen. Tænk lige engang, hvor heldig kan man være. Her kan man da snakke om skæbnen. 

Min krop er fuldstændig færdig nu, så jeg vender mig om på siden i sengen. Mit åndedræt bliver naturligt tungere, og jeg kan mærke trætheden skylde ind over min krop som en saltvandsbølge, og ved at søvnen er nær.

Mine tanker bliver mere sløret og flyver nu frit rundt. Tænk, alt det der skal ske mig nu. Nu sker det endelig. Det er hvad jeg altid har ventet på... 

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

Det var så 1. kapitel

Hvad syntes I? Er handlingen (indtilvidere) okay? 

Er længden passende? Er der noget der skal ændres?

Hvis der er noget, må I meget gerne skrive det, så jeg kan gøre den bedre.

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...