Troldkongens labyrint

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2013
  • Status: Igang
Kate og hendes veninder er søgt ly i en gammel labyrint. Men pigerene har ingen anelse om, at det er Troldkongens labyrint.
Den arrogante og irritable Troldkonge genkender dog en af pigerne. Et gammelt had til pigens far, får ham til at sende hende ud i labyrinten, hvor trolde og magi venter omkring hvert hjørne, som hævn.
Kan Kate klare sig gennem labyrinten, og rede sine venner før tiden udløber?

1Likes
2Kommentarer
476Visninger
AA

6. Kapitel 6

Julie nærmede sig langsomt vinduet. Hun brød sig ikke om at se ud. Det var umuligt at se bunden. Et lag af skyer lå omkring tårnet.
Alex sov henne på briksen. Julie havde tænkt på Kate. Hvor var hun? Var hun overhovedet i live? Hvem var manden der havde taget hende?
Pludselig delte skyerne sig. Julie gjorde store øjne.
”Alex? Alex! Kom og se, Alex!”
Alex mumlede henne fra briksen. Julie kaldte igen, bange for, at hvis hun forlod vinduet nu, ville dette syn forsvinde.
Alex vågnede, og løb hen til hende. Hun åbnede munden på vid gab.
Ud af vinduet, kunne de nu se en labyrint. Den strakte sig over et kæmpe område. Væggene var lavet af lange buske, som så miniatureagtige ud oppe fra tårnet. Træerne var små prikker. En lille sort klat bevægede sig. Den var meget utydelig, og Julie knep øjnene sammen.
”Kate?”

 

Kongen råbte til den gamle trold. Han skulle have sadlet sin ganger op. Et stort hestelignende væsen. Muskler og senerne kunne ses gennem dens tynde mørkebrune skind. Det lignede et kraftigt hesteskellet med sener og muskler, med et overtræk af tyndt mørkebrunt skind. Den dampede ud af næsen, og trippede nervøst under kongen da han sad op. Et hårdt spark med hælene, fik det store dyr til at fare fremad.  Han skulle finde brønden.
 

Hoggle gik ensomt rundt i den store labyrint. Kongen havde skræmt ham. Han turde ikke snakke med de andre trolde. Og han var så ensom og trist.
Pludselig hørte han en stønnen. Var det Troldkongen, der var kommet efter ham?! Eller en af de andre trolde, som lå på lur?
Nu hørte han det igen. Han stod bomstille. Nej, det var ikke kongen eller en af de andre trolde. Han kiggede rundt om træet han stod bag. Gangene i labyrinten var kæmpestore, og træer og buske voksede inden i dem.
Foran ham, så han pigen. Pigen, som havde kaldt ham sin ven. Kate, var det hun hed. Han tænkte på sit eget navn. Hoggle. Kate. Hoggle.
Nu rejste Kate sig halvt på albuen. Hoggle sprang tilbage. Kate måtte ikke se ham! Hvis Kongen så ham snakke med hende! Han kneb sine små øjne hårdt sammen. Nej, han ville ikke tænke på det! Han tog et skridt tilbage, men i det samme, faldt han over en rod.
”Hoggle?”
Åh nej, han var afsløret!

 

Kate satte sig helt op. Hun gned sin venstre arm. Hun havde ligget på den, og nu var den begyndt at summe.
”Hoggle? Er det virkelig dig?”
”Nej, det er Hoggles fætter, Moggle.”
Kate smilede. Hun kunne godt kende det lille væsen. Hans små nervøse træk og den lille, lidt pibende stemme.
”Hoggle, jeg kan godt kende dig. Man glemmer jo ikke bare sådan sine venner.”
Han kiggede nervøst fra side til side.
”Er der noget galt Hoggle?”
”Jeg - jeg bliver nødt til at gå.” Så vendte han om, og pilede væk.
Hmm. Kate så sig omkring. Ved siden af hende var en kæmpe mosbegroet væg. Træer og buske groede her - godt nok så de lidt visne ud.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...