Troldkongens labyrint

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2013
  • Status: Igang
Kate og hendes veninder er søgt ly i en gammel labyrint. Men pigerene har ingen anelse om, at det er Troldkongens labyrint.
Den arrogante og irritable Troldkonge genkender dog en af pigerne. Et gammelt had til pigens far, får ham til at sende hende ud i labyrinten, hvor trolde og magi venter omkring hvert hjørne, som hævn.
Kan Kate klare sig gennem labyrinten, og rede sine venner før tiden udløber?

1Likes
2Kommentarer
432Visninger
AA

3. Kapitel 3

”Hvor længe har vi været her?” spurgte Julie.
”Jeg ved det ikke,” svarede Alex.
De havde siddet i tårnet i lang tid, men de havde ingen tidsfornemmelse.
”Jeg er sulten.” Julie satte sig tungt på den gamle stol. ”Hvor længe skal vi være her, jeg kan ikke holde det ud!” Hun gemte hovedet i hænderne.
Alex sad helt tavs. De vidste ikke hvor de var. Eller hvor Kate var.
I det samme bankede det på den gamle dør.
”Alex!” Julie løb hen til Alex.
Ind af døren kom en grim trold. Den var brun med en stor næse, med en fed vorte på. Den var ca. så høj som Julie.
”Mad til De damer.” Den lukkede døren og låste. Så gik den hen til bordet, og begyndte at stille tallerkner frem.
”Hvor er vi?” spurgte Julie med rystende stemme.
Trolden udstødte en gryntende lyd, der skulle forestille en latter.
”I er i Troldkongens slot,” hostede trolden.
”Hvad med Kate?” spurgte Alex, ”den bevidstløse pige manden tog?”
Trolden lignede en der prøvede at huske noget. Så lagde den hovedet tilbage og lo.
”Hun skal sendes i labyrinten!” Den klappede sig på lårene og gik ud. Julie hørte den dreje nøglen.
Labyrinten? Hvad mente trolden?

                                                  

Kate havde rejst sig. Hvad ville troldkongen gøre ved dem? Hvor var Alex og Julie, og var kongen virkelig i stand til at forvandle dem til trolde?
Kate gik hen til døren. Den så meget gammel ud. Måske kunne hun sparke den op. Men ville nogle høre hende? Og hvis ja, så ville de måske bare sætte vagter på, hvis der ikke allerede var.
Hun lagde øret mod døren. Der var helt stille. Hun trak prøvende håndtaget ned, men der skete ikke noget. Den var låst.
Hun skulle til at sparke, da hun hørte noget bag sig.

 

Gribleren rømmede sig. Pigen trådte forskrækket tilbage.
”Døren er stærkere end den ser ud. Troldkongen har brugt magi.”
”Hvem er du?” spurgte pigen.
”Mit navn er Hoggle. Jeg er en Gribler. Hvad hedder du?”
”Kate …”
Pigen – Kate – kiggede på den. Hoggle rødmede. Ingen plejede at kigge sådan på den.
”Er du en af kongens spioner?”
”Øh, nej –eller jo, måske.” Hoggle tog sig til hovedet. Nu hvor hun spurgte, blev den faktisk lidt i tvivl.
”Du virker som en flink fyr, vil du være min ven? Kan jeg stole på dig?” spurgte Kate.
”Din ven?” Hoggle gjorde store øjne. Ingen havde nogensinde været hans ven.
”Ja, min ven. Ved du hvordan man åbner døren?”
Hoggle tænkte sig om. Det var faktisk ganske simpelt. Alt man skulle gøre var, at trykke håndtaget op i stedet for ned. Men hvis troldkongen fandt ud af, at han havde hjulpet hende?
”Hoggle?” Kate så spørgende på ham.
”Øh, jeg må vidst ikke sige det, altså, det er ikke så svært, øh …”
”Bare rolig Hoggle, jeg siger det ikke til nogle.” Hun smilede.
”Okay, hvis du lover det …”
”Det gør jeg.”
Han gik hen ved siden af pigen. Han var ca. ligeså stor som hendes underarm. Han vinkede hende ned til sig. Hun bukkede sig ned. Så hviskede han ind i hendes øre:
”Du skal bage tage håndtaget op i stedet for ned.”
”Tak, du er en sand ven.” Kate gik hen til døren. Så løftede hun håndtaget op. Og rigtigt nok, gik døren op med en lille knagen.
Hoggle smuttede ind under sengen, så Kate ikke kunne se ham.
”Hoggle? Vil du med? Hvor er du?” Hun kiggede lidt rundt, og smuttede så ud af døren.
Hoggle sad alene tilbage. Hvad ville troldkongen gøre ved ham! Hvor dum havde han ikke lige været! Hvis troldkongen fandt ud af det, så ville han helt sikkert smide ham i Stinkesumpen!
Han smuttede ud fra sengen, og pilede ud af døren. Hurtigt som et lyn susede han af sted gennem slottes gange. Til sidst stoppede han. Han kravlede ind gennem en lille lem, og endte i et rum med en seng og en kamin, lidt som pigens værelse.
Her ville Troldkongen næppe finde ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...