The Truth is Backstage | Larry Stylinson

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Færdig
Hvis jeg siger Larry og Elounor, hvem shipper du så? Hvis man spurgte det ud til One Direction fandom, så ville der med det samme komme blandede meninger. Der er ingen der ved hvad der er sandt, ikke udover de tre personer, som det hele omhandler. Men man kan i hvert fald være sikker på at folk tror på at begge dele er sandt. Sandheden er bare svær at finde, men hvis man nu graver godt og grundigt, og man kommer med backstage til hvor det hele sker. Hvad finder man så egentlig ud af? Fald ned i dybet, af en historie om kærlighed.

89Likes
127Kommentarer
7345Visninger
AA

3. ♫ Stage Rocking ♫

Louis Tomlinson

Jeg skulle over og hente El, vi skulle følges ad til koncerten, som egentlig ikke var en rigtig koncert. Det var mere et interview, hvor vi så også skulle give et par numre. 

Meget enkelt. Simpelt. Og det var ikke besværligt på nogen måde. Vi havde fået rækkefølgen for det hele at vide, og fået af vide hvilke sange vi skulle synge, og hvem der skulle sige hvad vi skulle synge. Så var spørgsmålene bare op til de to interviewere.

Og selvfølgelig også vores hukommelse.

Jeg var lige i gang med at tage mine sko på, da min telefon ringede fra min lomme. Normalt ville jeg bare have ladet den ringe, men jeg kunne næsten fornemme det var en som jeg havde noget at gøre med om lidt.

Hvilket ville sige, enten en af drengene, eller også ville det være El. Måske endda nogle fra interviewet, men det ville bare være underligt hvis de ringede til mig.

"Jaer?" Sagde jeg mod telefonens mikrofon, da jeg havde fået den op til øret og taget den. "Hej Lou, kører du ikke lige forbi og køber en sandwich med på vejen, jeg er ved at dø af sult!" 

Det var Niall, ingen andre end ham, og i baggrunden kunne man høre nogle grin. Det var tydeligt at det kun var for at få mig til at komme forsent, fordi at jeg skulle hen og hente El, hvilket egentlig bare var en smule morsomt.

Desuden også noget der var så typisk dem.

"Den dag at der kommer flyvende elefanter ude foran mit vindue, så gør jeg lige hvad I drenge vil have at jeg gør, men ikke et sekund før" sagde jeg fast til ham, og smækkede så røret på, før at han overhovedet kunne nå at protestere en enkelt gang. 

På den måde kom jeg tilbage til at jeg skulle få bundet mine sko. Mine Toms, som jeg gik med. Det var stadig den samme skostil, den havde endnu ikke ændret sig, ligesom min stribede trøje og mine gerne røde  eller helt lyse bukser.

Mine sko, var stadig den samme stil som dengang. Måske bare en anelse dyrere, men jeg var ikke begyndt at gå med støvler, ligesom en vis Harry Styles var. Og så gik han altid i de samme, så de blev alt for meget slidt op.

Det var næsten ligemeget hvad vi skulle til, så var det de samme gamle brune støvler.

Jeg trak en sidste gang i snørrebåndene, for at stramme knuden, før jeg rejste mig op og gik hen til min knage og hev min jakke ned. Jeg fik hevet på, imens jeg tog nogle skridt hen imod døren, men kun for at vende om igen.

Min hukommelse, som nok skulle være en del bedre, havde glemt mine nøgler. Noget af det dummeste der kunne ske, så derfor var det nok også meget godt at jeg ikke var gået ud af døren endnu.

Nøglerne lå ude i køkkenet, hvor jeg sidst havde lagt dem. Den eneste grund til at jeg vidste det var fordi at jeg kunne se de grå nøglers genskin, fra solens stråler, helt ude i gangen.

Det var faktisk lige før at hvis man stillede sig det rigtige sted, så var det lige før at man kunne få strålen lige i øjet. 

Så det var helt bestemt noget jeg ville lade være med. Jeg var trods alt ikke intereserret i at blive blind, lige inden sådan noget her.

Med nøglerne på plads, og overtøjet på, så gik jeg ud af døren, og ned af den trappe som var, i vores lejlighedsbygning, og derefter ud til min bil, hvor jeg rimelig hurtigt fik låst den op. Jeg var allerede sent på den, så derfor var det måske en idé at skynde mig en smule.

I ved, det ser bedst ud hvis jeg kom til tiden.

Da jeg havde fået sat mig ind, startet motoren og rent faktisk fået sat den i gear, og derefter kørt den ud på vejen; så hev jeg min mobil frem, med den viden om at det var dybt ulovligt, men jeg gjorde det alligevel og gik ind i min og El's samtale.

To: Eleanor

Hey. Please go outside your house, and wait for me ;) 

Det var alt jeg skrev, selvom det faktisk var ret meget når jeg kun havde en hånd; og jeg skulle holde øje med vejen samtidig.

Ikke alle mænd kunne multitaske, men jeg hørte åbenbart inde under den gruppe der kunne. Nu var det jo heller ikke fordi jeg var helt mandig. Altså, ikke i følge min røv i hvert fald. 

Alt andet var så mandigt som det kunne blive, selv det jeg havde nede imellem benene. 

Min telefon viberede og kom med 'tweet'-tonen, så jeg var klar over at jeg havde modtaget en sms. Et hurtigt og ufokurseret blik derned så kunne jeg sige at det var Eleanor der havde skrevet, men ikke helt præcist hvad det var at hun havde skrevet. Så meget af teksten nåede mit blik nemlig ikke at opfange, før det var at jeg kiggede op på vejen igen, og blinkede til venstre.

Lidt længere henne drejede jeg så, efterfølgende, og kiggede så rundt efter El's gadenavn. Af en eller anden grund, så sad det aldrig fast, hvad nummer gade det var; altså om det var første eller anden gang der kom en gade. Men altid hvad den hed.

Så endnu en gang var det altså det som jeg endte med at køre efter.

Eleanor stod nede ved vejen, som jeg havde befalet hende til at gøre. Min mundvige kørte derfor op i et smil da jeg holdt bilen ind ved siden af hende, og åbnede døren så at hun kunne hoppe ind hurtigere.

Det var trods alt ikke helt for sjov at jeg havde bedt hende om at komme ned. Jeg var sent på den, men sådan var det, jeg skulle nok nå den. Det gjorde jeg alligevel altid, så det var ingen hindring nu at nå det til tiden. Heller ikke selvom jeg skulle hen og hente Eleanor på vejen.

"Hey babe," hilste jeg, da hun havde fået sat sig ind. Hun smilede til mig, men svarede mig ikke. Hun smækkede bare døren i og spændte hendes sikkerhedssele. "Tak for svaret," mumlede jeg derfor, i et sarkastisk tonefald.

Hun grinede en smule af mig, og slog mig blidt på armen. Nok fordi at jeg skulle drille hende med at hun hellere ville spænde sig fast end hun ville svare mig.

"Du er for meget Louis," afværgende hun bare samtalen og satte sig lidt bedre til rette, da jeg satte bilen i gang, og begyndte at køre ned for enden af gaden, og dreje ud mod den store vej en gang til.

"Pas på hvad du siger snut, jeg har nøglerne og kan nemt smide dig af på vejen," drillede jeg hende, og til det fik jeg intet andet end en hovedrysten.

Resten af turen foregik også mere eller mindre normalt. Vi snakkede om hvordan det var gået i løbet af de sidste par dage hvor vi ikke havde set hinanden, og så snakkede vi lidt om hvordan det forhåbentlig ville gå til interviewet, og så nåede vi ikke rigtigt mere før at vi var der og jeg slukkede for bilens motor.

Jeg fik med en flydende bevægelse spændt min sikkerhedssele op, og steg ud af bilen. Eleanor var allerede ude, da jeg smækkede døren og hun var næsten henne ved indgangen til bygningen. 

Med hurtige skridt kom jeg op ved siden af hende, og gik egentlig bare der ved siden af, indtil vi kom ned for enden af gangen og man tydeligt kunne høre de andre drenge. Det kunne man næsten ikke lade være med, så højlydte som de altid var.

"Drengeeee!" Sang jeg, da jeg åbnede døren, og ikke en gang tog notits af at den smækkede op i væggen, og gav et ordentlig brag for sig. Jeg gik bare ind i rummet, og hen til dem. Ingen af dem rejste sig op for at hilse, de fortsatte bare deres samtale.

Man følte sig virkelig elsket, i den her gruppe. Ingen tvivl om det.

"Også hej til jer," sagde jeg, da jeg dumpede ned på min røv, lige ved siden af Harry. Det eneste han gjorde var kort at støde hans knæ ind i mit, og enten skulle det betegnes som et hej, fordi at han var i gang med at sige noget.

Eller også var det bare tilfældigt og han ikke rigtig kunne gøre for at han gjorde det. For det kunne være så typisk ham.

"Louis, vi har gang i en samtale. Bare fordi du kommer forsent siger vi ikke hej til dig," svarede Niall mig med et kækt smil, der tydeligt viste hvilken sarkasme som han havde. Men alligevel så lød han dødalvorlig. Han var vel bare en utrolig god skuespiller.

"Jo, I gider så. Ikke også Harry?" Jeg henvendte mig til Harry af den grund at han sad lige ved siden af mig. Han drejede hovedet og så hen på mig. Der var ingen tvivl om at han ikke var helt med, på måden hans ansigtsudtryk var.

"Hvad?" Niall kiggede over på ham og rystede på hovedet, så jeg skulle være hurtig til at gribe ind. "Bare sig jo Harry," Jeg sendte ham mit bedste smil som jeg kunne præstere og tog så og klappede hans knæ kærligt. 

Noget som Niall ikke kunne fordi at han sad så langt væk fra Harry. "Øh, jo," mumlede han så og kiggede tilbage over på Liam så de igen kunne begynde deres samtale.

"Ha!" Blærede jeg mig, og så for sjov gav jeg Harry et ordentlig kram fra siden af. Han fik et lille chok, men da han fandt ud af at det var mig grinede han bare, og gav sig også til at kramme mig. Og for at være diskret, åbnede han munden og hviskede, " jeg har savnet dig"

Der lå ikke mere i ordene end det. Jeg havde lige været på en uges ferie, og eftersom at jeg brugte alle dage, udover ferierne sammen med drengene, så var det klart at vi kom til at savne hinanden.

Nok også fordi at mig og Harry lige var en tak tættere end de andre, vi klingede bare sammen fra starten af. 

"Jeg har også savnet dig Haz," hviskede jeg tilbage og trak mig så væk fra ham med et smil på mine læber. Han havde også et smil på hans, og vi fik kort øjenkontakt før vi igen vendte rundt for at føre samtalerne fra før videre.

 

♫ ♥ ♫ ♥ ♫ 

 

"Do you remember summer 09? I wanna go back there, every night. I just can't lie, it was the best time of my life!" Sang Harry ind i mikrofonen, imens vi andre bare stod og rockede lidt med på rytmen i sangen.

Jeg lod mit blik glide ned på det publikum, som kunne være inde i salen. Fordi det ikke var den største sal, så valgte man at sige at vi kun skulle synge to sange, og det blev så til Rock Me og Last First Kiss.

Last First Kiss havde vi haft taget i starten, og nu var vi så nået til Rock Me, som Harry lige havde startet ud med. "Lying on the beach, as the sun blew . Playing this guitar by the fire too loud."

Han tog en dyb indånding før Harry fortsatte hans solo, "oh my, my, they could shout us down." Han fik afsluttet og rytmen kom igen. Jeg rockede frem og tilbage, for at få det hele på plads, imens jeg inde i mit hoved gjorde mig klar til min egen solo.

"I used to think that I was better alone," sang jeg, da mikrofonen kom op foran min mund. Jeg lod mit blik glide hen på drengene. Til sidst røg det hen på Harry, hvor jeg, ikke med vilje, lod mit blik blive et par sekunder mere, som jeg sang den næste sætning. 

Efter det stoppede jeg med at kigge hen på ham, og i stedet ud på publikum, hvor der var flere af fansene der stod og sang med. Det var det der var skønt ved at optræde.

At folk rent faktisk gad høre nok på det, til at kunne sangen lige så godt som vi kunne den. "The words you whispered I'll always believe." Afsluttede jeg, og pegede så hen på Niall, fordi at det var hans tur.

Og under hans solo, begyndte jeg, som altid, at thruste. Zayn deltog anden gang at Niall begynde at synge; "I want you to rock me, rock me, rock me, yeah!" 

Jeg ved ikke hvorfor, men det var bare blevet en typisk ting for os at gøre sådan noget, under sangene. Noget vi nok alle sammen et eller andet sted nød, det var jo bare os. Det var bare sådan at vi var. 

Og sådan fortsatte vi resten af sangen; med bare at være os. Udveksle blikke, og bare hygge os på scenen. Mere kunne man vel heller ikke lige bede os om at gøre, på en gang.

Vi afsluttede sangen, og fik et kæmpe bifald. Et meget højere bifald end jeg havde troet med mængden af menneskerne. Men folk kunne larme, det havde vi efterhånden fundet ud af, som vi havde spillet til koncerterne. 

Fansene var så støttende, og flertallet af dem der var der i dag, var nok fans i dag.

Med et sidste blik ud på dem allesammen, gik jeg med de andre drenge hen til de to interviewere der sad i to stole med hver deres udtryk, der viste at de var en smule imponerede af vores optræden. 

Det var en dejlig følelse at have. At kunne se at det simpelthen også vedrørte andre.

Drengene havde allerede fået sat sig, og den eneste plads var ved siden af Harry, oppe på armlænet på sofaen. Så det var der at jeg måtte sætte mig. Eller også skulle jeg sidde på skødet af en af dem, men det gad jeg ikke.

Så ville det også bare se mærkeligt ud.

"Sikke en optræden drenge! Hold da op!" Sagde kvinden, med en ægte begejstring. Vi smilede alle sammen, og takkede. Hvad ellers kunne man egentlig sige til sådan noget der?

"Jeg fatter ikke dem der siger at I ikke kan synge, så skulle de komme her og høre jer!" Deltog den anden mand, og klappede sig selv på lårene. Man kunne tydeligt se på ham, at han spillede lidt mere end kvinden gjorde.

Men man var ikke i tvivl om at han godt kunne lide den, måske bare ikke noget som han ville betale penge for at komme ind og se en gang til.

"Men drenge, det her er jo ikke den eneste optræden vel? I har jo lige været på tour, og til VMA's og alt det der. I har jo et travlt program, hvordan får I tid til andet end arbejdet?" Spurgte kvinden, som om de havde besluttet sig for at sige noget hver anden gang.

Bare så det blev en smule af dem hver der sagde noget, og stillede spørgsmål. Liam var hurtigst til at åbne hans mund, og svare på spørgsmålet. "Det er egentlig ikke nu at vi har mindst tid. Vi har ordnet de fleste koncerter, og det nye album er blevet indspillet. Der er så mange ting som er blevet ordnet til næste år, at der ikke er så meet arbejde i det mere."

Han pausede sig selv, og sendte dem begge et smil, før han forsatte igen "så vi har tid til alt muligt andet, men vi er også nødt til at prioritere hvad vi så sætter tiden af til. For vi har jo ikke tid til det hele, men nogle enkelte ting har vi dog tiden til," 

Manden tog denne gang over, og ville tydeligvis grave en smule ned i Liam's spørgsmål for at få nogle informationer op på bordet.

Måske var det derfor at han var med? For at få nogle informationer op, og hun var der bare for at stille de normale spørgsmål, fordi at hun var sødest? Jeg vidste det ikke..

"Som kærester Liam? Vi har jo hørt noget om dig og Sophie," sagde han, og skulle lige til at fortsætte da Liam han afbrød ham.

"Sophia, og ja. Som kærester. Man har altid tid til sine kærester," svarede han tilfreds, og så lidt ud som om at han tænkte på hende. Han var glad for hende, ingen tvivl om det. 

"Hvem har en kæreste, ræk hånden op." Tog kvinden over, og kiggede så rundt på os allesammen. 

Jeg var hurtig til at række hånden op, og det samme gjorde Liam. Det sjove var at Zayn holdt sin nede, og kiggede med et smørret smil hen på den kvindelige interviewer som bare så utrolig forvirret ud. "Jeg er forlovet, vi er stadiet over kærester, og stadiet under gifte," forklarede han hende, og fik dermed et lettet ansigtsudtryk frem på hende.

Mit grin kunne høres, da jeg ikke kunne lade være. Man var nødt til det, når Zayn ikke talte om andet end Perrie. Han var virkelig helt skudt i hende, og havde virkelig fået succes i deres forhold, på meget kort tid.

I løber af de næste par spørgsmål lagde Harry hans arm om bag ved mig. Jeg ved ikke om han selv lagde mærke til det, men det gjorde jeg i hvert fald. Det var rart, og folk lagde nok ikke mærke til det.

Så jeg lod ham gøre det. Det var trods alt verdens mest charmerende dreng som jeg havde siddende foran mig. Hvem ville ikke sidde i min position?

 

♫ ♥ ♫ ♥ ♫ 

 

omg hej venner!

Jeg er virkelig taknemmelig for alle de her likes allerede, det er virkelig vildt. Og jeg ved ikke om der er nogle af jer, der er en af mine fans, men tak hvis I er! I er virkelig skønne, og selvom jeg næsten lige er kommet til siden, så har I taget så godt imod mig!

Og jeg vil også lige takke Stinne R. For at ville skrive med mig, det er virkelig sygt at så talentfuld en forfatter vil skrive med lille mig, hahaha.

Det er virkelig surrealistisk det her, og derfor håber jeg heller ikke at jeg kommer til at skuffe jer på nogen som helst måde.

Aria 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...