The Truth is Backstage | Larry Stylinson

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Færdig
Hvis jeg siger Larry og Elounor, hvem shipper du så? Hvis man spurgte det ud til One Direction fandom, så ville der med det samme komme blandede meninger. Der er ingen der ved hvad der er sandt, ikke udover de tre personer, som det hele omhandler. Men man kan i hvert fald være sikker på at folk tror på at begge dele er sandt. Sandheden er bare svær at finde, men hvis man nu graver godt og grundigt, og man kommer med backstage til hvor det hele sker. Hvad finder man så egentlig ud af? Fald ned i dybet, af en historie om kærlighed.

89Likes
130Kommentarer
6816Visninger
AA

11. ♫ Some Options? ♫

Louis Tomlinson

Jeg stod fuldkommen lamslået og så hen på Harry, der endelig havde åbnet sig overfor mig. Det var det eneste jeg havde ønsket, men det var som om at det slog mig ned som et lyn. Jeg havde ikke set den komme.

Han var forelsket i mig.

Mig?

Det hele gav lige pludselig mening. For det havde været derfor at jeg var nedtrykt; jeg var sammen med Eleanor. Eller det var i hvert fald hvad han, og alle andre troede. Men jeg var ikke sammen med hende, som sådan.

Hun var ikke andet end min bedsteveninde, og Harry var ikke andet end min bedsteven. Eller var han? Jeg kunne ikke finde ud af det. Det hele kom bare som et lyn ramplende ned i hovedet på mig, og det slog mig næsten omkuld. Jeg var lidt halvsvimmel, men ikke fordi det var en dårlig ting; jeg følte mig ikke frastødt af Harrys ord.

Jeg ville ikke være imod ham fra nu af. Jeg var bare overrasket over det hele. Jeg havde ikke troet at det havde været mig at han havde været vild med i så lang tid. Men hvordan kunne jeg overhovedet have haft overset det?

Måske det var derfor at Modest! Ikke ville lade os sidde sammen? Måske havde Harry allerede røbet hans hemmelighed til dem, for at få nogle råd.

”Woaw,” mumlede jeg stille og tog et skridt bagud og så et frem igen. Jeg blinkede er par gange med øjnene og kiggede på alt andet end Harry. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle sige, og man kunne læse det i mit kropssprog. ”Jeg tror virkelig.. Jeg.. Øh.. Jeg går nu Harry, der er en masse ting jeg skal tænke over,”

Og uden at få noget svar fra ham, eller bare en hentydning om at det var okay, gik jeg rystet ud fra stuen. Jeg tog mig jakke i hånden og mine fødder puttede jeg bare ned i mine sko, sådan så hælen på skoen, blev bøjet ind under min fod. Jeg bandt dem ikke, men tog bare i døren.

Ubevidst om Harry stod bagved mig, åbnede jeg munden, ”en hel del at tænke over,” mumlede jeg så lavt at jeg næsten ikke en gang kunne høre det, og så gik jeg ud fra Harrys lejlighed. Jeg gik ned af trappen, og forsvandt ud på gaden. Jeg havde en underlig trang til at lade min bil stå, både så jeg havde en grund til at komme tilbage, og så fordi at jeg ikke havde brug for at sætte mig ind i en bil lige nu.

Jeg havde brug for at tænke, og det gjorde jeg allerbedst når jeg gik udenfor.

Desuden var der jo et godt stykke hjem på gåben, og det gjorde også at jeg havde endnu bedre tid til at tænke. Jeg skulle dog være opmærksom på de paps, som gik rundt nede i byen. Det var nu ikke ligefrem fordi jeg var lyst til at blive fanget på den her måde. Jeg kunne jo nok tænke mig selv til at jeg nok ikke ligefrem så ud til at være verdens mest glade person.

Nok var jeg da glad. På et eller andet led, så var jeg da glad. Han var endelig ærlig overfor mig, og tro det eller ej, så var det en glædelig overraskelse.

Det eneste var bare at jeg ikke vidste om jeg kunne komme til at gengælde nogle af de føleler som han havde for mig. Jeg havde jo aldrig tænkt på Harry, på den måde.

Han var min bedsteven, og det havde han været siden 2010. Vi havde været så meget igennem, og jeg kunne da godt mærke at nogle gange var det anderledes end andre. Men om det var på den måde anderledes, eller en anden måde. Det havde jeg ingen anelse om.

Og nu var jeg bange for at det .. Jeg ved ikke en gang hvad jeg var bange for, jeg var bare bange.

Måske var det fordi at mit indre vidste jeg ikke følte det samme for ham, som han følte for mig. Og så var jeg bange fordi at jeg selv ville opfatte det snart, og så ville jeg være nødt til at såre ham. det var jo det sidste jeg ville.

Aldrig i mit liv havde jeg tænkt på at såre ham. At vide at jeg ville være skylden til at han ville gå rundt og være som han havde været også det sidste stykke tid, og så endda med vilje. Jeg ville ikke kunne holde ud af at have den på min skulder.

Men samtidig ville jeg heller ikke kunne lyve overfor Harry, med noget som helst. Så selv hvis det vidste sig at være at jeg var forelsket i ham, så havdehan ret til at vide det.

Hvis man så tænkte over det, ville vi så overhovedet få lov til at være sammen? 

Ville vi få tilladelsen til det? Der var jo så mange homo-hadende mennesker, som også var vores fans og hvor mange fans ville vi ikke lige miste på det. Plus de andre drenge. De ville jo også miste dem, og det ville være vores skyld, hvis det nu endte med at vi var sammen.

Der ville komme så mange konsekvenser af det hele; og hvis nu folk ikke var enige.

Jeg tog mine hænder op til mine tindinger og masserede dem, af alle de tanker jeg havde. Det hele var så forvirrende, for samtidig med at jeg tænkte på alle konsekvenserne og mine egene føleler, så blev scenen med Harry der sagde at han var forelsket i mig, ved med at indspille sig.

Harry.. Var forelsket i mig.

Mit indre ville stadig ikke tro på det. Det kunne ikke være rigtigt. Men samtidig burde jeg også have haft opdaget det.

Det hele havde været så tydeligt. Nu var det bare så forvirrende i stedet for.

 

♫ ♥ ♫ ♥ ♫

 

Jeg stod ude i køkkenet. Jeg var gået rastløst frem og tilbage imellem køkkenet og stuen i flere timer. Jeg havde bare tænkt og tænkt.

På et eller andet led var jeg kommet frem til noget, men samtidig var jeg ikke. For ligemeget hvor meget jeg så ville elske Harry tilbage, så ville det aldrig lykkedes. Måske ville vi endda være nødt til at skjule det overfor alle, ligesom Eleanor og jeg.

Det ville jeg ikke kunne klare med Harry også. Det ville være for svært, fordi, for en gangs skyld ville jeg så elske en, og så ville jeg skulle skjule det igen. Det ville jeg ikke kunne klare.

For det første ville det være hårdt; for det andet ville jeg det være endnu hårdere at sige det til andre; for det tredje ville det være underligt. Alt ville bare virke forkert hvis vi gjorde det, men også rigtigt.

Alt var så forvirrende og jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre.

"Louis?" Jeg havde stået inde i min egen verden, så jeg havde hverken hørt skridt, eller nogle døre åbne og lukke sig. Men nu var Eleanor inde ved mig. Hun havde været væk på weekend hjemme hos sine forældre, og nu var hun her.

Hun havde intet fået at vide om det her, og det var heller ikke min intuition at fortælle det til hende, men jeg kunne ikke holde ud at gå med det alene, og hun havde jo allerede hjulpet mig lidt med Harry. Hun var allerede lidt inde i det.

Hvorfor så ikke bare proppe hende mere ind i det, og så håbe på at hun ville hjælpe mig igen. Jeg håbede virkelig at hun ville.

"Harry.. Er forelsket i mig," røg det ud af mig, imens at mit blik gled han fra skabet og ned på gulvet, for langsomt at ryge op til hendes øjne.

Hendes udtryk var ikke til at sætte ord på. Hun kiggede overrasket på mig, hendes øjne var åbne og det samme med hendes mund. Hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sine hænder, så de fløj bare forvirret omkring.

Til sidst tog hun sig dog sammen og gik hen til mig, for at lægge armene omkring mig. Jeg vidste ikke hvad jeg selv skulle gøre.

Nu hvor ordene var ude, føltes det ikke bedre eller dårligere. Det føltes bare mere tomt, i sær fordi at hun ikke sagde noget. Det var bare som om at der intet var at gøre ved det. Vi var fortabte i det hele, og ligemeget hvilke ord vi sagde, var der ingen der ville tro på det.

"Er du forelsket i ham?" Spurgte hendes varme stemme, da hendes hånd begyndte at nusse min ryg, på en meget rolig og behagelige måde.

"J-jeg ved det ikke," fortalte jeg hende som det sidste inden jeg brød hulkende sammen. Det var så underligt, og mine følelser havde været tæt på at eksplodere op til flere gange den følgende dag, og da jeg fortalte hende det, eksploderede de allesammen.

Jeg ville sådan ønske jeg bare kunne havde sagt til Harry at jeg også elskede ham. For det gjorde jeg. Men om jeg var forelsket i ham? Jeg .. Havde ingen anelse.

"Pus dog, det skal nok gå. Ved du hvad? Du skal svare mig på nogle spørgsmål, og sammen finder vi ud af det," mumlede hun imod mit øre, og slap mig så. 

"Hvordan har du det lige nu?" Jeg kunne mærke på det hele at vi bare gik direkte ind i det hele, og startede fra en ende af.

"Underligt, forvirret. Jeg er .. Virkelig forvirret," jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige. Jeg vidste heller ikek hvad hun ville gøre af mine svar, men hun var pige, og vidste vel bedre selv.

"Tænker du tit på ham?"

"Jeg.. Ja, det gør jeg vel," sagde jeg stille. For over det sidste lange stykke tid havde jeg ikke gjort andet end at tænke på Harry.

Jeg havde været så bekymret for ham. Han var yngre end os andre, og havde oplevet mere end de fleste på hans alder, og han havde været så trist.

Men også før det tænkte jeg jo tit på ham, han var bare i mit hoved hele tiden. Som om jeg havde en trang til at beskytte ham mod det hele.

"Hvordan har du det, når I er sammen?"

"Jeg har det godt, og jeg.. Det er bare dejligt når vi er sammen, han formår at forstå mig." Det var som om at jo flere spørgsmål, jo mere klart blev det for mig.

Men om det var på bedstevenne måden, eller på grund af nogle følelser som jeg ikke vidste om jeg selv havde, og om jeg overhovedet havde fået dem endnu, vidste jeg ikke.

 

Så kom mit kapitel endelig, undskyyllllld den lange ventetid, men jeg syntes bare der foregår så meget.

Vi regner (det vil sige vi håber på det) med at vi er færdige med den her historie i løbet af den her uge. Altså i efterårsferien, men nu må vi jo se, da vi begge har travlt og sådan 

 | A 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...