Billedrammen

Metafor eller digt om facader og skjulte identiteter.

1Likes
5Kommentarer
181Visninger

1. Billedrammen

Det er som en billedramme
Man kan sætte et hvilket som helst billede i
Med et hvilket som helst formål
Og man kan skjule et billede 
Bag et andet
De ser kun det forreste billede
De ser kun det de vil
De fokuserer på detaljer
Der ikke er redigeret væk
Som ikke skulle ses
Men de ser ikke det inderste billede
Det oprindelige billede
Som er gemt væk
Men ikke blevet væk
Men hvis rammen smadrer 
Vil de se
Først da 
Vil de forstå
Hvilket billede rammen tilhører
Og måske vil de dømme efter det de ser
Måske vil de se flere ulydige detaljer
Måske vil de stadig kun se det forreste billede
Det yderste billede
Og stadig dømme
Efter de samme detaljer
De slipper ikke væk
De er fanget 
Når først de er set
Når først de er dømt
Bliver de aldrig glemt.

Det forreste billede har ingen værdi 
De ser det
Men ser det ikke
Husker det ikke 
Men dømmer det alligevel
Og hvis de nogensinde
Ser det inderste røde billede
Vil de blive så skræmt
At de skynder sig
At sætte alle billederne
Alle lagene
På plads i rammen
Og så ser de igen
Kun det yderste billede
Dømmer det yderste billede
Men de kan ikke overse revnerne
I rammens glas
De minder dem om
Det inderste billede
Og intet de ser
Intet de dømmer
Bliver helt fri
For skyggen af rødt.

Rammen er stadig hel
Ingen har set det inderste nøgne billede
Sådan må det blive ved at være
The show must go on


The show must go on
Inside my heart is breaking
My makeup may be flaking
But my smile 
still stays on.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...