Let her go.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2013
  • Opdateret: 23 okt. 2013
  • Status: Igang
Jake er en fyr, næsten lige så normal som alle de andre.
Han er nok bare bedre til at rode sig ud i problemer, end andre.
Han bor hjemme med sin prostituerede mor, og sin alkoholiske stedfar i et fattigt kvarter i udkanten af Miami.
Han er ret populær i skolen, men ved ikke helt hvordan man skal behandle en kvinde. Det længste forhold han har haft varede 2 uger, og utroskab er en af de værktøjer han har lettest ved.
Han har mange problemer med familien, jobbet og kærligheden. Men så..

Historien er baseret på sangen: Let her go - Passenger

3Likes
8Kommentarer
354Visninger
AA

2. En del af livet

Jeg vendte mig om endnu en gang, så på de små mølædt huller af lys som trængte ind igennem gardinerne. 
Endnu en søvnløs nat, grundet de mange tanker der fløj rundt i mit hoved og dannede spekulationer, drømme og visioner af tvivl og ensomhed.
Jeg satte mig op, kløede mig i nakken og greb fat om den pakke cigaretter jeg havde liggende på det slidte natbord, tændte glød i cigaretten og indhalerede den krasende, rare smag af rød LA.
Jeg rejste mig. Klokken var lidt over 9, og om mindre end 1 time startede min arbejdsdag. Ikke just et svært arbejde bare rutine-sager. Jeg arbejdede heldigvis hjemme, så der var ikke rigtigt stress på  Det var der næsten aldrig.
Der blev banket på døren til mit værelse, og inden at jeg nåde og sige fra eller til, gik den op, og der stod min mor, iført sin plyssede pinke morgenkåbe og med det blonde krøllede hår, hængende omkring ansigtet. Hendes hår mindede mit altid om Nancy Spungen. Sid Vicious, fra Sex Pistols' Kæreste. Ja, jeg kan godt lide punk. Men nok om det.

"Godt at se du er oppe, jeg tager afsted inden længe, vær sød at løbe ned til kiosken og hente en pakke smøger, til mig" Sagde hun, med sin hæse, men rolige stemme. Jeg ville ikke nægte at gøre hende den tjeneste, men   meget tid havde jeg ikke. Jeg gjorde hvad der måtte gøres, og forsvarede migselv, i en høflig tone og forklarede hende at jeg havde et stramt program i dag, og med et forsvandt hun ud af døren og lukkede den efter sig.

Hvis hun fandt ud af hvad jeg arbejdede med, ville jeg stensikkert ryge på gaden med det samme. Så for at dække over det, bildte jeg hende ind at jeg var en slags budbringer fra et mindre leverandør selskab. Det er i realiteten sandt nok, men det er en del mere kriminelt. Jeg er nemlig pusher, og nej jeg er ikke en dealer og jeg har ingen dealers der arbejder for mig. Det er 100% selvstændigt.
Daisuke; Min bedste ven, spørger tit om hvad der egentlig er så interessant ved at sælge stoffer, og om jeg aldrig er bange for at blive snuppet af panserne. Hver eneste gang svare jeg; Nej, Jeg frygter ikke politiet. Jeg er snedigere end dem, så de ville aldrig få fingrene i mig alligevel. Desuden, tjener man godt og har sine egne mødetider. Det gør det hele lidt sjovere. 

 

Jeg kom hurtigt i tøjet, da jeg var færdig med at ryge. Et par grå slidte hængerøvsbukser, en blå og sort ternet shirt, med lange ærmer, og mine sorte slidte All Stars. Jeg trippede ud på badeværelset, og satte mit sorte pjuskede hår og børstede tænder. 

Efter alt det med udseendet var overstået, skulle arbejdet bare gøres, hvilket ikke var noget særligt. 

Jeg satte mig ved skrivebordet, og hev vægten frem, fra min skuffe, samt nogle små poser, og ikke mindst tjalden.
Den første opringning, kom da jeg havde vejet det første gram. "Hallo" Sagde jeg med en lys,og sjov stemme.. Der er jo ingen grund til at være sur og kold, overfor sine kunder. Jeg byder top service, her man. 

"Kan du hjælpe?" Lød det fra den anden ene af røret. Det var en fremmed og mørk stemme. Jeg samlede hurtigt tankerne, og svarede "Fakta. " Hvorefter jeg lagde på.
Ja det er sådan det meste af min arbejdsdag går..

Jeg vejede 6 poser op, med 1 gram i hver, og imens jeg gjorde det modtog jeg i alt 3 opkald mere, fra kunder, så jeg var begyndt at stresse lidt. Jeg hev min store sorte vinterjakke på og trippede ud af døren. 
Mange pushere havde et sted hvor de altid mødte deres kunder. Men politiet finder jo stedet før eller siden, så jeg havde nogle lidt mere offentlige steder, og jeg skiftede næsten altid mødested. 
Det mest populære sted for pushere var i øjeblikket skøjtebanen, og det fandt politiet udmærket, godt ud af,  så jeg vidste at jeg med sikkerhed ikke skulle derop foreløbig.

De korte samtaler mellem mig, og kunden foregik altid kort, det skyldtes at det gerne skal gøres diskret, udover det talte vi lidt i kodesprog. "Kan du hjælpe?"  er den sætning vi normalt fik, fra hvem som helst. Det var bare noget alle, der køber vidste. 

Jeg krydsede stationen, og gik op af de tons vis af trapper, der førte op til det aftalte mødested. Solen var gemt bag en sky, men det var enormt varmt. Selvom det var midt i oktober. 

Jeg så mig omkring, stille og roligt, med hænderne i lommen. Jeg så ret mainstream ud. Lignede nok bare en normal teenager, der ventede på et eller andet. 

Der gik ikke længe før et kendt ansigt viste sig, i min retning. Det var en loyal kunde, super flink fyr, forresten. 
Han hilste og fumlede diskret med pungen i hans lomme, trak så en 500 lap, frem og gav mig den.  Jeg puttede den ned i lommen, og lod poserne glide med op igen, jeg trak 5 poser fra, og gav ham dem, mens jeg vendte mig for at gå. " God ryger." Sagde jeg og smilte, til ham. I det jeg vendte mig kom endnu en fyr mod mig, dog var det ikke en jeg kendte. " Er det dig der sælger? " Spurgte han, med en diskret og nysgerrig stemme. Jeg nikkede og så på ham " Hvor meget?"
Han tog en 100 lap frem og rakte mig den, og rutinen kørte videre derfra. Jeg havde lige tjent 600 kr på under 20 minutter. Ikke at det var nok, for jeg havde trods alt brugt mange flere penge på at købe det selv. Men igen, jeg køber også en stor plade af gangen. Men jeg havde nu næsten lyst til at klappe migselv på skulderen, lidt stolt havde man vel lov til at være. 

Jeg gik hjemad igen, mens jeg spekulerede over hvor komisk det egentlig var, at det altid kun var drenge der handlede hos mig. Ryger piger virkelig ikke hash? Tænkte jeg, mens jeg forlod stedet, og gik ned af de mange trapper.

 

Jeg trådte ind af døren og smed skoene under skohylden. "Jake!" Udbrød en mørk og kræftig stemme. Selvfølgelig er Hr. Kvik hjemme. Det kræver nok en præsentation af fjolset. 

Hr. Kvik er min mors kæreste, som også blev nævnt tidligere. Han er en komplet arrogant, idiotisk alkoholiker. Han er kun sammen med min mor, for at få sex og et sted at bo. Mor er kun sammen med ham, på grund at trygheden. Han er overbevidst om at han ved og kan alt, og derfor tror han også at han kan bestemme over min mor og mig. Jeg tror vidst nok at han arbejder som elektriker, på deltid. Alkoholiker er hans andet deltidsjob. 
"Giv mig en øl, knægt" råbte han optil flere gange, på de få minutter det tog mig at være på toilettet. I det jeg åbnede døren, stod han knurrende foran mig, som en rottweiler klar til at springe på sit bytte.

Jeg var ikke bange for ham, eller. Det var jeg ikke, i starten. Men han blev mere og mere aggressiv, så jeg måtte indrømme og sige at jeg følte mig som en lille chihuahua på det tidspunkt. Inden jeg nåede at komme med en sarkastisk bemærkning, rev han fat i kraven på min trøje og løftede mig op fra jorden. Det tog pusten fra mig, jeg følte mig svimmel. "Sæt mig!" Udbrød jeg, men det var forgæves. Han tog derimod hårdere fat. Et held at han ikke var særlig taktisk, han brugte samme teknik hver eneste gang, og derfor vidste jeg at det bare var en advarsel. Han var en person der meget hurtigt blev voldelig, men at tvinge mig.. Det kunne han ikke.
Han gryntede nærmest af vreden. Han var et rigtigt vildsvin. 

Han endte dog med at give sig, og slap mig hvorefter at han selv hentede sin øl. Jeg rystede på hovedet af ham, og gik ind på mit værelse. Smed mig i sengen og ringede Daisuke op, men ingen svarede. Så Istedet lod jeg mobilen ligge, og hvile øjnene. 

Den dag var hurtigt overstået.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...