Lunas nye liv

Regnen stod ned i stænger. jeg synes altid det regner når jeg bliver nød til at gå. mor bliver ikke glad når hun vågner. Det gør Lara heller ikke. Men jeg føler at det er det rigtige. Jeg kan ikke blive ved med det her. Det kommer jeg nok heller ikke til. Nu har jeg chancen for at starte forfra med et nyt og spændende liv...

Det kom ikke "helt" til at gå som Luna havde tænkt sig men hun kan måske få hjælp på sin tur, det er ikke helt til at stole på nogen i disse omstændigheder...

2Likes
1Kommentarer
91Visninger
AA

1. Den Silende Regn

Regnen silede ned og blæsten pustede koldt ind af de utætte vinduer. Jeg var driv våd efter gå turen.

Jeg skiftede tøj og vred mit våde tøj så spanden næsten var fyldt med vand. Det endte næsten altid sådan her. Siden min nye papfar kom ind i mit liv, går det hele ned af bakke. ( synes jeg ) Men i følge Augustus ( min nye papfar ) forstår jeg heller ikke særlig meget. Denne gang tabte jeg en tallerken. Det var ikke med vilje, men det var Augustus uenig i. >>Ka' du så komme her, din lille mide<< Råbte han. Han stak mig en lussing >> Du er simpelthen uduelig << Hviskede han vredt ind i hovedet på mig med sin klamme ånde. Jeg sparkede ham over skinnebenet og løb. selvfølgelig begyndte det at regne da jeg var nået byporten. Jeg blev bare mere trist da jeg kom i tanke om at vi var lukket inde i byen. Den var godt nok rimelig stor, men ikke lige så stor som verdenen udenfor. Karl og Gertha ( smeden og hans kone ) havde fortalt mig om hvordan der var udenfor. Engang havde byen nemmelig ikke været lukket inde. Mens jeg stod der og tænkte, blev jeg drivende våd.

>>hey! Luna? Du bliver jo drivvåd. Kom med ind og få dig en kop te.<< Det var smeden. 

Der duftede rart og hyggeligt derinde. Jeg hunde frøs, så det var rart at sidde ved en brændeovn. >> lille pus! ikk' igen<< sagde Gertha. Efter en times tid måtte jeg hjem igen. Jeg ville gerne være blevet men jeg ville ikke være til besvær. jeg gik langsomt. jeg var træt, og havde ikke lyst til at komme hjem. Det var som om at jo mere sørgmodig  jeg blev, jo mere regnede det. Mit hår var blevet helt mørkt af al den regn. det var mit tøj i øvrigt også. Jeg kunne mærke den dårlige stemning lige så snart jeg trådte ind.  >>Det var godt du kom hjem inden det blev mørkt<< sagde mor. Efter jeg havde vredet mit tøj fik jeg et tæppe om mig og igen en kop te. mor virkede mere bekymret end hun plejede. >> Jeg går i seng << >> også mig << sagde min lillesøster Lara. Mor nikkede og vi gik op på værelset. Det var rart at gå ud af stuen. >> Vil du ikke nok blive her i morgen?<< spurgte Lara med tåre i øjnene. >> Vi kan gå hen til hulen uden Augustus ved det<< Det var længe siden vi havde været i hulen. Det var så længe siden at jeg næsten havde glemt den. >>Det vil jeg gerne<< sagde jeg og smilede. Lara krammede mig. >>lover du at du ikke går fra mig?<< >>det lover jeg. på ære<< Det lød vildt dumt "på ære" .

Vi gik i seng og "prøvede" at sove. >> Luna? Må jeg godt sove hos dig?<< >>okay!<< hun trak sin dyne hen af gulvet. pludselig gled hun i dynen. Det gav et brag da hun ramte gulvet. vores værelse var lige oven over stuen hvor mor og Augustus sad. Augustus løb op. jeg gik hen og hjalp hende. Da Augustus kom op troede han selvfølgelig det var mig der havde skubbet hende. Han rystede på hovedet og sagde >>lige så snart din mor og jeg bliver gift, så sender jeg dig væk. er du med? << jeg ignorerede ham og hjalp Lara op i seng . Han prøvede igen. >> er du med?<< >>nææh!<< svarede jeg bare og lagde mig i seng. Han gik hen og hev mig op af sengen. Jeg vendte det hvide ud af øjnene. >> Jeg ved du kan høre mig. Det kan godt være jeg ikke kan gøre dig noget nu, men det kommer jeg til. Tro mig.<< han slap mig og jeg ramte gulvet med et brag . Det gjorde faktisk ret ondt i ryggen. Tidligt næste morgen lagde vi en seddel hvor der stod: e.i.h underskrevet L og L. oversat  er i hulen underskrevet Luna og Lara.

Der var faktisk et pænt stykke vej til hulen. Men det var en rar følelse at komme langt væk fra Augustus. Efter at vi havde gået i  to timer kom vi til by muren. vore hule var lige omme på den anden side. Vi måtte klatre over. en af stenene falt ud da jeg trådte på den. jeg blev ret forskræket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...