Be mine

Et maskebal. En varulv. En ung frisk pige. Det bliver en stor omvæltning i Trojans hverdag, da pigen Amylinn kommer ind i hans liv. Og Amylinn er ikke langsom om at opdage, at Trojan ikke er et helt almindelig menneske..

7Likes
17Kommentarer
925Visninger
AA

13. The inn

Lyset fra kroen gløder svagt i det tætte mørke, men det bringer liv i mine øjne igen. Endelig. Et svagt suk glider over mine læber, og jeg sænker farten. Mine ben og poter står i brand. Aldrig har jeg været så smadret før. Kort skæver jeg om til Amylinn, men der kommer ikke rigtig nogen reaktion. Hun sover sikkert. Forsigtigt ryster jeg mig, og hun giver et lille forskrækket hvin fra sig. Så mumler hun tvært noget uforståeligt og lader sig glide ned fra min ryg. Hun lander tungt på jorden, og ser sig lidt omkring. Så lader hun sig læne ind mod min side, og jeg når kun lige at skifte tilbage til menneskeform, da den store og brede trædør åbnes ind til kroen, og et ansigt jeg aldrig glemmer kommer til syne.

"Næ, Trojan! Det er sgu længe siden, gamle dreng!"

Den raspende og hæse latter genkender jeg også udmærket, og jeg kan ikke skjule et smil, da det hærgede ansigt åbner døren helt, også vender sig om.

"Drenge! Gæt hvem der lige er kommet!"

Hans råben giver et gib i Amylinn, men jeg ligger blot armen om hendes liv med et lille smil. Kroværten åbner døren helt, og træder til side så vi kan komme ind.

Kroen ser præcist ud, som da jeg sidst forlod den. Både indvendigt og udvendigt. Det er de samme fordrukne og fortabte sjæle der sidder der, og nøjagtigt de samme stole og borde. Jeg er ikke engang sikker på, om de overhovedet har taget opvasken, siden jeg var har sidst. Døren lukkes bag os, og der lyde høje stemmer, som byder mig velkommen inde fra krostuen af. Dog drejer jeg ind til baren, og skimter den brede dværg, som har stillet rækker af barstole indvendigt, så han ser ud til at være i højde med os andre. Endelig dukker et skallet fjæs op foran mig, og han ser på mig med et landløst grin. Eller, tandløst og tandløst, hist og her hænger der en tand eller to.

 

"Det sædvanlige værelse?"

Hans stemme husker jeg, og den har heller ikke ændret sig. Jo, måske. Det er nok bare mere hans øjne, der er blevet mere slørede end sidst. Men med den mængde alkohol de her fyrer indtager, er det ikke noget specielt. Jeg nikker kort, og han giver mig den rustne nøgle. I et vedhæng i træ, er der kradset et kanten 3-tal ind, og jeg får trukket Amylinn med op ad trappen.

 

___________________________

 

Da de endelig forlader krostuen, puster hun lettet ud. Lige fra det øjeblik manden i døren lukkede dem ind, har hun følt sig utilpas, og ilde til mode. Men Trojan ser ud til at more sig. Med et hævet øjenbryn, vender hun hovedet mod ham, og snakker med en spørgende stemme, mens de går op af den ustabile trappe.

"Og de er..?"

"Nogle gamle venner.."

"Hm. Hvornår tager vi herfra?"

Hendes spørgsmål er måske ligefrem, og han får også et forbavset udtryk i ansigtet. Men hun føler sig utryg her, og de drukkenbolte nedenunder, ligner ikke nogle man kan stole på. 

"Øh.. I morgen."

Da de når enden af trappen, drejer Trojan til højre, og hun følger med. Han ser ud til at have gået denne her tur nogle gange før. Han stikker nøglen i låsen, og drejer den, så der lyder et hult klik. Hængslerne skriger, og det er tydeligt at denne dør absolut synger på sidste vers.

 

________________________________

 

Jeg får til sidst døren skubbet helt op, og jeg ser tilfreds indenfor. Niks, inden syntes at have rørt noget, siden jeg var her sidst. Roligt slipper min arm Amylinn's hofter, og jeg træder indenfor. Her er støvet, gammelt, beskidt og mørkt. Lige som jeg vil have det. Et smil kommer over mine læber, dog blegner det en anelse, da jeg ser enkelsengen. Jeg vender mig om, og ser på dig. Hun er kommet efter mig, og står lige bag mig. Hendes arme er lagt over kors, og hun ser op på mig med et skeptisk blik.

"Vi sover der begge."

Hendes stemme er bestemt, og jeg nikker blot stille. Selvom jeg har lyst til at lade hende ligge der alene, og selv ligge nedenunder på en sofa, blive det sådan her. Hun træder uden om mig, og går lidt rundt i rummet. Hendes skridt ender ved vindueskammen, og hun trækker det lasede gardin til side, og ser ud i natten.

"Jeg går nedenunder og får en øl.. Skal du med?"

___________________________

 

Da hans ord når hendes ører, vender hun hurtigt hovedet, og ser på ham med lynendeøjnene. Aldrig i livet. Og han skal heller ikke derned. Hun har set hvad der sker med mænd når de får øl. Og hun skal ikke se Trojan i den tilstand. Hendes arme ligges over kors, og med en skarp stemme bider hun ham af.

"Jeg bliver her. Og det gør du også."

"Du kan godt blive her. Men jeg går ned."

Hans stemme er rolig, og hun snerper læberne sammen til en tynd streg. Da han så bare uden videre kaster nøglen hen på sengen, vender sig om i døren og går ud på gangen, ser hun måbende efter ham. Hun skal til at sætte efter ham, men dropper det så. Hårdt smækker hun døren efter ham, og hun får smalle øjne. Hvor vover han..

Han forsvinder hurtigere end hun lige regner med. Hun når knapt at blinke, før han er drejet om hjørnet nede af den snævre gang. For nej, hun kan ikke bære tanken om at sidde alene heroppe. Så hendes hoved er nu stukket ud af døren ind til deres værelse, og hun overvejer stærkt hvad hun skal gøre. Burde hun sætte efter ham? Eller burde hun vise mig at hun har sin værdighed, og blive siddende her, og vente til at han kommer tilbage igen? Hun vælger det første, hiver op i balskørterne, og sætter så igang med bestemte skridt ned ad gangen. Hun skal da vise ham..

Men alt går helt i stå, da hun ser ham der. Skøjtende i stolen, og snøvlende i munden. Hans slips som før var perfekt bundet, hænger løst om hans hals, og bliver kun endnu mere sjusket at se på, jo flere voldsomme bevægelser han laver. Han er omringet af hans venner, som kaster endnu flere øl ned i halsen på ham, og gør hans nethinde mere og mere sløret. Skønt. Lige hvad hun mangler..

Hun er stoppet brat op, men hendes vrede der langsomt bobler op i hende, får hende til at bevæge sig igen. Nej, Amylinn, stop. Du skal ikke gå ind i denne her, det er en dårlig idé. Gå op og lig dig igen. Men hun hader at han forlader hende, og hendes krop lytter ikke efter hendes hjerne. Hun går direkte hen mod ham, og med spidse albuer skubber hun hans drukvenner til siden. Hvor hurtigt drikker han lige? Hun syder af raseri.

 

 

_______________________________________

 

Mit blik er sløret, så sløret at jeg knapt ænser Amylinn komme imod mig. Hendes hidsige stemme er utydelig mumlen i mine ører, og jeg svajer usikkert, mens jeg forsøger at fokusere. Flasken i min hånd hæver jeg igen, klar til at tage en ordenlig slurk, men inden den rammer mine læber, slår en syngende lussing den ud af hånden på mig, og jeg ser ængsteligt efter den, som var jeg en mor, der lige havde tabt min baby. Men lyden har skåret igennem luften, og bragt en tom stilhed over hele kroen. Langsomt vender jeg hovedet, og da mine øjne endelig fokuserer, ser jeg direkte ind i Amylinn's brændende øjne.

"Hvad bilder du dig ind? Du sagde en øl, men du har da et seriøst alkoholproblem! Vi skal afsted i morgen, ligemeget hvor slemme dine tømmermænd er. Er du med?"

Hendes oprevede stemme går i mine ører som spidse nåle, og jeg tysser lavmælt på hende. Så går min tyssen over til små fnis, og snart buldrer latteren fra 20 fulde mænd igennem kroen. Hendes fortvivlede blik bliver vredt igen, og jeg kan mærke at mit hjerte pumper på absolut højtryk. Beslutsomt river hun fat i min åbne skjorte, og hiver mig ned af stolen. På den måde slæber hun mig efter sig mod trappen. "Ooooooh", bliver råbt efter mig, og da jeg kort vender hovedet, står flokken af fulde mænd og blinker til mig.

Jeg ænser knapt trappetrinene, der bliver hamret ind mod min krop, hver gang Amylinn slæber mig op over et nyt stykke. Mit hoved sejler, og den eneste nogenlunde klare tanke jeg kan tænke, er at denne her pige, er noget særligt. Helt særligt. Og ekstremt stædig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...