Be mine

Et maskebal. En varulv. En ung frisk pige. Det bliver en stor omvæltning i Trojans hverdag, da pigen Amylinn kommer ind i hans liv. Og Amylinn er ikke langsom om at opdage, at Trojan ikke er et helt almindelig menneske..

7Likes
17Kommentarer
867Visninger
AA

9. Art

Et kæmpe tordenbrag lyder, også revner himmelen. Det fosser ned med vand over mig, og jeg bander lavmælt over ikke at have taget en paraply med. Og over tordenvejret. Jeg er knapt kommet et par meter væk fra den store port, da et lyn slår ned i træet ved siden af mig, og det vælter hen over vejen. Det risler koldt ned af min ryg, og mine nakkehår rejser sig. Jeg hader tordenvejr. Og jeg hader lyn. Og jeg hader regn. Jeg vakler tilbage til porten, og trykker fingeren mod den lille dørtelefon. Nøjagtigt ligesom i lejligheder. Der lyder en skratten, og jeg tripper utålmodigt. Beder til at hun lukker mig ind.

 

______________________________________

 

Hun har smidt sin kjole henover sin store overdådige himmelseng, og står nu nøgen ude på badeværelset. Hun har lige sat sit hår op i en knold, da hun hører det ringe nedefra. Hendes bryn rynkes, og hun vikler en frottéhåndklæde om sin krop. Stille går hun hen til vinduet, trækker gardinet lidt til side, og ser ham stå derude. Han må hundefryse. Egentlig nyder hun synet af ham sådan der. Ynkelig og lille. Hun får fart på, da hun hører en af tjenestepigerne pusle nede ved døren, og hun er ved at glide på den brede trappe.

"Nej stop! Jeg skal nok lukke vores gæst ind, Dolores.."

Hun smiler sit beroligende smil, og tøvende vender den lettere kraftige tjenestepige om, og går ind i køkkenet. Puha, det var tæt på. Hun holder den lille knap nede ved døren, og taler ind i den flade mikrofon.

"Har du fået kolde fødder?"

"Amylinn! Er det dig? Vil du ikke nok lukke mig ind..?"

Hun ler af hans febrilske og rystende stemme. Men hun holder knappen inde der går ned til portens lås, og en skabende lyd kommer fra døren, da den låses op.

 

__________________________________

 

Jeg sukker lettet da jeg hører hendes latter, også selvom den høje lyd fra porten går lige i ørerne på mig. Jeg skærer kort en grimasse i ubehag, inden jeg skubber døren op, og går ind. Jeg sjokker op af havegangen, og bemærker her snart er så mørkt, at det vil være umuligt at orientere sig. Eller, det vil være umuligt for et menneske. For mig, ville det være det samme som fuldt dagslys. Mit blik vender mod hoveddøren, og et smil kommer frem, da jeg ser dig. Da jeg så bemærker at du er nøgen, indeunder dit håndklæde, kan jeg ikke skjule et skævt smil. Herligt. Jeg når op til dig, og ser taknemmeligt på dig.

"Tak.. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde gjort, hvis jeg skulle gå hele vejen hjem, i det vejr."

"Årh, det var da ingenting."

Hun trækker bare på skuldrene, og lukker efter mig, da jeg er kommet ind. Skulpturene, planterne og de elegante vægmalerier fanger hurtig min opmærksomhed. Mens jeg betragter dem, tager jeg langsomt mine gennemblødte sko og jakke af. Planterne er for det meste smukke blomster, der pynter rundt omkring i lerkrukker, malede i alverdens farver. Malerierne skifter lidt mellem oliefarver og akrylmaling. Det er tydeligt er der er tale om en helt bestemt kunster her. 

"Hvor har i dem fra?"

Jeg nikker mod malerierne, og ser hende tøve. Så løfter hun hovedet, og ser på dem.

"Min mor malede dem.."

"Hende må jeg træffe!"

Jeg er begejstret. Tænk at hendes mor kan male så.. så.. Så smukt. På en eller anden måde, må jeg skaffe mig et maleri af hende. Det ville pryde huset derhjemme.

"Hun gik bort for to år siden."

Hendes stemme er hæs, og jeg ser forskrækket over på hende. Hun smiler bare sørgmodigt, og ser så ned.

"Det gør mig ondt.."

Jeg går stille over til hende, og ligger forsigtigt armene om hende. Hun tørrer en tåre væk, og bider gråden og de sidste tårer i sig. Så løfter hun  hovedet, og fjerner roligt mine arme.

"Nej, det er okay.. "

 

_____________________________________

 

Hun tager en dyb indånding, da hun hører sin fars trin. Det hele går så hurtigt. Han låser sig ind, får øje på dem, og står så i døråbningen og stirrer på dem med åben mund. Så kommer den lange rynke i hans pande, og den mellem hans øjne. Han rynker brynene.  Hun ser hurtigt på Trojan, der ser forbløffet på hendes far. Selvom han er forvirret, har han godt på fornemmelsen at det måske ikke er helt lagt ind i hendes fars planer det her. 

"Hvem er det?"

Hendes far stemme er tonløs, og han ser mistroisk på Trojan

"En ven."

"Amylinn, klokken er kvart over 12, han skal hjem. Nu."

"Far, lad nu være! Du kan ikke bestemme over mig, jeg er ikke et barn! Han kan blive her natten over.."

Hendes stemmer er skinger, og hun ser bedende på sin far.

"Ikke tale om. Du sender ham hjem nu, og derefter går du op på dit værelse."

"Fa.. Nej vent. Det er okay. Han skulle alligevel til at gå."

 

______________________________

 

Gå? Skal jeg det? Jeg ser hurtigt på Amylinn. Bedende. Jeg vil ikke ud i det her vejr. Hendes far nikker kort, og forsvinder så ned af gangen. Hun sukker tungt, åbner døren, og tramper i gulvet. Men da jeg skal til at gå ud, smækker hun den i, og sætter en pegefinger op for sin mund, som tegn på at jeg skal være stille. Jeg sender hende et lydløst grin. Kvik og snedig, det må man sgu give hende. Jeg følger efter hende stille op ad trappen, op mod hendes værelse. Hendes små bare fødder lander lydløst på gulvet efter hvert trin, og jeg studerer hende bagfra.

 

                                                  __________________________________

 

Pyha, det var tæt på. Hun lader et stille suk undslippe hendes læber, da hun åbner døren til sit værelse. Da Trojan er helt inde i rummet, lukker hun døren, og ånder lettet op. Hun har en plan. Den har allerede taget form i hendes hoved.

"Vent her. Lad være med at røre ved noget, okay?"

 

"Jaja.."

Han ser en anelse spørgende på hende, men hun himler blot med øjnene, og forsvinder ud på sit badeværelse. Døren bliver lukket og låst med den lille gylde nøgle, i den gyldne lås, også tænder hun for det varme vand. Da hun har fundet den rigtige temperatur, sætter hun proppen i, i et store hvide badekar, og smider håndklædet. Med et suk lader hun sig dumpe ned i det varme vand, og trækker badekarsforhænget for. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...