Healing Kiss

Gymnasiets smukke pige Ditte bliver venner med skolens nye lækre dreng, men hun vil ikke kun nøjes med at være venner... Men da hun bliver "afvist", er hun overbevist om at hun ser forkert ud. Og der begynder det at gå gjaldt...

Pleas læs den, og kommenter den!

Skrev den i slutningen 5. klasse, så det kan godt være der er lidt fejl. :)

0Likes
0Kommentarer
477Visninger
AA

3. Kapitel 3

Kapitel 3 - Brormand

Vi sidder hjemme hos mig og spiser. Der er helt stille... Jeg kommer i tanke om, at jeg jo lovede mig selv, at jeg ville snakke mere med min mor. Så jeg spørger hende dumt ”Ehh... mor... Har du haft nogen spænde sager på arbejdet i dag?” og smiler så normalt jeg kan til hende. Min far og storebror kigger på mig, som om jeg er fra en fremmed planet – bare fordi jeg snakker med min mor, er det nu så mærkeligt? ”Nu du spørger... det har jeg faktisk ikke sådan rigtig” siger hun. Hun smiler nervøst til mig, som om hun er bange for om jeg siger noget ondt til hende - som jeg normalt ville gøre. Men jeg nikker bare forstående og spiser videre. Min mor for øjenkontakt med min far. Jeg er jo ikke dum... Så jeg ved godt min mor er lidt i chok over at jeg snakkede pænt til hende! Jeg tager alles tallerkner da vi har spist, skylder dem og sætter dem i opvaskeren. Jeg takker for maden og går op på mit værelse.

”Hvaså søs? Hvad er der med dig?!” Mike lukker døren til mit værelse og sætter sig på min seng. Han ser lidt usikkert på mig, og smiler så. ”Hmm... ikke rigtig noget. Hvad skulle der være med mig?” Spørger jeg, selvom at jeg regnede ud for længst hvad han hentydede til. ”Jeg mener du snakkede til mor! Altså ikke hakkede, men snakkede!” næsten råber han og klapper af mig. ”Ha ha...... du er så sjov!” siger jeg, og skubber let til ham. Han griner lidt, men bliver hurtig alvorlig igen.” Ej, helt seriøst hvorfor snakker du pludselig sødt til mor igen?” jeg fortæller ham om Kirstines mor og om at jeg vil sætte mere pris på vores mor. Han nikker, ser sørgmodig ud og smiler mens jeg fortæller. Han er da bare skudt i Kirstine, var? Vi sidder tavse i noget tid... Men nu er det sådan at jeg hader at være stille, så jeg spørger ham ”Mike? Kan du godt lide Kirstine?” ”Ja, hun er da sød nok.” svare han hurtigt og stift. Hans ansigt er helt koldt, og han fortrækker ikke en mine. Det gør han altid når man spøger ind til en han kan lide. Jeg sidder og nærstudere min brors tankefulde isblå øjne. De minder ufattelig meget om mine. ”Hun er da sød nok!” gentager jeg drillende, ”seriøst.. du er jo helt væk i hende” jeg rusker let i ham. Vågn op, brormand! Tænker jeg og ryster på hovet af min rimelige tumpede bror. ”Okay, okay...” indrømmer han ”måske en lille bitte smule...... men hun er da godt nok rimelig lækker..... garanteret også rigtig sød.... og helt sikkert også klog” han nikker anerkende. ”Okay jeg er nok lidt vild med hende” siger han så opgivende. Han sukker dybt, og jeg smiler over hele ansigtet. Han spørger ind til om der er nogen drenge jeg kan li.... først siger jeg nej. Men til sidst fortæller jeg om Jonathan. ”Så vi er åbenbart begge to forelskede” siger jeg og sukker dybt. Han kigger på mig ”vær dog glad søs! Du er jo både sød, smuk, klog og alt det dér andet! Hvis han ikke kan se det..er han jo ikke rigtig klog!” siger han opmuntrende. Det hjælper, så jeg smiler lidt og giver ham et stort kram.”Der sker helt sikker også noget mellem dig og Kirstine.” siger jeg stille. Fuck hvor jeg dog elsker min storebror! Alex – min hund, kradser på døren. Mike rejser sig og åbner op for ham. Han siger godnat til mig og går ud, imens Alex kommer ind. Alex hopper op i sengen til mig, jeg klør ham bag i øret og går selv i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...