The Vow ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
"Lov mig en ting!" Sagde han, jeg kiggede ventende på ham mens han vendte sit blik mod mig.
"Lov mig at pas på hende. Lov mig at du vil være der for hende når hun mest har brug for det, om det så bare er at snakke med hende, eller bare være der fysisk. Lov mig at du vil gøre alt for at hun er glad og at hun har det godt når jeg ikke kan....Eller, bare lov mig at du er der for hende." Sagde han, jeg sukkede lidt. Men smilede så nikkende til ham.
"Vil du love mig det?" Spurgte han nervøst, jeg lyste bare op i et større smil og nikkede så.
"Det lover jeg!" Sagde jeg alvorligt og ærligt og kiggede så hen på Lucie der løb rundt i haven med Zoe efter sig, lige indtil hun stoppede op og kiggede over på mig og lyste op i et kæmpe smil.
"Det lover jeg!" Gentog jeg.
Den 18 årige Lucie Miller møder Liam Payne på en studietur til London. Hvilket bliver starten på et utroligt stærkt bånd mellem dem...Og et stort løfte. Vil venskabet holde, selv når det ligger på renden til at bryde sammen?

84Likes
136Kommentarer
24833Visninger
AA

17. The date

 

"Don't let comparison steal your joy"

 

"Oh my god... Liam, hvad nu, hvis han ikke bliver glad for at se mig, eller hvis det hele bare var en joke? Hvad nu, hvis han er skuffet over, at jeg ikke fik 12 i alle fagene til eksamen... eller det værste: Hvad nu hvis han ikke kan lide dig!" Sagde jeg hyperventilerende. Liam kiggede bare grinende på mig.

"Lucie, slap nu af, det skal nok gå. Din far elsker dig, så selvfølgelig bliver han glad for at se dig, hvorfor skulle han ikke? Han er stolt af dig uanset hvad... men hvad mener du med han ikke ville kunne lide... mig?" Spurgte han, mens jeg viftede min hånd foran mit kogende ansigt, for at få noget koldt luft til hovedet. Jeg kiggede hurtigt på ham.

"Okey... tro det eller lad vær, men jeg har altid været bange for at min far, ikke kunne lide mine venner. Jeg vil egentlig helst have, at han kan lide mine venner, hans mening har altid betydet meget for mig." Sagde jeg og tog nogle dybe indåndinger. Liam gik hen til mig og lagde sine hænder på mine skulder og bukkede sig lidt ned, for at kigge mig lige ind i øjnene.

"Lucie slap af, tag en stor dyb indånding og så pust ud." Sagde han. Jeg fulgte hans råd og gjorde det et par gange, det hjalp. Jeg nikkede og smilede så lidt til ham, et stort smil bredte sig på hans læber.

"Du har intet at bekymre dig over, din far har ikke ændret sin mening omkring dig. Så tag det roligt. Han elsker dig." Sagde Liam beroligende. Jeg smilede stort til ham og nikkede så.

"Tak Liam." Sagde jeg lavt. Han trak smilende på skuldrene, slap taget på mine skuldre og rettede sig op. Jeg sukkede lidt og gik over og satte mig på en af spisestolene, Liam satte sig over for mig.

"Men... hvis han nu ikke kan lide mig..."

"Ej please, ikke mind mig om det!" Sagde jeg hurtigt. Han sukkede bare.

"Men, hvis nu... hvad så?" Spurgte han. Jeg kiggede hurtigt på ham og sukkede lidt.

"Da jeg var mindre, så holdt jeg bare op med at lege med dem, men det her er anderledes selvfølgelig. Jeg tror bare der ikke ville ske så meget ved det, selvfølgelig kan jeg ikke lide følelsen af at vide, at min far ikke kunne lide dig, men han ville forstå det." Sagde jeg og et sødt smil bredte sig på Liams læber og han kiggede hurtigt ned i gulvet, jeg smilede lidt for mig selv.

"Men jeg tror godt han kan lide dig alligevel, så jeg tror bare jeg overreagerede, du behøver ikke være bekymret." Sagde jeg og grinede lidt. Liam kiggede op og rullede øjnene af mig, rejste sig hurtigt og trak sin telefon op af lommen.

"Skulle du ikke et eller andet i morgen?" Spurgte han. Jeg kiggede forvirret på ham, men kom i tanke om det.

"Jo." Sagde jeg nikkende. Han lavede et lille ventende blik til mig.

"Brody har inviteret mig ud i morgen." Sagde jeg. Han nikkede og kiggede videre på sin telefon.

"Fedt, hvor skal i hen?" Spurgte han. Jeg trak på skuldrene.

"Jeg vil mene han snakkede om en cafe´ nede i byen. Eller et eller andet." Sagde jeg. Liam kiggede hurtigt op.

"En cafe´? Er det ikke lidt... kedeligt?" Spurgte han. Jeg kiggede på ham med rynkede bryn.

"Altså, hvis det var mig, så havde jeg taget min date med på en restaurant, eller et lidt finere sted." Sagde han, og jeg kunne ikke lade vær med at grine.

"Alt behøver ikke at være så fint, det er jo bare en date." Sagde jeg. Han grinede lidt.

"Jeg havde gjort meget ud af det, tror jeg." Sagde han. Jeg grinede lidt, gik over til ham og løftede hans ansigt op fra hans telefon. Han kiggede skævt smilende på mig, mens jeg lagde mine hænder på hans kinder.

"Jeg er sikker på, at drenge også kan lide sådan nogle fine dates, min ven." Sagde jeg og blinkede hurtigt til ham. Han forstod godt min hentydning.

"Hey! Jeg dater piger!" Sagde han. Jeg grinede lidt og nikkede så.

"Selvfølgelig gør du det, men hvad siger dine andre "dates" så til det?" Spurgte jeg, slap ham og gik væk, men jeg nåede ikke langt, før han greb fat i min arm og hev mig tilbage til ham. Han lagde sine arme omkring min nakke og jeg kunne ikke lade vær med at grine.

"Hvis du kalder mig bøsse en gang til, så tvinger jeg dig ned i en kjole og ligger det på internettet!" Sagde han truende, men han havde stadig et stort smil plantet på læberne.

"Det turde du ikke!" Sagde jeg. Han nikkede.

"Jeg har faktisk allerede fået dig til at love mig, at du ville tage en kjole på!" Sagde han. Jeg sukkede og rullede øjne af ham.

"Du er også anderledes!" Sagde jeg. Han kiggede lidt undrende på mig og sænkede sine arme, så jeg kunne komme væk, men stadig forvirret på mig, og jeg kunne ikke lade vær med at grine.

"Du ser lidt dum ud, Batman." Sagde jeg grinende. Han vågnede lidt op og rullede igen øjne af mig.

"Ja ja, Sugar." Sagde han og jeg sukkede af ham.

 

"Er det her normalt for piger?!" Spurgte Liam nærmest skræmt, da jeg blev ved med at kigge på mit tøj i mit skab. Hvorfor var det lige en dag som i dag, at jeg skulle synes, jeg manglede tøj. Jeg smed endnu en trøje ind i skabet igen og sukkede, mens jeg stod i et par shorts og en T-shirt med mit hår indbundet i et håndklæde. Liam havde drillet mig den sidste time med, at jeg løb rundt mellem mit værelse og toilettet, for at få styr på det hele. Måske fordi jeg var lidt bagud i det med tid, da Liam og jeg igen var blevet længe oppe og havde sovet lidt for længe. Jeg var nødt til lige at tage et par dybe indåndinger.

"Lad mig hjælpe dig" Sagde Liam og gik hen til mit skab. Jeg kiggede forvirret på ham, men blev smigret over hans venlighed.

"Okay, er der noget du ikke vil have på?" Spurgte han. Jeg nikkede.

"Ja, kjoler og nederdele. Jeg tænkte jeg kunne tage et par bukser og en top, eller sådan noget. Måske med en blazer ud over." Sagde jeg. Han nikkede og kiggede mine bøjler igennem. Jeg satte mig prustende på sengekanten. Han tog et par bukser ud fra en hylde og smed hen til mig, hvorefter han fandt en top og min cowboyvest.

"Altså jeg er ikke modeekspert, men det der tror jeg, vil være pænt til dig." Sagde han. Jeg smilede lidt, kiggede på tøjet og gik hurtigt over til mit skab og hev et par lillae bukser ud i stedet.

"Det der passer bedre." Sagde jeg. Han smilede og nikkede. Jeg gik over til sengen og hev håndklædet af mit hår, så det hang fugtigt ned over mine skuldre. Jeg skulle til at tage min t-shirt af, men kom i tanke om Liam og kiggede på ham.

"Nåår.." Sagde han og vendte sig om. Jeg kiggede opgivende på ham.

"Jeg kigger ikke." Sagde han med et lille grin. Jeg smilede lidt og hev så min T-shirt og bukser af og trak bukserne, toppen og vesten på. (Outfit findes i kommentar) Det passede underligt nok rigtig godt.

"Det passer dig rigtig godt." Sagde Liam grinende. Jeg vendte mig om og så han smilede, jeg smilede tilbage.

"Tak, Batman." Sagde jeg og blinkede hurtigt til ham. Han rullede bare med øjnene og tog mit våde håndklæde op fra gulvet. Jeg ruskede lidt i mit hår og gik ud på toilettet igen. Jeg var på en måde ret nervøs, mest fordi jeg nok aldrig havde været på en rigtig date før, og så var bange for om jeg skulle kvaje mig. Eller om det var fordi, jeg var bange for at det hele så ville være en joke? At jeg ville dukke op og så blive brændt af, af Brody, mens han ville sidde sammen med sine venner og grine over det. Eller var jeg bare virkelig nervøs, fordi det var helt normalt, at være det når klassens lækreste fyr havde inviteret dig ud? Jeg regnede mest med det sidste. Jeg føntørrede det sidste af fugtigheden væk fra mit hår og glattede det, jeg puttede mascara og lidt øjenskygge på øjnene og rettede det lidt til. Jeg var ved at være klar, og der var en lille halv time til, at jeg skulle møde Brody nede på cafe´en nede i byen og jeg skulle køre om et kvarter. Jeg rettede lidt mere på mit hår og gik ind på mit værelse igen, hvor Liam sad på sengekanten og snakkede til Zoe, som lå på min seng. Hun løftede hovedet, da hun så mig, og det samme gjorde Liam.

"Jeg ser ikke grim ud vel?" Spurgte jeg usikkert. Liam sagde ikke noget. Var det så slemt?!

"Liam!" Sagde jeg og han blinkede lidt med øjnene og smilede så til mig.

"Ser det så slemt ud... Åh nej... jeg må finde noget nyt og.." Men jeg nåede ikke at snakke færdig, før han var henne ved mig og havde lagt en hånd på min skulder.

"Lucie stop... jeg var kun målløs, fordi du er virkelig pæn. Du ser rigtig flot ud." Sagde han, og jeg blev helt varm i kinderne, men trak så vejret roligt.

"Tak." Sagde jeg stille og kiggede hurtigt væk, så han ikke skulle se jeg rødmede. Han grinede lidt og slap taget i min skulder.

"Hvornår skal jeg køre dig?" Spurgte han- Jeg kiggede hurtigt op på ham.

"Køre mig?" Spurgte jeg. Han nikkede.

"Ja, du har ikke noget kørekort, så jeg tænkte jeg skulle køre dig." Sagde han og begyndte at gå nedenunder. Jeg fulgte med.

"Det behøver du altså ikke, jeg kan sagtens tage bussen... eller gå." Sagde jeg, men han rystede bare på hovedet.

"Nej selvfølgelig ikke, jeg kører dig." Sagde han og begyndte at tage sine sko på. Jeg sukkede lidt, men tog også mine sko på. Han fandt sine bilnøgler i sin jakkelomme, tog dem i hånden og åbnede døren for mig, jeg gik ud og over mod hans bil og satte mig ind.

"Hej hej Zoe!" Råbte Liam hurtigt og gik over og satte sig ind på førersædet i bilen og startede den op. Jeg klikkede mig fast og kiggede på min telefon, mens Liam kørte ud af indkørslen. Turen til byen tog ti minutter, så jeg tjekkede hurtigt min Twitter.

"Hey... i skal til Miami i næste uge." Sagde jeg smilende. Han nikkede.

"Ja, jeg glæder mig, men det bliver så ret hektisk, så der kommer nok til at gå en uge eller to, før jeg kan besøge dig igen så." Sagde han. Jeg sukkede lidt, men nikkede så.

"Det er ok, jeg klarer mig. Det er jo heller ikke et must, at du skal være her." Sagde jeg. Han grinede lidt.

"Men jeg vil gerne." Sagde han og vendte hovedet og smilede til mig. Jeg smilede igen.

Vi nåede til Cafe´en i udkanten af byen. Jeg kunne se Brody stod der, han var iført en ganske almindelig sort T-shirt og så et par cowboybukser, helt casual. Liam parkerede bilen ved siden af hvor han stod og jeg smilede til Brody, mens jeg klikkede mig fri, og trådte ud af bilen. Brody smilede igen og overraskede mig, ved at hurtigt at give mig et kram. Jeg blev lidt varm i kinderne.

"Hey, du må være ham der Direction fyren." Sagde Brody og hentydede til Liam, der trådte ud af bilen og gik om bag den. Liam nikkede smilende.

"Fedt, du er jo sådan mega brømt jo, det må være cool?" Spurgte Brody. Liam trak på skuldrene og jeg kunne ikke lade vær med at grine.

"Det er ret fedt, ja." Sagde Liam og gik hen til mig og stillede sig ved siden af mig. Jeg vendte mig rundt og gav ham et kram.

"Tak, fordi du gad køre mig." Sagde jeg. Han nikkede og klappede mig hurtigt på ryggen.

"Du ringer bare hvis det er, jeg er der hjemme." Sagde han. Jeg nikkede og vinkede til ham, da han gik ind i bilen igen, startede den op, og kørte af sted. Jeg vendte mig om mod Brody og smilede til ham.

"Jeg har bestilt bord." Sagde han og refererede til caféen, Jeg nikkede og fulgte med ham ind, hvor han guidede mig ned til et bord bagerst i cafe´en. Jeg havde været her mange gange, og havde altid godt kunne lide cafe´en. Jeg satte mig ned og han gav mig et menukort, men jeg kendte godt menuen, så jeg havde allerede en lille ide om, hvad jeg ville have. Sjovt nok bestilte vi det samme: Kyllingeburger.

"Så... hvad mente Direction-drengen med "der hjemme"? Bor i sammen, eller sådan noget?" Spurgte Brody grinende. Jeg kiggede grinende på ham og rystede på hovedet.

"Nej, han er bare på besøg, han tager hjem igen om et par dage." Sagde jeg. Brody nikkede og vi fik vores mad og begyndte at spise.

Jeg havde hele tiden den der frygt for, hvad jeg skulle sige. For hvad nu hvis, det jeg sagde var noget, han ville synes var mærkeligt? Men så igen, der var ikke rigtig nogle af os, der sagde noget, og ville jeg måske virke desperat efter en samtale, hvis jeg startede en. Eller hvad? Mine tanker for rundt i hovedet på mig.

"Hvad skal du efter ferien?" Spurgte han, og jeg var helt lettet af at han sagde noget.

"Jeg ved det ikke rigtigt endnu... jeg tror faktisk jeg springer alt det med college eller uni over, det virker ikke rigtig, som noget for mig." Sagde jeg. Han nikkede, mens han kiggede forvirret på mig.

"Men... du er da for klog til, at springe det over... eller du virker ret klog, synes jeg." Sagde han, og jeg kunne ikke helt lade vær med at grine over hans såkaldte "kompliment".

"Tak, jeg tror vel jeg er ligesom jer andre. Selvfølgelig har jeg mine stærke sider, men har alle ikke det?" Spurgte jeg smilende. Han trak på skuldrene og smilede tilbage.

"Nu tænkte jeg også på mere sådan generelle ting, du ved... eller... jeg synes bare du virker til at have en ret så høj intelligens." Sagde han. Jeg blev varm i kinderne og smilede.

"Tak... du virker også ok godt skruet sammen i knolden." Sagde jeg. Han kiggede hurtigt grinende på mig. Mig og mine underlige udtryk!

"Ej, jeg mente... du virker også ret klog." Sagde jeg usikkert, men han overraskede mig ved at lægge sin hånd oven på min. Jeg kiggede op og så ind i hans blå øjne.

"Det er ok, jeg kan godt lide dine små udtryk... de er sjove." Sagde han, men jeg sukkede bare lidt.

"Ja! Meget sjovt, sjovhed er dejligt... sjovhed er..." Sagde jeg, men blev afbrudt af Brody.

"Sjovt?" Spurgte han og jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt, for så at nikke.

"Jeg kan godt lide sjov." Sagde han. Jeg smilede lidt større og grinede.

"Det ville også undre mig, hvis du ikke kunne lide det." Sagde jeg. Han grinede og nikkede.

"Ja, hvad er livet uden sjov?" Spurgte han, mens han trak på skuldrene. Jeg grinede lidt, det her tydede til ikke at være så slemt, som jeg havde forestillet mig.

"Ikke særlig sjovt." Sagde jeg og han nikkede grinende, og jeg grinede også selv. Vi fik spist resterne af vores kyllingeburgere. Brody spurgte om jeg var frisk på dessert, jeg nikkede smilende og han bestilte husets iskage til os. Det var virkelig lækkert, og der var ikke nogen akavet stilhed, under resten af middagen. Det var virkelig hyggeligt.

"Bare gå ud, mens jeg betaler." Sagde han og overraskede mig endnu en gang ved hurtigt at klemme min hånd med sin, inden han gik op mod disken. Jeg tog min taske og gik udenfor og ventede på at Brody kom. Han kom ud og smilede stort til mig.

"Hvad så?" Spurgte jeg og fortrød det straks, da jeg kunne høre det lød underligt. Han smilede stort.

"Tjaa... Hvis det ikke gør noget, så kan vi vel godt fortsætte?" Spurgte han. En kæmpe glæde skød frem i mig, og jeg nikkede smilende.

"Meget gerne." Sagde jeg. Han smilede stort og viftede mig efter sig, mens vi begyndte at gå ned gennem byen. Vi snakkede faktisk om rigtig mange ting og jeg kunne på en måde føle det som om, det var en helt anden Brody, end ham jeg kendte fra skolen. Som om at det var en facade i skolen, og det her var den rigtige Brody. Jeg kunne godt lide det, for han virkede virkelig sød og klog og jeg blev mere og mere vild med den her Brody, end "SkoleBrody"

Vi vendte om og begyndte at gå hjem mod mig. Det gjorde mig ikke noget, at han fulgte mig hjem, faktisk gjorde det OVERHOVEDET ikke noget. Jeg kunne virkelig lide det, for jeg ville ikke stoppe vores samtale.

"Nej... det er helt seriøst! Jeg dør altid i Fifa!" Sagde jeg, mens han grineede højt af mig.

"Det må vi komme an på en prøve, en dag så." Sagde han og jeg var ikke helt sikker, men så jeg ham lige blinke? Vi stoppede op foran mit hus.

"Det har altså virkelig været hyggeligt!" Sagde jeg og mente det. Han nikkede smilende.

"Ja, det må vi gøre igen." Sagde han. Jeg smilede stort og vendte mig halvt om, inden han tog fat i min hånd og vendte mig om mod ham igen, så han kunne kysse min kind. En varme gik igennem min kind! Næsten som om den brændte. Jeg smilede, mens jeg hurtigt vinkede og så løb ind i huset. Jeg lukkede hurtigt døren efter mig og løb ind i stuen, hvor Liam sad og underligt nok spillede Fifa.

"Hey Pookie." Sagde han og pausede spillet. Jeg hvinede hurtigt og sprang nærmest over i sofaen.

"Jeg regner med det betyder det var godt?" Spurgte han grinende. Jeg svarede bare ved at hvine højt.

____________________________________________________________________________

OK, det tog lige lidt længere tid at få publiceret det her kapitel

end hvad jeg regnede med...

Men skulle bare lige i gang.

Så her er det, håber det var godt!!

Kunne i lide daten mellem Brody og Lucie? Vi burde kalde dem Brucie...eller Lody :D

Eller skal de helst bare holde sig fra hinanden?

Skriv hvad i tænker om ideen

og ellers så bare skriv, Like og favoriser historien..

Bliver virkelig glad når jeg går ind på den og ser de små forskelle der er fra gang til gang :D

I er søde :D

KNUUUUUS!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...