The Vow ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
"Lov mig en ting!" Sagde han, jeg kiggede ventende på ham mens han vendte sit blik mod mig.
"Lov mig at pas på hende. Lov mig at du vil være der for hende når hun mest har brug for det, om det så bare er at snakke med hende, eller bare være der fysisk. Lov mig at du vil gøre alt for at hun er glad og at hun har det godt når jeg ikke kan....Eller, bare lov mig at du er der for hende." Sagde han, jeg sukkede lidt. Men smilede så nikkende til ham.
"Vil du love mig det?" Spurgte han nervøst, jeg lyste bare op i et større smil og nikkede så.
"Det lover jeg!" Sagde jeg alvorligt og ærligt og kiggede så hen på Lucie der løb rundt i haven med Zoe efter sig, lige indtil hun stoppede op og kiggede over på mig og lyste op i et kæmpe smil.
"Det lover jeg!" Gentog jeg.
Den 18 årige Lucie Miller møder Liam Payne på en studietur til London. Hvilket bliver starten på et utroligt stærkt bånd mellem dem...Og et stort løfte. Vil venskabet holde, selv når det ligger på renden til at bryde sammen?

84Likes
136Kommentarer
24840Visninger
AA

19. Summer

 

"Take me back to summer paradise

with you!"

  Simple plan - Summer paradise

 

Lucie P.O.V

"Hvad så?" Spurgte han, da jeg trådte ind ad døren igen. Jeg kiggede på ham.

"Ikke så meget." Sagde jeg og lukkede døren efter mig. Han stod i dørkarmen ud til køkkenet med armene over kors, jeg havde en lille ide om, hvad han skulle til at sige, men jeg frygtede det også lidt. Min far smilede bare stort og nikkede med hovedet. Jeg havde fulgt Liam ud til bilen og vinket ham farvel. Jeg var meget spændt på, hvad min far havde at sige.

"Ham Liam der..." Startede han, og nervøsiteten tog overhånd inden i mig.

"Hør her far, jeg ved godt du ikke er så vild med ideen om, at jeg er sammen med folk du ikke kan lide, men det er anderledes med Liam..." Startede jeg, men min far afbrød mig hurtigt.

"Ja, det kan jeg se." Nervøsiteten voksede. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle stille op, hvis min far ikke kunne lide Liam... det var ligefør, jeg rent faktisk ville sige, at det ville ødelægge det hele.

"Hør nu... Liam betyder faktisk ret meget for mig, jeg ville blive virkelig ked af det, hvis jeg skulle holde op med at se ham.."

"Det skal du heller ikke." Afbrød han igen. Min far var typen der afbrød hele tiden, det kunne godt blive irriterende i længden, men jeg havde alligevel savnet det.

"Jeg kan godt lide Liam." Sagde han smilende, med et lille grin på læben. Jeg åndede hurtigt lettet ud. Jeg vidste godt, at jeg overdrev meget, omkring det med Liam og min far, men det betød ret meget. Jeg hadede, hvis min far ikke kunne lide mine venner, eller hvis han bare hadede noget af det, jeg havde relation til.

"Han er faktisk en af dem jeg bedst kan lide, af alle de drenge du har slæbt med hjem." Sagde han grinende og gik ud i køkkenet. Jeg kiggede forvirret på ham.

"Det er ret underligt, for Liam er ligesom den eneste dreng, jeg nogensinde har haft med hjem." Sagde jeg grinende. Han grinede lidt og nikkede så.

"Jeg driller skat, han virker som en rigtig sød og fornuftig fyr. Jeg tror han er god for dig." Sagde han. Jeg rynkede brynene, hvad mente han med det?

"Du ved, du har brug for en mandelig rolle en gang i mellem, eller nærmere sagt et fornuftigt menneske, til at sige til, når du bliver lidt for underlig." Sagde han drillende. Jeg sukkede lidt af ham og grinede så. Jeg havde virkelig savnet hans drillerier... ret meget faktisk, selv om jeg hader dem, men han er min far, jeg kan ikke hade min far. Jeg gik hurtigt over til ham og slog armene om ham, han lagde den ene hånd om min ryg og kyssede mig på hovedet.

"Jeg har savnet dig." Sagde jeg og flettede mine fingre sammen omme bag hans ryg. Han smilede lidt.

"Jeg har også savnet dig, hvad har du egentlig gået og lavet... ud over at være sammen med din lille kæreste der?" Sagde han og grinede. Jeg slap ham og kiggede opgivende på ham, han kunne godt se, jeg kiggede opgivende på ham, hvilket fik ham til at grine.

"Han er ikke min kæreste! Liam er..." Sagde jeg og stoppede. Hvad var Liam egentlig for mig? Selvfølgelig var han min ven, men så igen, han var meget mere end min ven, og det der når man siger det er en god ven, så føltes det også næsten som om, at det ikke var nok, når det var ham.

"Tænkte det nok." Sagde min far grinende, tog en kop kaffe fra bordet og tog den med ind i stuen. Jeg lagde hovedet lidt tilbage og bad til, at han ikke ville sige de platte jokes, når Liam kom igen om et par uger. Et par uger! Det var altså bare alt for lang tid, hvorfor kunne han ikke bare blive her i en uge, være væk i en dag, og så være her en uge igen?... Ja ja, koncerter og sådan, men det var da irrelevant! Eller... Nej, det var det jo ikke, for hvis han nu ikke dukkede op, ville der sikkert opstå en masse problemer! Så nej, det var nok bedst han tog af sted... selv om jeg altid savnede ham sådan. Men det var også mest fordi, at jeg godt kunne lide ham så meget... eller ikke på den måde, men jeg nød virkelig hans selvskab. Jeg var i starten i tvivl om, om det handlede om, at jeg bare ikke kunne lide at være alene, men Liam og jeg fungerede bare virkelig godt sammen. Så jeg kunne ikke andet end at ønske, han ville være sammen med mig hele tiden.

"Nej, Liam og jeg er bare virkelig gode venner." Svarede jeg og vågnede lidt op fra mine tanker. Min far grinede lidt, men nikkede.

"Hvor længe var det, i havde kendt hinanden, Februar?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

"Nej, jeg mødte ham i London i marts. Så vi har kendt hinanden i... snart 4 måneder." Sagde jeg. Min far tog en tår af sin kaffe.

"Det er da egentlig også længe." Sagde han. Jeg nikkede hurtigt, hvorefter jeg smilede lidt for mig selv. Ja det var længe, men det havde været godt.

 

De første dage gik lidt langsomt faktisk, måske fordi jeg lige skulle ind i rytmen med, at det nu var anderledes her hjemme. Mest med at det nu var min far, der var her, i stedet for Liam. Men når jeg kom ind i rytmen gik dagene underligt nok lidt hurtigere. Jeg havde virkelig også savnet min far, og jeg glædede mig enormt til at høre om det hele, og fortælle ham om det hele. Om studieturen, eksamerne, min første rigtige date med Brody, om hvad jeg havde fået tiden til at gå med. Men det jeg glædede mig mest til at fortælle ham om, var Liam. Vi havde jo allerede snakket lidt om ham, men han vidste stadig væk ikke helt, hvem han egentlig var... eller jo, det gjorde han jo, men det var mere den der "Han er rent faktisk en verdenskendt popstjerne, og jeg er helt vild med hans band" Men det var irrellevant. Han havde faktisk en af de første dage spurgt lidt ind til, om det ikke var ham fra mine plakater på mit skab, oppe på værelset. Hvor jeg så måtte skære det lidt mere ud i pap for ham. Han tog det underligt nok meget pænt, måske sådan helt "Nå, min datter er venner med en kendt... hmm... Jaja." Så det kunne ikke være bedre. 

Vi havde Karen ovre en af dagene til middag, hende og min far kunne altid finde de mest mærkeligste ting at snakke om, som sådan nogle kedelig emner, som jeg ikke gad være med til. Så jeg smuttede op på mit værelse, som en hver anden asocial teenager ville gøre. Jeg tjekkede lidt op på alle de sociale medier, drengene var i Philadelphia nu. Jeg så i hvert fald, at der lå et par billeder på Twitter af drengene til en koncert. Det så vildt ud, hvilket fik mig til at tænke på Liam. Eller ikke fik, da jeg jo faktisk tænkte på ham altid, men jeg tænkte lige lidt ekstra nu. Jeg tænkte på om han stadig mente det med, en koncert en dag. Jeg håbede meget på det. Jeg havde aldrig været til en koncert med dem, mest fordi at jeg aldrig rigtigt havde råd til det, og jeg havde heller ikke specielt nogen at tage der ind med og jeg tænkte det ville være lidt ærgerligt, at gøre det alene. Så jeg havde aldrig rigtig fået nået at købe billetter, når de var i landet, plus det ville blive lidt mere dyrere, hvis det blev i en anden stat, eller et helt andet land. Og hvor skulle jeg opholde mig inden? For jeg kunne da ikke sove ved bygningen, hvor koncerten skulle holdes, selv om det var sket før. Jeg havde faktisk set billeder af det, men nej, så jeg havde ikke købt billetter, men jeg håbede da, at det var en mulighed, som Liam stadig holdt fast i, for så ville det være ret fedt. Jeg scrollede ned af min Newsfeed, indtil jeg så et billede af Harry. Jeg smilede lidt for mig selv, det ville være sjovt, hvis Liam og drengene en dag fandt ud af, at jeg havde mit "celebrity-crush" på Harry... Selvfølgelig kunne jeg også bare sige det, men hvad gav det af sjov for mig? Ikke så meget. Så måtte de hellere gætte.

Jeg blev afbrudt af min lille trance af Twitter, da en besked dukkede op fra min Facebook. Jeg gik ind på Facebook og tjekkede beskeden.

Hey :-) Det var Samantha... Jeg havde ikke snakket med hende, siden afslutningsfesten på skolegangen. Hvad mon hun ville, måske bare snakke eller noget? Samantha havde faktisk overrasket mig ved at tale ret meget til mig, til den fest. Ligesom med Brody, han havde også snakket ret meget med mig, efter vi var gået ud af skolen. Var det fordi de alle sammen måske gerne ville snakke med mig? Men så fordi jeg var typen de alle holdt sig lidt væk fra, så var det først nu, at de alle ville snakke med mig, så havde de ikke deres status på skolen mere, og så ville de ikke blive dømt af at tale med mig? Måske...

Hej :-) Svarede jeg bare helt casual. Det gjorde vel ikke noget at høre, hvad hun ville?

Kan du holde sommervarmen ud? :D Jeg grinede lidt over hendes spørgsmål, det var lidt bizart, men måske var det bare starten på en samtale, som hun gerne ville starte med mig. Jeg tøvede ikke.

Ja, det går lige. Hvad med dig? Får du været på stranden? Det lød underligt, men selvfølgelig tjekkede jeg det først, når jeg havde sendt den... mon jeg skræmte hende væk nu? En besked plobbede hurtigt ind.

Ja, jeg har været der nede med vennerne et par gange... måske kunne vi tage der ned sammen, en af dagene? :-D Jeg måtte rent faktisk læse den besked et par gange. 10 for at være helt præcis. Havde hun rent faktisk spurgt om vi skulle på stranden sammen... altså i hende og jeg... alene? Som i en strandtur med Samantha... alene? Hende og jeg..

Alene? Jeg ved det nok lød underligt, at jeg spurgte om det, men jeg var nødt til at være helt sikker. For hvad nu hvis hun rent faktisk prøvede på at være venner med mig? Hvad nu hvis det faktisk ville gå godt?

Det tænkte jeg, men vi kan sagtens tage pigerne og drengene med, du ved bare de sædvanlige :-) Nej, det vidste jeg jo ikke, eller jo lidt vidste jeg godt. Jeg vidste godt at de havde deres egen lille gruppe bestående af: Samantha, Vistoria, Emily, Jake... og Brody. De havde altid hængt ud sammen. Jeg ville faktisk mene at Jake først kom ind i gruppen senere. Omkring 7. klasse, hvor han flyttede til byen fra Washington. Pigerne havde syntes han var åhh så spændende... Jeg vil mene, at jeg kan huske han sad ved siden af mig den første dag, han duftede af valnød, synes jeg at kunne huske, men jeg husker også hvordan pigerne havde snakket om at det var syndt han sad der, så han kom hen og sad ved siden af Brody. De blev bedste venner den dag, og Brody var allerede en del af pigernes gruppe, så Jake blev automatisk også optaget i deres lille forsamling. Han sad ved siden af mig en´ dag.

Jo klart, det kunne vi også... kontakter du dem... jeg har ikke deres numre og sådan:-P

Selvfølgelig, det skulle blive varmest i weekenden, så skal vi ikke se om vi kan finde på et eller andet der? :D

Jo klart, det vil jeg glæde mig til :-)

Fuck hvor fedt, glæder mig allerede, skriver lige til dig i morgen omkring flere detaljer og sådan. <3 Jeg blev lidt overrasket over hendes hjerte... skrev man ikke kun hjerter til sine nærmeste veninder? Eller havde jeg taget helt fejl af det, fordi jeg egentlig aldrig havde skrevet hjerter... med nogen som helst! Vent, jeg skriver "x" med Liam, men det har en helt anden betydning end et "<3" EJ! Nu måtte jeg altså stoppe!

Når chancen for en gangs skyld var der, hvor folk viste mig interesse, så skulle jeg tage den! Jeg kunne ikke blive ved med at tro, at folk kun gjorde det med onde tanker. Jeg var da også selv nødt til at gå med til det, i stedet for altid at tøve. Jeg tog det med et stort smil på læben.

Det gør jeg også, tror det bliver hyggeligt <3 Jeg skrev den og tænkte lidt, men sendte den så. Der var intet at bekymre sig om.

Tror?!! Nej, jeg ved det bliver hyggeligt, jeg har længe gerne ville have hængt ud med dig :D <3 

Jeg smilede lidt. Hun ville rent faktisk gerne hænge ud med mig. Jeg smilede og nikkede så. Det kunne ikke gå galt.

 

Solen skinnede dejligt varmt, det havde den egentlig gjort hele måneden, det var rart. Jeg kunne bedst lide sommeren af alle årstider, det var den bedste årstid af dem alle 4. Jeg havde pakket min taske, jeg havde min bikini på og så noget tøj ud over, jeg havde det hele klar. Det her måtte ikke gå galt. Jeg redte hurtigt mit hår igennem endnu en gang og tjekkede min telefon, jeg skulle begynde at cykle snart. Jeg puttede mobilen ned i min taske og begyndte at gå nedenunder. Min far lå udenfor på vores terrassestole og prøvede at få noget varme, på hans ikke allerede brune krop fra Afghanistan. Han ville snart ligne en afrikaner, hvis han blev mere ude i solen. Jeg smuttede hurtigt ud til ham og hev den blå bøtte op fra min taske.

"Et godt lag, tak!" Sagde jeg og rakte ham solcremen. Han kiggede smilende på mig, tog bøtten og hældte lidt creme ud på sin overkrop.

"Burde du ikke bekymre dig mere, om dig selv, end om mig?" Spurgte han. Jeg rystede grinende på hovedet.

"Du ved, du kommer i første række!" Sagde jeg og fik solcremen tilbage.

"I lige måde. Hvad tid regner du med at være hjemme?" Spurgte han. Jeg tænkte mig om, men trak så på skuldrene.

"Hmm... Bare ring hvis det er. Jeg ligger bare her." Sagde han. Jeg rystede opgivende på hovedet af ham og kyssede ham på panden.

"Jeg elsker dig." Sagde jeg og smuttede ud, hoppede op på min sorte cykel og begyndte at cykle. Solen var alt for dejlig og varm mod min hud.

Jeg nåede til stranden inden et kvarter. Samantha var allerede her nede sammen med Jake. Det blev kun Samantha, Jake, Brody og jeg, da de to andre piger var på ferie forskellige steder på ferie. Samantha smilede stort op, da hun fik øje på mig og løb mig endda i møde og krammede mig. Jeg smilede usikkert, men krammede igen. Jake vinkede bare.

"Brody burde være her om små 5 minutter, jeg spurgte om han ikke ville sørge for drikkevarer." Sagde hun. Jeg nikkede bare. Jeg havde ikke rigtigt snakket med Brody siden daten... betød det, at det ville blive akavet? Og vidste resten af deres gruppe overhovedet, at vi havde været på den date? Jeg havde alt for mange spørgsmål kørende rundt i mit hoved, det irriterede mig faktisk, men jeg prøvede så godt jeg kunne, at skubbe dem væk. Samantha viste mig over til, hvor de havde lagt deres ting og hjalp mig med at ligge mine ting ud. Jeg trak hurtigt min T-shirt af, så jeg stod i shorts og bikini.

"Wow, du har en virkelig pæn krop!" Sagde Samantha hurtigt, hendes venlighed kom altså meget bag på mig flere gange og jeg kunne ikke helt finde ud af, om det skræmte mig, eller smigrede mig, at hun var så direkte, men det var måske sådan hun var? Jeg smilede til hende.

"Brody!" Råbte hun hurtigt og vinkede til Brody, der kom gående hen ad stien med en pose i hånden, han havde et par shorts og en tanktop på, der viste hans markerede muskler. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med ham, og han smilede. Han gav hurtigt en brofist til Jake, Samantha slog armene rundt om ham i et kram, de havde vist også været bedste venner siden børnehaven. Da han kom til mig krammede han mig også, men kyssede mig hurtigt på kinden. Ligesom sidste gang, gik en varme igennem min kind.

"Man, vejret er varmt!" Sagde Brody, vi andre nikkede. Han lagde sine ting og tog sin tanktop af, så man kunne se hans six-pack. FUCK!

"Skal vi ikke sidde og drikke en øl, inden vi går i vandet?" Spurgte Samantha. Brody nikkede og hev 4 øl op fra posen. Det var underligt, grænsen var jo 21... men ja ja.

"Hey Lu...  var det ikke noget med din far kom hjem for lidt siden?" Spurgte Jake hurtigt. Jeg nikkede, mens jeg tog en tår af øllen. Jeg havde aldrig rigtig været til øl, men det smagte ok.

"Hvor længe er han hjemme?" Spurgte Samantha. Jeg tænkte lidt.

"3 uger cirka. Han har været hjemme i 2 en halv nu." Sagde jeg. Hun nikkede smilende.

"Hvad med ham der fyren, du har hængt ud med?" Spurgte Brody og hentydede vist til Liam.

"Fint fint, han kommer også om et par dage, men han har det godt, han har sendt mig billeder af touren og sådan." Sagde jeg. Jake kiggede lidt forvirret. Samantha viskede hurtigt til ham, han kiggede måbende på mig.

"Er du kærester med ham en fra One Direction!?" Jeg gav op.

"Nej, vi er ikke kærester, vi er kun venner, jeg skal ikke være kærester med ham." Sagde jeg. Han nikkede bare.

"Er det ikke vildt at tænke på, at du er venner med Liam Payne?" Spurgte Samantha, mens vi satte os ned i sandet. Jeg trak på skuldrene.

"Ikke specielt, jeg har vænnet mig til det. Selvfølgelig er det underligt, når jeg tænker sådan rigtigt over det, men det er ok." Sagde jeg. Hun smilede.

"Hvad så med din far?" Spurgte Jake hurtigt. Jeg kiggede på ham.

"Hvad med ham?" Spurgte jeg. Brody kiggede overrasket på mig.

"Ved du det ikke?" Spurgte han. Nu kiggede jeg forvirret på dem.

"Ved hvad?" Spurgte jeg. Samantha sukkede lidt.

"Jeg så det her på nettet til morgen, men soldaternes ophold er blevet forlænget." Sagde hun. Et chok gik igennem mig.

"Hvad?" Spurgte jeg hurtigt. Brody sukkede lidt.

"Der stod, at de skal blive der nede ind til jul nu, nogle får endda en helårs udsendelse. Har din far ikke sagt det?" Spurgte han, og så kiggede de alle forvirret på mig.

"Nej... men han siger det nok snart." Sagde jeg og prøvede at bevare roen, selv om jeg inden i, var ved at sprænge til atomer.

____________________________________________________________________________

Så kom kapitlet endelig!!

I må virkelig undskylde hvis det tog lidt lang tid,

men jeg var travlt optaget med praktik i sidste uge, så jeg har bare brugt weekenden på at samle energi efter en god uge...

Men jeg håber at historien er god,

I må meget gerne komme med lidt feedback..

Næste Kapitel er kapitel 20...Og jeg lover jer

det er nu hele historiens samlepunkt begynder

I kan måske gætte jer til det, men det det hele handler om sker i næste kapitel

En lille spoiler

Husk at skriv hvis der bare er det mindste, om det enten er hvad i tror der sker

vil have der skal ske

kan lide/ikke kan lide

Bare skriv, det er så dejligt når i gør det

Men vi ses nok fredag ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...