The Vow ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
"Lov mig en ting!" Sagde han, jeg kiggede ventende på ham mens han vendte sit blik mod mig.
"Lov mig at pas på hende. Lov mig at du vil være der for hende når hun mest har brug for det, om det så bare er at snakke med hende, eller bare være der fysisk. Lov mig at du vil gøre alt for at hun er glad og at hun har det godt når jeg ikke kan....Eller, bare lov mig at du er der for hende." Sagde han, jeg sukkede lidt. Men smilede så nikkende til ham.
"Vil du love mig det?" Spurgte han nervøst, jeg lyste bare op i et større smil og nikkede så.
"Det lover jeg!" Sagde jeg alvorligt og ærligt og kiggede så hen på Lucie der løb rundt i haven med Zoe efter sig, lige indtil hun stoppede op og kiggede over på mig og lyste op i et kæmpe smil.
"Det lover jeg!" Gentog jeg.
Den 18 årige Lucie Miller møder Liam Payne på en studietur til London. Hvilket bliver starten på et utroligt stærkt bånd mellem dem...Og et stort løfte. Vil venskabet holde, selv når det ligger på renden til at bryde sammen?

83Likes
136Kommentarer
24223Visninger
AA

23. Nervous

 

"I only want 3 Things!

See you

hug you

Kiss you"

 

Lucie P.O.V

Eftermiddagen gik stille for sig, jeg havde en masse ting at se til, da jeg igen havde en aftale med Brody. Han havde faktisk ringet, for et par dage siden og spurgt om vi skulle finde ud af noget. Jeg havde takket pænt ja.

Jeg kunne ikke helt finde ud af om, hvad det her rent faktisk betød mellem Brody og jeg? Vi var jo ikke kærester som sådan, jeg havde jo ikke engang kysset ham endnu. Han havde kysset mig på kinden et par gange... Var det det man kaldte, en såkaldt "flirt"? Jeg var faktisk ret forvirret omkring det. Jeg prøvede også at tænke lidt over, om det var noget Brody og jeg, burde snakke om? Men så igen... så skulle han bringe det på banen, for jeg var så dårlig til sådan noget.

Timerne gik hurtigt, og jeg fik løbet en tur, mest for at føle mig frisk, og jeg havde ikke fået gjort det, mens Liam havde været her, så jeg trængte lidt. Jeg gik i bad, og fandt tøjet frem, bare helt casual, et par bukser og en trøje, sat mit hår og lagt make-up. Jeg stressede ikke så meget over det, mest fordi jeg ikke kunne se nogen grund til det, så jeg tog det helt calm. Det var underligt, hvordan tiden nogle gange kunne gå ret stærkt i løbet af en dag, mens den andre dage, bare gik forfærdeligt langsomt, men jeg kom af sted.

Brody havde inviteret mig i biografen og så med i byen bag efter. Jeg glædede mig faktisk, jeg kunne godt lide at snakke med Brody, det var lidt som om, han ikke var sådan oppe at køre, når vi var alene, i forhold til når der var andre. Jeg havde aldrig rigtig været vild med det der, når drenge ændrer sig når deres venner kommer, men Brody var ikke så slem, så jeg skubbede det bare til side.

"Lucie!" Råbte et navn bag mig, da jeg stod og ventede ude foran biografen. Jeg kiggede op og så Brody kom gående henne af gaden. Jeg vinkede og smilede stort. Han så fin ud, hans mørke hår var sat, han havde et par fine beige bukser på og en sort T-shirt. Han smilede hurtigt med sit tandpastasmil, da han kom over til mig, og kyssede mig på kinden.

"Har du ventet længe?" Spurgte han og trak sin pung op ad lommen.

"Kun små ti minutter, det var fint, vejret er dejligt." Sagde jeg smilende. Jan grinede lidt og gik over til kassen. Jeg vidste faktisk ikke engang hvad vi skulle se.

"To billetter til "Grown ups 2"." Sagde Brody. Jeg grinede lidt, jeg kunne godt huske at have set 1´eren med min far et par år tideligere. Den var ret sjov, så 2´eren ville sikkert også være lige så sjov. Kassebetjeneren gav Brody billetterne og han smilede hurtigt over skulderen til mig. Jeg smilede igen, men opdagede at han rakte sin hånd over til mig, jeg trak min egen hånd op ad lommen og lagde den forsigtigt i hans. Mine kinder blev lidt varme, kunne jeg mærke, han holdt blidt om min hånd, og vi gik indenfor.

 

Der havde været lidt kø, men ellers så kom vi hurtigt ind til filmen. Vi havde begge købt sodavand, eller Brody havde købt til mig... dog var det Pepsi Max, selv om jeg bedst kunne lide almindelig Pepsi, men jeg overlevede. Plus jeg turde ikke sige det til ham, så han blev nødt til at bestille en ny, jeg drak det bare. Vi havde også købt en stor popcorn til deling. Filmen begyndte og Brody og jeg satte os lidt mere til rette.

Jeg var lidt bange for at starte med at tage popcorn, hvad nu hvis han syntes jeg var tyk og grådig, eller sådan noget? Så jeg ventede, indtil jeg hørte han tog en håndfuld, dog tog jeg kun et par stykker. Jeg måtte prøve at opfører mig lidt anstændigt, hvilket jeg ligesom skulle vænne mig til, eftersom Liam og jeg var ret gode til at grovæde begge to, men Brody var ikke Liam, så anstændighed!

Filmen var ret sjov, så jeg tog hurtigt en lille håndfuld popcorn, men da jeg ramte popcornene, så var Brodys hånd der også, så vi ramte hinanden. Jeg trak den hurtigt, men akavet op, og ventede så til, at han blev færdig, men han spiste hurtigt håndfulden... og tog så fat i min hånd.

Han lagde forsigtigt vores hænder imellem os, og flettede vores fingre sammen. Jeg var faktisk glad for at der var mørkt i salen, for så kunne han ikke se, hvordan mine kinder blev røde.

 

Liam P.O.V

Vi ankom til festen omkring klokken 20, sådan en hel normal tid. Jeg og drengene havde bare slappet af i løbet af dagen, da det mest handlede om kørsel, og festen var i den by vi skulle spille i dagen efter. Louis havde snakket med Eleanor det meste af dagen. Det var virkelig sjovt, så meget han kunne savne hende en gang i mellem, så de havde tit sådan nogle timelange telefonsamtaler, mest fordi Louis, som også selv havde indrømmet det, ikke gad sige farvel og gerne ville høre om alt, hvad hun lavede. De var søde. Ligesom Zayn og Perrie, der var også noget helt specielt over dem, Zayn snakkede også altid om, at han var sikker på .at han ikke ville tilbringe livet med andre end Perrie. Niall og Harry havde endda snakket om, at Zayn burde fri til Perrie. Jeg kunne godt lide den ide, de passede virkelig perfekt sammen. Jeg havde også selv tænkt over, om hvem jeg en dag, ville ende med at fri til. Lucie og jeg havde joket med at gifte os med hinanden, bare fordi vi sikkert ville ende forever alone, og så kunne gifte os som bedste venner. Jeg ville faktisk mene, at jeg havde hørt om det før.

Der var allerede mange til festen, mange vi kendte, eller havde set få gange før, og også mange, jeg ikke vidste hvem var. Der var altid nogle man ikke kendte, men alle starter jo som fremmede. Jeg gik sammen med Zayn, da Louis var blevet hevet over i nogle sofaer og snakke med et par fyre han kendte, og Niall og Harry snakkede med nogle af Harrys venner. Jeg selv kiggede bare rundt efter en bestemt person. Zayn grinede hurtigt.

"Ring dog til hende!" Sagde han. Jeg fjernede hurtigt mit blik fra folkemængden og kiggede på ham og sukkede lidt.

"Jeg gider ligesom ikke lyde desperat efter hende." Sagde jeg. Zayn grinede igen.

"Men, det er du jo." Sagde han og rettede på sin T-shirt. Jeg rystede bare på hovedet af ham, og tog en tår af min drink, jeg havde fået i baren.

 

Der gik en lille halv time, hvor jeg bare gik lidt rundt og snakkede med nogle forskellige i huset, indtil der blev prikket på min skulder. Personen jeg snakkede med, snakkede færdigt og vinkede så til mig, så jeg kunne vende mig om til personen bag mig.

"Hey Liam!" Sagde hun med sin sukkersøde stemme. Sophia.

"Hey!" Sagde jeg og smilede stort, da hun hurtigt omfavnede mig.

"Der var sådan en lang kø, på motorvejen, ventede du på mig?" Spurgte hun og blinkede hurtigt med øjnene. Hun havde en fin sort kjole på, og nogle stilletter. Jeg grinede lidt.

"Kun en lille smule." Sagde jeg smilende. Hun grinede lidt og kyssede mig så hurtigt på kinden.

"Du´ så sød... Kom, jeg er ret tørstig." Sagde hun og tog min hånd i sin og trak mig med hen til baren. Jeg grinede lidt, hun var virkelig sød... som i ret meget! Hun bestilte en drink og vi satte os på barstolene. Hun skubbede stolen lidt tættere på min og lænede sig lidt frem mod mig for at snakke, på grund af den høje musik.

"Jeg er glad for du er her!" Sagde hun ind i mit øre. Jeg grinede lidt og snakkede ind i hendes øre.

"Også jeg!" Sagde jeg og kunne tydeligt se, hvordan hendes kinder blev lidt røde. Vi fortsatte med at snakke og grine, hun var faktisk ret nem at snakke med, og der var flere gange, hvor hendes hånd hurtigt strejfede mit lår, eller min hånd, og hun så lod sin hånd ligge der.

"Hvor har du seriøst været hele mit liv?!" Spurgte hun grinende. Jeg trak lidt på skuldrene.

"Lidt hist og her." Sagde jeg, hvilket fik hende til at grine lidt.

"Jeg synes altså virkelig i er fantastiske Liam." Sagde hun og stoppede lidt med at grine. Jeg smilede lidt.

"Tak, altså jeg synes også selv, det er helt vildt alt det der sker, det er ikke til at tro nogle gange." Sagde jeg. Hun smilede lidt og rykkede sig over til mig og kyssede mig på kinden.

"Jeg synes også, du er fantastik." Sagde hun og trak sit hoved lidt væk, men ikke helt væk, kun så hun var få centimeter væk fra mig. Jeg smilede lidt, og kunne se hun bed sig lidt nervøst i læben. Jeg kunne også mærke jeg selv blev nervøs. Jeg burde ikke være nervøs over at kysse en pige... Men alligevel. Jeg kløede mig hurtigt i nakken og drejede mit hoved og kyssede hendes kind.

"Jeg går lige på toilettet, jeg er tilbage om 10 minutter." Sagde jeg, hun smilede stort og nikkede på hovedet. Jeg gik forbi folk og over mod toiletterne, hvor der heldigvis ikke var den længste kø, så jeg kom hurtigt der ind. Jeg gik direkte over til vasken og tog lidt vand i hovedet, hvorfor var jeg så nervøs?! Det var jo bare et kys! Eller... Et kys kunne jo betyde så meget, for hvis vi nu kyssede, betød det vel at vi begge godt kunne lide hinanden. Jeg vidste at jeg kunne lide hende, og det var vel også hende, som gerne ville kysse mig, så hun kunne jo et eller andet sted også lide mig...

Jeg vidste det ikke, jeg var lidt i tvivl. Jeg kløede mig i nakken og tog så min mobil frem og gik ind på hendes nummer...

Dog overraskede det mig, da et opkald fra den selv samme person, som jeg selv skulle til at ringe til, ringede til mig.

Lucie.

 

Lucie P.O.V

Filmen havde været rigtig god. Jeg havde dog hørt at 1´eren skulle være den bedste, og jeg syntes også at 1´eren var bedst, men 2´eren var stadig sjov. Brody og jeg var blevet enige om at finde en lille cafe´ nede i byen, hvor vi kunne købe et eller andet at drikke. (Vi kender vel alle den der dumme handling, hvor du drikker hele din sodavand, før alle popcornene, så du er virkelig tørstig til sidst... Eller det gør jeg i hvert fald.) Brody og jeg havde underligt nok holdt i hånden, siden vi ramte hinandens hænder i popcornene. Det var en underlig, men på en måde, ret rar følelse. Jeg var ikke så vant til, at holde drenge i hånden, så det var nyt, men jeg kunne godt lide det. Brody smilede også ret mange gange til mig, mens vi gik ned gennem byen. Jeg kunne godt lide, når han smilede til mig.

"Hey, den der ser hyggelig ud." Sagde han og pegede på en lille cafe´, der lå i en sidegade. Jeg nikkede smilende og fulgte med ham hen til cafe´en.

Der var dejlig varmt, og der var ikke så mange mennesker, hyggeligt.

"Vi kan sidde her." Sagde jeg og pegede på et par hjørnesæder og et bord.

"Klart, jeg ser lige hvad de har." Sagde han og kyssede mig hurtigt på kinden. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden, da jeg kunne mærke jeg rødmede. Jeg satte mig ned i hjørnesædet og lagde min jakke bag mig. Brody kiggede hurtigt på mig oppe fra kassen og blinkede hurtigt til mig. Jeg blev varm i kinderne igen. Jeg hadede faktisk når jeg rødmede, for mine kinder endte altid, med at ligne solmodne tomater... store, klamme og vildt røde, det klædte mig ikke rigtigt. Jeg kløede mig hurtigt lidt i håret, da Brody kom tilbage med to øl.

"Er det her fint?" Spurgte han. Jeg nikkede bare smilende, han smilede tilbage og satte sig ned ved siden af mig og lagde en arm rundt om mig.

"Nå, fortæl mig lidt om din celebrity-ven." Sagde han smågrinende. Jeg grinede også selv lidt.

"Altså Liam?... Han er min bedste ven, han er virkelig sød." Sagde jeg smilende. Brody nikkede lidt.

"Jeg troede faktisk i starten, at i var kærester." Sagde han. Jeg rullede hurtigt med øjnene.

"Det er underligt at alle gør det. Men nej, Liam er min bedste ven." Sagde jeg. Brody nikkede.

"Det var på studieturen du mødte ham, ik´?" Spurgte han og tog en tår af sin øl. Jeg nippede også hurtigt til min, mens jeg nikkede.

"Det var der, hvor du blev væk et par gange." Sagde han. Jeg grinede lidt og kom hurtigt i tanke om den gang, hvor Niall og Liam "kidnappede" mig, og det seriøst bare var den bedste dag nogensinde.

"Ja, det var det." Sagde jeg. Brody grinede lidt og nikkede så. Der var stille et øjeblik, så vi tog begge en tår af vores øl. Brody rykkede lidt tættere på mig.

"Men jeg tænkte, hvis du ikke er kærester med ham din celebrity-fyr... Hvem er du så kæreste med?" Spurgte han smilende. Jeg grinede lidt.

"Ikke nogen." Sagde jeg. Han smilede lidt og rykkede sig så lidt tættere på mig, så jeg fokuserede med det samme på hans læber, de var ret tæt på mine.

"Er du sikker?" Spurgte han og rykkede tættere på. Jeg kunne med det samme mærke, hvordan mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Jeg nikkede igen, og vi grinede begge to, inden han rykkede nærmere på mig, men jeg rejste mig dog hurtigt.

"Undskyld, men jeg er lige nødt til at gå på toilettet, jeg er tilbage om 5 minutter." Sagde jeg. Han grinede lidt, men nikkede bare. Jeg tænkte det nok ikke var nok, med at smile, så jeg kyssede ham hurtigt på kinden, og gik ud på toilettet.

Jeg skulle egentlig ikke på toilettet, jeg skulle bare lige tænke det igennem. Jeg var få millisekunder, fra rent faktisk at kysse Brody. Det var jo nærmest en drøm, alle piger fra klassen havde haft... Og så skete det rent faktisk for mig?! Jeg var nødt til lige at trække vejret... for hvad nu hvis, at jeg kyssede ham, og han så fortrød det? Hvad ville der så ske, ville det hele ikke bare stoppe der? Jeg var lidt forvirret omkring det og trak vejret et par gange, mens jeg hurtigt overvejede, hvad jeg skulle gøre... Hvorfor fanden var jeg også så nervøs?! Eller det vidste jeg jo godt.. Fordi Brody var så sød, og jeg var så tæt på at kysse ham... Derfor! Jeg sukkede lidt, jeg havde brug for hurtigt lige at snakke med nogen, så jeg tog min mobil op af lommen, tastede hans nummer ind og tog telefonen op til øret. Den nåede kun at bibbe en gang, så blev den taget.

"Lucie?" Spurgte han i den anden ende. Jeg smilede lidt.

"Liam... Hej." Sagde jeg og kunne høre han grinede lidt.

"Sjovt, jeg skulle faktisk lige til at ringe til dig." Sagde han. Jeg kiggede lidt undrende.

"Skulle du? Om hvad?" Spurgte jeg. Han sukkede lidt.

"Øhh... Jeg skulle bare spørge om noget med... Sophia." Sagde han. Jeg hvinede hurtigt.

"Gud Ja festen! Er hun der... har i snakket, er hun sød... Har i kysset?!" Spurgte jeg hurtigt. Han grinede lidt, men sukkede igen.

"Øhh ja meget, altså til det med hun er sød... Men jeg var ved at kysse hende før, men så gik jeg her ud." Sagde han. Jeg kiggede lidt undrende ud i luften.

"Hvorfor gik du?" Spurgte jeg. Han sukkede igen.

"Hvad nu, hvis hun ikke kan lide mig?" Sagde han, og jeg kunne med det samme høre hans nervøsitet. Jeg smilede.

"Liam. du er en fantastisk og charmerende fyr, jeg tror der er ret få chancer for, at hun IKKE skulle kunne lide dig." Sagde jeg. Han prustede lidt.

"Ja ja. Hvad med dig, er du ikke sammen med Brody?" Spurgte han, nu var det min tur til at sukke.

"Jo men øhh... Jeg gik også... Vi er i samme båd." Sagde jeg, og kunne godt høre, at han forstod hvad jeg mente, da han grinede lidt.

"Vi er ret sære hva´?" Sagde han grinende. Jeg nikkede lidt, selv om han ikke kunne se det.

"Meget... Vi burde tage os sammen!" Sagde jeg og grinede lidt. Liam grinede også.

"Men hvad skal vi så gøre?" Spurgte han. Jeg sukkede.

"Som sagt Liam, så burde DU, ikke være nervøs... for du har ikke noget, at være bange for, af det du har fortalt, så tror jeg altså følelserne er gengældt. Du skal ikke være bange." Sagde jeg og smilede. Han grinede lidt.

"Tak, i lige måde Pookie." Sagde han og grinede. Jeg sukkede lidt, men grinede så også.

"Ja ja... Jeg har dog ikke et hemmeligt kneb ligesom dig vel." Sagde jeg. Han grinede lidt.

"Og hvad er det så?" Spurgte han.

"Jeg er ikke en verdenskendt popstjerne!" Sagde jeg grinende.

"Bare rolig Lucie, du er sød og smuk, selvfølgelig går det." Sagde han. Jeg smilede lidt.

"Det skal du jo sige, det hører jo ligesom med til at være venner." Sagde jeg grinende. Han grinede også selv.

"Jeg troede vi var bedste venner? Er jeg nu blevet degrederet?" Spurgte han. Jeg rystede opgivende på hovedet.

"Vi ses Liam! Husk, du er charmerende og dejlig!" Sagde jeg. Han grinede lidt.

"Ja ja, i lige måde Pookie, hyg dig... Jeg savner dig." Sagde han. Jeg smilede lidt.

"Tak... Jeg savner også dig, vi ses." Sagde jeg. Han grinede lidt, og vi sluttede opkaldet, jeg lukkede mobilen sammen, lagde den ned i lommen igen og rettede mig op. Jeg tog en dyb indånding, jeg havde intet at være bange for.

 

Liam P.O.V

Det her var jo latterligt, jeg behøvede da ikke at være bange. Lucie havde jo sagt så mange gange til mig, plus lige før, at jeg slet ikke behøvede være bange. Men alligevel, så var jeg virkelig bange. For som sagt, jeg anede jo slet ikke noget om, om Sophia kunne lide mig på samme måde, som jeg kunne lide hende. Så hvis jeg nu kyssede hende, og hun så afviste mig... Jeg ville dø.

"Hey Liam!" Sagde Harry smilende til mig, da jeg passerede ham på vejen fra toilettet. Jeg smilede hurtigt tilbage, som om intet var galt, mens jeg samtidig var enormt nervøs inden i.

"Hvordan går det med dig? Jeg har ikke set dig hele aftenen." Sagde han og kiggede gennemtænkende på mig. Jeg vidste godt han refererede til Sophia. Jeg grinede hurtigt, men kunne godt høre, det afslørede min nervøsitet.

"Noget galt?" Spurgte han grinende. Jeg rystede på hovedet, og gik forbi ham. Jeg så Sophia, sad ovre ved sofaerne og smilede hurtigt til mig. Jeg gik hurtigt der over og satte mig ned ved siden af hende, hun lagde hurtigt sin mobil væk.

"Hej igen." Sagde hun helt roligt. Jeg nikkede, men fortrød det straks.

"Hvad så?" Spurgte jeg og følte selv, jeg kunne give mig selv en lussing. Hun grinede lidt, hun havde et kært grin.

"Jeg ventede bare på dig." Sagde hun smilende og blinkede en enkelt gang med øjnene. Jeg prøvede at tage nogle dybe indåndinger og slappe helt af i kroppen. Hun var virkelig smuk.

"Du er virkelig smuk." Sagde jeg lige ud, inden min hjerne, rent faktisk havde gennemtænkt det, men det var måske fordi, jeg prøvede at følge Lucies råd, jeg havde intet at være nervøs for. Sophia smilede lidt og jeg kunne se hun rødmede.

"Tak Liam." Sagde hun og smilede forsigtigt, jeg smilede lidt tilbage. Og så var det der, den der følelse... følelsen hvor du bare kan mærke, at det er en fin stemning, og at begge parter gerne vil. Jeg rykkede mit hoved lidt tættere ned mod hendes, og hun gjorde det samme, lige indtil vi var få centimeter fra hinanden og hun så lukkede sin øjne. Jeg lukkede også mine og kunne føle, hvordan vi begge nærmede os hinanden, lige indtil vores læber ramte hinanden, en form for brusende følelse gik igennem mig og varmede mine kinder op.

Jeg kyssede hende. Hun trak sig lidt væk fra mig og smilede, mens hun forsigtigt bed sig i læben. Jeg smilede hurtigt og aede hende forsigtigt på kinden, inden hun pressede sine læber mod mine igen.

Lige der, forstod jeg slet ikke, hvad jeg havde været bange for.

 

Lucie P.O.V

Jeg prøvede at slappe lidt af, jeg forstod slet ikke, hvorfor jeg var så nervøs, det var jo bare et enkelt kys, et ganske almindeligt kys... Som Jeg ALDRIG havde prøvet før. Jeg havde jo altid været pigen, som alle undgik, hvilket så også ville sige... jeg aldrig havde haft en rigtig kæreste, da der aldrig rigtig havde været en dreng, der kunne lide mig rigtigt. Hvilket vil sige jeg aldrig rigtigt havde haft et forhold til en dreng, så jeg havde aldrig rigtig kysset med en dreng, eller det var jo egentlig løgn, da pigerne tvang mig til at kysse en af drengene, den gang i 1. klasse. Det havde været utrolig underligt og drengen havde vist også grædt bagefter... så jeg havde ikke rigtig talt det med, som et rigtigt kys. Fordi et kys var når begge parter kyssede med og det kunne man ligesom ikke sige, om dengang i 1. klasse. Så ja, jeg havde måske en lille grund til at være nervøs. Heldigvis havde Liam været ret beroligende, selv om jeg havde det dårligt med, at jeg altid ringede til ham, når jeg havde brug for hjælp. Jeg burde vel lære at hjælpe mig selv, og ikke altid finde hjælp hos Liam. Jeg trak vejret en ekstra gang og trådte så ud af toilettet. Jeg kunne godt.

Jeg trådte ud fra toilettet og ind i cafe´en. Brody var ikke at se nogen steder.

FUCK!

Hvad nu hvis han var gået?! Jeg ville blive så til grin, og så ville jeg kun have Liam tilbage. Nej nej... det kunne bare ikke være rigtigt! Jeg panikkede, mens jeg spejdede efter ham i cafe´en. Dog trak jeg vejret lettet, da jeg så han stod udenfor og smilede af mig. Jeg smilede hurtigt tilbage til ham gennem ruderne og gik ud til ham. Han grinede lidt, og rakte armen ud til mig.

"Du så helt skrækslagen ud." Sagde han. Jeg grinede nervøst og trak lidt på skuldrene.

"Jeg var bange for, du havde forladt mig." Sagde jeg og kiggede nervøst ned i jorden, mens jeg bed mig akavet i læberne.

"Selvfølgelig ikke... Troede du jeg ville det?" Spurgte han og grinede lidt. Jeg rystede på hovedet.

"Nej nej, jeg blev bare bange et lille øjeblik, men heldigvis så blev du." Sagde jeg og løftede mit ansigt fra jorden og kiggede op på ham. Han kiggede smilende på mig med sine blå øjne. Jeg kunne godt lide, når han smilte med øjnene. Det var underligt at se ham smile, selvfølgelig havde jeg set ham smile massere af gange før i klassen, men det var anderledes, eftersom det ikke var mig, der fik ham til at smile, så det var en helt anden, men meget bedre følelse når han smilte nu, fordi jeg var grunden til det.

Jeg smilede roligt tilbage.

"Du er sød når du er bange." Sagde han og stillede sig lidt tættere på mig, så mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst.

"Tjaa... Jeg plejer ikke at være bange for så meget, så du kommer nok ikke til at se den side, så meget." Sagde jeg og grinede lidt. Han smilede skævt og bøjede sit hoved lidt ned mod mit. Jeg trak vejret en ekstra gang.

"Ærlig talt ik´, så synes jeg du er ret kær." Sagde han. Jeg kiggede hurtigt til siden, for at skjule mine rødmende kinder.

"Tak, du er også selv virkelig sød." Sagde jeg stadig lidt nervøst. Han smilede lidt og lagde så sine hænder på mine kinder. Jeg kunne mærke min puls bankede hårdt, i sær da han bøjede sit hoved helt ned til mit, og vi endte ud i et kys.

Hans læber var en lille smule kolde, og det gav et lille stød igennem mig. Og dog, så var den en underlig følelse, som gik igennem mig.

Brody slap mig lidt og smilede så til mig. Jeg smilede glædeligt tilbage. Han afbrød mit smil ved at kysse mig igen, denne gang lidt mere intenst end før, hvilket bare sendte en masse små stød igennem mig. Og så forstod jeg at den mærkelige følelse sikkert var min nervøsitet, som forsvandt og jeg forstod slet ikke, hvad jeg havde været så bange og nervøs for

____________________________________________________________________________

AWWW!!

Selv om både Liam og Lucie var nervøse, så hjalp de hinanden, og de fik kysset med Sophia og Brody..

Hvor er det kært!!!

Synes i også det???

Eller hader i det, kom gerne med jeres meninger.

Det er altid dejligt at høre...

Og oven i det..

TAK FOR 60 FAVORITTER ALLEREDE!!!

Det er helt vildt!!

TUSIND TAK!! FORTSÆT ENDELIG :D

Men ja, skriv endelig hvad i synes om historien, eller kom med konstruktiv kritik..

Det er altid dejligt :)

Ses snart, og glædelig december :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...