The Vow ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
"Lov mig en ting!" Sagde han, jeg kiggede ventende på ham mens han vendte sit blik mod mig.
"Lov mig at pas på hende. Lov mig at du vil være der for hende når hun mest har brug for det, om det så bare er at snakke med hende, eller bare være der fysisk. Lov mig at du vil gøre alt for at hun er glad og at hun har det godt når jeg ikke kan....Eller, bare lov mig at du er der for hende." Sagde han, jeg sukkede lidt. Men smilede så nikkende til ham.
"Vil du love mig det?" Spurgte han nervøst, jeg lyste bare op i et større smil og nikkede så.
"Det lover jeg!" Sagde jeg alvorligt og ærligt og kiggede så hen på Lucie der løb rundt i haven med Zoe efter sig, lige indtil hun stoppede op og kiggede over på mig og lyste op i et kæmpe smil.
"Det lover jeg!" Gentog jeg.
Den 18 årige Lucie Miller møder Liam Payne på en studietur til London. Hvilket bliver starten på et utroligt stærkt bånd mellem dem...Og et stort løfte. Vil venskabet holde, selv når det ligger på renden til at bryde sammen?

84Likes
136Kommentarer
25236Visninger
AA

7. Goodbye

 

"One way or another,

I'm Gonna Meet ya"

One Direction - One way or another

 

Lucie P.O.V

Mandag morgen. Det var ikke lige præcis lige det, jeg ville have kaldt det, mere kaos morgen, stress morgen... eller bare rejsemorgen. Dagen var kommet, dagen hvor taskerne var pakket og en lang flyvetur ventede. Det var helt uoverskueligt, i sær fordi alle havde tømmermænd efter de 2 friaftner i London by Night. Jeg havde det fint, for jeg havde ikke brugt de sidste par dage på druk, selv om mange nok skulle have troet, at vi alle havde været fulde, eller i hvert fald været på et eller andet, så meget som vi tossede rundt i Londons gader. Men who cares?

Vi havde det helt fantastisk! Jeg havde haft det helt fantastisk sammen med drengene og især sammen med Liam. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle opleve de her sidste par dage. Det var så uvirkeligt! Det havde været så hyggeligt, så fantastisk, så... Ja, der var næsten ikke et ord, der kunne beskrive det godt nok, om hvor utroligt godt det havde været. Jeg var blevet så gode venner med Niall, Louis, Harry og Zayn. De havde virkelig været søde over for mig, og vi havde hygget os sammen. Det ville blive så trist, når vi fløj hjemad, og jeg ville sikkert savne dem... Men ikke halvt så meget som en´ speciel person! Ham ville jeg virkelig komme til at savne! Det var jeg helt bevidst om. Liam. Jeg ville savne Liam ufatteligt meget. Jeg var sikker på, at jeg havde tudet, da jeg vidste lørdag aften, at det var sidste gang jeg så ham. For han havde helt glemt, at han havde en koncert i Liverpool søndag og derfor ikke kunne se mig hele dagen, så lørdag havde uden nogle af os vidste det, været den officielle sidste dag. Det var næsten sørgeligt. Jeg havde slet ikke sagt ordentligt farvel til ham, jeg havde ikke takket ham og drengene for alt det de havde gjort... Det var sørgeligt.

Nu stod vi bare her i lufthavnen og ventede.. og ventede... og ventede. Vores fly var forsinket på grund af, at det regnede udenfor, så vi skulle vente en time mere. Det var jo nærmest døden selv! Nogle udnyttede tiden til at ligge og sove deres tømmermænd ud, andre til at gennemtjekke for tiende gang, om de havde fået det hele med. Jeg selv sad bare på min telefon og tjekkede klokken hele tiden. Tiden sneglede sig forfærdeligt meget af sted. Jeg havde fået Nialls nummer lørdag aften, og han havde så givet mig Liams søndag, så vi havde skrevet sammen det meste af dagen, og jeg havde endda ønsket ham held med koncerten. Han havde skrevet til mig ret sent i nat, at han var færdig med koncerten og var meget ked af, at han ikke fik sagt ordentligt farvel til mig. Jeg havde først set den her til morgen. Liam var sådan en sød person, både venligtsindet, bekymrende, beskyttende.. ja, det hele. Han var jo nærmest en ven i verdensklasse.

Det havde været så vildt, at se hvordan drengene egentlig i virkeligheden var! De var helt nede på jorden, men samtidig de mest tossede i hele verden. I sær efter vores fjollede fotoshoot foran Big ben, det havde virkelig været sjovt, især at gå alene med Niall! Han var virkelig en sjov og kær fyr! Og jeg måtte da indrømme, at jeg fangirlede lidt, da Harry sagde de alle ville have taget et parbillede med mig og han så lagde sin arm omkring mig. FANGIRL OF LIFE!

Jeg kunne have skreget der, men Niall og Liam skulle stadig gætte, selv om det jo egentlig ikke var helt det store om hvem min favorit var, men der var nu alligevel noget sjovt over at de skulle gætte det. Det var egentlig ikke så svært, de havde kun 5 muligheder! Det kunne de vel godt klare, eller kunne de?

En besked bibbede ind på min mobil. Jeg åbnede den.

Hey Lucie! Jeg er altså stadig ked af, jeg ikke fik sagt farvel til dig :-( Liam Jeg smilede lidt. Liam kunne virkelig være det mest undskyldende menneske, han var så sød. Jeg skrev hurtigt:

Også jeg, ville ønske jeg kunne kramme jer alle sammen farvel! :-( Jeg lagde min mobil ned i mit skød og lænede mig tilbage i ventestolene. Jeg havde egentlig slet ikke krammet nogle af dem sådan rigtigt... Ej! Jeg havde ikke engang krammet Liam. Nu ville jeg virkelig ikke hjem! Kunne jeg ikke sige jeg havde glemt noget uvurderligt kostbart i lejligheden, så vi kunne køre tilbage og jeg kunne kramme drengene og sige ordentligt farvel? Sige tak for at de havde været så søde ved mig! Sige tak for de helt utroligt hyggelige dage sammen, ønske dem alt held og lykke videre frem med alle koncerterne, indtil jeg måske så dem igen i USA. Det var sådan en sørgelig følelse jeg havde nu. Jeg havde det skidt. Jeg kunne ikke lide, ikke at sige farvel. Jeg var altid bange for at glemme, at sige farvel til min far, da jeg var lille og han afleverede mig hos naboen og skulle rejse. Så jeg fulgte ham altid hele vejen ud til bilen, mens jeg sagde farvel. Jeg havde brug for at sige farvel til drengene... Det havde jeg virkelig! Min mobil brummede igen. Jeg åbnede beskeden.

Jeg fik slet ikke krammet dig farvel, det er virkelig for dårligt! Vi kører hen til lufthavnen med det samme! Skrev Liam. Jeg grinede lidt. Han var så sød, men gid de virkelig kørte her hen, men det ville også virke utroligt underligt at køre så tideligt efter en koncert (Klokken 9 om morgenen) Bare for at sige farvel, men selvfølgelig ønskede jeg, da en lille smule, at de hvert minut ville løbe ind i ventesalen og overraske mig. Jeg ville blive så super glad, hvis det faktisk skete! Det ville faktisk være utroligt dejligt. Jeg svarede hurtigt på beskeden:

Det ville være så dejligt! Ville ønske det kunne ske, men du har brug for din søvn! Jeg venter bare til USA. Jeg vil savne jer... og Dig! :-(

Min mobil bibbede hurtigt efter og jeg tjekkede beskeden.

Vi skal lige købe et par ting, så kommer vi.. Alt for dig! x Jeg smilede lidt, men alligevel så kunne jeg ikke helt forstå den. Lavede han stadig gas, eller mente han rent faktisk, at han ville komme her hen og sige ordentligt farvel til mig? Sammen med de andre drenge også? En lille spændthed susede igennem mig. Tænk, hvis de faktisk kom her hen... ville jeg begynde at tude?

Ej, jeg havde ret svært ved at græde, kun til virkelig sørgelige kærlighedsfilm, der kunne jeg godt knibe et par tårer, eller de der øjeblikke, hvor man støder sin lilletå ind i bordbenet. Det gjorde jo for sygt ondt! Der kunne mine øjne, også godt blive lidt våde, men ellers var jeg ikke typen der græd, det havde jeg egentlig aldrig været. Hvis det skulle ske, så var det med års mellemrum, at jeg kunne græde. Det var længe siden, jeg sådan rigtig havde grædt, så jeg regnede ikke rigtig med at jeg måske ville begynde at græde, hvis drengene kom, jeg ville nok bare blive enormt glad. Min telefon bibbede igen. Jeg åbnede beskeden.

Vi er udenfor nu! Glæder mig til at se dig en sidste gang. Liam Jeg smilede lidt for mig selv, men igen så kom tvivlen igen. Hvad nu hvis de virkelig var udenfor? Hele min krop begyndte at sitre lidt og jeg kunne ikke lade vær med at kigge over mod døren, ind til lokalet, hele tiden ventede jeg på, at min krop ville stivne, når døren gik op og 5 drenge ville træde ind. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte bankede lidt hurtigere, så jeg gik ind under hans kontakt og ringede ham op. Jeg tog mobilen op til øret.

"Det er Liam." Sagde hans velkendte stemme. Jeg smilede lidt for mig selv.

"Hey Liam! Hvad laver du?" Spurgte jeg og trak benene op til mig, så jeg kunne støtte min hage på knæene, jeg kunne høre hvordan han grinede.

"Ikke så meget... hvad med dig?" Spurgte han, men jeg kunne stadig høre hans grin.

"Flyet er forsinket, så vi skal først på om en halv time... Liam?" Spurgte jeg. Han mumlede et lille ja, kunne jeg høre. Jeg grinede for mig selv.

"Mente du det virkelig... du ved, det med at du er her for at sige ordentligt farvel?" Spurgte jeg og kunne høre hvordan Nialls søde latter fyldte lidt i baggrunden.

"Tja...  det må du gætte på, vi skal bare lige ned af gangen her." Sagde han. Jeg stivnede lidt i hele kroppen. Så de var virkelig...

Mine tanker blev hurtigt afbrudt, da min koncentration gik over mod døren, som gik op, og ind kom en blond dreng med et kæmpe smil, efter ham en høj dreng med brunt krøllet hår, så en dreng med lysebrunt hår, en dreng med mørkt hår og lidt mørkere hud... og til sidst, en høj lysebrunt håret dreng, som talte i telefon. Han smilede hurtigt til mig og lagde på, og jeg kunne hurtigt høre, hvordan en hel del af pigerne gispede stort og kiggede ventende på drengene. Jeg var nærmest i chok, men jeg smed bare min mobil og spurtede over og hoppede ind i favnen på Liam. Han slog armene om mig og trykkede mig blidt ind til sig.

"I er alt for sindssyge!" Sagde jeg og smilede til dem alle 5. Niall og Zayn grinede bare og trak på skuldrene.

"Vi ville ikke lade dig rejse, uden at sige ordentligt farvel først." Sagde Louis med sit blide smil. Jeg smilede til dem alle sammen.

"I er virkelig alt for søde! Det skal i vide!" Sagde jeg. De smilede alle sammen til mig. Liam slap sin omfavnelse om mig, tog en pose fra Harry og rakte den til mig.

"Hvad er det?" Spurgte jeg. Liam trak bare på skuldrene og gjorde tegn til at jeg skulle kigge ned i posen, jeg trak hurtigt en lille blød pakke op.

"Liam fandt på det." Sagde Niall grinende. Jeg smilede hurtigt til Liam, som bare smilede, mens jeg forsigtigt tog papiret af. Den bløde pakke indeholdt ikke mindre end... Sokker! Intet andet end to par ankelsokker, et par med det britiske flag, og et par med det Amerikanske. Jeg kiggede hurtigt på dem alle sammen og de grinede alle af mig.

"I er alt for meget!" Sagde jeg grinende. Liam trak bare på skuldrene.

"Du er jo så tosset med sjove sokker, så jeg havde set dem der for et par dage siden og jeg syntes de passede til dig." Sagde han. Jeg smilede stort og nikkede.

"Mange tak! Jeg lover at gå med dem hele tiden!" Sagde jeg. Louis kiggede hurtigt lidt underligt på mig.

"Ej.. vil du så ikke lige love at vaske dem en gang i mellem?" Spurgte han. Jeg rullede bare smilende øjne af ham og nikkede.

"I er virkelig alt for søde, det ville slet ikke have været det samme uden jer... Jeg.." Jeg blev afbrudt, da en stemme fra højtalerne sagde:

"Passagerer til Amerika Alabama, bedes begynde at gå ombord på flyet." Hele min klasse vågnede lidt op og begyndte at pakke deres ting sammen. Jeg kiggede hurtigt på drengene, de sukkede alle, men gik så over og hjalp mig med at samle mine tasker og min jakke. De fulgte mig hele vejen hen til boardingrummet, hvor vi gik ind i gangen ind til flyet. Min klasse var allerede gået ombord, det var kun mig der manglede. Jeg satte hurtigt mine ting og vendte mig om mod dem, jeg startede henne ved den ene ende foran Louis. Han strakte sine arme ud mod mig og smilede stort, hvorefter jeg krammede ham.

"Kom godt hjem og pas på dig selv!" Sagde han. Jeg nikkede smilende og gik videre hen mod Zayn. Han grinede lidt, men krammede mig også.

"Vi ses Lucie!" Sagde han smilende. Jeg nikkede og kom hen til Harry, min mave snørrede sig lidt sammen, da han sendte mig sit kendte charmerende smil og gav mig et forsigtigt kram.

"Det har været rigtig hyggeligt, vi ses snart igen." Sagde han. Jeg nikkede smilende og kom hen til Niall. Han slog bare armene om mig og knugede mig ind til sig. Var det her et af de såkaldte "Horan-hugs"? Folk havde ret, Niall var ret god til at kramme!

"Skriv til os lige så snart, du er hjemme!" Sagde han. Jeg grinede lidt af ham, men nikkede så.

"Mange tak for de sidste par dage!" Sagde jeg. Alle 4 drenge nikkede og smilede til mig.

"Fornøjelsen har været helt på vores side." Sagde Harry smilende. Jeg smilede stort tilbage og de begyndte så at gå ud igen, mens de vinkede, kun Liam var tilbage nu. Jeg sukkede lidt da han tog min jakke og taske, svang det over skulderen og fulgte mig hele vejen gennem den lille gang og hen til flydøren. Han satte forsigtigt mine tasker ved siden af mig og kiggede på mig med et trist blik. Jeg sukkede lidt, det her var på ingen måde sjovt!

"Tusind tak Liam!" Sagde jeg, han kiggede smilende på mig.

"Det har virkelig været sjovt." Sagde han. Jeg nikkede og så sagde vi ikke rigtig noget, indtil vi begge to kiggede på hinanden og trak hinanden ind i et kram. Jeg holdt armene rundt om ham, mens han ene hånd var rundt om mig og den anden rodede mig lidt i håret.

"Jeg vil savne dig." Sagde jeg stille ind i hans skulder. Han grinede lidt, men nikkede.

"Også jeg... utroligt meget." Sagde han og åndede tungt. Jeg knugede ham lidt mere ind til mig, og det samme gjorde han.

"Jeg hader at sige farvel!" Sagde jeg. Liam nikkede.

"Jeg vil glæde mig meget til Juni." Sagde han og slap mig lidt. Jeg grinede lidt og nikkede.

"Jeg glæder mig til, at vise dig det hele!" Sagde jeg og slap ham helt, så jeg kunne tage mine tasker og det hele. Han grinede lidt og nikkede.

"Så kommer spaghettimanden og holder dig med selskab et par dage." Sagde han smilende. Jeg grinede lidt.

"Ja... Men vil du love mig noget?" Spurgte jeg.

"Hvad som helst." Sagde han smilende. Jeg smilede tilbage.

"Lov mig at ring og send billeder af Europa! Jeg vil blive meget glad, hvis du gjorde det!" Sagde jeg. Han kiggede tænkende på mig, men trak så min mobil op fra min lomme og skrev på den. Da han var færdig kiggede jeg hurtigt på min mobil og kiggede så uforstående på ham.

"Det er min Skype." Sagde han. Jeg kiggede storsmilende på ham og omfavnede ham igen.

"Jeg kommer virkelig til at savne dig!" Sagde jeg og knugede ham lidt ekstra, inden han slap mig og gik med mig helt hen til flyveren, så jeg praktisk talt stod i flyveren og han i den lille gang.

"Vi ses snart igen." Sagde han smilende til mig. Jeg nikkede og vinkede til ham, mens jeg gik ind i flyet og fandt min plads. Stewadesserne lukkede flydøren, og flyets motorer begyndte at brumme. Jeg kunne se, hvordan vi begyndte at rulle væk fra bygningen og et herligt syn mødte mig... Alle drengene, der stod henne ved vinduerne og vinkede til mig. Jeg vidste godt, at de nok ikke kunne se mig, men jeg vinkede alligevel alt hvad jeg kunne til dem. Jeg ville komme til at savne dem utroligt meget! Jeg tjekkede hurtigt min mobil inden jeg skulle sætte den på flytilstand. Jeg havde en ny follower på Twitter: @NiallOfficial. Jeg grinede lidt for mig selv, da jeg fik set hans nyeste tweet.

Gonna miss our girl so much. Best few days in a while... I know someone who's gonna be a little down the following time. See ya soon X

Jeg smilede lidt for mig selv. Ja, jeg ville også savne dem helt vildt meget! Jeg slukkede min mobil og lænede mig tilbage i sædet.

 

Der var så stille. Jeg trådte forsigtigt ind af døren, den velkendte hjemmelige duft mødte mig. Jeg kiggede rundt og så, hvordan alle tingene stod på den sædvanlige plads, som de havde gjort den dag for en uge siden, da jeg rejste. Jeg havde heller ikke regnet med, at der ville have været nogen ændring i det. Alt var som det skulle være.

Jeg var hjemme.

Jeg satte forsigtigt mine tasker ned og tog en dyb indånding. Jeg var endelig hjemme, men alligevel føltes det som om, der manglede et eller andet. Jeg lagde forsigtigt mine hænder i lommen og kom i tanke om at jeg ikke havde tændt min mobil endnu efter flyet. Jeg trak den op og tændte den hurtigt og lagde den så på køkkenbordet, så den kunne tænde i fred. Jeg smed jakken og tog mine ting med op på mit værelse, lagde mine tasker på sengen og smed mine sko ovre i hjørnet. Nu var der ikke nogen dum Liam, til at komme med en kæk kommentar om mine seje sokker! Jeg grinede lidt over de gange, hvor jeg havde rakt tunge af drengene, på grund af de kommenterede mine sokker... Jeg sukkede hurtigt og gik så ned i køkkenet,  satte vand over til te og fandt en kop og et tebrev frem. Jeg så min telefon var helt tændt nu, så jeg tjekkede den med det samme, der var faktisk et par beskeder.

Hey Lucie! Savner dig allerede selv om dit fly først er lettet nu. Vi glæder os alle til USA! Vi ses  Niall xx Jeg grinede lidt over den. Niall var så sød og omsorgsfuld, jeg kiggede hurtigt på den næste besked, og en kæmpe glæde skød igennem mig.

Hey skattepige, du er sikkert først hjemme om et par timer. Håber turen var hyggelig for dig, glæder mig til at hører om den. Kys fra Far. Jeg smilede stort over beskeden, men det var mere den sidste besked, som gjorde mig helt varm inden i.

Hey Love, jeg håber flyveturen var behagelig! Tænk at vi ikke lige kan mødes på under 5 minutter mere :-( Så trist! Jeg savner dig allerede utroligt meget og glæder mig mere end noget andet, til at se dig igen i USA! Jeg vil se om jeg kan være hos dig så længe som muligt. Et er i hvert fald sikkert! Vi SKAL ses. Lige meget hvad ;) Glæder mig så meget til at se dig igen, mange knus Liam x

Jeg blev enormt varm inden i. Det var så underligt, han var ikke lige rundt om hjørnet mere, han var i et helt andet land, i en helt anden verdensdel... flere timer væk herfra. Og der var lidt over 3 måneder til vi sås igen og jeg savnede ham allerede enormt meget. Jeg tog hurtigt telefonen op til mig og skrev:

One way or another, så ses vi! Savner dig så utroligt meget også! Vi skal skype, hver gang vi kan, ok? Jeg befaler det! Mange tusind trilliarder knus Lucie x

Jeg lagde hurtigt telefonen på bordet, da kedlen stoppede med at koge, som tegn på vandet var kogt færdigt. Jeg hældte forsigtigt vandet i koppen og puttede tebrevet ned i og tog en hurtigt tår, den var dejlig varm. Jeg lænede mig lidt tilbage over køkkendisken og lukkede øjnene og nød min te, lige indtil min mobil brummede og jeg åbnede øjnene og gik over og tjekkede den. Det var Liam, jeg åbnede beskeden og læste:

Jeg har tid nu hvis det er. Jeg fik næsten væltet koppens indhold ud over bord og gulv, da jeg hurtigt satte den ned på køkkenbordet og nærmest spurtede i lyntempo op på mit værelse og tændte min computer, som lige i dag absolut lige skulle opdatere alt muligt lort! Jeg vrissede surt af den, men det startede endelig op og Skype startede op. Jeg kiggede hurtigt på min mobil og skrev hans navn i søgefeltet... Der var han! Jeg tilføjede ham og så at den blev accepteret kort efter, hvorefter den kendte Skype-opkaldslyd kunne høres fra computerens højtalere og jeg accepterede.

En kæmpe glæde skød igennem mig, da jeg så ham sidde og smile til mig og jeg ivrigt vinkede til ham.

"Lucie!" Råbte han spændt. Jeg smilede stort til ham.

"LIAM!" Råbte jeg lige så højt, hvorefter han grinte.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...