The Vow ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
"Lov mig en ting!" Sagde han, jeg kiggede ventende på ham mens han vendte sit blik mod mig.
"Lov mig at pas på hende. Lov mig at du vil være der for hende når hun mest har brug for det, om det så bare er at snakke med hende, eller bare være der fysisk. Lov mig at du vil gøre alt for at hun er glad og at hun har det godt når jeg ikke kan....Eller, bare lov mig at du er der for hende." Sagde han, jeg sukkede lidt. Men smilede så nikkende til ham.
"Vil du love mig det?" Spurgte han nervøst, jeg lyste bare op i et større smil og nikkede så.
"Det lover jeg!" Sagde jeg alvorligt og ærligt og kiggede så hen på Lucie der løb rundt i haven med Zoe efter sig, lige indtil hun stoppede op og kiggede over på mig og lyste op i et kæmpe smil.
"Det lover jeg!" Gentog jeg.
Den 18 årige Lucie Miller møder Liam Payne på en studietur til London. Hvilket bliver starten på et utroligt stærkt bånd mellem dem...Og et stort løfte. Vil venskabet holde, selv når det ligger på renden til at bryde sammen?

84Likes
136Kommentarer
24824Visninger
AA

31. Forever

 

"When You say you love me

Know I love you more"

Miley Cyrus - Adore you

 

Vi løb hurtigt hjem. Regnen var taget godt til igen, så det styrtede ned. Jeg tror vi begge fortrød ret meget, at vi ikke var kørt ned til markedet, i stedet for at være gået. I sær fordi vi begge to var våde helt ind til skindet. Vi nåede indkørselen, og vi grinede begge to helt vildt af hinanden og vores uheldige situation. Jeg fumlede lidt med nøglerne i min taske, mens vi løb hen til døren. Jeg trådte ind under halvtaget og Liam stillede sig bag mig, mens han lagde sin ene hånd på min hofte og den anden over mig og beskyttede mig lidt for regnen, selv om jeg allerede var helt gennemblødt.

”Lorte nøgler!” Grinede jeg, da nøglen ikke helt gad åbne døren i første forsøg. Liam grinede bare af mig og jeg fik åbnet døren og vi styrtede nærmest indenfor. Zoe kom os løbende og logrende i møde og Liam klappede hende, mens jeg fumlede med at få mine sko af. Liam hev hurtigt sin jakke og sko af.

”Ad!” Sagde han, da han hældte lidt vand fra sin sko ud på gulvet. Jeg grinede bare af ham, mens jeg tændte lyset i gangen. Mit grin blev dog hurtigt afbrudt af Liam, der hurtigt tog fat om livet på mig og trak mig hen til sig. Jeg kunne ikke lade vær med, at grine endnu mere af ham, da hans våde overkrop pressede min våde ryg ind til sig. Han selv grinede lige så meget, som jeg. Man kunne tro vi var sindssyge. Jeg vendte min front mod ham og vi smilede begge to til hinanden. Han lagde begge sine hænder på mine hofter og gik lidt fremad, mens jeg gik baglæns og lagde mine hænder på hans overarme og kunne sagtens mærke hans markerede muskler. Det var underligt, hvor mere muskuløs han var blevet siden vi mødtes første gang i London, men tro mig ej, det var ikke dårligt. (Det var langt fra dårligt!) Han slap mig lidt, da vi kom ind i stuen og jeg lige tændte lyset, henne i den ene ende af rummet ved sofaerne. Lyset lyste Liams ansigt op, så det viste hans virkelig flotte brune øjne. Han greb fat om livet på mig igen og skubbede mig hen til sofaen, så jeg stod lænet op af den. Jeg flyttede mine hænder fra hans overarme op til hans nakke, mens han flyttede sine hænder forsigtigt ned mod mine lår og afsatte mig fra gulvet, så jeg kom op at sidde på ryglænet af sofaen, så vi næsten var i øjenhøjde. 

Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte bankede vildt, da han kiggede mig dybt i øjnene og nærmest fortryllede mig med sine brune øjne. Han stillede sig tættere på mig, i mellem mine ben, og jeg kunne nærmest mærke hans varme i mod mig. Jeg mærkede en længsel vokse frem inden i mig, men det her var dog en helt anderledes længsel, end hvad jeg nogensinde havde prøvet. Det var en god længsel. Det var en længsel efter, at føle ham nær mig, føle hans blide berøringer, føle hans omfavnelser… føle hans læber mod mine. Det var en længsel, en underlig længsel. Faktisk var hele den her situation utrolig underlig, for aldrig havde jeg regnet med, at det her skulle ske mellem Liam og mig, og at jeg så ville føle sådan en form for længsel. En længsel efter Liam.

”Liam?..” Nåede jeg lige at sige, inden han pressede sine læber mod mine. Jeg kunne med det samme mærke, hvordan stødet bruste frem inden i mig igen. Det var det samme stød, som skød igennem mig, når jeg omfavnede ham, eller følte hans arme omkring mig, når jeg holdt hans hånd i min… eller første gang for ikke så lang tid siden, hvor jeg havde følt hans læber mod mine. Det fik en masse følelser frem i mig, virkelig gode følelser, følelser som jeg aldrig nogensinde ville have troet jeg ville føle… Følelser for Liam.

Han løftede sin hånd fra mit lår til min kind, og kyssede mig helt blidt og forsigtigt, men jeg afbrød hurtigt kysset.

”Jeg tror det er bedst, hvis vi får tørt tøj på.” Sagde jeg og kiggede på de små pytter af regn fra vores våde tøj og hår, som lå rundt omkring på gulvet, hvor vi havde gået. Liam kiggede også hurtigt omkring os, så på os og nikkede.

”God ide.” Sagde han smilende og gik lidt væk fra mig. Jeg kunne mærke hvordan mine kinder brændte, og jeg var sikker på, at de også var røde. Det betryggede mig dog en lille smule at se, jeg ikke var den eneste med røde kinder. Selv om Liam prøvede at gemme det, ved enten at kigge væk eller kigge ned i jorden, så havde hans kinder også en fin pink glød. Jeg grinede lidt af ham, hoppede ned fra sofaen og gik over til ham. Han kiggede hurtigt på mig og smilede. Jeg stillede mig lidt på tær og kyssede ham på kinden. Hans hånd fandt hurtigt ned til min og jeg smilede lidt.

”Jeg går i bad. Jeg er ovenpå, hvis det er.” Sagde jeg og gik over mod trappen. Liam nikkede smilende, mens han hurtigt ruskede lidt i sit våde hår. Jeg fik lige et lille glimt af, at han trak op i sin våde T-shirt, så det viste hans mave og dens markerede muskler, inden jeg gik ovenpå. Jeg gik over til badeværelset og lukkede døren bag mig.

Mit hjerte bankede der ud af med fuldt drøn, og det påvirkede min vejrtrækning, som var næsten ukontrollerbar. Jeg kiggede mig lidt i spejlet, mit våde hår dækkede for mit ansigt, og da jeg fjernede det og satte det om bag mine ører, fremviste det mine kinder. Synet var helt mærkeligt. Mine kinder var helt røde af den varme, der var brust frem i dem. Jeg prøvede at mærke dem lidt, og selv da jeg rørte dem, kunne jeg mærke den glohede varme på mine fingerspidser fra kinderne. Jeg kunne ikke lade vær med at smile over det hele, smile over hvor dejlig følelsen var, som var inden i mig. Følelsen af noget helt specielt. Følelsen af at blive kigget på, som om man var det bedste i hele verden. Følelsen efter hans søde stemme i mit øre, følelsen af at mærke hans hånd i min… følelsen fra hans kys. Hans kys. Det var jo helt uvirkeligt, jeg havde aldrig nogensinde overvejet, at jeg en dag skulle komme til at kysse ham. Altså kysse Liam. Kysse Liam og mærke hans løber mod mine. Jeg kunne på en måde stadig føle det. Føle omridset af hans læber. De læber, som havde fået den følelse frem i mig. Følelsen af at elske…

Selvfølgelig elskede jeg Liam, det havde jeg gjort længe. Vi havde endda sagt det så mange gange til hinanden… men nu var det som om, det havde fået en helt ny betydning. Det betød lige pludselig meget mere. Jeg elskede ham, men ikke på den måde som før. Nej, jeg elskede ham virkelig, i hver del af min krop, fra hårrod til tåspids, hele vejen igennem. Der elskede jeg ham. Elskede ham på en måde, jeg aldrig havde elsket nogen før. Jeg elskede min far, men den her form for elske var helt anderledes. Jeg elskede Liam på den måde, som var jeg…

Jeg kiggede mig hurtigt ind i spejlet, da det gik op for mig, hvad jeg egentlig lige havde indset, selvom det var sindssygt. Men jeg indså hvor stort det var, hvor fantastisk, men skræmmende det var, men jeg kunne stadig ikke lade vær med, at blive helt glad over det. Det var så vildt, for som jeg havde sagt hundrede gange til mig selv den sidste times tid, så havde jeg aldrig nogensinde regnet med at, Liam og jeg skulle ende sådan her… Ville det ændre det hele? Eller kunne det hele ændre sig meget mere? For det havde det jo, det hele havde ændret sig på så kort tid, ja endda kun på en enkelt aften!.. Eller hvad?

Måske havde jeg inderst inde altid følt mere for Liam, end jeg egentlig selv var klar over? Var det derfor, at jeg altid savnede ham sådan? Var det derfor, at jeg flere gange foretrak ham frem for alle andre? Var det derfor alt det med Brody… var sket? Fordi Brody havde regnet det hele ud, længe før jeg egentlig selv havde? Hvilket han jo også selv havde sagt flere gange til mig. Havde det været så længe undervejs?

Jeg vågnede lidt op fra mine tanker og begyndte at klæde mig af fra mit drivvåde tøj. Det var rart at få det af, men det, der var bedre var, at komme ind under det varme vand og skylle regnens kulde af mig og så blive varmet op af bruserens varme vand. Det var så skønt, at jeg hældte shampoo i håret to gange, bare for at blive inden under vandet i længere tid. Jeg trådte ud af bruseren, selv om det føltes helt uoverskueligt, snoede mit håndklæde omkring mig og blev overrasket over at se at der var en form for lille damptåge i hele badeværelset, hvilket fik det til at ligne en sauna.

Jeg fik tørret mig og smurt mig ind i en dejlig blødgørende creme med duft af mango. Jeg følte mig så opkvikket. Jeg smed mit våde tøj i vasketøjskurven og trådte ud af badeværelset med mit håndklæde omkring mig, mit hår var stadig lidt fugtigt, men ikke helt. Jeg gik hurtigt over på mit værelse og åbnede mine skuffer og hev noget undertøj ud som jeg tog på, hvorefter jeg fandt min sorte oversize T-shirt, som jeg havde sovet i de sidste par dage og trak over hovedet, plus et par fine knæstrømper. Jeg gik ud fra mit værelse og ned mod første salen igen og kunne mærke varmen spredte sig i mine kinder igen, da jeg gik ned af trappen og fik et lille glimt af Liam, der stod med ryggen til nede i stuen. Jeg smilede lidt og gik forsigtigt hen til ham, og en dejlig duft af Liams shampoo mødte mig.

”Gik du i bad?” Spurgte jeg stille. Han vendte sig smilende om mod mig og jeg måtte tage mig selv i lige at svaje lidt og rykke på min fod, for at finde støtte. Jeg måtte indrømme, at Liam sikkert en dag ville tage livet af mig, hvis han blev ved med at stå i bar overkrop foran mig. Pokker tage dig Liam! Han nikkede til mit spørgsmål. Jeg smilede lidt og satte mig over i sofaen. Liam, som stod med sin telefon i hånden, var skiftet over til et par joggingbukser og bar overkrop. Han lagde sin telefon ned i lommen på joggingbukserne og satte sig hen ved siden af mig og det første han gjorde, var at grine.

”Flotte strømper!” Sagde han og grinede endnu mere over mine stribede strømper. Jeg slog ham på skulderen.

”Hold nu kæft omkring mine sokker!” Sagde jeg surt, men med et lille grin i øjet. Han greb mig dog bare om livet og løftede mig lidt op, så han kunne kilde mig. Jeg skreg nærmest af grin, da han kildede min mave og fik hevet mig op, så jeg sad på hans skød. Jeg prøvede at slå lidt på hans bryst, men han blev ved med at kilde mig, men holdt heldigvis lige så stille op.

”Du er en plage!” Sagde jeg grinende. Han trak på skuldrene, mens hans hænder hvilede på min mave og bevægede sig ned til mine lår. Hans berøringer fik hele min krop til at brænde. Han sad med sine ben rundt om mig og jeg satte en fod på hver side af hans liv. Mens han trak mig lidt tættere på sig, ved at hive i mine ankler, kiggede han lidt nøje på mig, sank blikket og grinede lidt igen.

”Hvad er der?!” Spurgte jeg selv en smule grinende. Han grinede og trak lidt op i min bluse. Jeg kunne mærke jeg rødmede, men han hev den ikke helt op.

”Det der... er min trøje.” Sagde han grinende og jeg rødmede endnu mere.

”Ej… jeg troede det var min… den har ligget  i min skuffe… jeg tror du har glemt den her, ej undsk..” Han stoppede min undskyldning ved hurtigt, at trække mig ind i hans favn.

”Det er ok, du ser godt ud i den.” Sagde han. Jeg fik et lille stik igennem mig. Hvorfor var det hele bare så meget bedre, når Liam sagde sådan nogle ting til mig? Det havde det jo egentlig altid været, det havde altid været anderledes, når det var Liam. Det ER anderledes, når det er Liam. Jeg smilede lidt og hev mig ud af hans omfavnelse og rejste mig så fra sofaen. Klokken var snart 1.

”Vi burde nok snart gå i seng.” Sagde jeg. Han nikkede og rejste sig fra sofaen og gik over til mig. Jeg kiggede hen på sofaen, hvor hans dyne og hovedpude var foldet sammen og havde det her lille ønske for, at Liam ikke sov der i nat. Men ville det så på en måde sige, at jeg ønskede han sov… hos mig? Men så igen…

”Godnat.” Sagde jeg. Han smilede og rakte sin hånd ned til min og tog den i sin, trådte lidt tættere på mig og bukkede sig ned og kyssede min kind, men han nåede ikke at fjerne sit hoved, inden jeg havde vendt det mod mit og pressede hans læber mod mine igen. Hans kys var nærmest afhængige… som om at, hvis jeg ikke kyssede ham, ville hele min krop og sjæl gå under. Han lagde sine hænder rundt om mit liv og trak mig længere ind til ham og trådte et skridt over mod væggen, hvor jeg stødte imod og så stoppede jeg kysset igen. Jeg blev nødt til at tænke det igennem. Var jeg over hovedet klar til det her?

”Godnat Liam.” Sagde jeg og slap ham og gik hen mod trappen.

”Godnat.” Sagde han. Jeg tog en dyb indånding, smilede til ham og løb oven på.

Mine tanker for rundt. Det var så uvirkeligt alt det her med Liam. Det var lige før det gik for hurtigt til, at jeg kunne følge med. Mit hjerte hamrede mod mit bryst og min vejrtrækning var helt ukontrollerbar, samtidig med at mine kinder brændte. Jeg kom ind på mit værelse og lagde mig over i min seng. Jeg kiggede på den t-shirt jeg havde på, tænk at Liams tøj lå i min skuffe? Men så igen, kunne man tænke andet? Liam havde været her så mange gange, jeg havde også flere gange set, at han havde glemt ting her, hvis det ikke var fordi han måske glemte dem her med vilje? For jeg havde set han nogle gange, faktisk havde lagt et par ting i mine skuffer og ikke taget dem med igen. Liam var blevet, og er… en stor del af mit liv. Jeg havde kendt ham så længe. Jeg vidste altid, hvad han tænkte og også omvendt. Han kendte mig nærmest ud og ind. Han havde været der for mig så mange, og virkelig vist mig at han holdt af mig, og virkelig gerne vil være der for mig. Ligesom jeg holdt af ham, så vidste jeg, at jeg altid kunne være mig selv hundrede procent sammen med ham. Tænkt på i dag og flere gange, hvor jeg havde gået rundt i kjole og nederdel, kun fordi jeg ikke følte han dømte mig. Jeg følte ikke, at han tænkte onde ting om mig. Liam var min bedste ven… nej! Liam var meget mere end min bedste ven, det havde de seneste dage bevist. Liam var meget mere end bare en bedste ven for mig. Liam var et eller andet sted, mit et og alt. Jeg ville slet ikke tænke på, hvad jeg skulle gøre uden ham… Liam betød alt for mig, og jeg vidste, at han havde det på samme måde med mig. Eller, jeg håbede han havde det på samme måde med mig… At han elskede mig, på samme måde som jeg elskede ham.

Jeg satte mig hurtigt op i sengen og tænkte lidt. Var jeg klar til det her? Var jeg hundrede procent klar til det her med Liam? For hvad nu, hvis det ville ændre det hele til det værre, og det så frem over ville blive totalt akavet i mellem os, og vi måske på en måde mistede den tæthed vi havde? Men så alligevel, hvad nu hvis det gjorde det hele bedre?

Jeg sukkede af mig selv og prøvede at ligge mig til at sove. Jeg lukkede øjnene i og ventede på døsigheden ville overtage mig...

Men den kom aldrig. Mit hoved kørte med 180 i timen, jeg kunne ikke stoppe det... Jeg blev ved med at tænke over det, tænke på situationen... tænke på ham. Inderst inde, så følte jeg længslen efter ham. Længslen efter at have ham ved mig, og tanken om, at han lå nedenunder gjorde bare længslen værre. Jeg havde virkelig den her indre længsel inde i mig om, at have hans arme omkring mig, mærke hans nærvær... mærke ham. Og det kunne jeg ikke, hvis han lå nedenunder, men så kom det store spørgsmål bare op igen... Var jeg klar til det her? Var jeg klar til... at det enten ville blive splittet til atomer, hvis det hele gik galt... Eller var jeg klar til at det så kunne gøre det hele, så meget bedre... og Liam og jeg ville blive meget mere tættere? Var jeg klar til det..?

Jeg nåede ikke en gang at svare mig selv, inden jeg var gået ud af sengen igen og gik over mod døren. Jeg gik over mod trappen, fortsatte ned i stuen og gik helt forsigtigt ned af trappetrinene, da jeg så Liam sad op i sofaen og lignede en, der tænkte noget meget igennem. Han sad forover bøjet og hvilede sine albuer på knæene, mens han kiggede lidt rundt, med et seriøst blik. Jeg trådte ned fra det sidste trin og så hen over dørkarmen, som afslørrede mig ved at knirke. Liam kiggede hurtigt op på mig og så helt overrasket ud. Jeg smilede lidt og gik langsomt over til ham. Han rettede sig lidt op i overkroppen og jeg lagde min hånd oven på hans og tog den i min. Han kiggede med tænkende øjne på mig.

”Lucie?” Spurgte han og jeg kunne høre der var en, hvis nervøsitet i hans stemme. Jeg trak lidt i ham og han rejste sig forsigtigt fra sofaen, så han stod op på benene, foran mig og trådte en smule fremad. Jeg begyndte at gå forsigtigt bag ud over mod trappen, mens han fulgte med. Vi nåede trappen og jeg begyndte at gå baglæns op af den, mens vi holdt den dybe øjenkontakt.

”Kom.” Sagde jeg stille. Han trådte op af trappen og fulgte med mig. Vi nåede ovenpå og jeg kunne se hans smukke øjnes skær i lyset fra månen, som var den eneste lyskilde på hele etagen. Vi gik lige så stille over til mit værelse, hvor Liam skubbede døren lidt mere åben. Mit værelse var lyst op fra månens skær gennem mit vindue, så vi kunne sagtens se hinanden. Jeg slap hans hånd og vendte os om, så han satte sig ned på min seng. Jeg skubbede langsomt mine sokker af med mine fødder. Hans hænder rakte ud efter mine og flettede vores fingre sammen og satte sig lidt længere tilbage, da jeg satte mig på ham med et ben på hver side af ham. Jeg slap mine hænder fra hans og lagde dem på hans kinder og nussede ham i håret med min ene hånd, mens han lagde sine hænder på mit liv. Jeg bukkede mit hoved lidt ned og kyssede ham blidt en enkelt gang, og kiggede ham så i øjnene, men Liam trak mig bare til sig igen og holdt mit hoved mod hans i et langt og lidenskabeligt kys. Hans ene hånd nåede T-shirten jeg havde på og trak den lidt op. Jeg fjernede mine hænder fra hans kinder og trak hans t-shirt af, så jeg kun var i undertøj foran ham, og jeg følte mig slet ikke utilpas overhovedet. Liam greb mig om livet og lagde sig tilbage i sengen og hev mig med. Jeg slap ham og kravlede hen i midten af sengen. Han vendte sig om og satte sig hen til mig og pressede sine læber mod mine igen, men denne gang i et passioneret kys. Han lagde sig ind over mig og stoppede kysset.

”Lucie?” Spurgte han stakåndet. Jeg nikkede selv med min egen vejrtrækning ude af kontrol.

”Ja?” Spurgte jeg og åbnede mine øjne, så jeg kiggede ind i hans smukke uimodståelige øjne.

”Jeg elsker dig.” Sagde han. Jeg elskede virkelig når lyden af de tre ord lød over hans mund, i sær når han sagde dem til mig. for uanset hvor mange gange, hvor tit, hvor og hvad tid han sagde det, så fik det altid mit hjerte til at slå en ekstra gang.

”Jeg elsker også dig.” Sagde jeg og gav ham et hurtigt kys. Hans hænder lå blidt på min mave, mens mine var rundt om hans hals.

”Du er den smukkeste pige i hele verden, jeg elsker alt ved dig! Jeg elsker dit smil, dit grin, dine øjne…” Startede han. Jeg kunne mærke, at ordene ramte noget i mig.

”Liam..”  Prøvede jeg, men han rystede bare på hovedet og fortsatte.

”Jeg elsker den måde du siger mit navn på, jeg elsker din stemme, du er det bedste der nogensinde er skabt. Jeg ville dø, hvis du blev revet fra mig!” Sagde han og kyssede mig mellem sine ord. Jeg skubbede ham op at sidde og satte mig selv op.

”Liam, jeg vil altid være hos dig!” Sagde jeg seriøst og alvorligt og kunne mærke, hvor meget jeg mente det. Han sukkede lidt.

”Lover du det?” Spurgte han. Jeg kyssede ham hurtigt.

”Jeg elsker dig Liam.” Sagde jeg. Han kyssede mig igen og vi lagde os tilbage. Ha  lagde sig hen over mig og udviklede vores kys. Jeg havde den største varme i hele kroppen. 

”Jeg giver aldrig slip på dig.” Sagde han. Jeg lagde mine hænder på hans skulder og trak ham længere ned mod mig. Han slap mig dog lidt, og jeg kiggede med det samme ham ind i øjnene. Han kiggede forsigtigt op og ned af mig og jeg kunne mærke hvordan mine kinder brændte.

”Lucie, jeg håber ikke, at du tror..."

”Liam.” Afbrød jeg ham hurtigt. Han sukkede lidt og lagde sin hånd på min kind, og nussede min kind.

”Det er bare… Jeg har virkelig tænkt meget på dig.” Sagde han. Jeg smilede lidt og kyssede ham hurtigt på kinden.

”I lige måde.” Sagde jeg. Han smilede hurtigt, kyssede mig igen og nussede forsigtigt min mave, mens hans berøringer, sendte varme stød gennem mig.

"Åh gud... jeg har virkelig tænkt alt for meget på dig Lucie. Jeg kan ikke få dig ud af hovedet, så meget elsker jeg dig..."

"Jeg elsker dig mere." Sagde jeg og grinede lidt, mens jeg kyssede ham.

”For evigt?.” Spurgte han forsigtigt og slap mine læber for at kigge mig i øjnene. Jeg blinkede hurtigt og nikkede, og lagde min pande mod hans, så vi begge kunne kigge hinanden i øjnene. Han smilede lidt, mens jeg lyste op i et større smil.

”For evigt.” Sagde jeg, og så pressede han sine læber mod mine igen og udviklede kysset lige så stille, mens min puls steg, og mine følelser eksploderede inde i mig som tusinde sommerfugle.

____________________________________________________________________________

Team Luam 4-ever...

Selv om deres shipnavn er skod... men who cares...

(Mig)

Skriv venligst en kommentar om hvad i synes, det vil betyde meget...

<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...