The Vow ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
"Lov mig en ting!" Sagde han, jeg kiggede ventende på ham mens han vendte sit blik mod mig.
"Lov mig at pas på hende. Lov mig at du vil være der for hende når hun mest har brug for det, om det så bare er at snakke med hende, eller bare være der fysisk. Lov mig at du vil gøre alt for at hun er glad og at hun har det godt når jeg ikke kan....Eller, bare lov mig at du er der for hende." Sagde han, jeg sukkede lidt. Men smilede så nikkende til ham.
"Vil du love mig det?" Spurgte han nervøst, jeg lyste bare op i et større smil og nikkede så.
"Det lover jeg!" Sagde jeg alvorligt og ærligt og kiggede så hen på Lucie der løb rundt i haven med Zoe efter sig, lige indtil hun stoppede op og kiggede over på mig og lyste op i et kæmpe smil.
"Det lover jeg!" Gentog jeg.
Den 18 årige Lucie Miller møder Liam Payne på en studietur til London. Hvilket bliver starten på et utroligt stærkt bånd mellem dem...Og et stort løfte. Vil venskabet holde, selv når det ligger på renden til at bryde sammen?

83Likes
136Kommentarer
24217Visninger
AA

14. Fifa

 

"If a girl Likes to play Fifa..."

 

Liam P.O.V

Jeg slog forsigtigt øjnene op. Solen skinnede ind i stuen og skinnede mig i hovedet. Jeg strakte min krop lidt og satte mig hurtigt op. Jeg kunne ikke se nogen steder, hvad klokken egentlig var, men den måtte være hen på formiddagen. Mest fordi Lucie og jeg havde været vågne til omkring klokken 4. Det havde egentlig været enormt sjovt, mest fordi jeg så en playstation i skabet tv´et stod på, og så havde Lucie forslået om vi skulle spille Fifa. Jeg havde været målløs... En pige? Som spillede Fifa... Seriøst? Jeg havde godt nok vundet over hende, hvilket bare havde gjort hende sur, så hun kastede en chips i hovedet på mig, hvilket havde ført til at jeg havde kastet en efter hende, og vi så var endt ud i at kaste slik efter hinanden og til sidst prøvet om vi kunne gribe det med munden. Hendes rekord var 14, min var 9. Hun var seriøst den mærkeligste, men alligevel så var hun sød, på sin helt egen måde.

Jeg vendte mit hoved og så hun lå på sofaen og sov. Hendes knæ var trukket lidt op til maven, mens hun lå på siden til mig. Hun så helt lille ud når hun sov, mest fordi hun jo krummede sig sådan sammen. Jeg smilede lidt for mig selv, rejste mig op og gik ud i køkkenet, hvor vores telefoner lå til opladning. Jeg tjekkede klokken, den var faktisk kun 11. Jeg kløede mig lidt i nakken, da jeg lige tjekkede op på Facebook, men der var ikke noget bestemt. Jeg trak den ud af opladeren og gik ind i stuen, hvor Lucie havde sat sig op i sofaen, hun var vågnet.

"Hov, vækkede jeg dig?" Spurgte jeg. Hun kiggede hurtigt hen på mig og rystede så på hovedet. Jeg smilede tilbage.

"Sov du godt?" Spurgte hun gabende og strakte sig. Jeg nikkede og gik over og smed mig ned på madrassen, hvor jeg havde sovet, og lagde mig til rette. Den ide var hun dog ikke helt med på, da hun gled ned fra sofaen, landede oven på mig og satte sig til rette.

"Sidder du behageligt?" Spurgte jeg ironisk. Hun nikkede, hvorefter hun grinede. Jeg rystede bare på hovedet af hende og satte mig op, så hun gled ned på mit skød. Nu var det mig, der grinede. Hun kiggede lidt på mig og smilede så til mig.

"Nu gør jeg ikke." Sagde hun med et skævt smil. Jeg trak bare på skuldrene, mens jeg lagde en hånd rundt om livet på hende og vendte mig om, så jeg lænede mig op af sofaen og placerede hende mellem mine ben. Hun vendte sig halvt om og førte sin hånd op til mit hår.

"Du er lidt for mærkelig, Batman." Sagde hun og grinede, mens hun hurtigt kravlede frem til tvskabet og ledte lidt inden i det.

"Da ikke lige som dig, Rødhætte." Sagde jeg grinende. Hun vendte sig halvt om og rakte tunge ad mig. og fandt to joysticks frem og smed det ene over til mig, mens hun tændte for fjernsynet. Hun fik tændt for playstationen og Fifa startede op. Jeg grinede lidt og satte mig lidt mere til rette, da hun kravlede tilbage og satte sig i mellem mine ben igen. Jeg satte mine ben op, så de var på hver side af hende. Hun lagde sig lidt ned, så jeg kunne se og hvilede sine arme på mine knæ.

"Vær forberedt på tæv!" Sagde hun smilende. Jeg rystede på hovedet.

"Det ved du godt ikke sker." Sagde jeg. Hun prustede lidt.

"Liam, jeg har spillet meget Fifa med min far, du ved slet ikke, hvor meget erfaring jeg har!" Sagde hun blærende. Jeg grinede lidt og hvilede så mit hoved oven på hendes og spillet startede. Det var enormt sjovt, og hun førte også lidt på et tidspunkt, men igen så slog jeg hende og hun var tøsesur igen.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt af hende, da hun blidt slog mig i maven med sin albue, rejste sig fra mig og traskede oven på. Jeg rystede på hovedet af hende, smed joysticket fra mig og kiggede hurtigt på min telefon.

Hey Liam hvad laver i? Ses snart igen.. Harry :-)

Jeg grinede lidt for mig selv over hans besked, mest fordi Harry og de andre altid var så nysgerrige, men igen jeg ville også være ret nysgerrig om, hvad de lavede sammen med deres pigevenner. Selv om det her ikke var på den nysgerrige måde, for der var jo rent faktisk intet at være nysgerrig over. Jeg læste beskeden igen, og det slog mig lidt, det der med han sagde "Ses snart igen" For desværre, havde han ret. Jeg skulle videre i dag. Jeg kiggede hurtigt over mod trappen, hvor Lucie var gået op, men hun kom ikke ned. Jeg lagde hovedet op af sofaen og sukkede lidt for mig selv. Jeg gad godt blive i en hel uge... eller mere hos Lucie, hvis det skulle være. Det var så hyggeligt, og det var rart endelig at kunne snakke med hende rigtigt igen. Hun var så nem at snakke med, og jeg kunne rent faktisk snakke med hende om ret meget, lidt mere end jeg nogensinde havde regnet med. Hun var så åben og ærlig... næsten fangende!... fangende på den måde, at hver gang du fik noget at vide om hende, så ville du hele tiden vide mere. Som en utroligt spændende bog, du ikke kunne lægge fra dig, og bare var nød til at læse fra start til slut på en´ gang. Sådan var det lidt med Lucie... bare mange gange mere. Jeg tænkte lidt på de ting vi havde snakket om, hun kunne komme med de mest klogeste og gennemtænkte svar på få sekunder, som normale mennesker ville bruge længere tid på, at finde frem til.

Derfor var det kedeligt og trist at vide, at Paul ville hente mig i dag. Jeg havde ikke lyst til at stoppe nu, jeg ville blive her mere!

"Morgenmad?" Spurgte Lucie, mens hun hoppede ned af det sidste trin henne fra trappen. Jeg kiggede hurtigt hen på hende og nikkede smilende. Hun smilede stort tilbage igen og tøffede så ud i køkkenet. Jeg rejste mig fra madrassen, samlede dynerne og puderne sammen og lagde det i en bunke, inden jeg hurtigt smuttede ud på toilettet og tog mig et bad.

 

"Har du det hele?" Spurgte hun for nærmest 117. gang. Jeg grinede bare af hende og nikkede.

"Ja Lucie, jeg har det hele! Ellers hvis jeg glemmer noget, så får jeg det jo nok igen!" Sagde jeg. Hun trak på skuldrene.

"Du ved da ikke om det her var den sidste gang, vi så hinanden." Sagde hun. Jeg grinede lidt og nikkede så med hovedet.

"Jo, det gør jeg faktisk. Og jeg kan sige dig, det er det ikke!" Sagde jeg. Hun smilede lidt så man kunne se hendes søde smil.

"Det vil da glæde mig meget." Sagde hun grinende. Jeg nikkede ivrigt, trak min telefon op fra lommen og tjekkede hurtigt noget igennem.

"Jeg kan faktisk allerede igen om et par dage!" Sagde jeg overrasket, da jeg kiggede min kalender igennem. Lucie kiggede lidt undrende og tog så min telefon og kiggede på skærmen.

"Wow... Ja, du skal ikke noget andet end transport fra den 9. til den 13... Men Liam, du har brug for afslapning. Er det ikke bedre, hvis vi venter?" Sagde hun bekymrende. Jeg prustede bare.

"At tæske dig i Fifa er ret afslappende." Sagde jeg. Hun klemte hurtigt læberne sammen og gav mig en knytnæve i albuen.

"Jeg tæsker dig en eller anden dag! Det ved du godt ikke?" Sagde hun. Jeg smilede bare og rystede så på hovedet, hvilket fik hende til at sukke af mig.

"Jeg mener det! Jeg tæsker dig en eller anden dag!" Sagde hun alvorligt. Jeg grinede lidt.

"Så bliver det i hvert fald, alt andet end Fifa." Sagde jeg, mens jeg pakkede det sidste ned i kufferten. Hun rakte hurtigt tunge ad mig.

"Pas på hvad du siger, Batman!" Sagde hun og smed sig i sin seng. Jeg grinede bare, da min hånd hurtigt strejfede en pose. En pose jeg faktisk havde glemt alt om, selv om den faktisk var ret vigtig. Jeg tog mig hurtigt til hovedet, da jeg huskede mig selv på posens indhold.

"Har du glemt noget?" Spurgte hun og kravlede hen til kanten af sin seng, hvor jeg stod foroverbøjet over min kuffert. Jeg tog hurtigt posen op og hev den lille Lilla´e pakke frem.

"Jeg havde helt glemt den her." Sagde jeg og rakte den over til hende. Hun kiggede mærkeligt på den og begyndte langsomt at pakke den op.

"Hvad er det?" Spurgte hun undrende. Jeg trak på skuldrene.

"Pak den op og kig efter." Sagde jeg. Hun sukkede lidt.

"Hvis det er sokker slår jeg dig!" Sagde hun og kiggede alvorligt på mig, hvilket bare fik mig til at grine, da hun så åbnede pakken og nogle sokker faldt ud, fem par faktisk. Hun kiggede hurtigt på mig og så på de spravlede farvede sokker og tog dem hver og en op, mens jeg grinede lidt.

"Hvis jeg lige i forsvar kan sige, at det der er fra de andre, og jeg intet har med det at gøre." Sagde jeg grinende. Hun kiggede opgivende på mig og tog straks et par af dem på. Det par hun havde taget var skriggul og med pinkespidser og prikker og med store bogstaver "I Love 1D" Hun grinede lidt over dem, mens hun viftede sine tær foran sig.

"Sig mange tak til dem fra mig, jeg er meget glad... men hvorfor får jeg..."

"Du har ligesom haft fødselsdag og dimission og sådan." Svarede jeg hurtigt. Hun smilede lidt og man kunne tydeligt se, hende kinder blev røde. Hun kiggede hurtigt væk, da hun opdagede at jeg havde set hun rødmede og smilede lidt for sig selv.

"Tak, de er flotte, jeg er meget glade for dem." Sagde hun smilende og kiggede så på mig igen. Jeg nikkede lidt.

"Min gave får du senere." Sagde jeg. Hun fik lidt store øjne.

"Det behøver du altså ikke." Sagde hun. Jeg kiggede alvorligt på hende og nikkede.

"Du er min veninde, selvfølgelig skal jeg give dig en gave, du har ret til gaver, siden du har haft fødselsdag og dimission." Sagde jeg. Hun sukkede lidt og lagde sig så tilbage på ryggen i sengen.

"Jeg hader bare den opmærksomhed omkring min fødselsdag." Sagde hun. Jeg sukkede lidt, lænede mig hen til hende og kildede hende hurtigt under tæerne, hvilket fik hende til at spjætte og hurtigt sætte sig op, så hun kiggede mig lige ind i øjnene. Man kunne se smilet i hendes øjne.

"Det gælder ikke for mig. Jeg vil gerne fejre dig! Hvad med vi går ud og spiser en gang?" Spurgte jeg. Hun spærrede øjnene op.

"Vil der ikke være paparazzier og sådan? Liam, hvad hvis de tager billeder af dig sammen med... du ved... mig?" Spurgte hun. Jeg rynkede brynene lidt.

"Hvad mener du med, sådan en som dig?" Spurgte jeg og lænede mig over kanten og satte mig ved siden af hende.

"Du ved, en normal pige... Vil det ikke se mærkeligt ud? I sær når det er... du ved... dig?" Spurgte hun. Jeg grinede lidt og rystede på hovedet.

"Det er altså ikke slemt, det værste er, at de kan udse dig for at være min kæreste." Sagde jeg. Hun grinede lidt, rystede på hovedet, skubbede så lidt til mig og rejste sig fra sengen og kiggede hurtigt rundt på sit værelse.

"Hvad tid henter de dig?" Spurgte hun. Jeg tjekkede hurtigt min mobil.

"Snart tror jeg." Hun nikkede til mit svar, lynede så min kuffert og sukkede lidt.

"Her bliver ret tomt uden dig, tror jeg." Sagde hun. Jeg smilede lidt og rejste mig fra sengen.

"Bare rolig, jeg er her igen om et par dage. Men indtil da, er der et par tusind fans, som regner med at jeg gider synge en sang eller to for dem." Sagde jeg. Hun grinede lidt og nikkede så, hvorefter jeg tog min kuffert og hun hjalp mig ned i entreen med den. Zoe kom hurtigt løbende ud i entreen, inde fra stuen af og snusede lidt til kufferten, hvorefter jeg blidt klappede hende på ryggen. Lucie smilede lidt for sig selv, mens hun gik ind i stuen og smed sig i sofaen. Jeg grinede lidt over hende og gik stille og roligt hen og satte mig ned ved siden af hende. Hun grinede lidt og vendte sig om på maven og kiggede op på mig, mens albuerne støttede på sofaen, så hendes hoved lå på hænderne.

"Har du egentlig været til en koncert før?" Spurgte jeg. Hun rystede forsigtigt på hovedet.

"Nogle piger fra min klasse har, og de viste videoerne nede i klassen, så jeg har en lille ide. Plus jeg stalker jer på Youtube." Sagde hun og grinede lidt. Jeg rystede bare på hovedet, mens jeg sank lidt længere ned. Hun tog forsigtigt sin hånd op til mit hoved og ulede mig lidt i håret. Jeg grinede lidt, det var faktisk rart. Det var rart at hun nussede mig i håret en gang i mellem. Jeg smilede til hende, hvorefter hun smilede blidt tilbage.

"Jeg burde tage dig med til en koncert en dag." Sagde jeg. Hun lyste op i et lidt større smil.

"Jeg ville dø, det ved du godt ikke?" Sagde hun og grinede lidt. Jeg rystede lidt på hovedet.

"Er det på grund af dit store crush, på en af os?" Spurgte jeg grinende, hun rakte bare flabet tunge af mig.

"Ja! Jeg dør over ham, men det er nok også mest hans utroligt lækre krop." Sagde hun og grinede. Jeg smilede lidt for mig selv.

"Fortæl mere." Sagde jeg lokkende. Hun kiggede tænkende på mig, mens hun bed sig lidt i underlæben.

"Han har virkelig flotte øjne, og han har et virkelig charmerende smil, han er sjov... Plus jeg er vild med hans hår!" Sagde hun. Jeg tænkte lidt.

"Hvad hedder han?" Spurgte jeg. Hun rullede hurtigt øjne af mig.

"Ja, det må du jo gætte dig til, Superman." Sagde hun grinende. Jeg kiggede med rynkede bryn på hende.

"Jeg troede jeg hed Batman." Sagde jeg. Hun trak drillende på skuldrene.

"Jeg kan godt lide at forvirre folk." Sagde hun. Jeg nikkede enigt.

"Du er også et ret forvirrende menneske i dig selv." Sagde jeg. Hun smilede lidt.

"Vi er jo stadig også kun ved at lære hinanden at kende, ik?" Sagde hun og grinede lidt, hvorefter det så bankede på døren. Vi begge satte os hurtig op og Lucie rejste sig hurtigt fra sofaen og løb ud i gangen, hvorefter Zoe fulgte med. Jeg kunne med det samme høre Pauls stemme fra døren.

"Oh.. Hej, du må være.." Sagde han.

"Lucie, Hej... er du?" Afbrød hun og spurgte.

"Paul? Ja, jeg er her efter.." Afbrød han og svarede.

"Liam!" Råbte Lucie ude fra entreen. Jeg rejste mig fra sofaen og gik ud til dem. Paul smilede straks til mig, mens Zoe allerede gik rundt om ham og snusede til den fremmede mands duft. 

"Goddag Liam, er du klar til at køre?" Spurgte han smilende. Jeg smilede hurtigt og nikkede så, hvorefter jeg vendte blikket mod min kuffert, der stod lige ved siden af døren. Lucie tog hurtigt min jakke ned fra knagen og rakte til mig. Jeg tog imod den og tog den på, mens jeg fandt mine sko og fik dem på. Jeg var helt klar. Paul tog hurtigt min kuffert og tog den ud til bilen, der var parkeret der hvor jeg havde parkeret den, da jeg kom. Jan stillede sig ved bilen og kiggede hurtigt på sin telefon, jeg vidste godt han gav mig tid til at sige farvel. Jeg vendte mig om mod Lucie, hun havde et stort smil på læben.

"Jeg har virkelig nydt dit selskab Liam, det må jeg indrømme." Sagde hun og lagde armene over kors. Jeg grinede lidt og nikkede enigt.

"Også her... Men skal vi sige igen den 9.? Så kan jeg komme igen." Sagde jeg. Hun nikkede ivrigt.

"Hellere end gerne! Eller... Enormt gerne... Du har på en måde ikke rigtig noget valg, et eller andet sted." Sagde hun smilende. Jeg grinede lidt og trak hende så ind i et kram, hun lagde armene rundt om min ryg.

"Vi ses Batman." Sagde hun grinende. Jeg smilede lidt og klemte hende blidt på skulderen.

"Vi ses rødhætte." Sagde jeg. Hun grinede lidt og vinkede så til mig, da jeg gik hen mod bilen og satte mig ind. Zoe stod logrende ved hendes side og med tungen halvt ude af munden. Jeg satte mig ind i bilen, klikkede mig fast og rullede vinduet ned, mens Paul startede bilen op og begyndte at bakke ud. Jeg vinkede ud af vinduet, og Lucie vinkede stort tilbage.

"Vi ses!" Råbte jeg. Hun nikkede ivrigt og vinkede helt ind til bilen var ude af syne og kørte væk fra hendes hus. Jeg rullede vinduet op og lænede mig tilbage i bilen. Paul smilede hurtigt til mig, mens han skiftede gear og vi nåede udkanten af byen.

 

 

"Fortæl nu!" Sagde Niall ivrigt, mens ham, Zayn, Louis og Harry sad i en rundkreds omkring mig, da jeg var nået til hotellet vi skulle være på. Det var et meget flot hotel faktisk, jeg var altid overrasket over hvor luksuriøst hotellerne var, en gang i mellem. Ellers var det bare sådan vi altid tænkte det, fordi alt andet bedre end køjerne i bussen var himlen i sig selv. Vi sad inde i sofaerne i værelset og snakkede.

"Vi var ude og handle den ene dag, jeg mødte kun to fans."

"Wow... Det var ikke mange." Sagde Louis. Jeg trak på skuldrene.

"Nej, det var fint nok. Men vi handlede lidt og hun viste mig huset hun bor i, byen og sådan. Det er faktisk en utrolig hyggelig by, jeg kan godt lide omgivelserne der." Sagde jeg. Zayn smilede interesseret, mens Louis og Niall kiggede opgivende på hinanden.

"Det synes jeg altså!" Gentog jeg til Louis og Niall, men Louis rystede på hovedet, og Niall kiggede opgivende på mig.

"Ja ja, men nu vil vi ligesom gerne have at du kommer til sagen!... Fortæl os om Lucie!" Sagde Niall ivrigt, nu var det min tur til at kigge opgivende på dem.

"Hun er rigtig sød, og virkelig sjov. Og vi snakkede om alt muligt, var længe oppe og spillede Playstation." Sagde jeg. Harry kiggede undrende på mig.

"Playstation? Hvad spillede i?" Spurgte han. eg grinede lidt og kunne med det samme fornemme, at de sikkert ville blive helt overraskede over det, ligesom jeg blev.

"Jo.. Øhh... Vi spillede Fifa." Sagde jeg, og som jeg havde forudset, sad de alle fire med store øjne og lidt åbne munde. Zayn var den første til at sige noget.

"Kunne hun finde ud af det så?" Spurgte han. Jeg nikkede og Niall grinede lidt.

"Liam, må jeg sige noget?" Spurgte han. Jeg nikkede igen og kiggede ventende på ham.

"Hvis en pige spiller Fifa... Så gifter man sig med hende!" Sagde han, hvilket fik de tre andre drenge til at grine. Jeg rystede bare på hovedet og så, hvordan Zayn nikkede.

"Ja.. Hvis en pige vil spille Fifa med dig, så er hun noget meget specielt." Sagde han og de andre drenge nikkede. Jeg grinede lidt og rystede på hovedet. De grinede også, indtil Harry brød latteren denne gang.

"Men Liam, nu det vigtige spørgsmål... Hvem af os har hun et crush på?" Spurgte han og smilede stort. Jeg grinede lidt, men trak så på skuldrene.

"Jeg ved det ikke, men hun sagde at ham hun bedst kan lide, har en lækker krop, flot hår og er meget sjov." Sagde jeg, Drengene tænkte lidt, men Niall var hurtigt til at sige:

"Jeg ved det! Det er mig! Jeg er hendes favorit." Sagde han helt stolt. Zayn og jeg grinede lidt.

"Jeg ville sige Louis." Sagde Harry, men Louis rystede bare på hovedet.

"Nej, det er dig." Sagde han til Harry.

"Jeg tror det er Zayn." Sagde jeg. Zayn kiggede hurtigt på mig og rystede på hovedet.

"Nej, jeg ved det!" Sagde Louis udbrydende. Vi kiggede alle på ham, han smilede lidt og kiggede så på mig.

"Hun er forelsket i dig Liam, se mysteriet er løst. Jeg er en helt og er mega sej!" Sagde han og rejste sig så fra sofaen, med hævede arme og et stolt smil. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg tror altså stadigvæk det er mig!" Sagde Niall, hvilket  fik os til at grine af ham.

____________________________________________________________________________

Mens vi lige lader drengene gætte videre på hvem Lucie egentlig crusher lidt på,

så vil jeg lige sige.

Tusind tak for de 39 favoritter!!

1 fra 40.. Det er jo sindssygt så hurtigt det går!!'

TUSIND TAK!!!

Det er virkelig fedt <3

Husk dog stadig at kommenter, det er så varmende når i kommenterer.

I ser mig nok snart igen... Hvis i har spørgsmål så bare spørg :D

Mange tak igen igen ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...