The Vow ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 8 mar. 2014
  • Status: Igang
"Lov mig en ting!" Sagde han, jeg kiggede ventende på ham mens han vendte sit blik mod mig.
"Lov mig at pas på hende. Lov mig at du vil være der for hende når hun mest har brug for det, om det så bare er at snakke med hende, eller bare være der fysisk. Lov mig at du vil gøre alt for at hun er glad og at hun har det godt når jeg ikke kan....Eller, bare lov mig at du er der for hende." Sagde han, jeg sukkede lidt. Men smilede så nikkende til ham.
"Vil du love mig det?" Spurgte han nervøst, jeg lyste bare op i et større smil og nikkede så.
"Det lover jeg!" Sagde jeg alvorligt og ærligt og kiggede så hen på Lucie der løb rundt i haven med Zoe efter sig, lige indtil hun stoppede op og kiggede over på mig og lyste op i et kæmpe smil.
"Det lover jeg!" Gentog jeg.
Den 18 årige Lucie Miller møder Liam Payne på en studietur til London. Hvilket bliver starten på et utroligt stærkt bånd mellem dem...Og et stort løfte. Vil venskabet holde, selv når det ligger på renden til at bryde sammen?

84Likes
136Kommentarer
25224Visninger
AA

13. All I know

 

"This could be para-para-Paradise"

Coldplay - Paradise

 

Jeg vågnede omkring klokken 9 cirka, solen skinnede ind gennem mine hvide gardiner ved vinduet. Jeg satte mig op i sengen, strakte mig lidt og jeg kiggede mig lidt rundt. Jeg svang hurtigt mine ben ud over sengekanten og gik over mod mit skab og fandt mit løbetøj frem. Jeg kunne aldrig rigtig spise lige med det samme når jeg stod op om morgenen, så jeg løb en gang i mellem en tur. Jeg satte mit hår op i en høj hestehale og fik shortsene og løbetoppen på. Jeg gik hurtigt nedenunder og fik nærmest et chok, da jeg så der lå nogen på sofaen. Lige indtil jeg mindede mig selv om, at det var Liam. Han lå lige så stille med fronten mod mig og sov. Jeg listede mig så stille som overhovedet muligt forbi, og ud i gangen, snuppede mine sko og tog dem på. Jeg åbnede forsigtigt døren og lukkede den bag mig.

Jeg havde altid musik i ørene når jeg løb, mest fordi at rytmerne var gode at løbe til, men også fordi at jeg tænkte til musikken. Jeg tænkte altid over alt muligt, når jeg løb. Det var rart at få tænkt igennem en gang i mellem, så gik man ikke og tænkte over alt for mange ting, på en gang.

 

Jeg kom tilbage til huset efter små 5 kilometer. Jeg gik lige så stille igennem stuen og så Liam, stadig lå og sov og sneg mig hen mod trappen og gik op mod badeværelset. Det værste ved at løbe, eller i det hele taget motionere, var helt klart den klamme lugt bag efter, jeg hadede at lugte grimt, så jeg gik altid i bad, med det samme bag efter. Jeg smed mit løbetøj oven på toilettet og gik ind i badet. Det varme vand var utroligt rart, ned over min svedige krop, jeg valgte min yndlingsshampoo, den med duft af mango, hvilket nok var verdens bedste duft i hele verden. Jeg blev færdig med badet, fandt et håndklæde, tog rundt om kroppen, gik ud fra badeværelset og over mod mit værelse. Jeg fandt et par shorts, en top frem og så de sædvanlige armbånd. (Outfit findes i kommentar) Mit hår var stadig lidt fugtigt, men det var fordi det var ret tykt, så det tog altid et stykke tid, at tørre det helt igennem. Jeg fik tøjet på, satte mit hår op i en hestehale og gik så ned i stuen igen.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine, da jeg så Liam, der stadig lå og sov, selvom klokken snart var halv 11! Jeg rystede grinende på hovedet og gik ud mod køkkenet, da en tanke slog mig. Jeg vendte mig hurtigt om mod sofaen og løb hurtigt der over. Liam lå helt stille og sov, jeg satte mig på hug ned foran ham og studerede hans ansigt lidt nærmere. Han havde et virkelig flot ansigt, det så helt roligt ud når han sov. Jeg kiggede hurtigt på hans tatovering på hans højre arm, den med pilene. De mindede mig lidt om Hummel-logoet. Jeg rejste mig hurtigt op og trådte op i sofaen og stillede mig med en fod på hver side af ham.

"Liam?" Spurgte jeg lavt, men der kom ikke noget svar, ikke engang en bevægelse. Jeg hoppede hurtigt en enkelt gang, men der skete stadig ikke noget. Jeg begyndte at hoppe endnu mere, mens jeg råbte:

"Vågn op, vågn op, vågn op!" Han begyndte at røre på sig, åbnede øjnene og kiggede så forvirret på mig, mens jeg blev ved med at hoppe i sofaen, for at vække ham. Han rystede bare på hovedet og vendte sig om. Jeg hoppede endnu mere.

"Liam, vågn så op!" Råbte jeg og han kiggede bare søvnigt på mig.

"Lad vær!" Klagede han med sin hæse morgenstemme. Jeg grinede og rystede så på hovedet.

"Nej vågn op! Vi skal lave morgenmad!" Sagde jeg og satte mig ned på ham og skubbede lidt til ham. Han kiggede på mig med smalle øjne.

"Jeg husker ikke dig, som sådan en frisk morgenperson." Sagde han. Jeg grinede bare, mens jeg ruskede lidt i ham igen.

"Kom nu bare op!" Sagde jeg grinende. Han kiggede hurtigt på mig og tog så fat i min ene arm, så jeg væltede forover og han lagde sin anden hånd på min mave og begyndte at kilde mig. Han rejste sig op og skubbede mig til siden og satte sig oven på mig. Jeg kunne ikke lade vær med at skrige af grin, hvilket bare fik ham til at grine enormt af mig.

"Hvem er det nu, der skal op hva?" Spurgte han grinende, mens jeg klemte øjnene sammen af grin og prøvede at komme op at sidde.

"STOP!" Skreg jeg grinende, hvilket bare fik ham til at grine, men han holdt op med at kilde mig og jeg kunne sætte mig op. Han grinede lidt, da han kiggede på mig og jeg rettede mit hår.

"Godmorgen." Sagde han grinende. Jeg rullede bare med øjnene og tog så fat i hans albue.

"Kom, vi laver morgenmad." Sagde jeg, men han stoppede bare op.

"Jeg er seriøst dårlig i et køkken!" Advarede han. Jeg grinede bare og trak så i ham igen.

"Det er jo derfor vi gør det sammen, dit fjols." Sagde jeg og trak ham med ud i køkkenet.

 

Liam grinede stort, da jeg fandt et par sokker frem, så jeg ikke fik vabler i skoene.

"Du så dum!" Sagde jeg fornærmet, da jeg tog ankelsokkerne på med det britiske flag, som jeg havde fået af drengene. Han rystede grinende på hovedet, og tog hurtigt sine sko på, mens jeg fik mine røde converse på og tog min jakke ud over. Vi var på vej til byen, for at jeg skulle vise ham rundt, og for at handle. Jeg lukkede døren bag mig og kaldte på Zoe, for at få snoren i hendes halsbånd. Liam sagde ja til at holde hende og så gik vi.

"Lucie!" Råbte en velkendt stemme, både Liam og jeg vendte os om mod stemmen, henne ved udkanten af min indkørsel. Karen kom gående hen til os fra nabohuset.

"Det må være Liam." Sagde hun smilende og gav hånd til Liam. Han nikkede.

"Hej, du må være Lucies nabo... Karrie?" Spurgte han. Karen og jeg grinede lidt, hvorefter hun rystede på hovedet.

"Karen, men du var tæt på. Hvornår ankom du Liam?" Spurgte hun. Liam grinede lidt og svarede så:

"i går formiddags." Karen smilede stort og sukkede så.

"Nå, men det var hyggeligt at møde dig, man må jo håbe vi ses igen." Sagde hun. Liam smilede og nikkede så, hvorefter vi alle vinkede til hinanden og Liam og jeg fortsatte hen ad vejen.

"Hun virkede meget sød." Sagde han. Jeg nikkede.

"Det er hun også, rigtig meget endda... men Liam, nu til det vigtige... Er du sikker på, at du vil med til byen?" Spurgte jeg bekymret. Han sukkede lidt og nikkede så.

"Det skal nok gå, jeg tror ikke ligefrem, at jeg bliver brutalt myrdet af skrigende fans." Sagde han. Jeg trak på skuldrene.

"Man ved jo aldrig, hvad hvis du gør?" Spurgte jeg. Han lagde hurtigt armen om mig og hev mig ind til sig.

"Så har jeg dig." Sagde han og grinede. Jeg rystede på hovedet og hviklede mig ud af hans arm, han var tosset!

"Så kom ikke bagefter og sig jeg ikke advarede dig!" Sagde jeg. Han grinede bare og nikkede så.

"Ok!" Sagde han, hvilket fik os begge til at grine, mens vi fortsatte hen ad vejen. Der var omkring 1 1/2 kilometer ind til byen, så det var cirka 20 minutters gang hver vej, Ikke særligt slemt. Der var et par bygninger på vejen der hen, såsom skolen, som jeg gerne lige ville vise ham. Jeg fortalte lidt om, hvordan der så ud indenfor og omkring, hvordan min normale skoleuge så ud, og hvor glad jeg var for, at jeg endelig ikke gik der mere.

"Men hvis du så ikke kommer ud i verden efter ferien, hvad gør du så?" Spurgte han. Jeg trak lidt på skuldrene.

"Så tager jeg nok et college eller et universitet et eller andet sted så, jeg ved det ikke. Jeg gider ikke vælge allerede nu og det er jo nok også lidt sent at søge, så jeg prøver mest så muligt, at holde mig til planen om at tage ud i verden." Sagde jeg. Han nikkede, mens vi kom til starten af byen.

"Ok, jeg tænkte at vi kunne tage ind til slagteren og så ned i supermarkedet og bageren, og ellers det vi har lyst til." Sagde jeg. Han smilede hurtigt og nikkede så, han havde stadig Zoes snor i den ene hånd. Zoe havde gået glad foran os hele turen, der var aldrig problemer med hende og Liam så ud, til at kunne lide hende. Vi stoppede henne ved et lyskryds for at krydse gaden, der var ingen biler, så vi kunne sagtens gå over vejen. Til vores held var gaderne ret stille i dag, så det med at være bekymret for, at en masse piger ville flippe ud over Liam, var skubbet lidt væk. Vi gik ind i slagteren og han kiggede hurtigt op på os.

"Hey Frøken Miller." Sagde han smilende. Jeg kiggede smilende tilbage til ham, mens Liam gik over til køledisken og kiggede, jeg stillede mig ved siden af ham.

"De bøffer der ser lækre ud." Sagde han. Jeg nikkede og gav tegn til at slagteren skulle give os dem. Han gav os dem pakket ind i noget papir, lagde dem ned i en pose og gav til Liam, mens jeg betalte. Liam gik ud til Zoe, som vi havde sat udenfor, mens jeg fik byttepenge tilbage.

"Har man fået besøg?" Spurgte slagteren med et smil på læben. Jeg smilede nikkende til ham.

"Han hedder Liam, han kommer fra England." Sagde jeg. Han nikkede og kiggede så hurtigt over disken og hen på Liam, der stod og nussede Zoe udenfor.

"Fint fint, i må hygge jer." Sagde han. Jeg grinede lidt og gik så ud til Liam igen.

"Fik du klaret det?" Spurgte han. Jeg nikkede, mens jeg lagde min pung ned i min taske. Vi fortsatte ned af gaden til supermarkedet. Zoe var lidt knotten over at vi igen, var nød til at sætte hende udenfor, så hun gøede lidt.

"Bare rolig, jeg lover jeg skal nok passe på hende, jeg slipper hende ikke af syne." Sagde Liam og kløede hurtigt Zoe bag øret. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt, men samtidig føle, hvordan jeg blev lidt varm i kinderne. Batman.

"Vi skal have et par småting til bøfferne." Sagde jeg. Han nikkede bare, mens han gik ved min højre side og kiggede lidt på varerne. Jeg kunne allerede høre at folk omkring os, hviskede lidt til hinanden, men der var ingen grund til panik endnu, jeg hørte endda nogle hviske om, om jeg måske var hans nye pige... Hans pige.. Mig? Ej! Liam og jeg var ikke et par, jeg duede ikke til sådan noget. Jeg fandt lidt frugt og grøntsager, mens Liam fandt noget at drikke til os. Han havde valgt en Pepsi og en Fanta. Jeg kiggede lidt mærkeligt på dem.

"Årh, jeg elsker de to!" Sagde jeg grinende, han nikkede hurtigt, mens han hurtigt kiggede på indkøbssedlen i min hånd og tog en pose kartofler.

"Det ved jeg godt." Sagde han. Jeg kiggede hurtigt undrende på ham, men grinede så lidt for mig selv. Vi fortsatte ned gennem butikken, mens vi fandt alle tingene, til vi kom til slikafdelingen.

"Hvad vil du have?" Spurgte jeg. Han tog hurtigt en pose BBQ-Chips. Jeg smilede lidt for mig selv, jeg kunne godt huske den dag i London, hvor de havde "kidnappet" mig og vi så gik amok i slikafdelingen i den kiosk, og det første Liam tog var BBQ-Chips. Jeg tænkte selv lidt mere, jeg havde lyst til det hele, men det ville også være underligt, hvis jeg tog det hele. Jeg sukkede lidt for mig selv, hvilket fik Liam til at grine.

"Har du også lyst til det hele?" Spurgte han. Jeg kiggede smilende på ham.

"Kan du læse tanker eller sådan noget?" Spurgte jeg, hvilket bare fik ham til at grine. Jeg kunne faktisk godt lide når han grinte, han havde sådan et sødt og venligt grin, lidt ligesom hans stemme... og hans britiske accent, den kunne jeg også rigtig godt lide. Liam tog hurtigt to poser slik og en plade chokolade og smed ned i kurven.

"Har vi det hele nu?" Spurgte han. Jeg skimtede sedlen igennem og nikkede så.

"Vi skal bare lige over i bageren, hvis det er ok?" Spurgte jeg og kiggede på ham. Han nikkede bare smilende, mens han hurtigt tog kurven ud af mine hænder og gik over og stillede sig i kø. Jeg lagde hurtigt mærke til, et par piger bag mig hviskede hvinende til hinanden over hvem, der stod lige ovre i køen. Jeg kunne ikke lade vær med at grine og gik så over til ham. Det blev vores tur og vi lagde varerne op på båndet. Jeg lagde et par ting op på båndet, da Liam hurtigt bukkede sig ned til mig og hviskede ind i mit øre.

"Jeg tror der er nogen, der har set mig." Han grinede lidt bag efter, og jeg vendte mit hoved og hviskede til ham.

"Ja, du må hellere passe på, at de ikke overfalder dig." Han grinede lidt igen og rystede på hovedet.

"Bare vent." Hviskede han hurtigt og rettede sig så op, mens jeg betalte for varerne og Liam gik ned og puttede det i poser. Jeg fik lidt cents tilbage og puttede dem ned i min pung og gik hen og hjalp ham. Vi gik over til Bagerafdelingen, som var en del af butikken og kiggede lidt på brødet.

"Hvad vil du have til morgenmad i morgen?" Spurgte jeg. Han kiggede tænkende på brødet.

"Noget du kan anbefale?" Spurgte han. Jeg rykkede mig lidt tættere på ham og han stillede sig med siden lidt til mig, så jeg bedre kunne kigge.

"Det der er godt!" Sagde jeg og pegede på et brød. Han nikkede og smilede så til kvinden, der stod foran os.

"Sådan et tak." Sagde han. Hun nikkede og lagde brødet over i en pose, jeg betalte, så vi havde alle tingene nu. Vi var på vej ud, da Liam hurtigt bukkede sig ned til mig.

"Vent." Hviskede han ind i mit øre og vendte sig om. Jeg vendte mig også om og så de to piger fra før, komme gående hen imod os.

"Hey Piger." Sagde Liam smilende. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, da den ene pige stivnede helt.

"Øhhm... Hej, vi tænkte om, du kunne få taget et billede med os?" Spurgte den anden pige. Liam nikkede smilende og satte så poserne ned ved sig. Den ene pige tog sin telefon frem og gik ind på kameraet, den anden, som var stivnet lignede en, der kunne falde om når som helst. Et eller andet sted forstod jeg dem godt. Jeg satte hurtigt mine poser og gik hen til pigen.

"Skal jeg tage det?" Spurgte jeg. Hun kiggede smilende på mig og nikkede så ivrigt, jeg tog hendes telefon og de stillede sig hen på siden af Liam, og han bukkede sig lidt ned og de smilede alle tre, mens jeg tog et par billeder. De blev ret gode. Jeg gav pigen telefonen tilbage og hun smilede stort til os, mens begge piger gav Liam et kram. han tog vores poser og vi gik ud, mens de to piger var inde i deres egen lille bobbel. Liam grinede lidt, da vi kom ud og gik hen til Zoe.

"De var da søde." Sagde han grinende. Jeg grinede også sammen med ham, mens jeg løsnede Zoes snor fra knagen på butiksmuren og hun direkte gik hen og nussede Liam og mig. Liam aede hende bag øret.

"Hun er helt forelsket i dig." Sagde jeg grinende, mens vi gik ud fra parkeringspladsen.

"Sådan noget kan jeg bare." Sagde han grinende. Jeg rullede hurtigt med øjnene og skubbede til ham.

 

Vi grinede begge to enormt meget, måske fordi Men in Black bare var nogle af de sjoveste film med Will Smith, så jeg var altid halvdød, når jeg så dem. Vi lå inde i stuen og jeg havde hentet min madras oppe fra værelset og ryddet sofabordet væk, så madrassen kunne være der og bare smidt puder og dyner frem til os, som en lille hule næsten. Det var virkelig hyggeligt. Liam sad lænet op af sofaen, mens jeg sad på sofaen. Vores middag var gået utroligt sjovt, i sær fordi, at mens vi havde spist de utroligt lækre bøffer med kartofler og grøntsager, havde Liam taget min ene kartoffel, hvilket havde ført til, at jeg havde taget et stykke af hans bøf og vi så sad og stjal hinandens mad. Indtil Liam tog min gaffel og jeg så var rækket ind over bordet og havde væltet hans tallerken ned over ham og han så var fyret op fra stolen, med kød og kartofler ud over sig, mens jeg nærmest var ved at falde ned fra stolen af grin. Vi havde derefter hjulpet hinanden med at ryde det op og så var Liam gået i bad. Man burde have været der.

Vi havde sat Men in Black 1 på efter aftensmaden og den var godt ved slutningen. Liam strakte sig, og jeg skubbede hurtigt til hans arm, hvilket bare fik ham til at grine af mig. Han vendte sig om mod mig og tog en pude og slog den ind i hovedet på mig.

"Heey!" Grinede jeg og skubbede til hans hoved med min fod. Han pustede hurtigt til mig.

"Det er hævn!" Sagde han grinende. Jeg grinede bare og rystede så på hovedet.

"Wow, sikke en hævn." Sagde jeg og prustede af ham, indtil han rejste sig op og bankede sin pude ind i hovedet på mig igen. Jeg kiggede måbende på ham, indtil jeg satte mig på knæ i sofaen og bankede min pude ind i ham. Han grinede bare, mens vi bankede vores puder ind i hinanden og løb rundt i stuen efter hinanden. Lige indtil jeg fik bakket ind i sofaen og faldt bag over og jeg så fik grebet fat i Liam, så vi faldt ned af sofaen og ned på madrassen. Liam fik heldigvis sat af med sine hænder, så han ikke ramte ned i mig. Han lå hen over mig og vores næser rørte næsten hinanden og jeg kunne ikke lade vær med at grine. Han grinede også selv enormt, måske fordi vi enten lå ret akavet sådan her, eller fordi det bare viste hvor underlige vi begge var. Han kiggede mig i øjnene, smilede og pressede sit forhovede mod mit.

"Du er ikke helt normal, Lucie Miller." Sagde han og rejste sig så fra mig, mens han hurtigt hjalp mig op at sidde. Jeg trak bare på skuldrene.

"Er det en slem ting?" Spurgte jeg, han grinede og rystede så på hovedet. Jeg skubbede hurtigt til ham og rejste mig og gik ud i køkkenet. Jeg fik set mit spejlbillede i glasdøren ud til gangen. What the... Jeg var virkelig rød i kinderne, jeg rødmede! Jeg fortsatte ud mod køkkenet, hvor jeg fandt nogle skåle frem og fandt slikket frem som vi havde købt. Jeg havde egentlig ikke set, hvad det var Liam havde taget, så jeg blev ret overrasket, da jeg så, hvad han havde taget. Jeg smilede lidt for mig selv, da jeg hældte indholdet over i skålene og tog det med ind i stuen og satte det ned på madrassen henne ved Liam. Jeg satte mig ned ved siden af ham og lænede blidt mit hoved, ind mod hans skulder. Han kiggede bare grinende på mig, da jeg flyttede hovedet kort efter og tog den først vingummi fra skålen. Jeg smilede, da jeg så hvordan han smilede stort.

"Så huskede jeg rigtigt." Sagde han grinende. Jeg grinede lidt. En blandet vingummi Haribo-pose og hvid chokolade!

Han kunne huske alt... Jeg kunne godt vænne mig til det her med Liam.

____________________________________________________________________________

Yaaaaay, jeg er nu den lykkelige ejer af 1D-billetter både den 16. og 17.!!

Fik i andre også billetter?

 

Jeg har fået skrevet en del de sidste par dage, så jeg har snart et kapitel klar til jer igen :D

Jeg håber at i synes historien om Luam/Licie er spændende...( Jeg foretrækker Luam ;) )

Og igen, hvis der er det mindste, enten i spørgsmål/rettelser eller bare lige en mening

Så skriv den til mig

For jeg vil meget gerne høre hvad i synes.

Så igen siger jeg bare mange tak for jer der følger med

KNUUUZZ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...